Den uforbederlige bibliotekar
Niels Jensen Punch Humoristisk illustreret Ugeblad. Udkom 1873-95. Mere om tidsskriftet på:
https://danskforfatterleksikon.dk/1850p/p172914.htm
Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen
Hdi! ek Seer DJ REAR bø RR FE | ! V | IVAN I ds: . sl HE SSERSa År REES | SØN Ih ) BE ELAN] )) ilt:
Sr Se? Sirene: PE ææ=
LS z—
D
eee
KIOBENHAVN
Nx
C. SIMCHSE
Vers og Prosa.
Mådelsvaaben, danske.... 26, 42, 106.
Aloxanders HS esse en ele e ts 82. Alexander TES SISSE SUR STEVEN D.N 90. Arvelighed og Moral........... 366. Askov-Medet ........…- 286, 354, 399.
Avktion over Værdipapirer ...... 239.
Bang, Herman .. 131, 142, 214, 222, 230, 330, 338, 406.
Berg 34, 74, 138, 158, 170, 258. 266, 275, 290, 299, 306, 351, 362.
Beroligende NEN aS Ren 106.
Billetsjoverne 143, 158 183, 287, 303, 367.
Bistrups- Vise 5: adr Tree 343.
Brandes .....- 22, 31, 130, 335, 350.
Byraadsmøeder......... 50, 178, 274. Chevaliers sauveteurs.........… 227.
Christensen, Balthazar ........… 134. Cirkus Wulf....….. reale de eneret MAD. Crone SSR renere 0,426 BHDanmarks Svampe... . ES SSD 655 Danmarks brostenene erne Daratissern: aserne rode Dass-Avisen s.00r000… . 62, 255, 291. Drachmann s52ee 59, 199, 346, 359: Dyrebeskyttelsen ........ Ren GS ÆEneretsbevillinger............. 206. England 223252 197.42323 395: 1 SYS Fa On REESE IEEE ESS SNE ER I Evropa i 18818553 LER 214, 370. Fallesen ..........… se 045130; 338: Fenger .. ig EGE rr 110, 355, 383. LT TT ENE E ESE RIR SENSE SE SE» SYES SEER 198.
Finansloven... 86. 122, 186, 206, 394. Folkethinget. . .…. 102, 218, 378, 386.
Foraarsgrent ....... 6, 31, 198, 362. Forfalskninger .....00022202 57195; Forfængeligheds Len..........- 303. Forsvarssagen.....2.0…… 18, 78, 123. Fripladser, Legater m. m. ...... 118. Fusion eller Konfusion ......... 178. Giaardhanen og Vejrhanen .... - 226. Gåde-Uorden sum rerseeese ÅG: Gambettå SFSR Readers 330 GIS SES FEE erne 0: Generalforsamlingskronik ....... 55, ES SEERE rr DEERE 98. Gjellerup, Karl..... 14, 51. 572: 391: Gjenganger-Drama, nyt........- 411. Mlamborg 5.53 118, 155.
Havnesirens isens SEERE VÅDE Heymann 1097, 114, 122. Himmelbreve 38, 99, 182, 318, 351, 406. Hoffs Malt-Extrakt............… 159.
Hostrup SE KSEER eee SfesEE . 54. Hus, fra det hedenske 10, 26, 50, 58, 94.
Horn Sri eres .……… 162, 174.
Måealia, Fruens .......…- FRE, år åg Intolerance, mere ........…- 5. 8371. DSE TUSE eee S ARE SED, v] E Juel, Niels... FEE er, 298.
Julebrev fra 1981..........2. 410. ART SES Sane S SEERE BES SES GDS
MKaffesladder 10. 34. 54. 82, 110. 163. 190. 203. 219. 234. 266. 290. 306. 334. 350. 374. 394. 414.
Kaufmann, Richard ..... ale Ble eee ES KOMMEN ES. sa Sire eee ere DRE ARE Koncerterssissenses TD 5a7774888; KONkLPSESIadreenes der 330: Rabbe SI ass meeen SIS SE ere era ere DE Se Kriger; HA. fisse sen 274.
Krønicten om Bunvde-Kriigen .. 74. 147. 174. 218. 212. 302. 398.
Kunstudstillingen. . 126. 150, 154. 162.
Ligbrænder-Sang...........-…. 115. Lotteriplaner .......- den da en DKS Lyhne, Niels.......- een d0 94.102: Lystændere, Danmarks.....- BØREEE 1 114 Læge-Kongressen ........-- SEEE< GL Madsen, Wederkinck..........… 230. Magistratens causes 91. 319. 343. Meldal 2525 FEE ES ER 4 ER 54 IR Merkantil sussie SKE Ree ros Middel, det sidste ....... Eee Ut) & Molde SES ale anes 374.
Morgengnavet.. 6. 30. 39. 47. 58. 62. 103. 135.
Mosaik. 175. 183. 271. 310. 319. 398.
Mederne, fra 23000 208.
Nemesis EEE soedel SE RSE 247. (| 15 HR 7; SEER 254. Uplbsnng SSR Ree neeRe see 146.
Overlampepudserens Dagbog 286. 2935. 310. 326. 335. 356. 382. 390,
Persiske Breve...........…. 134, 291: Pipperup synger.......- 43, 167, 279: Pjerrots Jubilæum ..........-…- : 307. Ar ERE SEE LEE SEERE 314.
Postdirektører level ..:.....:.… 35. Priviligeret Klasse.......202…… 25å. Punch drømmer. 90, 186, 258, 322, 386. Bedaktionsmeder..........…. 18, 314. Reform af Talordene.....-....… 119, Reformer; "store skades sees 390.
Rimbreve 11, 46, 70, 150, 171, 179, 211, 246, 283, 315, 363, 391.
Sagens Omkostninger ......... 7.
ScCRVOnIUS 2 ED eee arealerne Sehandorph ..... Sande seen 38, 374. Selimidt; RudolbAssss ss 382. Secher sees SE ES DT Y- NE Skopudserne see ssereeee 0127, Skurek sider Sne, T Slet r ae relerer He Skøjteleb........ SEERE rer 0. Smørret, hvad der laa om 86, 267, 342. Sorte de SMARs zl sele ersrele BÅD Spritfabrikker, de danske ....... 310. Standpunkter, nye ...........…. 226. Tauber ss 35303, 327;
Teaterkatten 23, 47, 55, 79, 103, 159, 279. Feltraahs senere eR ended Ods Tillid; personlig AS eee rs 202. Hik Sommerlysti sea SEES Keen 230 Tivoli-Demonstrationerne ....... 271. Tivolis Repertoire 2.280008024257 263. Tjenestefolk, vore .........….:.: 358. Folv-med Postens een les
Topsøe....... serene Scereter ……. 314. Udsmykning, det kgl. Teaters 278, 322. Udsættelsen sis aeee ae Veree . 318. LEN ST Praor ADE SEED SEEE E SEK 398 alene roede Sat ERE 175. Varemærker. seere TRE AGE Vennemøde i Vaasevad .. sner Venstremanden ....00000000ese 354. Vintergjækkerier........…- Seer UDE
Væddeleb mellem Lejregreve og Bogøkonge.......22222.4…+ 401.
Vælgermøederne, fra .....22214+… 235.
Wegleitung fir Deutide 194, 202, 210, 223, 231, 238, 251. 262, 270.
Wergelandsssor0s'e ae sees orsle. es yere 166. Wildes Alexanderhymne ......…- 263. gf FN FESESESIREREE SS TS SITES Zoologisk Have......00002440… 187. Ære den, som æres ber .....…- 342.
Øsetid og Sværdtid ........... TÅ
Z
Billeder i Farvetryk.
Mandsnærværelse .....00000204… 164. Absolute. re een SE er Ene] 333. Absolation ISIS er AR Ree, 384. Af-5o7-Pilgang Rå ne RES vuR Aflosning frem PS SEE 312. Attenstemnins SES LS TA RES 211. Aldrig til Pis el MERE FEE: VÅ Al med Maade senere 208) Balkonversation.........:.…. .… 369. RE ae DELE 40. Beleven nok... EET 412 Beroligende..... ERE ES el OU)! S Botanik SS RUS SS de 2 200- Børwenes egen Mikdieg" SE … 328. MDaarlig Tree ole. een 388: Dagsnyt...…....v:. SAREEN SEE
Deltagende sandede STE Den graadige Hund%.....,.... 280. »Den kommer ogsaa med«% se 00.
Den nye Yolontær......... 1456, 357. Der er maaske: Noget i det ..…. 28. De søde Bern..... FESTE US ae REN 345. Det er saa Verdens Gang....... 29. Det gjør ikke noget... … re tere RÅ A Det parlamentariske Tivoliz..….. 208. Det var en anden Sag.......... 8å. Digterkongen hyldes% ..........- 392. Diplomatisk. 041040. .… 245. Distraktions isse see FE B0s Dramatisk Areopagus Fa REED 288. Drom op Dad SS es Nee 108. Dyrtidstillæget ”...........0:.…— 88. Deødsanmeldelse ...….. Sisse STAVE MONO. Efter Panikken .........…. 1252; Efter Thé dansant ......... 22 193: En Evadatter ..... "ds eee … 249. En haabefuld Slægt........…... 1525: Fnsindbydelse 7 Are ar NE 316. En kold En.......... be Sek HERRE 361. En Kunstnerinde u. N....... 25200: Brig Jarist ss SISSE yg En Spånd koldt Vand..... sn 09, NESAS En sl Na ES Er Et Fornuftparti....... Re NÅ Evfemestisk........ seen 57. Expeetaneelistig ....….. SED 92. Fallesens Thespis-Kærre",. 188—189. Fine Fornemmelser ..........4… 33. lee ease ……… 324—325. Foraarsrengjøring …. SAR) 10553 Forgotten seen dre seer OB: BT H TADSPR SNEG ORE EGE 60—61, 389. Forskjønnelsesindfald........ ore be Forstads-Økonomi...........… «+. 393. Forsynbes 33 See BLe reed ES NE . 348. Fra Frimurerfesten........ SES UDE Fra Fælleden .........8290- .… 196. Fra Sessionen,.......... SE Segerere 356.
Fra Studiestrædes Forlængelse... 277. Fra Videnskabens Torturkamre .. 285.
Frederiksbergensere ...........- 132. Galoppadern >... FS Er os LR0A: Gammel Elsker HILLS sanse 32746.
Gammel Kurmager”.......... 320: Ganske-naturlig SAS SEE 321. Ganske rimeligt .........… ASEFRES ig Gera SR Re Ene Meld 281. Geogråfisk Derby "........… 2. 301. Geometrisk Progression......... 93. Gjendøberhet SIS gasser 240. Gjeftsidig Imedekommen ?....... 180. Gisning ...….. SANEEEe eee SE 207, Godt pudset ..... 3 eee R ere 133.
regi dn År er ole 228—229. Hele So rask ESS HEER: + S Hjertesorg Fi seere enn 108:
Hos Ørelægen . EET TEDE 225. Hvad'er der paa Færde? ,...... 5, Hvad har man saa for det?..… 385: Hvilken Vending ..........… …… 221. ED ED SEE SINE SABEL 201. Hvor kan det dog være? ....... 169, EH Dyrehavstiden? ............. li: - Ferien..... SADEL "fe SE Lors
="Forsalen 3 sorterer se 12. - Foyeren 7”... REE SEE FA Grodisen SE See od, =[Jernbanegade sites oaser RD - Lovregaarden snes seser sd - Mangel af bedre .........:.. 100. Indbydendekesese ins nn ins. ind med: Sker uses . 104. higer Kunst ES eee RØR — Roser uden Torne........ 177. EPA SS SEE r Er NAS el vØ Iustruktionen” .........- See ed FFstramsTejle ses 2... 140. Ilytig Banes rese see 217; Jydsk Tevands-Bal .........…... 149. Maperkuskene ", 2.2.2... so 5: Kirke-ibetjent)-lig Iver ....- FEY N & Kirkens: Vadmel ......00000244… 365. Kiromanten $..........22022…: 400.
Kjed af det hele.......... 101. 373. Klampenborgiana...;.....… 236-237.
Klodsen paa Refshalen >........ 360. Koketteri SES ASE NESESE RE 192. Kolportages ss ESSEN Sera Konfirmeret .......... KSHREE NE 113. Kongens. Nytorv ........... 380-381. Kort-Dialog .......... Sene 213. Krybskytter SAR SR AES SEER use 3 OBO: Landliggerhaab EST 161. Lygtedanisen i: SISSE 352. Lys-Tryk ? ....…. ESSEN ESRES FEEL 336. Maaltagning ........ FE 105. Mdr OD 3 5. TERESE NAGEL EN 7803. Man skal angribe Ondet ved Roden 52. Modne Frugter SETS re NOE 78 oc REG TE 89. Morgentoget afgaaet ..........- 185. Myndige i Kjærlighed ………… 292. 329. Narcissus 7... ER SEGS ANER 72 NALUFIØ VIS RSS SENE EAR 372. Nemmere 3 EEN er ESS. RE MRS Nytaarskurmageren. .........…… 9. Næst Von ES åse eee ra 0.
f) De med % betegnede behandle politiske, kommunale og literære Emner.
Ogsaa jeg erJæger..........… 18i. Ole Bukore E GSanes FASER 376. Omskorladelse FEER SS 41. 265. Ogforsyldt KEE SEERE SER . 256. EEN SEERE STAN Fk een 116: Paa Charlottenborg.... 125. 141. 404. ae CE 4) ES SER SEE SERENE 72. ET BEES NEN FEE 68-69. =rSrandvejens FRE SEES GAE 233. — Vesterbro ........ Se NT Panoramata 2.3 lreedte ser 0D. Parlamentarisk Diner” ......... 184. host fest klar sa STER 56. Populær Naturvidenskab SES ESEER 349. Prangendbss i: sener Ree 284. Primadonna assoluta .......... 7353. Præventive Forholdsregler .... 76: 121. Punch's Legetej.......... oss 416. Bara avis.………......…. TE ae 09: Ralabivti sees eee seet vel IE eEALASLE 332. Ren Halm i Støovlerne ”......... 232. Rekourgode RSS SER ERR 141. Ridderlige Figurer af bedrøvelig ; Skikkelse ELERS rekae 20-21.
Ruder til Mavnarkiskens Askov, Valby osv.%.... 48. 152. 304. 368.
Ruudrejse- Billet SST RE 165. Samme Ko paa samme Fælled = 176. Scavenii fitt Breviare 7 ......... 341. Sejrstoget Fr. esse ERE DE SER 112. STAAR ES RER SERENE EPE RANGET FESSTE sased 21483. Skrirersl Rare ME SN 53. Slem ”Fitelde si DIES 260. 305. Smaa Næringsveje .........0.…… 413. Soireé musicale ....... SEERE gg SOFT FEE S Nes FREE sæd. REE] IE BPEOP SAN SEE TE rer RADAR EREle 300 Stakkels Fyr! SEES ERE BUS NS eg: 273 Stoppet i Farten .........; SEES 8: Store nordiske Bedrifter" ....... 128. Stormagts-Politik .............… 212. Suplikantens Selvprøvelse ” ..... 32. Svinefyllingen ? ....... SE 24. Tak Skæbne!...…...... SE SHE 49. 10 Graders Kulde ........... SER 30 Gt Es 19 rv er ERE ÅEN SER SES 160. BROHADSERS SFS EDEN . 204-205.
Tournéer i Provinserne %,.,..... 173. Trille Paaske-Æg % ,.........- . 420. BroSten de Rens REDER RER ne SÅ Ude paa egen Haapd .......... 157. Utvivlsomt..... RESET øreree 293. 309. Vagt i Gevær! f ,........…. 0136; Van-Zåndtiana..... ......... 55333: Melpjorendeer rss KE Re 81.
Vore Republikanere fra «Fyrrene: £ 200.
OR PODER SNE RR 341.
"Zoologisk Taalmodighed ...,... 276. Ændringsforslag ....... rasler, Myret opgivelse seende SY LY
Øjnene ere afhængige.......-.. 401
= o => (7) k
i
ilde
jeg v
i
DÅNRRARERS XAÅANREENV
tte more mig
len.
I Fer et Du ser ud min Dreng? Blodig Næse og Klæderne i at jeg maa
an er d For Fre
mtiden bliver Du hjemme.
Torsdagen den 6. å anuar.
Uh-hu-!
— Men Alfred dog! Hvord Laser! Det er dog forfærdeligt
esaameget
Du har jo selv sagt Moer,
Vel havde mangen Fører vidst Sig Folkets Ros at sanke; Men KRABBE var dog først og sidst Vort Venstres stadige Tanke.
De CHRESTEN BERG lod Guldur faa, Gav ZAHLE Lov at pjanke
BAJER med, men KRABBE laa I deres stadige Tanke. ;
Tolv med Posten. (Frit efter H. C. Andersen. af 55%
| æ i så 1]
"Dot var knagende. Frost, stjerneklart Vejr, blikstille. «Bums!» der slog Morgengnavet en. Potte paa Døren. «Piaf!» der skød Axeloitø Nytaar ind. med. en Svine- blære. Det var Nytaarsaften; nu slog Klokken tolv.
«Trgteratra I» Der kom Posten. Den store Flytte- vogn fra Hotel d« Nord holdt udenfor Punich's- Dør.
Den bragte tolv Rejsende. De vilde fra den gamle Aargang over i den nye. £
Hvad var det for Personer? . De havde Pas og
Rojsegods med, Hvem var de Fremmede, hvad vilde de og hvad bragte de?
«God Morgen!» sagde de til Punch, som stod i
Døren. :
«God Morgen!» sagde Punch, for nu vidste han,
hvad Klokken var slaaet. «Deres Navn? Deres Stand?» spurgte han den, der først traadte ud af Vognen,
«Se. i Pågset!» sagde Manden. «Jeg er jeg!»
Det var ogsaa en hel Karl, klædt i hvidt Halsbind,
sort Kjole og Briller.
deg er den Mand, hvem.
Til Formandspladsen de ham bar, Trods BrRIX' og BILLES Anke, Og KRABBES Klokkerersbed' var Vort Flertals stadige Tanke.
"Naar Klokken i sin Haand han tog,
Af Skræk mon Hjerter banke;
Det Slag, som han for ,Danmark” slog, Var Højres stadige Tanke.
Mod Højres alt for hvasse Spyd
Var Klokken Værn og Skranke,.
Og Klokkens Lyd var Venstres Fryd, Dets kjære, stadige Tanke,
— Men da der for Hr. BerGsSs Parti Paa Ho'det monne vanke,
Blev opsagt KRABBES Herberg i Hans kjære, stadige Tanke. .
Det Formandsvalg, som først og sidst Var «Sammenholdets»> Planke, Har godtgjort, at Familietvist Er CHRESTENS stadige Tanke.
Ved Alt, hvad kjært og helligt er, Ved Stemmesedler blanke Hver Radikal nu Blodhævn svær' Sin kjære, stadige Tanke.
grumme Mange sætter sit Haab til. Kom i Morgen, skal Du faa Statstilskud! Jeg kaster Kroner og Ører i Grams til Skolelærere, giver Jernbaner og stormer Taburetter. Mit Folke-Ur gaar bare lidt for gesvindt, saa Tiden kan hverken følge med det eller med mig. Men det er Tidens Fejl. Jeg er forhenværende Konge af Bogø og hedder Chresten Berg.»
Saa kom den Næste, han var Lystigmager, skjønt han havde Pibekrave om Halsen og en Folke-Harpe i Haanden, han var Direktør for al Slags Grinagtighed. Hans Rejsegods var en tom Tønde.
:… «Det er Venstres Vaabenmærke,… sagde han, sden skal vi slaa Ministeriet af til Fastelavn! Tip tap Tønde! Saa kan Chresten begynde!»
«De maa ikke skraale saa højt,» sagde Punch.
sJo vist maa jeg saa,» sagde Manden, ejeg er Hjerte-Skjald i Danne-Vang, og mit Navn er Peter Christian Zahlo!»
Saa kom den Tredie. Han saa ud som Gift og. Galde, men han knejsede, for han var Statsrevisor, og det er det vigtigste Embede i hele Landet. Hans Rejsegods bestod i en Ragekniv, men den var bleven noget forhakket og rev slemt, siden den Gang han vilde barbere baade "Næse og Øren af Grev Blæsen- borg oz selv blev sæbet saa gyselig ind, Han begyndte strax at disputere.
«Hørup! Hør op!» raabte den Fjerde og stødte til den Tredie. «Hørup! Her op! Ind ad Døren, her er Punsch! jeg kan lugte den!» Men det var ikke sandt, han vilde narre ham April, dermed begyndte
den fjerde Fyr. Han saa voldsom forsoren ud, med Søstøvler og Sydvest! «Op og ned med Humeret!» sagde han. «National den ene Dag og radikal den anden Dag, Rejsen om fra det ene Standpunkt til det andet, snart hos Ferslev og snart-hes Larsen. Det eneste faste ved mig er min Digtergage. Jeg har Trefoldighedskanonen i Kofferten. Nu lægger jeg ud igjen — jeg har snart lagt mig ud med hele Verden!» — Det var Holger Drachmann. j
Saa kom Frøken Herman Bang ud af Vognen. I Ulster-Coat med Haaret ned i Panden, og såa duftede han af Patschouli, saa Punch maatte holde sig for Næsen. «Kjøb min lille Roman!» sagde han, det var hans Nytaarshilsen.- Han var sød! Og Journalist var han, ikke oppe i Bladet, nej, nede i Kjælderen gik han og sang Variationer over vexlende Themaer, med Fistel- stemme til sin egen og de unge Damers Fornøjelse. Men i Baglommen havde han «Haabløse Slægter» for Herrerne og moralske Tendenser for de gamle Tanter.
«Nu kommer Dassawsen, den glade Dassavis!e raabte de inde i Vognen og saa kom Dassavisen. Der sagde selv, at den kom fra Amerika, men det var er And. Den var født i Læderstræde, det kunde man tydelig høre paa Dialekten. «Væk med de National- liberale!» raabte den og saa kastede den en Haandfuld Rendestenssnavs ind ad det første det bedste Vindue. Dat var dens Maade at være gemytlig paa. «Æh Hurræh!» skraalede den. «Hæng bare i Kjøbenhavner! Tre re! — Reverkjøb!» Og saa piftede den i sine smaa sorte Fingre, saa Punch maatte give ded en Sansekage for at faa den til at være artig.
Saa kom Doktor Georg Brandes. Han havde noget Uldent om Hovedet. Punch trode først, det var, fordi han led af Hovedstrømninger; men det var Martyrglorien, han havde faaet pudset op i Berlin. «Taine er Taine,» sagde han, «og jeg er hans Profet!»
«Ja De er saamæn heller ikke agtet i Fædrelandet,»
e Punch.
Bagefter kom lille Doktor Eedvard rendende. Han havde glemt sin Døbeseddel, men tilbød øje= blikkelig at sværge ved alle de tolv Stammer og en hel Del andre Formularer paa, at han var en god lille Langelænder, og gjerne vilde rive Universitetet over Ende og bygge en Høj-Skole eller et Præste- Seminarium i Stedet, SEE
Saa lod Punck ham slippe ind, han var altfor glat til at holde fast paa.
Saa kom Arkitekten, Kunstneren, det fk Staden Kjøbenhavn og Kunstakademiet at vide. Alting blev revet ned og bygget op efter hans Hoved, men dejligt, naar han vilde det. Og der blev sat Statuer omkring paa Pladserne, det pynteds, og Pynt havde han Øje for. Mester fløjtede for de Stora som den sorte Stær, var en flink Arbejder, men ikke heldig som Rigsdagskandidat. Her stod han med sit Vaterpas — andet Pas havde han ikke.
«Ja Dem kjender jeg Hr. Etatsraad Meldahl,» sagde Punch og led ham passere. £
Nu fulgte Geografen, der tillige kunde docere Botanik og skrive i Aviser, ja endogsaa forstod sig paa Astronomi, Han var meget ivrig for at blive expederet lidt hurtig for at kunne komme tids nok til Nytaarskuren. s»Man véd aldrig, hvad der kan vanke,s sagde han, enaar man bare er Diplomat og forstaar at spille sine Landkort fint.»
«Og saa være gudgjerendes,» sagde Kommerce- raaden og tog Erslev under Armen. «Man maa være usigelig godgjørendes, og saa sætter de mig dog i Avisen! Jeg har giver 2 tusinde Kroner til en Nordpolsexpedition, hvis Nogen vil være saa gal at vove Liv og Helbred, saa véd jeg, jeg har gjort. mit, og desuden har jeg givet Sølv — meget Sølv — "paa Skydebånen, og jeg er ikke nær saa rig, som Folk siger, men Enhver har jo .sit Kors og gid jeg havde tyve!» Og saa gik han ind,
«Fan' hakk”e mig! Her kommer Storfolk!» sagde den Tolvte. «Jeg kommer lige fra Amerika jeg! Og jeg vil slaa jer Alle i Mas, vil jeg — for jeg er Republikaner er jeg, og kommer med blanke Dollars og nye Ideer i Buxefkken gjør jeg!s — og 8a2 tram-
i pede ban Alle de andre paa Tæerne og storhaukede og
skratlo, saa Ruderne klirrede. — «Bum!» sagde Punch, enu slaar vi Porten i, de Andre maa vente, for de Tolv er Hædersgjæsterne. De skal komme paa Tapetet, En for En, Frøken Harman Bang, vil De behage at lægge forin — Og saa kom det første Nummer ud.
Naar et Åar or omme, skal jeg sige Dig, bvad de Tolv har bragt Dig, mig og os Allesammen. Nu véd jeg slet ikke og de véd ået nok heller ikke selv, — for det er en underlig Tid, vi lever i,
: z
Skuret.
Mel.: En enlig Fugl udi sit Bur.
JONDSSICDCSESST Ut: FAN FATTET rt NI tm | | FU du he år
Hver Hjælp og Støtte røvet
Som Fattigper af sin Natur
Staar ensom og bedrøvet.
Langt bedre egen Skorpe gnave "End pyntes op med Rigsdagsguld Og blive CHRESYENS Slave1
Skal ikke af ,Stids Brocks Legat En Skjærv Theatret rækkes,
Naar til «Missionshuse strax parat Tolvtusind Kroner lægges?
Ja, kunde ej de vise Fædre,
Der raade over «Stadens: Vel,
Her have raadet bedre?
Thi hvad har «Staden» med «Mission» Og med det Hus at skaffe,
Hvor ind der proppes Religion
Med Saivelse og Kaffe,
Hvor Pietismens sorte Skare
Sig lægger tungt paa Folkets Bryst, Ret som en Nattemare?
Men gamle HorgzerGcs nye Hjem Ved EHLEzS's stolte Grde ,
For hver en Freramed viser . frem En ynkelig Facade.
O MELDAHL, vend dit Kunstnerøije Fra CARSTENS, JACOBSEN og STEIN, Og vov for det din Trøje!
Missionens Hus bli”er «Brockrensbod Ved Magistratens Flethed,
Men Skuret siod, hvor før det stød, — Ak, faldt det Skrammel blot ned!
Kun som en Smagens Ulfeldtisstøtte
Til sævig Skændsel, Spot og Spez
Det gjør endnu sin Nytte.
Å
”Trøstende.
HERREUR (ERE: Sv tita TT
— Jou sier do Kræn, i Autes i æ Hverrel- knog ær Boserup it kommen hjem, aa Ais Røj- ter haar i Maans fuen hans Lue i æ Sne, saa no ær Å so ræi, te han sku wær kommen a Daw aa goen i æ Fywr”)!
ES DE ES ENEDES EDER:
— Aa næj, bette Kjesten, ded ska Do it wær ræi faa; Boserup ær aalfaa klow en Mand te a go i æ Fywr”),næj, han stikker nok i jen eller a'en Mærgelgrau !
£y Fjorden.
i
,Hvad er der paa Færde?”
(f ;
SØ Å
Naar en Hofdame gjør Indkjøb.
oe Eee
Da Morgengnavet lagde ud paany.
(Frit efter Holger Drachmann.)
Bret saa med Boret! — Kursen er sat:
En Læsekreds, der kan forslaa ;
Den skyder sig frem og frem for vort Øje Som Maalet, vi aldrig skal naa.
0 Vælgerfolk, knib éj for stærkt paa Mynten!. Et Offer du her ej bør sky.
Kursen er lav, skal vi klare Pyntea,
Sa2 lægger I ud paa ny.
Fra Højre og Venstre man os besaa,
Yi blev dog ej -værre derved.
Belv Dass-Avisens de sorte Smaa
Os voldede ikke Fortræd.
Nu Eejre gaar hjem i sit gamle Skur'
Og strækker sig desig og ta'er sig en .Lur Og tror, der er slets ingen Ting i Vejen; Men tag jer i Agt, nu skal vi paa Galiejen,
FEER
Gallejen! Ja det er det rigtige Ord!
Vi har endelig bragt det en Gang
Til en rigtig Gallej med Åav-Bisser om Bord, Med de Bergste Kanoner og såa med en stor Trefoldigheds-Dito i Rang.
Nu er Skroget kalfartet fra Spryd og til Spejl, Fik sin Vandgang gjort tæt og fik bredere Sejl; Nu kan atter den krydse, klar til Ballade, Mellem Larsens Plads og Tordenskjolds-Gade.
Doktor Schandorph tager vi med paa vor Tur, Et Kjølsvin undværer man ej; j Holger Drahmann er hel Gale-Jons-Figur Paa vor Lyvendals stolte Gallej.
Paa Klyverbommen ses Scheldes Lanterne; Thi en paa Lampen han tænder sig gjerne, Den frie Tanke og Kjærlighed skjuler
Som Ballast vi nede i Lastens Huler.
% Hellige Sandhed! Laan os dit Skjold, For vort eget er bare en Plade, : Dør har hentet sig Buler og Fold ved Fold, Skjønt vi selv blev alligevel flade. Laar os dit Skjold; vi kan trænge dertil, Selv om man kan bære sin Hat, som man vil, Naar man krydser i Tordenskjolds-Gade. Vi skal pudse det af, vi skal gnide dig blank Som en Brandkasse eller en Folkebank, Naar for Spalteføden vi fægter; Thi «Morgengnaveis» Besætning er Mænd Med Blækhorn i Siden og Sværte ved Lænd, Og dets Maal er at komme til Hægter.
; Foraarsgr ent.
Kere Bob Helmer ! SØREN Vordanne gaar det das opøe $ Norre og er din Moer kommen jæm igæn. og faar I snart en Ræpobiik, som er et domt Spoers- I maal, for saa længe jeres store Ræpoblikkensk gersvend er ovre og føgte.6 Amerika, ka I ne- tyrlig igge- faa noen til a gere Rae 4rbedet imæns og vi bredder os
uni øl HE igge om 'Ræpoblik, fordig her jæmme er det sosiale, som de kommer an paa og voreses Drængeforening har vedsaet a vi vel reformere voreses eine Famillier foerst og skrive Romaner og sidde voreses Ongtr. og Tandter og vos sæl i eg har valt Herman Bang til Æresmeliem og slaet voreses Foreningsgris $ Stegger for a kjeve hanses haablese Slægter iel a gaa paa Omgang mellem 08, for Lerene, di væmelie Tyranner, vil igge ha vi maa lese den, og der mangler sytten rer, som jai vel be Dai som udenlandsk Mellem a skænke og har Du dem igge, ka Du bes Din Moer skrive en Vææel for Dig og faa Pængne hos Krogstad. Hu senner vi en Deppeiasjon ob tel Hernan, som jui skal være Ord- forer for og tagge han, fordig han tar sai a di fortregte og faltie, saadanne som Fæitegvessel ng Berre- lorensen og Bernejæm og Doggejem og ligger sa ud mæ Pelitiet, som er Noet for vos Drænge og ves han vel sidde sai é Spissen for vos, ska vi ordenili mule Crone
og alle Betjenterne, naar der igge kommer for mange og for de feste vel vi igge gere Revolusjon, fordig vi har Julleferie innt, saa det beheves igge, men stole paa Mæl- dah ls Skatteræformer, nemli a han vel beskatte Hundene igge hundevis,- men pundevis etter Sterelsen, saa Tante Jakobines Perle blier hinner en kostbar Perle fordig åen vejer 27 Pd. og maar den Skat blier paalagt ger nok alle Hunnevænnerne, med Carstensen cg Haritvisen é Spissen Oprer og stermer Kodhuset og eg sza feller vå Drænge etter og slar med Snebolte og Sten og raaver Hurra og pifter $ Fengrene øg saa maa Crone gi sas ey slippe Herman Bang les og saa kommer de onge Danmark tei Magten og vi nedligger alle Skolerne og vi sidder alle L£erene i Børnehuset og Ræktoren paa Krisjanse og plendrer Konditorierne og Bagerbotikkerne men ger ellers ingen Fortræd fordig vi herer til di hu mane og lefter Toleransens Fane, men ves Du. forraader vos ska vi sænne Dai Gift $ én Fledebolle, eg jas har haft en dailig Fut jæmme og faaet en Flisbue saadan som dan Palnatoke sked Ævlet a Tæls Hode med og jai har vaaren tel Bal og danset med Karoline Serensen og Frædderikke Jensen som er di mest moderne og volsorms forelskede i mai, men jai har igge riæle Hensigter, men vel bare knuse deres Jærter for di ér nogle kolde Ko- kætter begge to, og nu vel jai sænne Dai mit Farvæl og Mor ga mai fem Finer som jai skulle sænne Dai osse men dem har jai spist sæl far & spare Porioen. Fervel,
Din hengivendes Einer Førgensen.
Varemærker.
Anmeldte og indregistrede i , ste Januar 1881.
Nr. 1. Anmeldt af Brown jun. & Ko., Plimsollsk Ligkistefabri- kant, Stra Rum Sø med en …- svømmende Ligkiste; Randen garneret af Tyve-Kroner. D
Motto: Ske, hvad der vil, vi ger fil».
Nr. 2. Anmeldt af Axelotto & Ko., Dassavisen. Paa en Der, der fører ind til en (Selv)Rosenhave, hænger en Negle med Hummerklo.
Motto: Selvrosen stinker:
Nr, 3. Anmeldt af Gassman- Ehlers & Ko., Baadhusstræde. En rektangulær Figur, der ved en perpen- dikulær Linie deles i 2 Kvadrater. I det. venstre Kvadrat en Lygtemand, der- ved en Lygte leder efter Lygten for at slukke den; i dette Kvadrat staar: +Skinnet bedrager». — I det hejre Kvadrat en Mand, der gjer gasa- stronomiske Observationer med en Kig-
ert; i dette Kvadrat staar: «Der er lus paa Lampen». Over det Hele
et slynget Baand, hvori staar: «-For-
eni til Skindedes Oplivelse…
Nr. 4. Anmeldt af Herman Bang, E Lysets Kjælder. Et Pindsvin, besat ; med Staalpenne, vælter sig i en Blækse. Motto: «Skriver I, P.
Nr. 5. Anmeldt af Kommerce- raad Heymann, Hjørnet af Sølv- og Korsgade. En Nabob i en god Stilling; i sin venstre Haand holder han sin Lomme, og i den højre en 4 Hofmobelfabrikant, som han vil putte 7). i Lommen.
5 Motto: «Her er gode Lommepenge yr
els
Nr. 6. Anmeldt af Tauber, Spise- kammerraad, Essen. En Vielfrasz, ovenover hvilken 4 Ædedolke overkors. Motto: «Spis min Gris.
D
Hr, A HAR
ad HHH HA: i… ;28%p39 s].
Rykker frem med fire t Og de. Menige
Førerne til Bistand hejlig trænge Og har appellert til Folkets — Folkets Demmekraft og, sunde Sans.
Retten, som er her til Lands den hejeste, Vejed' Venstres Synder paa det nøjeste, Og derfor har Venstre nu forkyndt den Trøst, at Vælgerne kan klare —
Klare Grunde faa for sammes Færd. tGrundlovsværingeres Legioner!
nd Kroner! Førerne har Ret til at befale,
maa blot be —
Blot betro sig tillidsfuldt til os!»
Nr. 7. Anmeldt af 8. Schan- dorph, Sværtegade. Et Vildsvin rider paa en drukken Præst og pidsker les
påa ham. Motto: «Ach, du dejlige Brændevin le Nr. 8. Anmeldt af Kammerraad Lembke, Dyrkjøb. Eu ældre Herre, spændt for en Droske, og Hesten paa
Bespænding. Motto: «Vil Du med, mit Folk, hæng ils Nr. 10. Anmeldt af Sehwanen-
fiågel, Gaasegade. En kulturhisto-
F risk Gaas plukkes af Kritikerne i Form
af en Mængde Hænder.
Motto: Sig mig, med hvilke Tanker du omgange; saa skal jeg sige Dig, hvem er!s
Nr. 11. Anmeldt af Gerson, Bernehjemmet. Gerson giver den ” lille Garcon, Herman Bang af en lyrisk
: «Her ér iugen Gersons
Nr. 12. Anmeldt af Gjellerup, Vandkunsten. En Venusvoga, hen over hviiken en korsl Vissenpind.
Motto; «Den er igle
Nr. 13% Anmeldt af AA. O. E. Skram, St. Gjertrudstræde. En opleftende Guvernante om en Hals, der bærer et skrammeret Hovede.
Motto: i ig : Forgyldningen er gaadt af
Nr. 14. Anmeldt af Gebriider E. & G. Brandes, Brandenburg. To Drenge ere forbundne ved en Lænke, hvorpaa staar: Blodets Baand; — de holde paa Talmud. É Motto: Lille Lænke, sød at se, To kan tænke mer end Tre!
Slig en hejst veltalende Begjæring . Gaar til Hjertet paa hver Grundiovsværing, Skjendt der heres alle Vegne hyle | i |
Over, at det skorter svært paa — Svært paa Sammenhold i Venstres Lejr.
Lovet har de jo ved mangt et Mede,
At for Venstres Sag de glad vil sblede», Disse Lefter et forfaldent Pant er,
Som skal indfris bare ved Kon — Konsekvent og aaben Politik.
Og man véd, at mangen Venstreferer Til de ridderlige Sjæle herer, Som, saa ofte de i Knibe kommer, Helst vil skaane deres egne —
Egne Fæller for «Bedrovelse»
Og de trækker ej med grum Koldbiodighed Vexler paa vort Vælgerfolks Godmodighed ; Thi som altid ser man her til Slut, 3'
De beskedent nejes med Va —
Varetægten af Partiets Tarv.
8
2 Stoppet i Farten.
==
Fa
FH
HESTE 5 FLEET on ts 5 Sagt rer sy SE
Rg
W
OW
NON AAN
AXE
Haabløst Kor: Kan han ikke lade det stakkels Barn gaa?
udgaaer hver Torsdag paa Velm,Pris 2 Kr. Kvartalet.
(Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement- modtages paa alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder,samt paa Bladets Kontor Kjåbenhavn Gi. Strand N? 5O, Stuen. Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr.
Trykt og udgivet af C. Sraonsen Kjåbenhavn
MH 3 vel inte vere et lille gledelit Nytaar te Dassavisen å
7
zE Der sku
Fra det hedenske Hus.
GE
ÅD glider BERG af Hænderne: Skjøndt endnu ikke man Tendens har sporet Hos ham til noget Frafald just af Ordet,
Maa han for Tungen stundom holde Tænderne.
Først er der KRABBE, som til Sorg for Vennerne Med Klokkens Lyd hans Øren gjennembored', Og dernæst, skjøndt man skulde sligt forsvoret, Fik han en Konkurrent fra Langelænderne;
Thi EEDVARDS Tunge tager Luven baade Fra CHRESTENS Mundlær og fra KRABBES Klokke, Skjøndt begge "to har gjort, hvad de formaaede.
Han Venstres fulde Bifald frem kan lokke, Mens «Føreren» .maa sukke mangé Gange: «I Edens Have EEDVARD: bli'er min Slange !»
4Ved Kaffen. 39
| i ad g
Rn &
IV.
CE
Pen lille EEDVARD BRANDES er just den, Som bedst kan raade Bod paaVenstres Svækkelse, Saa det ej ganske ender med Forskrækkelse Til Spot og Spe for hver en Folkeven.
Sin Mund han bruger nu, som før sin Pen, Et opvakt Vælgerfolk til mer Opvækkelse ; Og hver Gang Talen er om Edsaflæggelse, Saa er han der med Fingeren igjen.
Og Diskussionen, der er bragt i Gang Om Ed og Løfter, er saa. højst betegnende For EEDVARD, der med BERG vil staa og falde.
Af Hjærte-Folket valgt i Danne-Vang Han synger vel om Kap med Bogødegnene, Men snart han tager Troen fra dem alle.
vv. &. fra det Øjeblik, da EEDVARD svor paa Vor Grundlov med en frelst Samvittighed, Gik Tingets Arbejd frem med Sneglefjed; Men Eden har de spildt en Hoben Ord paa.
Man skulde tro, at Statens Vel beror paå, Den faar en Formel for en hellig Ed
Til de halvanden Mand at sværge ved,
Som BRANDES fandt hér, og som intet tror paa.
Som Alvorsmænd paa sligt de flittig drøfter, Om Eden ikke byttes bør med Løfter, — De løfter, skam, vort Folk til noget højere!
Men «Løftelsen», naar man beser den nøjere, Kan tolkes saa: Naar intet man har over sig, Saa gjør det ikke noget, man forlover sig!
faar hjem med Søofficerer, skjønt baade” Sørensen og jeg med disse vore egne Øjne har set Madsens Pige kjøbe Flasken ovre paa den anden Side af Gaden hos Urtekræmmeren, og saa er der "Regningerne, søde Fru Schrøder, men det -er Sørensens Apartemang, som jeg
aldrig blander -mig i, og igaar kan De tænke Dem,
søde Fru Schrøder, - kommer. han alligevel ind til mig
. med Vrede i Ansigtet og en Regning i Haanden og
spørger mig, om det virkelig forholdt sig rigtig, at jeg skyldte Modehandlerinden 300 Kr. og De kan nok tænke Dem, søde Fru Schrøder, at jeg ikke fandt mig rolig i den Maade at tiltale mig paa, men lod Sørensen vide at jeg var vis paa, at han aldrig i hele sit Liv kunde have faaet en Kone med mere Anlæg for Tarvelighed end jeg, og det var ikke mandigt og ridderligt af ham at misunde hverken mig eller Petrine de fattige Pjalter, vi gik i, men Gud bevares, vilde han bære det over sit Hjerte at se os gaa næsten nøgne midt i Vinterens Hjerte, såa stod det ham jo. frit for at lade være at betale, og saa kunde han selv se, om det var til Gayn for hans Forretning og hans Kredit, at hans Kone og”
” Rimbreve til Fætter Kristian i Nykjøbing. XIX.
TT tædeligt Nyfaar og Tak
For det gamle, som nys gik til Ende; Muntert man hugged' og stak
Og lod Bavnerne lystelig brænde; Freden — ik, Christian, ak!
Freden i Aar, det kan hænde,
Bliver af samme”Tobak: Drachmann i Stovlerne trak, Trykked” Sydvesten i Panden"
Og gav «Ferskvandsskipperne= Fanden, Mens Ploug en Skalle han drak For at faa Blod paa Tanden.
Heller vi vii dog igjen
Baxes med «+ Ålvorsmanden»,
Selv om med Brovten og Banden Han sender i Vrede os Kanden
Og Ollet i Hovedet hen.
End røre, seiv med en Pen,
Det Slam, som i Bismarks Rede Tysklands «sittliche» Mænd
Fra Pøbelmøddingen sprede ;
Den stinker af Hovmod og Had Kulturen, der blomstrer dernede
1 Erobrerens kerlige Stad.
«Men» — spørger Du,— «har ej mod Jeder
hans Datter gik klædte som Fattiglemmer, og at Folk ikke kunde faa deres Penge af ham og såa krøb han jo til Korset og betalte, saa nu skal Petrine og jeg heu til Modehandlerinden imorgen og ,bestille et Par Rober paa næste Aars Regning, og det Eneste, vi maa undvære er at faa den. kategoriske Gaslampe, der jo skal være det allerbedste og som Sørensen har gaaet i formelig Lampefeber for at faa anskaffet, men hvad kunde det hjælpe, for som jeg sagde til ham, naar vi ingen Gasledning har i Huset, kan Du jo dog ikke faa Blus paa Lampen, og Fritz Grønbæk kom mig og- saa til Hjælp og sagde til Sørensen, at det vigtigste ved Lampen var jo dog Lampens Aand, og det var Lys og naar man bare havde Lys, behøvede man ikke den kategoriske, og saa citerede han en berømt Tysker, der havde sagt: Licht, mehr Licht! og jeg kan. ikke huske, hvem det var, men tror nok det var Fyrsten af Lichtenstein, fordi hans Land var saa lille, at han
Netop I paa hver Side og Blad Slynget Ord saa hvasse og hede Og kaldt dem — jeg siger ej hvad? Er det ikke hos Eder man meder De Stikord, som Striden just feder ? Mon «Punch» ikke haaner og høder Og afskyr dem som den Lede?« — Nej Kristian, der fejler Du vidt, Og dit Ord til Forklaring mig neder: — Husk vel, det var dit ikke mit. Men lad mig først sagtne enSmulemitRidt, Trav er et aandelest Trit, Heller jeg lader i mageligt Skridt Vingehesten mig bære, — Husk såa forst paa, her taler vi frit; «Rent ud af:Posens skal Mottoet være; Sig miy da kjære Kristian, tror Du, naar ofte og tid: Les man paa Samfundsgevæxter maa skære, At man har Tid til Folk at belære, At der er Forskjel pad Pære og Pære, At sJøde: betyder ej Israelit; Aldrig vi Hadeller Fjendskab kannære, Aldrig vi Nogens Fjender vil. være, Blot fordi Racen er ikke den samme, Fordi de er Born af en anden Stamme. Bruge vi stundom Ordet «Semit», De, vi vil ramme, Er kun Fornægterne, Samfundsstormerne, Taine-Forfægterne, Som har Georg til Moder og Eedvard til Amme, De, som forkynder paa Gader og Stræder Den frie Tanke, de frie Sæder, De, som vil kramme Med Hænder klamme Alt, hvad vi holde i Agt oy i Hæder, De, som hejsed' den rede Klud, De, som sværge ved «Logos» paa Tinge, De, som har taget « Historiens til Gud, De, der strer Gift blandt Ungdommen ud Og som ingen Modgift kan bringe. Der-er vor Fjende, der er- vort Maal! Fi vil ej tænde et Kætterbaal, | Ingen vi agter at kue og tvinge,
nok kunde ønske sig mere, og saa gik der jo et Lys op for Sørensen og uagtet den kategoriske Lampe i lang Tid har været det eneste Lyspunkt i hans Til- værelse, renoncgerede han sig alligevel og lod i Stedet for Svenden bringe mig sex Pund Lys op fra Butiken, saa Lyseprofiten blev alligevel min, og det er sandt, søde Fru Schrøder, jeg skulde jo have fortalt Dem om Folke- teatret, hvor de gav en glædelig Herre og en flot Jul, men nu kan jeg ikke mere samle det hele Indtryk, og ven fattig Jungmands Eventyr»- kjender De jo selv og nu maa jeg desuden gaa, for jeg har lovet Frits Grønbæk at gaa hen til en Forlægger og høre, hvad han vil give for en Roman, der er endnu meget værre end Herman Bangs, og som der nok bliver lagt Sag an jwod, saa den gaar af som varmt Brød og bliver meget indbringende ligesom «Haabløse Slægter» og nu farvel, søde Fru Schrøder, og glædeligt Nytaar nok en Gang og Tak for Kaffen i det gamle,
Men Svøben vi svinge
Til Værn imod «de smaa Sortes» Skraal, Vi vil storme deres Basutokraal
Og lade over Satirens Klinge
Den sorte Besætning springe.
Men mod Jøderne, dem, der er Jøder blot,
| Har vi ikke et Ord at sige.
Kristen og Jede fur os.er lige; Dersom: i Latterlighedens Rige
Sigte paa En vi har faaet,
Træffer ver Spot
Kristen og Jede jo lige godt.
Og vilde en «Hofpræst» krige
Som. han i Berlin og lefte det Banner, Der samler Alt, som. er hæsligt og raat Deindbildske Junkere fra Kejserens Slot, De elleéde Burscher med arrede Pander Og Pøbelsværmen, der altid sig danner, Naar Agitatorerne Kortene blander Og trumfer med hejstemte Fraser flot, Ogskuldefor Alvor her hjemme manpreve
Et saadant lumpent germanisk-Træk.
Mod Israeliser at eve,
Vi skulde ikke -ret længe tove,
Men slaa med Svøben et ordenlig Smæk Og jage dé hylende Skabhalse væk,” Som Jederne Lighed vil røve;
Thi Lighed, det er den Grund, hvorpaa Sikkert og fast det Hele ber staa; Lighed for Loven: Baten er aaben, Aaben for Alle, med lige: Vaaben Enhver ;maa kæmpe for Maalet atnaa; Der spørges: ikke: om Troen og Daaben, Om Vadmeélskofjten og Sikekaaben, Ret for de"Store! Ret for de Smaa! Lighed! — Ja lige saa godt kan vi le Af Jøder, ifald de g'er Stof til Latter, Men handle moddem som histvedSpre? Åtter og atter
Siger jeg: Ve
Let Folk, der rolig paa Sligt kan se! Øg la'er man dernede slig Voldsdaad ske, Saa -ligger det i, at de slet ikke fatter Anden Ide
End «der Grejse», Bismark og - Skatter!
En DTT GÆREN
nner.
SELE SST
, KØ7RR Feer FE TERE ELSE
elønner; ns Sønr
al
c za ø å= O IL
ET HELLIGE» Musernes Gunst os b Men i Forgaarden raader Merkur og h
I «D
13
I Løvegaarden. (GJENBOERNE.)
==
N = N => 3 SY
== SEN ES ig
DASSAVIS- DOM:
— Hvis de ikke schpillede saa schkidt
schpillede de det schgu i Grunden majet godt.
D
En ny Kost.
KE. Fischer sad heit mægtig paa sin Throne,
Og hele Venstremarkens Blomsterfior,
Fra Schåndorphs Tusindfryd til Anemone Drachmannia, det sang. i Smigerkor.
Ja, selv Skarntyden Hørups gule Krone
Med Smil sig 'bøjed ofte for hans Ord.
Det gik nu til en Tid, men saa fik han Sit —
Sit Fedt naturligvis! — han gik — sic transit —!
Der var jo baade disse Præstelove
Og Universitetets Kapital .
Og Sorøs rige Gods og store Skove- — Hin kultusministerielle Kval! —
TI hine Ting han monne ikke love
Det menigmandig drømte Ideal.
Han mistede sin Støtte, det er vist nok! Fordi han ikke var Seminarist nok.
Hans Eftermand i det vakante Embed
Har endnu ej for Alvor taget fat.
"Til Dato kun som Rigsdagsmand han kæmped'
Og Journalist i offenlig Debat.
For Resten vide vi om Manden, at
Sin Kamplyst, hvor det gjaldt, ban aldrig dæmped' — I 64 da flyede han de Pjattende
Og Snakkende og meldte sig ved i8de.
Hans Valgsprog er nok: Vi alene vide! Hvad end det gjælder om en Gartnerplåds Ved Sorøs Haver, hvorom mange stride, Og hvor han gjorde grumme faa tilpas, Hvad eller han til Petri Sogns Atride Med Energi befaler: « Weisst Du was, Mein Sohn! nu vil vi uden meget "Snøvleri Ha'e Ende paa det endeløse Vrøvleri !»
Der blev «Eniriistung» i den ganske Lejr,
Man finder det aldeles uhistorisk.
HrrnBåhonke und Hrrn Reymann und Hrrn Meier, Og hvem der ellers hersked provisorisk,
Har næppe nok forvundet deres "Sejr,
Før det forkyndes dem saa kategorisk,
At «Aeltester, Vorsteher, Curatores»
Forsvinde skal — 0 tempora, 0 mores!
Det var nu i det Administrative,
At her vi have set hans stærke Haand,
Han ænsed' ingen gamle, snævre Baand,
Men kaldte med et Ord det Ny' til. Livø. Nu vii han Universitetet give
En ny Forfatning i en bedre Aand.
I Tinget er der sket som en Forvandling: Selv Hørup gaar med Alvor til Forhandling!
Vi ønske ham alt muligt Held til Værket. For alma mater vil maaske det gry,
I Aarvis blev hun tappet ubemærket — Tag fat paa disse Voldsmænd uden Sky! Men apropos! hvis De vil ha'e forstærket Kathedrene med nogle flere ny,
Saa lad cs se, Højstærede, De passer
Vel paa, at det er ikke — Gartnerpladserf
Literaturartikel.
n
GET az
Åriizonos.
andet Aarhundrede af Karl Gjel- lerup. .
Hr. "Gjellerup har ved at dedicere Dr. Eed. Brandes sin sidste Bog vist ham,en Qpmærksomhed, som vi ret af Hjærtet unde ham og. som han kan "have rigtig” godt af i disse Tider.
Dedikatienen lyder om følger:
… 1 »Tilegnet Dr. Edvard. Brandes af hans Ven-Forfatteren,
Man kunde fristes: til at sige, at denne ”Dedikation overfedigøjør det hele opus; thi naar man har læst den, kjender man €0 ips0 hele Bogen. Imo) er den tilegnet Dr. Brandes: deraf véd man altsaa, at det er en Bog, der ikke
skæmmes af altfor mange Netti teter og
hvori Kristendommen ikke bliver særlig favoriseret, ligesom Troskabseder ville blive tagne ligesaa alvorlig, som Lefter pleje at blive. det. Man sér 20) at Gjellerup er Dr. "Brandes's Ven; man véd altsaa, at Bogen er inspireret af Doktoren, og man faar et tiltalende Indtryk af den Skjønsomhed, Hr. Gjel- lerup vælger sine Venner med. Og endelig ser man 30) at Hr. Gjelierup betragter sig selv som Forfatter, hvil- ket ikke kan komme overraskende for hvem der. véd, at han allerede har ud- givet et Par: Bøger, af hvilke den ene i det mindste har vakt en ejendomme- lig. Opsigt, om den end ikke er bleven omtalt med overdreven Ros, — Man sér for øvrigt som Titelvignet " golde Klipper, der hist og her skjules af tætte: Buskadser, i hvis Skygger man kan tænke sig, hvad det skal være, samt endvidere noget grumset Vand, hvorpaa staar: af Karl Gjellerup+, og endelig en Mand, der paa en halv forsoren Maade rækker Haanden ud, som til Edsaflæggelse, muligvis en billedlig Fremstilling af en af Forfatterens
Venner, hvad vi dog ikke ter gjøre Ed paa. Det Hele er holdt i en skidengul Farvetone, der giver det smukke Bil- lede et tiltalende Præg. For at man dog ikke, skal tro, vi kun kjende Vær- kets Ydre, skulle vi give en let Antyd- ning af dets Indre.
Bogen er delt i 16 Kapitler med mér eller mindre, men særlig mere, pi- kante Overskrifter, som «Adonisfesten i Byblos:, «Dæmonen og den Baby- loniske Skjøge» etc,, og den gjer stærkt Indtryk af at være skreven af en ung Mand, der har læst sin græske Mytho- logi med Andagt og ikke rigtig er bleven Herre over Gnostikerne. Han har end- videre et fast Blik for lese Kvinder, og det ses heltigjennem, at han baade er theologisk . Kandidat og Religions- lærer i den nye nihilistiske Skole paa Hjøruet af "Integade og lille Kirke- stræde, ligesom Inddelingen i Kapitler har ét net theologisk Sving; og vi haabe, at hans theologiske Sans ikke har fornægtet sig. overfor Forlæggeren, saa han har sat Kapitelstaxten godt op. Bare han nu snart maa faa det
erkantilt.
NNE Skjøndt Dannelsen af det vestsibi- 3 1= riske Handelsselskab ikke har (= faaet nogen kølig Omtale i Pressen, (= skulle vi dog varmt anbefale et der-
ES NERE med beslægtet Selskabs Oprettelse, £ len MARS nemlig det paatænkte nordpolske Fælles-Trankogeri. ;
Det er nemlig klart, at et saadant Selskab vil indlægge sig stor Fortjoneste saavel af Geografien i Almindelighed som af Aktionæringen i Særdeleshed, da Erfaringen visor, at Stiftelsen af et hvilketsomhelst Aktieselskab dog maa auses for velgjøreude i det mindste for nogle af Ens Medmennesker. Da der som bekjendt desuden findes en Mængde Rævepelse i de nordlige Egne, som med Fordel kunne anbringes i Handelen, har det ogsaa her vist sig, at Polerne be- sidde en stor Tiltrækningskraft, og naar det først er lvkkedes at bryde Isen, vil der sikkert deroppe findes en hvid Mark for industrielle Foretagender, -af hvilke vi blot skulle antyde Oprettelsen af et Nordlysestøberi paa Spitsbergen og et Sælers home paa Grønlands Indlandsis. Det bliver selvfølgelig nødvendigt at an-
vende de hensigtsmæssigste Skibe paa Rejserne herop, | + og hvis Firmaet Brown jun & Ko. endnu blot har et
eneste i Behold, maa det erhverves å tout prix; thi for det første vil det neppe koste ret meget at anskaffe, og
skulde det ogsaa komme i Drift med Isen, vil Drifis-,
kapitalen være for intet at regne; dernæst vil Frosten
nok tillukke mulige Utætheder og Lækager og saaledes .
spare Udgiften. til Kalfatring, Forhudning og deslige, og skulde endda Isen spærre Adgangen til eller fra
Nordpolen, er et saadant Fartøj særlig skikket til at omgaa Ismasserne ved at gaa nedenom og hjem; det er altsaa slet ikke til at kaste Vrag paa. Vi kunne heller ikke noksom fremhæve det hensigtsmæssige i at tage Professor Ed. Erslev med som bekjendt Mand paa Expeditionen, da han baade har megen Fortjeneste som geografisk Hof-Theoretiker og tillige har særlig prak- tisk Færdighed i at kige Nordstjerner og tage Højden paa de forskjelligste Grader af Rangforordningen; naar man saa tillige medtog Luftballoner, der som bekjendt ogsaa kunne blive opblæste ved at gaa til Vejrs, ville sikkert alle Vanskeligheder kunne overvindes. Som et glædeligt Nationaltidendes Tegn skulle vi endnu frem- hæve, at en af vore store nationale Digtere agter at vække Interesse for Sagen ved at udgive et nationalt Digt i sytten Sange, betitlet «Nordenskjåld». Forfat- teren siges i den Anledning fra en velgjørende Kom- mersraad, der imidlertid foreløbig ønsker at være unævnt, under Mærket: «Nordenskjold var nordpolisk» at have faaet Rejseunderstøttelse til Båren-Eyland for at gjøre Studier. til Digtet, og han skal i Følge Fæilesorganet alle- rede være udset til dettes fremtidige faste Iskjældermand.
Ena Så : Herman Bang.
dit sidde Du paa Realiomens Shrone I
Din segn ej under Vægten af dn Crone;
Shi: man skal gan paa Jord, er dem end gloende.
Anckerske Legat til derfor at foretage | Don Juan. Disse erholde nu respek- | efter eget Skjen med nihilistiske og sig en Kapitelrejse blandt de Roman- | tive - almindelige Romannavne som: | atheistiske Krydderier og blandes med
ske Folk!
Erna Stenberg, Bruno Tang, Emil |.det Pund, Forf. har, af materialistisk
En Idealist.
lå og Aske. . En Fortælling fra vore Dage af Er. Elbert. Det ter vistnok siges, at "Hr, Elbert har afhjulpet et-dybtfelt Savn ved Ud- givelsen af sin Fortælling: Ild og Aske.
Der har længe været Trang til en
Kogebog å la Mangor for smaa rea- listiske Husholdninger, indeholdende Anvisning tilforskjellige VærkersTillav- ming. Et heldigt Tilleb til et saadart Skrift er gjort i Elberts Bog, hvor unge skrivelystne Realister ville finde en udførlig Anvisning til Udarbejdelsen af et realistisk Værk. Methoden er følgende. Til en realistisk Fortælling paa 165 Sider, betitlet «Ild og Aske», tages følgende Ingredienser: En ung Enke, der har haft en ældre, udsvæ-
vende Mand, en yngre Fritænker, et |
meget ungt Forfatteræmne, samt en . kraftig bygget, fuldendt proportioneret
Valter og Viggo Berner og røres godt sammen. Naar nu heraf er fremkom- men den almindelige Bolledejg, blandes der heri 1 Dosis Grevinde Rosenvinge med 1 Gang brystsvag Mand, et Kys i et Sidekahinet samt 1 Portion Emmy: Madsen, Datter af en rig Herkræmmer. Derpaa lader" man, . ligesom Herman Bang i hans Haabløse Slægter, Don Juan”'en i polsk Forklædniug løbe gjen- nem Sammenblandingen, som i Æven- tyret Medisterpølsen gjennem Grøden, for at tilvejebringe en pikant Smag og den rette Kjedfarve. Derefter sættes det Hele over en sensuel Tilbøjeligheds sagte Ild, og man sørge for, at, naar Ilden tændes, sker det langsomt, hvor- paa der pustes til Ilden, og naar den er slukket, drage man Omsorg for, at Ilden ulmer under Asken, indtil vilde Flammer bryde frem, hvorved den vel- tillavede Ret faar en pludselig Varme, der giver den et eget Piquanteri. Det herved fremkomne Komposituin tilsættes
Stivelse, hvorved Dejgen bliver noget af det Stiveste; naar den nu har rasket sig, strøes den dygtig med det sæd- vanlige Antal elfenbenlignende Arme, nedringede Silkekjoler med Tilbeher, samt nøgne Statuer og Malerier. Tanke- streger og Prikker puttes ind med passende Mellemrum, og Kys anvendes efter Smag og Behag, dog hellere for mange end for faa, at der kan blive rigtig Slag i Bolledejgen. Derpaa vil alle Ingredienserue være opløste und- tagen Enken og hendes Sen, Otto, der udtages, kommes i en katholsk Bud- dingform og sættes over en ren og klar Ild (ignis sacer); og naar de ere vel katholicerede, serveres de som en rea- listisk Pandekage. — Opskriften er klar og kan ikke misforstaas, og det mær- kes, at Forfatteren, ligesom sine herostra- tiske Samtidige, har studeret den ero- tiske Gastronomi ikke blot i Polen, men ogsaa i Mæhren En Realist.
16
Den gamle Elsker.
Spillemand, slaa dine Strænge Om dit Hjærtes Attraa!
Har Du ventet saa længe, Da kan Du sagtens trænge Til som Spillemands-Penge Din PENSIONETTE at faa.
udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartålet. (Låse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 50, Stuen.
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr.
Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn.
—
1881 Torsd en den
20. Januar.
ml i
En lille Jurist.
— Fader! Hvad er værst? Enten at lyve eller at slaa en Rude ud?
— Det er langt værre at lyve, min Dreng! Langt værre end at slaa mange Ruder ud! — Fader! Det er mig, der har slaaef Ruden ud paa Trappen.
Under Frysepunktet.
Røv, ur-siajet Sa
KAN MES Ge N
i eGRe BLD Så mr Ar ms
| Du bidende Kulde lægger sit Aag
|| Paa Bølgernes stridige Nakke,
Den tegner paa Ruden sit Blomstersprog, Mens Skabningens Herre med Kakkelovnskrog Maa hjemme tage til Takke
Og ude med Vinterfrakke.
Ja, Frosten er slem, det kan man forstaa Selv oppe i Folketingssalen.
— Loyal Forhandling med Bælgvanter paa, Hvis Frugter en kold Modtagelse faa !
— En Arbejdslyst, som er i Dalen!
— En Stemning, som stadig er. valen !
Dog, medens deroppe man nødig gaar
Det bitterste op over Stregen,
Man mindes den Valgkamp, som forestaar, Og gjør desformedelst saa lidt; man formaar Samt viser, skjøndt halvvejs forlegen, Begejstringen Winthervejen. i
7
Saa sporer man pludselig ovre tra FYN
En højst usædvanlig Varme;
. Det smelter vort Hjerte, det rører vort Syn, At selv mellem Humle og. Boghvedegryn Man endelig over den arme Befæstnings-Sag vil sig forbarme.
HT.
Fr et Folkemøde Slige Toner løde:
«I Forkølelsernes Tid Vil vi Følelsernes Tid Vække fra de dødel
Sagen er paatrængende,
Faren overhængende !
Derfor strax bør tages fat.
— «Aber» fra en Indkomst-Skat Først skal hentes Pengene!»
- Scharling skrev.
HEE, S. det er en sand patriotisk Takt, Som bliver stillet til Skue! Af Fædrelandskjærligheds tvingende Magt De gode Fynboer Offret har bragt Og tændt en Begejstringslue, Der frelser maaske os fra Snue.
Naar blot ikke her, mens endnu i Færd Med Skatten at ordne man bedst er, Den bliver paalignet os uden Besvær
Af BISMARCK som Ligningskommissionær Og MOLTKE som Rodemester.
— Saa er det lidt sent, man befæster !
Et Redaktionsmøde.
Formanden vilde strax gjøre de ærede Medlemmer opmærk- somme paa, at her ikke forelaa nogen bestemt Forhandlings- a .gjenstand, og han vilde derfor wWwsætte hele den tilstedeværende Situation under Debat, idet han samtidig opfordrede Medlem- > merne til at fatte sig i størst
5 … mulige Korthed. Han skulde nemlig med Banetoget ned til.Hvalsø Station, hvor- hen, Magistraten havde forlagt sin Bistrup-Middag for at "have den mere i Ro, og det laa ham meget paa Hjerte at faa Sikkerhed for, at de stakkels Mennesker virkelig fik Noget at spise og ikke gik sultne fra Bordet. I Roskilde plejede det ikke at være Tilfældet, men hvem havde nogensinde hørt Noget om en bedre Middag 1 Hvalsø? Han bad Medlemmerne om at lade det gaa lidt villig.
Det økonomiske Medlem. vilde benytte Lejligheden til at give en Oversigt over Finanserne i Indlandet og Udlandet. Man havde sagt ham, at Professor W. Scharling var i Færd med noget lignende. Det var umuligt. Han læste aldrig mere, hvad William For to Aar siden fik han en ond- artet Sovesyge af at læse Scharling.
Det idiotiske Medlem spurgte, om Sygdommen var forbi? Han var bange, den smittede.
Det økonomiske Medlem bad Idioten være uden Frygt. Hvad sagde ikke Digteren om den nuværende Aktiespekulation og om Grindermanien 2
Vel fundet paa er vel en Trøst,
Vel kjøbt er første Plagen,
Vel solgt igjen er Livets Lyst,
Vel snydt er hele Sagen! Han vilde bestemt indprænte Forsamlingen den mest ubetingede Mistro til Hawussen. Hvis Grækerne for Exempel erklærede Tyrkerne Krig, kunde det jo nok være, at Telegrafaktier vilde gaa til Vejrs, men den deraf følgende Overspekulation i Tuborg-Bajere vilde upaatvivlelig medføre Afslappelse og Mathed og trykke Rentefoden såa stærkt, at det var højst rimeligt, man
kom paa Støvlerne ng maatte optage et Laan for at. betale Madam Polack de uhyre Tab paa Ligtorneoperationer, der vilde være den uundgaaelige Følge af et saadant uøkonomisk Soldegængeri. Vi maatte Allie spare. Det havde ogsaa den støre Kalkulator Meldahl ind- set, og han havde i rette Tid søgt at hæmme den overhaandtagende Luxus ved som et lysende Exempel paa Nøjsomhed og Tarvelighed at lade Kunstudstil- lingsbygningen slaa sig til Taals med Puds og Beton, hvor der var kalkuleret Marmor, og Fyrretræ, hvor der skulde have været Egetræ og Mahogni. En saadan Resignation fortjente Paaskjønnelse.
Det idiotiske Medtem holdt uok af lidt Speku- lation. Han havde i Berlingske Avis fundet en glimrende Idé, der maatte kunne give stort Udbytte. Der stod nemlig i Fenilletonen forleden følgende:
Han var kommen nordfra som fattig Yngling med en Opfindelse angaaende en ny Methode at smelte Erts paa i sit Hoved.» — Det maatte være et godt Hoved, der kunde holde det ud, uden at blive hed i Hovedet eller faa Hoved- strømninger. Men hvis Ideen var praktisk og man, hvad han ikke tvivlede om, ude mellem Venstrebøu- derne kunde faa tilstrækkelig tykke: Pandeskaller, der var i Stand til uden alt for meget Hovedbrud i Støb- ningen at lade sig benytte som Smeltedigler, saa han ingen Grund til ikke strax at afkjøbe Berlingske Pa- tentet paa denne nye Methode, og saa lave et lille Aktieselskab i al Venskabelighed.
Formanden antog, at Idioten samtidig vilde søge om Udnævuelse til Patent-Idiot, for Resten fandt. han, at hans Hoved allerede var blevet skjørnet« temmelig betænkelig og raadede ham indstændig til strax at tage kolde Omslag for at afsvale sit «Erts», der vist ikke indeholdt Andet end Bly og neppe et eneste Guldkorn.
Det rekrutbeskyttende Medlem havde læst i Avisen, at Rekrutterne. -i Aarhus blev ædte op af Væggetøj. Han vidste nok, at Rekrutterne var Kanonføde, men at de ogsaa. skulde tjene til Føde for det aarhusianske Væggetøj, fandt han, var mildest talt Overdaadighed.
Det dyrebeskyttende Medlem syntes gjerne man kunde unde de smaa Dyr deres daglige Brød, som de maatte tære om Natten i Frygt og Bæven samt -stadig Livsfare. '
Det rekrutbeskyttende Medlem syntes dog, åt. de var en unødvendig Blodsudgydelse.
Det dyreveskyttende Medlem fandt denne Udtalelse haardhjærtet.
Det rekrutbeskyttende Medlem var sig bevidst at at have et blødt Hjærte, men derfor var det ikke sagt, at Rekrutterne havde en haard Hud. Væggetøjet burde slagtes.
Idioten syntes, den sidste ærede Taler mindede ham om Jødeforfølgerne i Berlin. Han vilde udrydde Væggetøjet. Det var altsaa de «Haabløse Slægter.» I Berlin vilde man udrydde Jøderne — de «+ Daabløse Slægter».
Formanden afbrød Forhandlingerne. Nu gik Toget
til Hvalsø. Han ønskede Forsamlingen glædeligt Nytaar og Idioten god Bedring,
19
Britania, Britania! Dig prise tusind Stemmer! Evropå synger til din Pris, Amerika gjår ligervis , Og naar en Hindu skal ha” Ris, Dit Navn han aldrig glemmer.
Din Magt er for Evropas Fred en sikker Støettepille ; Den evropæiske Koncert Kom Fredsforstyrrerne paa tvært, De gjorde Regning uden Vært Ved Lord-Mayorens Gilde.
Naar Britten der tog Munden fuld af alskens Levemaade. Imens han mandelig og kjækt Gav Englands Fjender grov Konfekt, Saa fk man rigtig nok Respekt For Landets Hær og Fliaade,
Og derfor kan for Verdens Ro vi takke Englands Talere; Dulcigno blev ej en Ruin, Og Konferensen i Berlin Den blev dog kun til evig Grin, Men ej til. noget galere,
Og gavnlige Reformer har Du altid havt for Øjet: Du nedla'e hos Visirerne. . i Tit sande Fremskridt Spirerne ; Mærkværdigt nok, at årerne Slets inte er. fornøjet.
Men de gjør stadig Kvalm, det Rak, paa Meder og i Blade, Om "Natten ud paa Rov de gaa, I Mørke er de alle graa, Ja, Nogle tager Maske paa, Tænk, sikke Maske-Rade !
Og din Humanitet er kjendt endog blandt Hottentotterne ; Du hersked” aldrig absolut Som Russerne ved Hjælp af Knut, Din «Kat+ du bare har dem budt, Og den gaar snart til Rotterne.
Din Tapperhed er velbekjendt fra Kap til Kalahari: Du uegled' Zulu-Kongens Land, Vandt Lavrbær i Afgh anistan, Og selv i City mener man, Dens Kurs staar over Pari,
Saa gid da dine Sønner snart derovre blandt Transwaalerne Maa deres Ting saa godt forstaa, At Bladet snart sig vende m2a, Og ret paa Ho”det de kan faa, Hvor før de fik paa Halerne,
20
Ridderlige Figurer
==
Ta
i;
Naar SGANAREL trænger til Motion, Saa bliver han Ridder af Marmorbroen.
(Frit efter DAss-AVISEN.)
bedrøvelig Skikkelse. 21
(Efter en mislykket Opstigning udtømmes Gassen af Figuren.)
Skjøndt der var Spænding mer end nok, Blev «Løftelsen» som saa. — Den bar ej over Skyerne, hvor Himlen den er blaa! (Frit efter EN VILDFARENDE SVEND./
Én i sin Indgang sørgelig, i sin Udgang glædelig Vise om den firchterlige Ildebrandes i Berlin. Med Beretning af
G. Brandes. Brandmand.
[: I Aftes :)
Jeg over saa til Kroll,
Der fik jeg Øje paa i det samme
Noget, som ligned' en bindegalsk Flamme.
|: Jeg tænkte, :|
At der var vistnok Sold.
: Undtagen :|
|: Men som jeg |:
Til Venstre fik mig vendt. Kunde jeg strax se, hvor Ilden fandtes, For her gaar aldrig Røg af en Brandes,
Der noget bliver brændt.
: Det brændte! :|
Det gik, som det var smurt, Tænk hos den preussiskeGeneralstab! Det kunde blive et slemt Kapitaltab!
: Hvad har dog :|
Den stakkels Moltke gjort?
: Da løb jeg :|
Som i et Hjul en Kjæp, For som germanisk Ildtilbeder At trodse Tidens Vandartigheder;
: Dog ingen :|
Der var, som sa'e: Hep! Hep!
: Bellona :|
Stod med sit brede Sværd Skuende ned paa den hele Geschichte, Og fik vel ogsaa mig i Sigte,
: Der mødte. :|
Som første Sprøjte her.
: Og snart man :|
De sorte Brandfolk saa
Jollende frem, li'esom hjemme om Prisen
lFællesorganetogDassavisen
: Sig tumler :)
De andre sorte Smaa.
b
i:
De sprøjted' :|
Paa al Ting, smaat og stort,
Flammer, der stég til upassende Højde,
Overstraaled” de med deres Sprøjte,
: Omtrent som :|
Herhjemme de har gjort.
: Snart endte :|
Det uden stort Halløj; Slukket blev Branden samt alle i Sorger Hos hver fredsommelig Branden- borger,
: At inte |:
Hans Trøst gik op i Røg.
Med Sejer :|
Drog hjem de sorte Smaa,
Den sittlich- germanische Rednings- -Anstalt
Reddet de havde, da Ilden den anfaldt,
J: Thi skal de :|
. .
En Straaleglorie faa.
: Ja, Branden- ;|
borg er et herligt Land ; Fremtidens Hærskarer udi dets Baand er; Og en af det 19de Aarhundreds Aander Den fører :| Som første Sprøjtemand.
Nest
Ånmeldt. af ,,National- tidende", Møntergade; . To Felter: i det ene ses Ferslev forfra med National- tidende foran sig, i det andet Ferslev bagfra med Dagstelegrafen bag. Motto: »» Man sætte Naticnaltidende for, man sætte Dagstelegraten bag, FERSLEV er dog "en Praktikus, det er en afgjort Sag.'"
Nr. 18. Anmeldt af Folkets Avis og Dagens Nyheder, Hjørnet af Fælledvejen og Integade. Over en spinatgrøn Slette sporer en Godsejer
&= sin Ganger, i Horizonten ses 'I'aarnene: == Wulff og Carstensen. Motto: »Hil være den Jorddrot, som rider frem Med ædelige Kinder Og paa Kvuntoret Tvillinger to Som WULFF og CARSTENSEN finder."
Nr, 19. Anmeldt af Dagbladet, Storborgergade. Topsøe som Jason med det gyldne Skind (Dagbladet).
Mutto:
»Da Bille gik ud af sit gode Skind, Saa smutted Hr. Topsø lige derind.”
Varemærker.
Anmeldte og indregistrerede i Punch, den Iste Januar 1881. (Fortsat.)
Nr. 15. Anmeldt "af ,,Morgen- gnavet", Larsens Plads. "Den nøgne Sandhed koketterer bag sit Reflektions- spejl med Drachmann, der i hver Haand | . har et brændende Hjærte og Sværd véd", Lænd.
Motto: «Paa mit Hjærtes Skorsten. brænder Em harpixet Elskovsbrand.»
Nr. 16. Anmeldt af ,,Ude og Hjemme'f, Smørumnedre. En Tegue- og Skrivekugle, delt i tre Felter, paa en literær venstre Feltfod. i Felt I: Henrichsen alene; i Felt II: Henrich- sen, Eed. Brandes, Borchsenius; i Felt
” III: Henrichsen alene, tagende Bladet fra Munden.
Motto: Den Ene blev til Tre, Og de Tre blev til En.
ten spinder:
Eva. Her var mange Rigs- dagsmænd den Aften. Hele første Parket sad fuldt af de Mænd fra Virum, som ventede paa, at Ho- strup skulde give dem en Pære for det Æble, de gav ham i sin Tid. Lige for Lige! — Det var ikke nogen stor Pære, de fik. Kun en ganske lille folkelig Skole-
KE i. Pære fra Højskolens Kundskabs- træ (vide 'Vangs Botanik). Og saa maatte de bide i det sure Æble og sige Tak for Pæren endda. Akkurat lige som de Mænd fra Virum. Bajer var .den eneste, der fik Smæk for Skillingen, Naa — Lidt er bedre end slet Intet og Eva er bedre end det nationale Drama, Drachmann ikke skrev. Endskjøndt! Hvad tænker Kammerherren paa? Dersom jeg i Stedet for at være en gammel adstadig Theaterkat, var et ungt uskyldigt balletbarn og jeg fik de Principer om Opdragelse og Disciplin at here fra den kongelig: danske Scene, saa — ja jeg vil nødig: sige det, men jeg tror ikke, jeg blev rigtig flittig paa Skolen bag- efter. Fidelle og jeg har havt en lang Diskussion desan- gaaende, og Fidelle bemærkede meget rigtig, at hvis" saa- dan en Hvalp faar Lov at rende i Halen paa sin Moer, saa lærer den. aldrig at opføre sig ordenlig i en Daglig- stue, . saa man kan have den inden Døre, saalænge der er Tæpper paa Gulvet. Angaaende Killinger siger min Er- faring mig det Samme. strup. Jeg blev ganske bange i tredie Akt, da hun vilde til at tage. Udgangsbilletten lige som Nora og gik om- kring og gnistrede og viste Kier. Nu farer hun i An- sigtet paa dem, sagde jeg. Hvorpaa jeg tog min Hale til mig, for at" den ikke skulde spolere. Virkningen, ved at komme imellem, naar Porten skulde 'slaas i. med et Knald. Men Disharmonien opleser sig i lutter Harmoni, hvilket bragte mit Hjerte til at banke i søde Erindringer fra mine første Hvedebrødsdage. Det var en lille graa Mis ovre fra Grens Pakhus, jeg var borgerlig gift med. Hun kradsede
Theaterkat
23
Men ieyrigt holder jeg med Ho- f
Nr. 20. Anmeldt af ,,Fædrelan- det", Studiestræde. Et Trekløver. I venstre Kløver de 2 flækkede Surbrødre Schandorph og Drachmann med dygtig Smør paa; i midterste Kløver tager N Ploug sig en Lur; i højre Klever blæse han, som Hejmdal paa Bifrost-Højbro j ek literære Venstre et Stykke paa sin nr.
Motto: ,,Lur ham!"
Nr. 21. Anmeldt af Berlingske, Gl. Kongevej. To Felter. I det ene en Hofcirkel, uden Begyndelse og Ende; i det andet en Smeørfjerding, som den Ubekjendte sætter Pris paa.
Motto: ”»Den gjør saamænd ingen Kat Fortræd Og er et Middel mod Søvnløshed.'"
ogsaa en Gang imellem lige som Fru Eva. Men jeg var jo ikke den Hankat, der lød mig saadan Noget byde, og vilde hun have forbudt mig at klapse vore egne Killinger, tror jeg nok, det var reven ud med en alvorlig Flænge mellem os. Hun havde Forudfølelsen og leb i Tide væk med en sort Kat med store Knebelsbarter ovre fra A-Porta. Der- ved slap vi for Disharmoni og Kattemusik. Godt var det da, vi fik Madsen ind i Folkethinget, for Jerndorff kunde vi daarligere undvære, og hvad det Dramatiske angaar, saa er Madsen jo nok en Stadsmand, men jeg har dog mere Fidus til Jerndorff alligevel,- og saa kan Madsen jo tale vores Sag derovre, saa vi faar Skuret væk og Ben- derne ud af Parkettet. . Der blev. ellers en ordenlig Hur- lumhej heroppe, den Gang de raabte Hurra for Hostrup. Etatsraaden trode, de vilde have hele Besætningen frem og ham selv med. For Instruktionens Skyld. Men da han herte, det bare var Hostrup, som Benderne lod leve og leve højt, trak han de hvide Handsker af igjen. Fi- delle fortalte. mig i Aftes, at Eedvard Brandes har givet sig til at fabrikere Lægemidler. Det er godt, sagde jeg, det er brillant. Lad ham bare komme .med Lægemidler herover til os. Det er Noget, vi har Brug for, især om Vinteren. Jamen det er den homeopathiske Methode, sagde Fidelie. Føj! sagde jeg. — Ja, han har lavet et Stykke til en. hel Aften med et lille bitte Gran af dramatisk Spænding i, og en stor Bunke Kjedsommelighed udenom. — Hvad skal det gjøre godt for? spurgte jeg. Jo, for det er efter. Recepten, sagde Fidelle. — Efter hvis Recept? — Doktorens egen! — Her Fidelle, sagde jeg, Du er dog en Hund med et Slags dramatisk Erfaring, men tror Du paa Lægemidler, som den Doktor har skrevet Recepten til, saa kan Du tage Gift paa, Du driver det aldrig til Noget i Theaterverdenen. "Det tør jeg række tre Kler i Vejret og sværge ved Alt det, der er mig helligt og kjært, nem- lig Fiskefars og Sodmælk, paa. Nu har vi Eva og Ho- strup, og det er de bedste Lægeinidler baade for os og for Kassen. . For det er Trækplastere. Og dem trænger vi mere til end. til Brandespiller, der har den modsatte
Virkning.
Nr. 23... Anmeldt af Nutiden, Skvaldergade. Vilhelm Møller stiger paa Ryggen af sit Liggendefæ (Richard Kauffmann) ind ad et Vindue, udaf hvilket Hoffensberg - Jespersen - Trap kaster en Pengepose.
Motto: »» Trip, Trap, Kauffmann — tit Vilheim Møller saa sit Snit!'”
Nr. 24. Anmeldt af Kammerherre Fallesen, det kongelige Theater, Kongens Nytorv. Et adeligt Vaaben- skjold, garneret af to borgerlige Billet- & sjovere, i tre Felter. I det ene en gren Debutant, i det andet en red xj Plakat, heromkring staar:
»»,Ved Debutanternes grønne Fiok Rødme Plakaterne mer end nok.''
Nr. 22. Anmeldt af Familie- vennen, Rom. En Bonde med en 'Tillegspræmie, der ser saa ejegod ud, ryster paa Almanakken.
Motto: » Alle Kolportørveje føre til Rom."
Å I det tredie Felt en Jean de France med Motto:
Saa fransk som han var ingen Chefer her i mange ÅAar.''
24:
Svinefylkingen.
Skalmejen hviner højt i Sky Og varsler Kamp og Vaabengny: «Vi vil ej krybe mer i Ly,
Men hævde FÆLLESORGANETS Ry!
Snart skal med Sværte og med Bly Det glatte Lag vi her udspy.
Med Spot og Spe skal Højre fly, For nu — nu lægger vi ud paany!»
udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet. (Lose Nummere 18 Øre) Abonnement modtages paa alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa Bladets Kontor Kjoåbenhavn Gi. Strand NY 5O, Stuen. Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr.
k= i BE RENEE: Trykt og ndgivet af C. Sraonsen København
1 Din
Nr. 4. Du fik ti
kors, til en Guldsmed for at kjøbe «Haabløse
bn
s
(3)
må
æ E
ERR =
(én) o
w 5
> 2 um
(7
= vd
S kv.
Å 8 gå
& g
Ex & k=" > s knit BeRBs (as; SO — ge sn DES St E GSR ; we?
[==] o vd 2 7 s Sky H=R Es (439 ESSEN OD =Bl < aA 28 > : Sr ro ES SEN: 7 vÉØ.& EC: (i ES ag tz SEEGER fa SE <Jl s. SY Ent z En "San = — vo g Bor F= (3) Ee EA
d EO es SE FR car ENE "MS SEnEsg » (CR-terge = 1518] (== SEES (sten o 8 M Wu
i
VÆR
D… store Bogødrot, som tidt forfriskede Os med sin Vittighed, den sjældent spillende, Med Talens Perlerad, den altid trillende,
Og med «det sidste Ord», han lønlig hviskede,
For «Smaafolks» (gunst og Folkegave smiskede Han aldrig, — sligt kan bare siges drillende, — Selv naar sin Haand han holder over Sildene,
Som Svenskerne i Bogøs Farvand fiskede!
Hans Magt er stor, det kan man ikke skjule: Han hersker over Fiskene i Havet, Som over Venstres mest forfløjne Fugle.
Dagsordnen nys til Fiskergarn han laved'; Dog denne Snare han forgjæves fletted”, — Der hverken Fugl kom eller Fisk i Nettet.
VII.
0. fra Neptuni vaade Element
Han retirerer skyndsomst paa det tørre,
Hvor uforsagt, som en fra ott og fyrre,
Mod Embedsstanden han sin Hær har vendt:
«Den Løn, en saadan Rad for let har tjent, Bør man paa ingen Maade gjøre større!
Hvad skal man med det møjed? maa man spørge; Han fik jo Forskud, da han var Student!
Og siden Pagten med de Sorte smaa Er det kun simpel Pligt mod deres Fættere, At la'e dem Klør i Embedsstanden faa.
Af Højres Taler bli'er den ikke mættere, Og mærker den, at vi kan la'e den flaa, Saa gjør de Herrer nok os Sejren lettere!»
» hos- og omståaende Gjengivelser af de vigtigste af disse
n VIE
"e Forbundsfæller, ja de Forbundsfæller, Dem maa for hver en Pris man holde paa, Især fordi man véd, de Sorte smaa
For Verdens største Aander gaar og gjælde”,
Ved Spreen og i Morgengnavets Kjælder Er Racen kommen lige højt paa Straa; Naar derfor Offre man dem bringe maa, Man ikke nøjes kan med Bagateller.
Se derfor skal Treenigheds-Symbolerne Og Balslevs Katekismus ud af Skolerne, Før faar ej BERG sin EEDVARDS Hjærte glædet.
Da Skolen ej bør «kjært og helligt» fattes,
Kan Kristendommens Savn jo let erstattes, Naar man faar langelandsk Moral i Stedet.
O Glem ikke de smaa Sørte. OD
Danske Adelsvaaben. VER > JN Gom et Supplement til : de Afbildninger af ” danske Adelsvaaben, som sIllustreret
E Tidende» i en læn- gere Aarrække har laant Vaabenhus, begynder Punch herved en lig- uende interessant Vaa- bensamling af de mest forskjellige Vaabenarter.
ll —= Punch er nemlig ikke saa snæversynet,at vi alene skulde anerkjende den fødte Adel, vi indrømme: ogsåa, åt saavel Aandsaristokratiet her i Landet som "Pengearistokraåtiet hver paa sin Vis har gjort sig for- tjent af. vort: Fædreland, og vi paastaa dristig, at Dan- mark besidder flere saadanne sande Adelsmænd, end de fleste ahner.… Da Punch altid har havt Glæde af at sysle med; Fortidens, Nutidens og Fremtidens store Mænd og Kvinder og stedse har sat en Stolthed i paa enhver Maade at mindes vore mest fremtrædende Slægter, have vi derfor ment, at det ikke vilde være uden Interesse for vore Læsere at faa at se, hvad disse vaabenføre Vaaben- brødre egenlig-fere i deres Skjold, og vi meddele derfor
===z
med de nødvendige Forklaringer,
2. Andersen.
Skioldet er delt paalangs i 2 Felter, I det venstre er paa mat Baggrund udhængt en red Lygte. Feltet til Højre er igjen delt i to Dele, hvoraf den everste er brun, medens der i den ne- derste er anbrangt en Bro. Dette Bromærke fik Andersen Ret til at føre paa Grund af sine store Fortjenester af Rauders Bro, og
da Andersen kort Tid i Forvejen var bleven slaaet til Rid- der af Danmarks Konge, var det ganske naturligt, at han efter den Tid optraadte som Ridderen af Randers Bro. Ovenpaa Skjoldet er der anbragt en Stridshandske. til venstre Haand; den højre Handske havde Ridderen af Randers Bro som bekjendt tilkastet Grev Gert.
IX. Bang.
I Skjoldet, som har Hjerte- n form, indtages den største Plads af et kvindeligt Mandshoved, som bærer en Martyrkrone. Udenom er der anbragt forskjel- lige vexlende Themaer, hvad der bidrager ikke lidet til det for- virrede Indtryk, som det Hele gjer. To Politibetjente med dragne Stave ere Skjoldholdere og over Skjoldet hæver sig en Crone i ophøjet Stil. Undertiden har man været tilbøjelig til at forvexle denne Slægt med Slægten Pio til Folketheatret; men denne Pore- stilling er dog efterhaanden forsvunden. Denne Slægt hører til haabløse Slægter.
III. Tauber.
Skjoldet er delt paa skraa i to ligestore Felter, I det everste er anbragt Ske, Kniv og Gaffel overkors, hvilket antyder, at Vaabnet tilharer en ædelig Slægt. 1 det nederste Felt ses en finn- kende ny Redekam. Den For- klaring, som Nogle ville uddrage heraf, at Slægten var i Familie med Rede-Totterne,; er altfor haartrukken; efter Udseendet at demme er dette kun saare lidet rimeligt. Over Vaabnet er anbragt en Haand, som fører en skarp sleben Dolk; dette Symbol fik Tauber Lov til at fere paa Grund af sine Fortjenester ved Opdagelsen af en berygtet Morderbande, som huserede udi den Stad Korser Anno 1879.
XV. Fischer.
Skjoldet er paa skraa delt i 2 Felter. I det til Venstre ere af- bildede tre velspækkede Penge- poser med Digtergager. At disse b) anbragtes til Venstre, tyder paa,
Aat Fischer ikke var nogen ægte Åandsaristokrat. og hevirkede da ogsaa i sin Tid, at denne Slægt ikke var videre anset i de højre Kredse, ligesom det tilsidst frem-
27
i skyndede døns Fald. Vandmand. Paa Grund af den intime Forbindelse. Slægtens Stamhierre i Aaret 1878 traadte med Huset Rys- sensten, fik hau nemlig allerhøjeste Tilladelse til at føre dette Vandmærke i sit Skjold og blev samtidig udnævnt | |
I Feltet til Højre fremstilles er
hvori
til Friherre paa Ryssensten. Som Skjoldholdere fungere to Elefanter. Den Formodning, der som Følge heraf er opstillet, at Repræsentanten for den fischerske Slægt skulde være født Ridder af Elefanten, beror imidiertid paa en Fejltagelse; disse Skjoldholdere hentyde kun til Vedkom- mendes Protektorat over zoologisk Have.
Tietgen.
Skjoldet er ved en Telegraf- traad delt paa Midten. I det øverste Felt findes paa Selygrund en Guldkalv og ovenover læses
id Stamherrens Motto: «Vort Fø- NH deland var altid rigt». 1 det nederste Felt ses nogle kolossale N Isbjerge, mellem hvilke en Han- pt ea i delsvej ligger aaben og befærdes Ft et Dampskib. Dette har givet Anledning ti' den Antagelse, at Vaabuet oprindelig har været det forenede Dampskibsselskabs, og at det ene Bjerg eller Klippe skulde forestille Kjebenhavn og det andet Newcastle; rimeligere synes dog den Fortolkning at være, i Følge hvilken det'Hele er en Hentydning til Sibirien, ; vor Slægtens Qverhoved havde et hvidt Felt for sin Virk- somhed.
Ved Siden af Skjoldet staa to store nordiske Kæmper som Skjoldholdere.
WI. Zahle,
Skjoldet, ovenpaa hvilket en bevinget Hest er anbragt — rime- ligvis en klodset Efterligning af den græske "Pegasus —, er delt i fire Felter. I det øverste til venstre og det nederste til højre er i Vandfarve anbragt en simpel, pletteret. Lyre, og i hver af de "andre to Felter findes en vissen Lavrbærkrans,
hvorover der slynger sig et Baand med Indskrift: «Hvis jeg var slet, jeg digted godt; men jeg er god og digter slet«. Den mandlige Ætlings Gods Rubjerg og Maarup ligger i Jylland nær Vesterhavet; den kvindelige Ætling er derimod Prior- inde for en Stiftelse i Kjøbenhavn, i hvilken unge Piger af de bedre stillede Klasser optages fra en meget ung Alder mod et temmelig beøejt, maanedligt Indskrivnings- gebyr, der tilfalder Priorinden.
— XX Glem ikke de smaa Sorte, -<35—— |
28
Der er maaske noget i det.
— Ja, men havde I nu, da I slagtede Grisen, bare saltet og røget noget af den og taget lidt sparsommelig til det, saa kunde I jo havt Sul til næsten hele Vinteren. É i
—- Ja, mi gui Fruh! Nær Jen ska spaar, nær Jen ingen Ting haar, aa Jen ossaa ska spaar, nær Jen haar noued, saa ka Jen jo da aaller mærk, hwa ded vil sej aa hae lidt for møj.
Det er saa Verdens Gang. (Efter «en bedre Middag>.)
"sa Hvor Pokker er min Hat henne? Da jeg kom, havde jeg en ny Hat, og nu er der ikke andet end de gamle Børe tilbage. : — Ja. undskyld, Herre! De gode Hatte er gaaede for en Time siden.
TE I Se SS PS SC SE SS SS SST SS SST SS SS SSF SE SSS
Morgengnavets Viser, (Frit efter H. Drachmann.)
A. Hos Berg, TE
Sral altid i Degnevisdom begravet 'Prælle i Vadmelets Væveri,
Vrøvle om Vælger-Folke-Kravet!
— Var man, som Carstensen fri! Nu er jeg -kjed af Bondetravet, Heller jeg red i Galop.
De kaldte ved Daaben mig «Gnavet», — Jeg gnaved mig gjerne fri.
De Klokker ringe til Degnesang,
Nu bliver min Leder saa lang, saa lang; Og vil jeg med Pingel en Tur mig gaa, Saa sidder Chresten og passer paa.
I Dassavisen staar liflige Blommer, Der drømmer mit Hjerte blandt Zwibler og Leg, Krydret er Duften, derovrefra kommer. L-O han slaar som .en Gøg, Han slaar for Brandes paa Pavker og Trommer, Mens Secher fløjter saa fint, Vær hilset L-O mellem Hvidløg og 3 Blommer! Vær hilset du kukkende Gøg!
II.
År, hvem åer havde en Herman Hver Søndag i Kjælderen sin,
Om ogsaa for Gud og for hver Mand Han var til Spot og til Grin!
Og hvem der kunde age i Karm, Eller gaa med Ministre Arm i Arm! Ak, hvem der blot ikke var Askepot, Men ejed' som Ferslew et Slot!
Jeg sidder og Øjnene lukker
Med Bænderne lagt under Knæ,
Og vel har jeg Nikkedukker,
Men Størstedelen er Fæ.
Jeg pynter dem ud efter eget Sind, Men de er og de bliver kun sølle Skind, — åk, hvem der var Nikkedukke igjen! Eller Dukkerne Herremænd !
Saa tog jeg vel Estrups Kjole Med Kors og med Stjerner paa, Og rendte af Chrestens Skole Og vilde til Hove gaa.
Jeg aged til Slottet i hængende Karm, Mig fulgte vel Ferslew med Falk- man påa Årm. — Åk nej, jeg maa græde for Falkman og Slot, Jeg er jo kuns Askepot!
III.
Ha vil den Mand med Fingre tre, Med Fingre tre i Vejret rakt! Hvorhen jeg gaar, jeg kan ham se Slaa denne Fingerpolkatakt,
Hvis Magt jeg selv maa lyde,
En Folke-Mand, en Alvorsmand !
— Gud véd, om «Gnavet+ var i Stand Ham Honorar at byde!
Og han er Ven af Drachmann, Og Drachmann kommer hid"...
Hvordan mon Drachmann nuser ud? Bær Skjæg han end paa Bryst? Sydvest til Skjærm mod Storm og Slud ? Og har hans Tunge end den Rest, Som Jomfruer maa lyde?
Ak her i Hørups Fedtebod
Han sætter knap igjen sin Fod,
Hvad kunde vi ham byde?
EVE
TS min Kasse! Hvad du gav, Gav du villig hen og gjerne,
Var jeg for kun Chrestens Terne, Nu er . jeg— Minister — Nej! Men jeg tér mig evropæisk,
ikke mere bondsk og fæisk
Og i mine Spalter hvisker
Det saa svedent farisæisk.
Hvor jeg griber, er der Fraser
Og jeg straaler af Sofismer, Blændende som slebne Prismer, Men 'naar jeg alene er,
Bli'er jeg svimmel, gaar det rundt. Gjer det end i Lommen ondt,
Sig, hvad skal jeg da fortryde? Havde Ører kun at byde.
Tys min Kasse! Alt er godt;
Her er fransk og flot herinde,
Gjerne la”er jeg mig forblinde,
Fik ei Herups Regnesans.
Lille Eedvard, vær min Terne, Eneste Fortrolig Du!
Drachmann kommer, ser saa øjerne Vers i Bladet — helst dog hans.
B. Evropæisk.
bå
Gav stedse Bred hver Venstre-Sjæl,
Som betled ved min Der,
Gav Jøder selv Gehør,
Hver sin Naade,
Da sang for mig. en lille Fugl:
De nævne Dig helt ilde,
De nævne Dig ved Navne, som
Jeg aldrig nævne vilde.
— De stikker selv i Skarnet, hvor de traadte.
Hvad voldte jeg vel Hegsbros Mænd?
De bære Rævepels ;
De er — Gud fri og frels! —
Venstres Hæder.
De snakker og forhandler, ja
De sidder der og tager
Hærlov af Højres Beddelhaand,
Som Radikale vrager.
— Jeg kalder Bojsen for en arg For- ræder.
. Hvad voldte jeg Albertis Folk?
De synge Taubers Pris,
De nævnes ligervis
Venstres Hæder.
De slaar vel deres Øjne ned,
Saa saare man begynder
Åt sperge dem, om No'en de véd, Som Svovlsyre ynder?
Om Tauber endnu lige voldsomt æder?
Jeg hørte nys en liden Fugl,
Som flagred for min Der,
Jeg gav dens Sang Geher,
Foretræde.
Der var en Gang en Folkebank,
En Folkebank i Slagelse.
Vi Tauber ikke fritte vil
Om den Tildragelse. —
Hvi lader de ej Eedvard hans Ge-læde!
II.
Nee tør jeg tale,
Saa- vinker han brat; Drachmann dremmer vaagen, Men værre dog. ved Nat;
Vilde saa gjerne sige ham, Hvad mest jeg tænker paa.... Jeg tænker paa Honoraret
Det kan han ej forstaa.
Jeg drømte jeg, var en Due,
"En Mæfik i Chrestens Bur,
Saa rendte jeg bort med Drachmann, Mens Berg han tog sig en Lur;
Saa loved han mig at skrive
Et buldrende Venstrekvad....
Saa slog han en Digterblækklat
Midt påa mit hvide Blad.
Vaage maa jeg stedse
Ved Dag og ved Nat;
Vender jeg mig fra ham,
Saa vredes han brat,
Tager mig i Kardusen,
Som vilde jeg fra ham gaa..... Hans Vers er det skæreste Vanvid; Jeg kan dem ej forstaa.
III.
Kran er kommen, Pæren til Vælling er moden, Thomas Nielsen alt bavler Om Renten og Rentefoden.
Silke jeg ikke har spundet
Af Drachmanns Nytaarsløjer, Men selv om det ikke gavner, Alligevel det fornøjer.
Elsker de dyre Spalter, Elsker min Folke-Sanger, Ligner vist Gyldenlakken, Der med sin Armod pranger.
Holdes af Hørup bundet,
Vogtes mod Holsteins Slanger, Vilde saa gjerne snakke
Med en anden Bondefanger.
Se Rigsdagtiden er: kommen, Pæren til Vælling er moden, Pærevællingen røres
Om Renten og Rentefoden.
— Nu mangler jeg Stof og Tanker, Sætteren faar fylde det ud, g Sætteren faar slutte min Vise,
Der kom Trykkeriets Bud.
Foraarsgrent. : Sallinggaar 1 Jydtan Kere Einar Jørrensen. i
Jai hørte forleden, a Du hade vaaren henne aa se Mar aa min Mor spilde Kommedie, men Du vel fiog" vide, vordan de er gåaet siden nemli a da 2? Prokeratorens var kørt hiæm, fig Far en ørdenli Overhalling aa et Par Lusinger a Mor, fordig han vaaren ovartig, va hun er igge vant tel a Andre en som a mai, der ka. gøre va jai vel, aa nu ka jai nog begrive, a den gamle Adam ku være saadan unner Tøffelen, fordig :hanses Eva var jo osse en Nummer Et, fordig di Andre var igge tel, aa Knussen ble igge Risdasman allievel, fordig Pro- korateren slo sai paa a være Venstreman aa lovede Mænnernejra Virum au Mellerop a di sku fåa Jærn- bane, aa saa kunne Knussen igge begaa sai, fordig han ville gi di staggels Embedsmæn Løningstilæg aa gi Pænge tel Befæstninger, vorover Tokstrop tafte
j 1 Og det er.nu slets inte Snak, man ER ADD Ea Paa Ærmet vort Publikum bandt;
Det sa'e jo hans Ven HOLGER DRACHMANN, | Fordi vi herhjemme har ladet Haant om den tyske Kultur.
Og nu vil jeg synge om BRANDES, Som drog til det «sittliche» Land, Fordi der paa Frueplads fandtes Ej mer end halvanden Mand.
Hvor længe endogsaa han søgte
Ja, skjøndt han gik om med en Lygte, f «Af Danske er her dog færre; Saa fandt han dog slets inte filer.
Og saa maa det jo være sandt.
Han havde dog ikke ganske
Forgiemt det «bornertee Land; Han tænkte saa tidt paa de Danske Og saadant et Folk vi fordømmer Og sine halvanden Mand.
«Ak, Tiderne slemt sig forværre!» Om Mænd efter sine Ideer, Saa sukked” han lønlig
Ved Højskolen ser jeg kun én!»
Fidussen te han aa Margrete er gaaen innu mere fra Forstannen aa vel rejse Kvinnespørsmaalet aa vel ha Valret aa holle Faaredra aa kommer vest snart paa Bistrop, for hun vil igge ha Brølob me Knussen uden me gensidt Opsielse. tel Maida aa har skreven te Baier om a sidde en Lov igennem strags derom innen di gaar fra Samlingen aa nu læser jai me Mor aa hun lærer mai ingen Ting, vilket er de sunneste aa jai ska stadivæg renne i Hælerne paa hinner, men igaar rente jai alltevel min Vai tdi Stallen te Mal- gepierne, fordig di sønger saadanne grinagtie Viser inne fra Køvenhavn aa Kalene osse aa igaar var jai ude a rie paa den brune Plag, som jai igge maa aa ble slaaen a aa fig en Bule, men Wolle Røgterdræng såa, a jai sku bare sie te Mor, jai var fallet i Gaaren aa slat den, fordig ellers fig han Pryl fordig han hade lat mai stite op paa den Brune, aa den stag jar saa osse ud te Mor aa de er jo maiet got jai aa
f. gaar herude paa Lannet aa blir ve a være ufordærret
aa sanheskærli, som Mor sir, men jai velle maiet heller
"at en rigtt Skole me rigtie Lerere aa Drænge, aa rig-
tie Legsier aa Løjer aa Latin, som maa være frøg- teli morsomt, siden "Mor mener, de ér saa slæmt, aa saa velle jai gærne være Student aa kunne gaa tel Giller aa bagetter ta Ægsamen aa blie en rigti flenk Præst liesom Pastor Hostrop, som. Mor holler saa majet a, men jai tror igge a Mor ka brenge mai saa vit, saa naar Støgget nu har gaaet et Aar eller to aa er bleen gummelt saa dt igge mere behøver mai, saa venner Wolle Røgterdræng aa jai voreses Vai eng tel den latinske Skole aa væg fra Mor, fordig det duer igge & gaa herhiæmme aa hænge i Skørterne, aa naar Du kommer iel. Paasken hos Pastor Jensen ovre i Munkerop; saata Madevis latinske Grammetig me, saa ka vi ligge aa løse i den nede ve de gule Led i
Grøften. Aa tag osse en Julliussæsar me. Farvæl aa hels Bob Helmer naar Du skrivver.
Fra Din hengivendes Haralt Rénov.
Saa skrev han i Morgenbladet, At Danskerne slets inte dur,
Saa drog som Martyr han paa Rejse Vor Højskoles Elementer Og slog sig til Taals ved SPREEN; Der sad han saa lunt hos «der Greises | Nej, hør paa de tyske Studenter, Blandt Hunde og gnavede Ben,
End kvæder om Uffe og Skræp; De synger saa lystig: «Hep! Hep!»
Det Omkvæd en Hovedstrøm er For Tiden i Tysklands Kultur,
Bag vores kinesiske Mur!
Den yngre Slægt han anspored” ved SPREEN, Til derned at lægge sin Vej. Men véd du saa, hvorfor han gjor' ét
i ) å | Saa véd du s'gu mere end jeg.
al
«— at andrage paa Dyitidstillæg for hele Embedsstanden, vilde være ubeskedent; jeg ønsker kun Pension for mit Vedkommende.»
(Frit efter FRiTz JURGENSEN.) |
udgaaer hver. Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet, (Låse Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa alle Kgl: Postkontorer og Brevsanlingssteder,samt paa Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? 30, Stuen.
Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr.
Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn
=æm—
— Telajer Fruen nu, je gaar uj. — Min Søster kommer rigtignok i Aften. Kan De ikke vente til paa Søndag, Marie? — Guj, naj, Frue! Je sku i Thalia mæ min Feloveje, aa om Søndaen æ der saa gyseli simpelt,
To Modsætninger.
AN
| |
b
() re Tingets Himmel straale tvende Stjerner, — Ej Klarere i Mælkevejen fandtes:
Et himmelskt Lys for folkelige Hjerner
Er Venstres store B'r, BERG og BRANDES.
Endnu er dog den Sandhed uomstødelig, At iblandt disse Venstres Dioskurer
Er problematisk, hvem der er udødelig, Thi de er problematiske Naturer.
Som deres Aand er Ilden contra Vandet, Er deres Krop lig Oxen contra. Frøen. Den ene stammer ned fra Østerlandet, Den anden fra en Ø ved Østersøen.
Ved Katfensrr ss
bå
lidt om Teatrene, søde Fru Schrøder, og vi vilde jo have været hen og set «Eva», men det var da godt, vi ikke kom, siden det skal være saa gyseligt uanstæn- digt, ar de ikke har kunnet taale det oppe i Kristiania, hvor de dog har havt baade »Leonarda» og wet Dukke- hjem» vg det er rigtignok slemt at Tonen er bleven saa umwralsk derhenne, åt man er nødt til at gaa i Sekundteatrene for at faa sin Moral styrket og sine Følelser respekterede, og saa gik vi hen og saa «en Familie paa Moden» i Stedet, og De kan tro det var Noget for mig søde Fru Schrøder og for Petrine med for der var ligesom vi var hjemme hos os selv und- fagen en Del finere og Gud sikke Dragter! De kan tænke Dem i første Akt kommer Fru Lumby-Hansen ind i lvseblaa Spaseredragt med blegrød Silkebesæt- ning og Hat med blaa og røde Fjer og Frøken Lund
Hvor KRABBES blide Klokketoner blande Sig svagt smed Krigstrompeterne, som skingre, Den ene kæmpet har med aaben Pande, Den anden med de tre bekjendte Fingre.
Den ene hos ATHENE staar paa Listen Som Søn, — der kan den anden ikke møde, Han nøjes med at være ægte CHRESTEN, Mens Forbundsfællen er forloren Jøde.
Kort, naar man dem vil efterse lidt nøjere, Man ser, at deres Standpunkt vidt forskjelligt er; Dog gaar de i en Enhed op, en højere,
Men det er næppe, hvad dem kjært og helligt er.
Den Enhed og det Baand, som danner Broen Fra >Evropæeren« til Bogøs Drot, er
Vist hverken Videnskaben eller Troen,
Men Kjældernæsse-Kongens »>Undersaatter«.
Thi naar der Forskjel er i Aand og Blodet, Og dog man Lighed finde skal forenende,
Saa er det klart, hvad ej man har i Ho'det, Det maa nødvendigvis man ha'e i — Benene.
Derfor, da BERG i Edens Have dvæled'
Og følte, hvordan Ensomhed kan pine En, Blev han ved EEDVARDS Ord af Fryd besjælet Og kvad lig Adam: (DeterBenaf mineBen!»
i hvid og rød og grøn Spaserekjole og med en Hat, ja De ser paa mig søde Fru Schrøder men den er slet ingen Ting i Sammenligning, skjøndt jeg har været henne hos Fru Josephsen og faaet den lidi fixet op siden, og rød Parasol, og Fru Rosenbaum ogsaa i det dejligste Toilette og i andet Akt er de endnu flottere og i Væddeløbskostume, som jeg maatte love Petrine hun skulde faa et lignende til Sommer, og Fru Rosen- baum og Frøken Lund kjører saa til Væddeløb, men Frøken Lund løber ikke og Fru Rosenbaum bryder ud med Benjamin og Frøken Olsen, den Stakkel, bliver maltrakteret af sin Mand ligesom jeg af Sørensen, fordi hendes Modehandlerinderegning er for stor og han er en Gnier som alle Mandfolk, men hun er re- solut og tager ud til Klampenborg og spiller i Rul- letten hos Ginderup og vinder Pengene, som jeg ogsaa skal prøve til Sommer for det er jo det eneste Sted her til Lands, man kan tjene Noget paa den Maade, og Frits Grønbæk var frygtelig glad over Pio, der er et Slags Herman Bang og hedder Théodyle, saa han er vel i Familie med den Frøken Théo som Bang be- skrev saa dejlig i Søndags otte Dages, saa Frits sagde han var vist i Færd med at ville være Théolog eller Théophil. baade i Théori og i Praxis og den lille Fangfang er ogsaa et klogt Barn, og Juliane og Pe- tersen var saa glade over at se, saa meget lille Am- brosius slægter ham påa, og dersom De skulde have uogle Frimærker, søde Fru Schrøder, til Barnet, saa
stervaserne nok såå nydelig,
Sørensen skulde
der
uden de engelske Klowner,
smeltet dem sammen til et Stæreskopbillede , saadan, hvor' man kiger ind gjennem to Huller og altid ser det samme, og Sørensen har ellers saa travlt, for han har tegnet Aktier i det siberiske Selskab, som hån jo ikke godt kunde undgaa, eftersom han var Medlem af det geografiske som jo har uopdaget det hele og nu har han gaaet i en grulig Afvexling, eftersom det var
kunde han allerede nok begynde en lille Samling nu, for han har Patent i den Retning, det opdagede vi forleden, at han havde allerede samlet sig fireogtre- sindstyve Sveskestene og gjemt dem i en af Blom- saa De skal se det Barn bliver til Noget enten som Urtekræmmer eller som Arkiolog, De véd dem der samler påa gamle Ben og Flintesten oppe påa Prinsens Palæ, og jeg var bange være forknyt over de flotte Dragter og have kjedet sig, men saa havde han netop siddet og skoggerlét indvendig af Dorfpetersen, der jo ogsaa er et stort Sjeni i Retning af Komik, taget Pjerrot til Forbillede ude paa Tivoli og saa des- var med Renz og
fordi han har
De véd blive opbygget, og
saa let at forstaa
fr. Lauridsen, der skrev man kunde slet ikke sejle i
det kariske Hav eller Løjtnant Hovgaard, der skrev,
en Istransport over Storebeli, og rodet baade i Sjapis og i Grødis og i en hel Uge og er kommen hjem Næse, der dog kun var rødkantet 1 Forvejen men med geografiske Kundskaber og Erfaring i Isbrydning. da jeg spurgte ham om hans Mening, sagde han rent ud at jo før vi fik grønlandske Hunde og Rensdyr desto bedre, og Petrine er ogsaa paa Isen hver Dag. nemlig paa Skøjter saa det kan nok være hun
at det gik ganske
fandt Sørensen paa, at det bedste var selv at forsøge nok en Gang, hvis
Og nu maa jeg nok sige Farvel, for jeg skal jo hen igjen og høre Pater Felix,
til at gaa i Kirke, hvor det er saadan en berømt Mand og oven i Kjøbet en Jesuit, som gjør det finere og såx er der desuden Sproget, som han taler dejlig, skjøndt det er jo knap
let og som Fod i Hose, og til sidst
han
EN +
nu har ligget Tuttifrutti
biaafrossen
og med en
(E: g
bliver forlovet det ikke bliver altfor meget Tovejr. søde Fru Schrøder, for at det er ikke fordi jeg eilers er siem
men det er jo noget andet her,
ham som Kauffmanu. og
ikke begribe Dagbladet sagde, han mindede om Sarah
nu Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe.
met glæder os efter sikkert Forlydende il at kunne melde voro Læsere, at der endelig skal være grundet Haab om, at Statsrevisoratets graahærdede Senior, den alderstegne Balthasar, der nu ikke længere anstændigvis kan røgte dette tunge Hverv, kan faa, hvad Statens egne Funktionærer efter lang og tro Tjeneste have Lovens Tilsagn om:
— Pension!
Vi finder dette ganske korrekt. Lang Tjenestetid kan Ingen nægte ham; navnlig vil de mange Tingmænd, der have slikket Fingre. efter denne vellen- nede Post i mange Aar, sikkert indrømme, at han har gjort dem Tiden grumme lang. Og tro Tjeneste har han aaben- bart ikke ladet det skorte paa; man finder stadig hans Navn paa den eneste Plads, som alle kjender afStatsrevisionens Betænkninger, nemlig Underskriften, og da det ikke vides, at han nogensindé selv har beskjæftiget sig med Revisions- gjerningen, maa hans Underskrift altsaa hvile i Tro paa hans Kollegers gode Gjer- ninger. Det tør derfor med Føje ventes, at de »Smaafolk», hvis Tarv altid svæver ham paa Læben, og som hidtil ved deres Stemme og paa anden Maade har holdt ham oppe som Levebrødsmand, heller ikke nu vil lade ham i Stikken, men skænke ham som Naadsensbrød — i hans og deres egen Interesse — en klækkelig Portion af det, de. i Følge deres Aands medfødte Instinkt, kunne spare af, hvad en letsindig Regjering har tiltænkt fungerende og afgaaede Levebrødsmænd og deres Enker. Den eneste, man kunde. frygte nogen Mod-
stand af, økonom RØR. Nielsen; men man tør vel haabe, at han viser den resignerede Partifølelse at afgive et «Stemmer ikke», for ikke at blande nogen altfor skur- rende Mislyd ind i det harmoniske Tak- nemlighedskor, hvormed vi alle byde ham: «Saa god Nat da, Don Bazile!-
Postdirektøren leve!
Frit efter Chr. Richardt.
Pære gaar saa langsom og sa2 181, Sikker paa sit Monopol
Direktør'n i Kancelliets Fløj
Sover røjig paa sin Stol.
Hvad gjør det, hver Kjøbenhavnei Breve og Aviser savner:
Posten paa en saadan Frostdag Kommer blot for sent en Postlag, | Det er dens Monopol!
jeg kan Bernhardt, for han har då en hel anden Figur. Og er vel den renlivede Stats-| Som en Poppel for en sagte Vind
Stolt og afmaalt Posten gaar Buddene de bli'r saa glad : Sind Sikken Ferie de faar!
Direktøren mat sig kjender.
Det ham over Bæltet spænder. Istransport maa gaa lidt varligt -- 'arligt, det er grumme farligt, Glat det s'gu ikke gaar,
Folk de svæve did fra Børsens Sal. Bort fra Guldets Brask og Bram. Spør', om Direktøren han er ga! Eller hvad der gaar af ham. «Ingen Breve — det er ssjændigt ” Intet Udland - hvor elendigt! Naar vi blot en Smule Frost Ligger øde strax vor Postgaard Det er en Skam ! 2
laar.
Direktøren si'er, mens Haanden let Værner om. Transportens Kunst: "Posten er i Nyborg nok, saa net Her jer' Løben er omsonst ;
Men i Morgen er det rime-
ligt» -— da spildte han en Time. Ja ti, tolv og vor Estime,
Spildte Breve. spildte Time Spildte Avisers Gunst,
Døv for alie Bladenes Musik Stum han stirrer paa sin Post, Giemmer sig for Børsens Vredesblik Det «en kold En» var, den Frost, Hamborgposten er paa Sprogø Sjælland bliver ingen klog Ø
Vi maa nåi's paa Grund af Fruster Her i Byen med « Aftenposten
Det var en Hjobspost
JO Graders Kulde.
— Du vilde nok ønske, Du ingen Tær havde? — Saa: Hva'for? — For saa fik Du vist inte Frost i dem.
t Smaaskrift da?
18
ikke ha' Lyst til en fuldstændig Beretning om Dobbeltmorderen Rasmus lie. gudel
vel
i
— Nej, Tak! Den kan vi udenad ! et "1
— Ikke et and
— De sku Mørkes Henrettelse?
OA SO Sr SKE
»En gjenvakt Erindring", SØE
Motio: — ET «Nu kæmpes der atter og det paa Liv og Ded, Ina over Frankrigs Grænser de tyske Skarer brød, Igjennem Blodets Strømme gaa Hærenes Fjed; Den skåldede Mand fra Berlin følger med. Han bød den'sorte Ørn, og Kløerne den slog I vort Korsbanners Dug, i vort røde Dannebrog. Vor Fane, somi er: baaren tilSejr saa mangen Gang Nu hænger sammenfalden paa Midten af sin Stang.
Nu byder han atter, og Kloen strækkes ud. Skal 'Frikotoren vorde en søenderflænget Klud? Skal Frankrig. gispe døende for Preusserjunkres Fod, Og Rytterstevler træde i dets bedste Hjerteblod ?
mm sene ER Sikkert jeg. tror: Frankrig. vil sig rejse under Klang af Jubelkor.
Saa skal vor Fane vaje fra Taarn og fra Hus.» S. Schandorph. (Fædrelandet. 30. Avg. 1870.) — ,Saa falder , Fædrelandet” det en forflidt QVenftreløgn, at vore nationalliberale” ,,Førere” have en væfenlig Del af Sfylden for vore mativnale Ulyffer i 1864. Fede Ord flaa iffe en Opfattelse ibjel ofv.”
S. &handorph. (Morgenbladet. 235. Jan. 1881.)
Det stakkels »Morgengnav» sad saa trøstesløst i Sind, Før Georg Brandes smiled' saa bredt ad Døren ind. Det havde længe været et tyndt og falmet Blad, Hvor Larsen lig en Marius kun paa Ruiner sad.
Han havde vandret trolig fra Brummen og til Kro
Og fulgt som Chrestens Genius kam ærlig og tro; Nu tænkte han paa Punch og dens Billeder, der hang Som en i Farver bunden Chresten-Bergsk Svanesang.
Da kom St. Georg Brandes med Nyt fra Berlin, Saa blev i Morgengnavet der atter evigt Grin. Han kvad om Tysklands Hæder og dets Brandfolk højt i Sky, Saa Drachmann henrykt jubled': «Nu lægger vi ud påa ny!»
(i
Og Georg kom med kloge, belærende Ord
Om «Fordom» i Frankrig og «Uvideuhed» i Nord. Man vilde intet lære af «Kulturen» ved Spreen; De Franske kan nok ikke og vi vil ikke se'en!
Men hvad vi skulle lære af Kulturen i Berlin, Om det er «stærke Salmer» eller preussisk Disciplin, OmdeterHødelsk KrigskunstelierStøckerskJødehad, Det glemte han at melde det ædle Venstreblad.
Dog til de gode Raad og til hvert et Ord, han sa'e, Var Schandorph strax paa Færde med Amen og Ja, Og Ploug fik svært paa Ho'edet, fordi i 64
Var Bismarck med hans Ord og Sang nok ej tilfreds!
Ja, det er soleklart, vore «Førere» var blinde: De burde først og fremmest studeret vor Fjende, De burde den Gang fulgt de radikale Partiers Velmente Raad og Visdom —- fra 1881!
— Men hvor var Schandorph den Gang med sin "Harm og sin Rørelse? — Ja, han har "gjort en Vending! — «Hvilken Vending ved Guds Førelse!» Han blev just ikke Fører; men i'en Sag saa ren, Som den, han nu forsvarer, påsser, bedst en Gemen,
Himmelbrev
Tit Degteren og Politikeren Bjernstierne Biernson p: t.. Amerika.
Hu! Ho! Dereses Velærvær- tihej! Hvordan gaar den im- mervæk. med Gesjæften ovre i de evi sjemyttie Amerika hos di sorte Niggere og vrøje Ing- dijanere og gule Kinesere, va Unmnertejnede ha tængt saj hver
pa É en eneste Aftning, naar den Ny GELSE = gamle (Glaje har lagt sit ejet Ce PEST sjemytlie Lokkehoje me Degter- krøllerne bagentel te Hvile paa den vløje Løjbænk og trokken Bjørnepælsen op over sit gamle Bukkeskjæg nemli om Velærværtihejen er svævendes i Vildfarelsernes Brandtaage, anbelangendes. verkelien u gjøre for fire røje Skellingers Gavn ve i det Herrens Aar etter Vær- tens Skabelse, som jai inte ka erfare begronnet i Kon- fusorioms Ujtaelse a samme i Almenakken, Pastor Knækenbdeiner protesterendes og Høj- og Velær- værli Skavenius restituverendes samme me Gesvindihej og Pressision men føst te naste Aar, a proppe sine gujdommelie Engsperasjoner ner i di vøje, gule og sorte Sjeles utaknemmelie Samvittihejer havendes engen Gleje ov kuns hundrede Doliursers Fortjeneste paa samme jor hver Gang Velærværtihejen lar Talerkningen gaa ront mellem di Sjoffelister. I Stejet for a komme hjem som skut uj a en Spræwgtorpedonitroglyserin- panserkauon me dobbelt Vaje for a sla et Slav + den
store literære Bimmelim neje i de gamle sjemytlie Køvenhavn. Skirner havendes nemli bragt Unnerteineje og den imervæk fordømt jfilfie gamle Loke, værendes di eneste Abonnenter paa Morgengnavet i al Hem- i melihej, samme fordækt, gamle Odin værendes strix i de Kapitel nemli som Godsejer og Højremand a den gamle Skole, Hvora vi bemærgede a Krien allereje er gaaen løs igjen og Topsø slar Snebolte i Nagyen påa Postbestyrelsen og Plov Tordenkiler etter Kris- ministeren og Morgengnavet stritter Smaasten etter Plov 04 den evivæk grimagtie Holger Drakman d har sat haaje Kolturhistorien og sai sæl paa Hodet sparkendes uj 1 Loften me Fagter- og. ville Gehærter etterbinendes deæigjemiem den forhenværendes menn
ophørte stærke Mand paa Bakken, samme værendes”
un stærk i di ujvendie men vløj i di, engvendie: Dele lisaadan, som tog en Ænde me Forskræggelse "va Is- omslag puua "Lejemets øverste Religioner - formedelst Forstørrelse sammesteds, Nemli va vi befrøgter osse kunne bvlie Sviterne etter den Anstrængelse, -samme glaje Loftspringer yttrendes Tejn paa den allersom-
gyseliste Sætlkretik, siendes om det store drakmandske.
Jej, a samme har vaaren genegen til ;, Faren op og Slaen i Boret, Brug a overfløjte -Ord, Tilbøjelihej te Deklemasjon og blomstrendes Retterik, Mangel paa Læsning i det Hele taet, Skændeløst, domp. Forknøttelse parret me hoverendes (+læje. ettersom Barremeteret faldt eller steg", menendes a han var saadan for' ti Aar sijen og havendes altij sæl slat paa sin Standhaftihej, væ- rendes formodenli og temmeli tyjeli lissedam innu, hva
der er ubegriveli men trøkt i Blajet allievel. Men Unnertejnede er alhevel støt paa Mangsjætternie nemli. paa Velærværtihejens Vejne, a Drakmand har læsset hele den Bonke a sai ujen paa halfemte Spalte a ha lagt saamejet som et eneste lille venlit Ord eng tel Bedste for Velærværtihejen og sammes udøjelie Værker, stemmendes derimoj alle Strængerne paa Gitaren tel Besøngelse a den lille sorte Brandes, inte Eedvard men Georg, siendes samme a være et Gus Ord fra Jødelandet og umaajeli naiv, værendes derfor forelsket i ham som et Barn og tilbejendes ham som en Kvinne, huvendes alsaa slat sai fra Blondinerue tel di Brynette igæn. Endvidere bemærgendes a samme Georg er elskværdi i sine Svaghejer og da samme har mange Svaghejer derigænnem amntyjendes, a han er gebommerli elskværdt. Va Loke strax gore Unnertejnede obmærk- mærksom paa, a ves Velærværtihejen dera sku finne Anlening tel. a blie lisom en lille Smule sjalu og skindsy, sku de værken sla Loke eller Unnertejnede me For- bauselsens Stivkrampe erindrendes alle di Haneben samme Dannerskjalden gore iel Velærværtihejen ifjor og ves Velærværtihejen sku ha te Hensigt a gøre ældre Krav gældende paa Samme sku Vedkommendes .jo før jo bejer ta Returbelletten og komme over di Elskendes me den hævnende Retfærdihes Todtslæger i - Hadnden lesom Komandanten i Dongsjuang. Haabendes snart a se. Velærværtihejen i samme opløftendes Positur- er Jari immervæk Deres gamle glaje Tyroler-Færdignant, p. t. Valhalla.
I Tordenskjoldsgade
Der voxer et Træ.
Hvis grumsede Blade Gi'er Smaakravlet Læ; Der snadre de Ænder, Der kække de Gæs,
Med Snablen man roder, Med Næbbet man vender Det «duftende» Læs,
Der trives det fede Plebejiske Svim,
Hvis gryntende Vrede
Gjør selv det til Grin,
Der pranger med Halen
Den Paafugl og tror,
Déns Hovmod, dens Hvæsen, Dens Skrigen, dens Galen Er vingede Ord,
Og roser sig selv efter Moder. Og mærker slet ikke Fadæsen.
Der rende de Rotter,
De sorte, de smaa,
Og lave Komplotter
For «Spækket» at naa, En ihærdig Gnaver
Han gnaver sig frem, Om ude han stænges, Han gnaver og gnaver "Pil sidst sig dog hjem
Til Fadet, hvorefter han længes.
I Tordenskjoldsgade De Hens lægger Æg Og kagle saa glade Ved Kostaldens Væg. Paa Ægget de ruge Saa ængstelig spændt, Men Hviden og Biommen Hver eneste Uge Dog sammen. er rendt, Og aldrig der »Kylling- er kommen.
1 Tordenskjoldsgade Er Skraldemandssjov, Skjøndt Schandorp vil lade, Som ej han ér grov. Peter Tordenskjold-Skjalden Har Læs paa sin Bør, Med Møggreb paa Skulder Han ruller fra Stalden, Der kommer han — Hør! Et Brag, et Skrald og et Kulder — —
DetvarDrachmann, der aabned sinDør.
En pløjer, Anden saar, Punch véd nok, hvem der faar.
«— Han har med sin Kritik brudt Vejen ind over Heden, hvor Digterne nu syngende følge efter. —>» ) S. SCHANDORPH, (Morgenbladet "I 81.)
udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris 2 Kr. Kvartalet (Løse Nummere 18 Øre.) Abonnement modtages pau alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa Bladets Kontor Kjobenhavn Gl.Strand NY ZO, Stuen. Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr,
Trykt og udgivet af C. Simonsen Kjåbenhavn.
oz SEE
1881. Torsdag en den- 10. Februar.
NA
— Christine dog! Har Du endnu ikke gjort Ild paa? — Men Gud, Frue! Jeg har.jo været besat hele Tiden.
Paa parlamentariske Stadier.
7=
DM var paa den frie brittiske Jord,
Åt GLADSTONE løfted sin Stemme
Og brugte mod BEACONSFIELD knusende Ord Mens rundt han paa Syvmilestøvler for Aldeles som BERG her hjemme.
;
Han talte om konservativt Despoti,
Som Frihed og Fremskridt mon hæmme;
Nej, fik han blot Magten, hvert Tryk blev forbi Saa skulde Forfatningen ret vorde fri!
— Kort sagt, det var li'esom her hjemme.
7
Og da efter parlamentarisk Skik
Sig Folkets Dom lod fornemme,
Og GLADSTONE kom og BEACONSFIELD gik, Man sukked i BERGS Ministerfabrik:
«Ak, gid det var saadan her hjemme!»
Nu skulde da endelig GLADSTONE til De store Reformer at fremme:
Men Skæbnen driver et løjerligt Spil: Det gaar ikke altid, som Førerne vil, Hverken hist ovre eller her hjemme.
Hans Løfter og store Ord har nu bragt
Ham selv i ordenlig Klemme.
Hvad hjælper et Flertal, selv nok saa kompakt? Hvad hjælper endog den bevidste Magt,
Naar den ligner den BERGSKE her hjemme?
Med Skranker og Tvangslove prøve han maa Sine forrige Venner at tæmme;
Paa Tinge han gi'er dem en Mundkurv paa, Og saadan det sagtens ogsaa vil gaa,
Hvis BERG blev Minister her hjemme.
Naar Friheden tøjres med saadanne Reb Der ovre, saa lad os ej glemme,
Af her man forsvared med alle Slags Kneb Et «parlamentarisk» Frihedsbegreb,
Som ingen Steder har hjemme.
Danske Adelsvaaben. (Fortsat.)
VII. Ehlers.
g Skjoldet er paalangs delt i to ligestore Halvdele. I Feltet til Venstre er der Blus paa Lam- pen, skjendt den anvendte, an- tændte Gaslygte kun kaster et om ikke stærkt,saa døg temmelig sparsomt Lys omkring ; medens Feltet til Højre ligger i Mulm og Mørke. Heraf ser man strax, at Slægtens Ældste har hørt til de sorte Riddere, hvilken Sort ” Riddere som . bekjendt ikke here til Oplysningens Tidsalder. Over Skjoldet er anbragt en Nathue, bag hvilken syv Valmuer rage i Vejret. Den Formodning som adskillige Heraldikere have opstillet, at dette skulle minde om, at Slægtens Stammefader oprindelig var en Valmuesmand, er uantagelig; disse Insignier pege snarere hen paa, at han var Øverste for Sovegarden og som saadan herte til Byens vise Mænd, hvad ogsaa Slæg- tens Devise: «Mine Øjne de finge en Dvale- synes at tyde paa. Som Skjoldmøer fungere to Brolæggerjomfruer. Ehlers blev i sin Tid udnævnt til Ridder af Knippelsbro, og han blev herved Grundlægger af et nyt, arveligt Suk- kerhus — dog ikke i lige Linie.
VII. Erslev.
Ovenpaa Skjoldet findes et Ordensbaand, som pranger i alle mulige Farver. Skjoldet selv er ved et skinnende Storkors delt i fire Felter. 1 Feltet everst til Venstre er anbragt en Giobus, hvilken betegner Overhovedets fremragende Egenskaber som Geograf. Nedenunder findes et Par Thekopper, hvilket betegner Overhovedets fremragende Egenskaber som Theograf, og
; ovenfor Kopperne ere de to Linier anbragte: «Det er, hvad
man såa træffende kalder Thevandets Geografi.» Øverst til Hejre lyser en Stjerne; men det er uvist, om denne” hentyder til Overhovedets vistnok betydelige Kundskaber i Astronomi, thi han var «en klog Mand paa Himlen», eller om den kun er simpel Dekorationspynt. I Feltet nederst til Hejre ses nogle Rønnebær. Paa dette Felt fertes i langsommelige Tider en heftig og meget indviklet Strid med Slægten Sahlertz, da Slægterne gjensidig be- nægtede hinandens Ret til at fore botaniske Gevæxter i deres Skjold. TEE iX. Fenger,
Denne Familie var meget udbredt over hele Byen, og Stam- herrens Indflydelse var overor- denlig stor paa Grund af hans utallige Slægtskabsforbindelser. Stamherren var selvskreven Medlem afalle offenlige «Gilder» ikke alene de indenbys, men endogsaa af de Gilder, som holdtes paa Hovedgaarden «Bidstrup» hinsides Roskilde.
» Desuden raadede han over saa meget Gods og Guld, at Posten som Økonomiforvalter hos ham ansaas for et af de mest indbringende. Embeder i sin Tid. "Over Skjoldet knejser tre Taarne, som stærkt
minder om Byen Kjøbenhavns Vaaben. Selve Skjoldet "var ved et bredt, meget elastisk Familiebaand delt i to Skraaplaner. Paa den everste Skraaplan hvilede en Mand, der var klædt af lige til Skindet, og som Motto over ham stod: »Commune naufragium dulce«. I det nederste Skraaplan var der anbragt en stor, aaben Pengekasse, og under samme læses følgende Linier: »Kjebenhavn er dejlig, naar bare man har de nedvendige Penge, naar i Kassen man ta'er,» xXx. Høgsbroe. Som Skjoldholdere fungere to Dverge, hvilket tyder paa, at Slægten er ualmindelig lavstam- met. Skjoldet er først ved en =m Midtlinie delt i to Felter, hvoraf > igjen det øverste er delt i to ; Rum. Til Venstre ses et vissent, flerspaltetFolkeblad, hvis kabba- f: listiske Ord Ingen endnu har 4 kunnet tyde, men Stamfaderen > var ogsaa vel forfaren udi alle sorte Kunster og navnlig forstod han at skrive Sort som ingen Anden paa den Tid. Til Højre findes en BRevisorprotokol; paa dette Felt maatte Stammefaderen en Gang fere en meget heftig Strid med Slægten Hørup, som vilde have ham til at opgive Retten til at føre denne Protokol og have. ham til at trække sig tilbage til sit Rænkesæde, fordi Herup selv vilde tage Høgsbroerparten; men til sidst fik Høgsbro dog Lov til at beholde Protokollen. I det nederste Felt er der anbragt en sort Calot paa stærk rød Grund. Stammefaderen har som Tegn paa sin Værdighed Ret til at bære en saadan Calot; de yngre af Slægten, som ikke bære dette Ud- mærkelsestegn, men dog ere ligesaa folkelige som deres Overhovede, kaldes derfor Sanscalotterne. Kjær. ” Skjojdet er delt i 4 lige store Felter. I det everst til Venstre og det nederst til Højre føres en proper Næve, muskules og stærkt knyttet. Til disse svare to blaa Øjne i de andre Felter. Disse Kjærtegn tydede paa Stamherrens Stridbarhed, hvad ogsaa Devisen gjorde: «Saa skrig dog ej saa gefærlig, jeg sla”er Dig jo bare ihjel.… Som = = Skjoldholdere optræde to Bry- dere, allegorisk fremstillende Saft og Kraft. Slægten Annaler gjemme mange stolte Kjærminder om blodige Sammensted med politiske Modstandere. Naar en saadan Tournering truede med at blive uafgjort, fordredes den altid henvist til Næveretten, det var nu Slægtens Privelegium. I de senere Tider maatte Stamherren ofte ligge under i Striden, og Mange ere de, som slog sig til Riddere paa ham ved slige Lejligheder. XII. Lembcke. Som Skjoldholdere fungere 2 Abekatte, og ovenpaa Skjoldet sidder en snakkesalig Papegøje. I Skjoldet staar en Skjoldme, omgiven af forskjellige Skjold yr, og foroven læses følgende Ind- skrift: «Hvor mon man bedre er end mellem Slægt og Venner?» Slægten dannede en særegen Orden, der havde Afdelinger saavel for den mandlige som for den kvindelige Linie og var ud-
EEG Å
bredt over hele Landet. Allerede fra ganske smaa blev Børnene tagne fra deres Skolegang, gjorte til Medlemmer af Ordenen og oplærte i to Ting: at vogte Dyr og tillige at vogte paa deres Medmennesker. Ordenens Protektrice var i Reglen en Prinsesse af det regerende Kongehus, og hvert Aar kaldte hun de gode Hyrder op til sig paa Slottet. hvor de foruden et Hyrdebrev fik sig en Pisk med Ret til at bære samme. Ordenen var lige saa frygtet som i sin Tid Inkvisitionen; det var nemlig ethvert Medlems Pligt at angive de Syndere, som overtraadte Ordenens strenge Bud. Synderne blev derpaa stævnede for Ordenens Dom- stol og offenlig stillede i Gabestokken og hudfilettede eller vivisekerede levende. Slægtens Stamgods ligger i Hellig- gejststræde og dets Facade afgiver et smukt Dyrskue, men desuden ejer Slægten randt om i Hovedstaden smaa Vandejendomme.
Sæsongens Begivenheder.
Besongen a
Søren erop.
Sia væk paa Lyren, saa det skummer Fra Sjælens Sluser mæ et Digt,»
Se, dennehersens Tanke hummer
Saj inte fra min Aands Gestrikt.
Den ædder saj, som de va Skevand,
I Sindet, aa je kommer i
Begajstring, saa min Maaren-Thevand Jæ mildner mæ en Rommer i.
A Glæje ha mit Hjærte dikket, Saa formeli de va Plaser, Forde a Sjenen nu ha fikket
. En Skjald fra Prækestolen ner. Hans «Eva» æ en dajli Kvinde Mæ Moerømhed for sin Søn, Aa fremfor Nora maa man finde, A «Eva»8 Ende den æ køn.
Min ejen TEVEDAAR va Helten
I «Ridderen a Randers Bro+,
Men den, der kommer mest i Vælten, De æ nok OnDna, ka jæ tro.
Tro bare inte, a jæ smisker,
Men ODA raver vældi op
Imellem Konstens Odalisker.
Ja, hun ha gort et heldi Hop.
«Familien paa Moden» snart gik A Moden, for den va for fin; Men Diregteren i en Fart fik
Et Støkke mæ lidt mere Grin. Den «Bibliothekar» va munter, Aa min Skavank æ som I véd: Jæ heller gaar a Grin herunter End græjer maj te Salihed.
— Se mine Bien di æ no møjed walskabt, men di sier idt yd etter de; — dine Bien, di æ no idt walskabt, men di sier yd etter de. É
45
Kaperkuskene..
Motivet fra. Anders Tikjeb,
5 P j
p |
Som lovligt Bytte han la'er sig bortføre:
De «søgende» kapre hans Søgning med Glans. Han kommer sandsynligvis godt op at kjøre; Men hvad vilde «Spurv i Tranedans»!
Rimbreve til Fæltter Kristian i Nykjøling. å XX. iv
Giea Dig Fætter, det er To! Isen skjerner, Sneen svinder ; Regn fra alle Tage rinder, Gaden ligner alt en Sø;
Sjællands € Snart ej mer om Grenland minder. Brev i Kassen nu Du finder.
Ej af Længsel,
Nyhedstrængsel 1 Dit provinsielle Fængsel Skal Du sygne hen og de Som en indefrossen Fre. Deren aabnes paa sit Hængsel, Her er Nyt og Nyt i Masse. I hint Bjerg af «Rigsdagstidende» Zahle ses — sin Kæphest ridende Som den næsten al Ting vidende —
.
«Relsreformens ind al passe I sin snævre Bjernekasse Og Logiken senderslidende, Al sund Sans i Stykker vridende, Stadig villende Være. bidende, Kvik og spillende, For- og Eftérsætning skillende, Sagen rent paa Ho'edet stillende, Stedse ud af Banen glidende, Tingets Lattermuskler kildende, Stor Jurist sig selv indbildende, Stadig dog i Vrevl sig hildende, åIngen paa ham here gidende, Kun Ministren, halv medlidende, Et Par Ord til Gjensvar spildende, Zahles Taleblomster svidende, dlt hans Væv i Stykker pillende. Arme Zahle! Stakkels Sjæl! Men han er og bli'er sig selv, Taaget — ja — men aldrig fæl, Skikkelig fra Top til Hæl, Gaar ej med til det moderne Unge Venstres vilde Vræl, Som en ensom Taagestjerne Han fvrdunkles bleg og bly Af det rede Morgengry, Tændt ved Gnisten fra det Fjerne, Bragt af Brandes til vor By, Blusset op i Chrestens Hjerne, Hilst af Schandorphs Kykelsky, Allianeens Æra, som Nylig her til. Live kom. Drachmann «lægger ud paany», Stævner Højre ind til Dom, Og ved Hostrup-Gildet kry Herup Sejren stolt forkynder, Ser, i Tanken, Højre fly; Chresten smider Degnekjolen, Nys i Fransk en klejn Begynder, Har han alt i «Sorte»-Skolen TFaat lidt Pli, som vist hans Bender, Naar han staar paa Talerstolen, Blænde vil, som Glimt af Solen, Og forstærke Mandens Ry. Ære være Eedvrd! Ære Være ham, der smeded,
Denne Pagt og ham, der leded” Venstres unge, literære Vandløb ned i denne pære- danske Boge-Tervemose, Hvor saa let som Fod i Hose Hundestejlerne han meded?! Ham vi bør for Værket rose, Han især bør Prisen bære, Alle «Lysene», der ose Nu i Morgengnavets Spalter Tændte kan paa Logos's Alter, Hist i d'Angleterres Sal Sammen slog man sine Pjalter, Rejste saa en Piedestal Ej for Hostrup, men for Gruppen, Blomsten, der sprang ud af Knoppern, Spiren som, kun set i Loupen, Voæxed tyst i Mørkets Dal, Nys til Lyd af Hanegal Og Trompetfanfare faldt der Sler fra Fremtidens Gestalter I det nye Pantheon. I Tuableau staur hele Truppen: E edvard som Kong Salomon, Chresten Berg som— hans Forvalter, Bojsen klager som en Don Sem en Don Ottavio, medens Holstein, lukket ud af Edens Have, ren Svovlsyre spyr, Ej med Fredens Mølle Konkurrence skyr. Balthasar sin Ment fornyer. Hogsbro eser harmfuld Vredens Skaal paa Arkens andre Dyr, Og han sukker: «De er' sure — Men pas paa! Jeg skal dem lure, Tyst til Taburette kure. Kan vi bare Estrup fure, Af sig selv vil Enighedens
Tynde Murs
Styrte ned. é
Hvem har Chancen?
Alliancen? Eller vi, som holdt Ballancen Og foruden Jeder stred?» Ja! — Hvem véd?
Mod F FOR.
er DE SØE
- SÅ re
Eee EEN ERE Eee Sy É 7 gen FÅ
(ff 3877/70 GS
nm
Herre Se
rede Hr. Punch! «I denne Vinter har vi ha't en
usædvanlig Frost» lyder det i denne Tid her i Helligstræde fra «Gjenboerne» ved Postvæsenet, som rigtignok ogsaa er kommet. paa Glatis og har maattet gaa paa Istransport, en Sport, der virkelig er en kold en. Men da en altfor rigelig Servering af Is altid er skadelig for Sundheden og let fremkalder Durkleb osv.,
har jeg længe søgt at udfinde Noget derimod, indtil det som et koldt Lyn slog ned i mig, at er der Noget, som Isen og Kulden ikke kan staa sig imod, saa er -det nok Varmen. Jeg tror nu, jeg har fundet et Middel, der nok kan klare Ærterne og forvandle baade Grød- og Sjapisen til Vælling, samt faa Pakisen til at pakke sammen. Og det er? Jo, ser De: Postvæsenet lader bygge et stort Dampskib, som hverken forsynes med Plads til Personer eller Svin, men derimod med Bade- apparater og Badebassiner, ungefæhr som vores Rom- erske Badeanstalt. Dette Skib stationeres enten i Korsør eller Nyborg, hvor der nu er mest Urenlighed, og tjener som romersk Badeanstalt, saa længe der kun findes Is paa Isværkerné. Naar Isen Bæltestedet, lukkes Anstalten, Badekamrene forvandles til Køjer, Bassinet fil Svinesti osv., kort sagt, Damp-Postskibet forandres til Post-Dampskib. Det sætter sig i Bevægelse, Alt
det hede Vand suges op af en stor Dampsprøjte, der med sine Straaler blødgør Isen, efterhaanden som Dam- peren sejler frem. - Naar Vandet er opbrugt, stikkes der Hul paa Isen, en ny Lådning kold Vand pumpes op, koges og sprøjtes ud igjen. Paa denne Maade laves en Rende, hvori saa de andre Postdampskibe kan rende. Jeg forudser vel, at Forslaget ved Forelæggelse idet hedenske Hus vil komme i Udvalg og derved kan bilve reduceret til en Mudderpram med Haandsprøjter ; men SKibet er da immer godt nok til Slambade, og jeg siger. da som Scavenius: «Hellere slet ingen Ting». Skulde det imidlertid ved Fællesudvalg eller andre Kraftmidler lykkes at føre Sagen igjennem, ser jeg i Aanden den Vinterdag, da Postvæsenet raaber de be- rømte Ord:. «Nu lægger vi ud paany», og saa forbe- holder jeg mig bare Posten som Deres ærbødige
Straalemester.
Sange under Søen.
(Frit efter H. D).
Mel.: Der var en Gang en tapper Mand.
stemte Harpen helst til Sorg, For vi har nylig haft den,
At Ploug gav vores St. Georg
Hans varme Mad en Aften;
Ved Spreen sad den sorte Smaa
47
Saa kan s'gu jeg det samme;
Det gjælder Mod i Bryst at ha'e Os selv at anbefale, Nuvel, saa ta'er vi Modet fra De Pokkers Radikale.
De kommanderes jo som alt
Hos Berg af «Tolleriet»,
Det schelden svigter, naar det gjaldt Kanonfuld Solderiet. Til Morgengavets Tros jeg kom, Fik Plads i Eskvadronen,
Som slog en Tordenskjoldborg om Trefoldigheds-Kanonen.
Se, her kan Godtfolk lære, hvor- dan Larsen gaar i Vandet, Naar ej Kanel han af os faar, Saa faar han noget andet.
Om det er godt, om det er skidt, Det holdes ens i Prisen;
Og man kan altid tjene lidt, Samt ærgre Dass-Avisen.
Thi det er klart, man ej omsonst
I Morgengnavet havner,
Endskjøndt man ser, vor sorte Kunst Just ikke stort det gavner;
Det er dog kommet godt paa Gled Og noget mindre sløjt er,
Fra den Tid Brandes blev sendt ned At se paa Bismarcks Sprøjter,
Dog det er bedst at liste bort Fra Visen, jeg fik lavet;
Et Leve bare godt og kort
Jeg bringer «Morgengnavet»! Gid det maa trofast staa mig bi, Saa hvad jeg end vil skrive,
Mas blive dygtig rost deri,
Mens end det er i Live.
Med Guldbogstaver stod Hytten ved Vejen Og blev salig I. A. Hansens egen. Den skulde give Alverden Besked
Om Venstres dejlige Redelighed.
Med Snedriveri gik den lange Vinter; Af Næstens Øjne man uddrog Splinter, Mens egne Bjælker man glemte, Gud véd Hvor længe; en hel lille Evighed.
Saa kom Provisoriets Slud og Regn,
Og saa fik man set, der var noget i Vej'n
Med Venstres Pendant til vor Frihedsstette. Det nytted” ej meget, at Larsen holdt Bette.
En svovlsur Skæbne Partiet fik!
Forgyldningen rent af St. Gjertrud gik;
En Draabe, man véd, kan Stenen udhule,
Og her kom en Syndflod, det lod sig ej skjule.
OgIndskriften — av for den slemme Jøde I Den blev kun til Vand, den Gang Brandkassen tede.
| aTheaterkatten spinder.
&
S es == Skildvagten.
lille Tour ude i Byen og havt «red Plakat», det vil sige rød Kat ovre fra Urtekræmmerens. til at dublere min Rolle saa længe. Det var godt, jeg kom tilbage. Det dumme Dyr har skræmmet min -Liv-Rotte ned i et Musehul. Nu er hele min Jagt spo- leret. Det var det eneste Stykke Vildt, jeg havde paa mit Revier, og den kunde jeg havt megen Fornøjelse af Resten af Vinteren. Det er nemlig skralt med Fornøjelsen. Her kommer ikke en Kat. Kun naar Fru Eva aabner sine Sa- loner, har vi Besøg. Men hvor længe var Eva i Paradis? Og saa vil Chefen have Sparekassen op! = Vi har saa- mænd ikke en Øre at putte i den, jeg kan mærke det' paa min Morgenmælk, den bliver tyndere og tyndere. Men nu har Kommandanten jo ogsaa staaet saa længe paa Post som Smagens og Kunstens Skildvagt og er en gammel gammel Soldat, der kunde trænge til Af- løsning. Hvem mon der saa skal have Posten? Og hvilket Feltraab bliver det? Men det er maaske for tidlig at raabe Vagt i Gevær. Skildvagten er ellers godt disciplineret. Fidelle, der har været Hund hos en Stabssergeant, fortalie mig nemlig, at en Skildvagt paa Post maa ikke. tale til Nogen.
Saa barnlig glad som nogen, Blandt Fischers Mænd han nu maa gaa Hjem uden Bid paa Krogen.
Det skærer En i Hjertet, ja Man skulde fast sig skamme, Men kan i Bordet Schandorph sls'e,
IX.
i Villakvarteret en Bolig man rejser; Med gylden Indskrift ved Vejen den knejser, Med «Folkegave» den prydet staar Til Vidnesbyrd om, hvad Venstre formaar.
Og endnu har Skildvagten ikke tiltalt Nogen, det jeg véd af. Men han bliver vist ogsaa snart hjemsendt og faar sit Forstærkningspas undertegnet af Chefen. Ellers intet Nyt — Jo en ny Elev — Men det er jo ikke noget Nyt.
jwr= sr g
or
z ED EL BGO
Ø
&: DD;
ØRE
BET TLSNT ØJE
Tykt og udgivet af C. Simonsen Kfåbenhavn.
den 17, Febru
HE
n
y
AT: l. i
Torsdage
k > Hvorfor drak Du ogsaa saa' meget i Aftes? Du véd jo, Du ikke kan taale det og altid aar Hovedpine Dagen efter. : ' jeg ir Aah, Bk mA den Smule Hovedpine; men jeg har sgu ligesom en Fornemmelse af, at jeg
Vist i Nat har inviteret en Snes Gjæster til Middag i Dag!
50
Fra det hedenske Hus.
IX.
SE LDES ii
so pig SNRUN ME 2
Err ælles-Udvalg kom, som foreslaaet,
I Stand, hvor venstre Fløj, den egenmægtige, Den altid fedtede og højst fordægtige, Ikkun til Rang af Mindretal har naaet.
Og dog har Venstre næsten overgaaet
Sig selv i Retning af det højst sendrægtige, Det overmodige og undervægtige,
Hvorpaa Partiet Hævd forlængst har faaet.
Barmhjertigt la'er det sig til Taarer røre Af Simulanter, bestialske Niggere Og lignende «uskyldige» forfulgte.
Men Embedsmænd skal ikke ha'e en Øre I Tillæg! Nej, lad før dem blive Tiggere, Om saa de kjære «Smaafolk» med skal sulte!
Fra Byraadsmødet 1 X—borg. xx.
I Byraadets Gaarsmede for- handledes et fra Byraadet i Q Y—kjøbing indkommet Andra- AL he gende om at maatte beholde det QÆ=S Exemplar af de 3 Gratier i lidt
5. gåramponeret Tilstand, der afvigte JÆ Sommer var laant samme til "|Kunst- og Industriudstillingen. Æ. orgermesteren var rørt;
s : 46 thi han fandt, det var et smukt Tidernes Tegn, at der hos Byraadet i Y—kjebing fandtes en saa levende Skjønhedssans, at det værnede om vor store Mesters herlige Skikkelser, selv om de var lidt ramponerede. Ja, det var netop det smukke; thi at man ved Synet af de 3 Gratier i fuldkommen ubeskadiget Tilstand kunde henrives, deri var der intet mærkbart. Men at man havde et saa omfattende Skjenhedsblik og en saa plastisk Opfattelse, at man gjennem det defekte saa Kunst- værkets Helhed og beundrede dets Idé, det var næsten endnu mere beundringsværdigt end selve de ramponerede Gratier (Bravo). Han skulde kortelig minde om, at disse, der i sin Tid var skjænkede Byen af Godsejer Lewe til
Skjoldborg efter en lidsvaade, hvor de havde faaet en let
7 | Brandskade, længe havde udgjort Perlen i Byens Kunst-
samling, indtil en kunstelskende Rigmand, Partikulier Vinke, for nogle Aar siden havde skjænket Byen den smukke Gibsafstebning af Gratierne, der nu fandtes i den paa Raadhuset opbevarede Samling. Og han var vis paa, at Enhver, der, efter at have set disse, gik fra Samlingen, aldrig vilde: glemme det. Forrige Aar havde, som bekjendt, Byraadet i Y —kjebing til sin Kunst- og Industriudstilling laant de ramponerede Gratier, som det nu paa en saa beskeden Maade bad om at maatte beholde. Han var vis paa, at Enhver i Forsamlingen af ganske Hjerte undte Y—kjøbing det smukke Stykke (Her). — Og hvis Nogen nærede Betænkelighed i den Tanke, at det muligvis var for maltrakteret og saaledes ikke en Kommunen værdig Gave, da var dette fuldstændig ubeføjet; det var saa smuk en Gave at give og modtage, som man kunde ønske sig. Thi han erindrede tydelig, at der kun fandtes felgende Mangler: Af de to Gratier paa Siden var den enes Ryg til Dels raseret, hvilket ganske vist ikke var til Figurens Fordel, men da den ikke saas fra denne Side, gjorde det mindre; den havde derimod et lille Hul i Panden, der dog kun saas ganske nærved ligesom den manglede nogle Tær. Paa den anden Sidegratie var Næsetippen vel gaaet af, hvorved Profilen var bleven noget krum, men det gav hende netop et kjækt Udtryk, som han for sin Part næsten foretrak for det oprindelige, da det derved blev en mere romersk Type end en græsk, hvilken sidste forekom ham for regelmæssig. Den Haand, samme Gratie kjærtegnende skulde række mod Midterfiguren, var gaaet af under Tjenst- ivrigheden for at redde Alt ved Branden; men just dette gav Figuren en større Frihed og Selvstændighed. Værre var det med den midterste Gratie, der kun stod paa ét Ben, da den havde mistet det andet; men dette var dog ikke Hovedsagen. Enhver, der kjendte Kunst, vidste, at selv de største plastiske Mesterværker fra den græske Kunsts Ypperste Blomstringstid var stærkt læderede, og han var vis paa, at denne Gruppe vilde aabne mangt et Øje i Y—kjebing for Kunstens Storhed og Plastikens evige Skjen- hed (Stærkt Bifald).
Materialist Svedskelsen syntes i Virkeligheden, at der nok kunde være Noget i, hvad Borgermesteren sagde ect. m. m., for saa vidt. Han fandt ogsaa, at det var smukt at virke til Skjenhedssansens Udbredelse især i ubeskadiget Tilstand. Han vidste ikke, om Nogen kunde huske den Gang, da der var Forhandling om Anbringelse af en Statut i Lystanlæget «Kragelund», at da havde han sagt, at han en Gang havde været i Thorvaldsens Museum, og det havde han i Virkeligheden ogsaa, og alle de Statuter af Thor- valdsen kavde glædet ham, der hang paa Væggen, og de havde ogsaa glædet ham, der stod frit paa Guivet etc. m. m. Og hans Kone havde siden den Tid altid haft en smuk Figur, der meget glædede hende, som stod i Gibs og med Vinger paa Kakkelovnen (Latter). Ja, det havde hun i Virkeligheden, og derfor vilde han ogsaa stemme for at lade Y—kjebing beholde Gratierne, for det vilde gjøre Y—kjøbing Byraad mere plastisk etc. m. m. for saa vidt.
Glarmester Svendsen vidste ikke, at man kunde faa Noget at se, der var saa smukt, fer en Gipser skulde have nye Ruder i, som han satte for Butiken, hvor han saa baade den medisinske Venus og de andre Apostle i Gips af Gipseren, der selv stod og gispede hele Dagen, Og derfor fandt han ogsaa; at man skulde blive enige om, at man overlod de 3 Gratialer til Byraadet i Y-kjebing, der var en Smule ramponeret.
Kjebmand Sørensen fandt, at det var komplet lige- gyldigt, om man bortgav nogle brandlidte Gratier eller ej. Han kunde harmes over, at man spildte sin kostbare Tid med Sager som denne, og han forstod ærlig talt ikke,
hvad Skjenhedssans der var i at se paa nogle lemlæstede Gibsdukker, der skulde forestille 3 negne Fruentimmer. Nej, der var ganske andre Ting, der krævede Byraadets Opmærksomhed, Ting, der vidnede om langt mere Skjer- ked end disse latterlige Figurer. Han skulde saaledes henlede Opmærksomheden paa de nedenfor Skolebakken henlagte Dynger af Kul og Kokes, mod hvilke der i Avisen
51
havde rejst sig et Skraal af nogle forskruede Idioter. (Borge-
mesteren maatte bede den ærede Taler mildne sine Udtryk.) Sørensen vidste nok, hvad han sagde, men det vidste de omtalte Fyre vist ikke; thi de havde klaget over, at disse Kul- og Kokesdynger henlaa paa det Sted, hvor Byens smukkeste Udsigt var, og de hindrede enhver Ven af Naturen i at nyde denne paa den rette Maade. Værre Snak havde han aldrig hørt! Naturen kunde være god nok, og han kunde ogsaa godt lide den, men, hvad var smuk- kere end at betragte disse Dynger, der vidnede om Men- neskeslægtens Ihærdighed, som havde bragt dem for Lyset. Han havde forleden ved Solnedgang staaet og set udover dem, eg da Solens rede Lys skinnede over de merke Kal, da lyste de som Skatte, og han tænkte paa, hvilken Varme for Vinteren og Rigdom for Byen, der her laa. (Rere). Og det vilde man have væk? Nej tak! Der var maaske dem, der gjerne saa hele Omegnen fuld af ramponerede Gratier, men han vilde ønske, at hver Plet i og ved Byen var fuld af Kul- og Kokesdynger, til Gavn for Byens Velstand og til Lykke og Glæde for hver sand Borger. (Stærkt Rere).
Vinhandler Lung maatte give den foregaaende ærede Taler Ret i, at den hele Sag kun havde en rent passagere Interesse; dog trode han ikke, det vilde være heldigt, om Byen blev forvandlet til en Kulkjælder elier lignende, lige saa lidt som han enskede hele Byens Omegn for- vandlet til Vinkjældere. Og han trode ogsaa, Hr. Sørensen tillagde Gratierne for lidt Betydning. Han havde en Gang fabrikeret en saakaldet Gratie-Liker med de 3 Gratier paa Etiketten; og denne velsmagende Drik havde i høj Grad behaget det smukke Kjen. (Bevægelse). Men den havde ogsaa, foruden en dejlig Rosenfarve, en ejen- dommelig Sedme i Smagen, og nydt som Poussecafé havde den i sin Tid ikke blot vundet almindeligt Bifala i Klubben, men endogsaa gjort ualmindelig Lykke ved en Nytaarsdiner hos Amtmanden. (Stærk Bevægelse).
Skomager Kruse havde aldrig brudt sig om Malerier; men det kom nu ikke Sagen ved, og det var heller ikke det, han vilde sige, men det kom han til at tænke paa ved Graserne, som var noget andet, men Kunst alligevel, om de ogsaa var rampenerede. Men han vilde nu sige én Ting, selv om Nogen havde Noget "derimod, og det var, at han syntes, det var for galt at give 3 Graser bort; 1 kunde da være nok (Latter). Ja, og han syntes, at selv om de var lidt ødelagte, saa den ene kunde trænge til at bagflikkes, og den anden til et Taasted, saa skulde man slet ingen give bort, men beholde dem selv, for saa havde man 6 Graser, og det var sjeldent, for han vidste, at paa Thorvald Bertelsens Museum i Kjebenhavn var der kun 3 Graser, for det havde han sat sig ind i, før han gik til Mødet; men det kom nu ikke Sagen ved.
Prokurator Justesen glædede sig ved denne gratiese Forhandling, saa vel over Borgemesterens ramponerede Skjenhedssans og Hr. Svedskelsens Frue, der efter hans eget Sigende havde en smuk Kakkelovnsfigur, som over Glarmesterens gjennemsigtige Kunstbegreber og Kjebmands Sørensens realistiske Kultegninger og den tredobbelte Gratie, hvormed Vinhandleren havde averteret sin Liker, og ikke mindst frydede ham Skomagerens praktiske Mund- lær, der hurtig lod Gratierne faa Sko at gaa paa, saa de blev til 6, inden man vidste af det. Han tilraadede strax at sende et bejaende Svar paa den indsendte Anmodning,
og man kunde da i sit stille Sind ved Afsendelsen af Gaven tilføje: «Grutias quam maæimas ago . Det vedtoges da: at tilstille Y-kjebing Byraad et Gavebrev paa de 3 Gratier som et velment interkommunalt Bidrag til Skjønhedssansens Udbredelse samme Steds.
Medet hævet Kl. 10/2. y
Ode til ,,den sorte Digtekunst”. (I Anledning af KARL GJELLERUPS Digt i «Morgengnavet).
Hr Land har sin egen særlige Plage,
Som Intet i Verden. udrydde kan,
I Bengalen Folk over Slangerne klage,
Og Løverne brøle i Afrikas Sand.
I Venezuela er Plagen Musquito,
I Peru, Bolivia og Granada dito,
I London man lider af Taage og Dunst,
Og her, hvormanikke har Løver og Slanger i: Og sjelden i Nettet Musquitoer fanger,
Her har man — den sorte Digtekunst.
Hvor skaljeg Dit Billed, Din Lignelse finde? En stjerneløs Vinternats sorgtunge Slør? En Skorstensfejer, der kravler i Blinde I sodfyldte, osende Kakkelovnsrør?
En Ravn, der basker med sorte Vinger, Hvis hæse Skrig gjennem Stormen klinger ? En Ligbærer i sit Begravelsesskrud ?
En Neger i Morgengnavets Plantage? Eller Zucifers sorteste Yndlingspage? — Saa sort omtrent ser Du ud.
Nej Intet af dette, men jeg har læst Paa Gadehjørnernes store Plakater
Om et lille Dyr, ret et arrigt Bæst, Som desto værre har Kammerater — Om Kammerjægerens flygtige Vildt, Hvor Jægerens Møje ofte er spildt, Fordi deti Revner og Sprækkersig gjemmeér; De bider, de stikker — og saa er de borte, De giftige Kræ, de smaa arrige Sorte, Kun Kløen endnu man fornemmer; Det Billed er godt! det kan ikke fejle, Den Lignelse bruge jeg vil!
Et Smaadyr, hvis Navn er højst odiosum Men ingeninnde et Curiosum,
Thi faar man det mellem to Negle,
— Saa klemmer man til,
Man skal angribe Ondet ved Roden.
FSRTKLLGSS:
= sags Penn
E
— Naa Jens Røgter, hvordan gaar det? kom nør mæ. —" Aa skidt! Hr. Faavalter, Je haar saa — Men den skulde Du jo havt under Fød-
|| gruelig undt i mit Hode. | derne!
| — ja, men hvad er ogsaa alt det, Du har | — Ja ded sa'e rejdinok osse Mætte, men
| bundet om Hovedet? ; hva ku ded nytte, naar ded æ Hodet, som | | — Jo, ded æ jo den Surdæj, som Mætte | Galskaven”sedder i?
| å
»Skriver [,. Karle ?”
: «Det øsede Strømme ned i Skindergade en Formiddag for" henved !sex Aar siden, Enkelte Fodgængere ilede med udspændte Paraplyer ned ad de smalle Fortov; midt ad Gaden spadserede to yngré Mænd med Kraverne om Ørene og uden Paraplyer op og ned i heroisk Ubekymrethed om Vejrlig og Føre. Vandet sjappede omkring deres Støvler og Regnen løb i smaa Render ned ad deres Hatteskygger.»…
«—— — Det skal altsammen kun staa med bløde, ubestemte Omrids, tilslørede og farvedruk- nede af Elskovsdrømme og Elskovslidelser, Elskovslængsler og Elskovsanelser — det Metafysiske | helt igjennem psykologisk og det Psykologiske helt igjennem fysiologisk; hvad siger De saa?” |
"…… «Jeg siger: Skriv Bogen!» |
TJ. P, Jaconsen: Niels Lyhne. É Anmeldt af G. Branpes i Morgenbladet NY» 81.
A Post fes
EL NE JRES
FRENI ==
ll Lu ET ARE Sar Sverre AE or rare ry
Det er baade glædeligt og sandt, a'
Venstre gjør for Hostrup Propaganda;
Til hans Lov og Pris de lydt forkynder, Han er næsten li'saa stor en —
Stor en Skjald, som Holger Drachmann selv.
Og af den Grund har de nylig havt den
Svir at se ham ved en bedre Aften,
Som de lod paa Hallandsaas berede, Hvor han lig en Bisp udi en —
Kirkelig Forsamling værdig sad.
Der man leved ej af Brød alene : Delikat var al Ting, vil man mene; Sang og Taler gjenlød uden Pavser, Og en Drachmannsk Vise fuld af — Fuld af Ynde fik man til Dessert.
Midt i denne Herlighed og Gammen Hostrup såd og tav og tygged sammen; Alting syntes han var højst fornøjeligt,
Thi hvad her han fik, var ufor — Uforfalsket ægte Folke-Ret.
Udbragt blev og drukket mange Skaaler,
Fler maaske, end somme Ho'der taaler,
Dog saas Hostrup pænt gaa hjem og lægge sig, Men den næste Dag han maatte —
Maatte gi'e sit Indre rigtig Luft.
Festen udi Hotel d'Angleterre
Han prostituered slemt, desværre,
Skjøndt han nødig nogen vil fornærme Og ved Festen spildte ej sin —
Sin Kredit iblandt de Sorie smaa.
Men han i Prostitutions-Foreningen
Lagde ikke Dølgsmaal mer paa Meningen:
I «det unge Danmark» kan man glæde sig Over, at dets Digtning er u —
Uden Tvivl i sin Slags meget god.
Dens Tendens han finder højst forvirrende, Nervespændende og sansepirrende; Kjærligheden faar man her at føle,
Saa man sér i Sandhed her et Sø — Søgende Parti paa Tankens Mark.
Saadan gik det, da den Svir var omme;
Nu har han sagt Tak og Velbekomme.
For hans Takt man ikke ham berømmer, men Det kan være, Hostrup havde Tøm —
Tømmen lidt forkert paa Tungen lagt.
: Ved Ka
ffen.
[NNE 2 j X 5 i SY 2277 AN Rk Å Fru Sørensen: Ja søde Fru Schrøder, De kan rigtignok tro, vi har levet i store Forventninger i denne Tid, da der var en Raadmandsplads ledig, og Sørensen søgte den, og Gud hvad det vilde have været for en Behagelighed, hvis han havde faaet den, skjønt der er jo ingen Gage, men alligevel tænk blot paa, hvad det vilde have været for Sørensen med alle de gode Middager, der følger med og den store Svir paa Bistrup og naar der bliver indviet Hospitaler og hver Gang Universitetet holder Femhundredaars-Jubelæum, og desuden kunde han maaske endt som Justitsraad eller kommen påa Kommunens Regning til Paris for at sætte sig ind i Brolægningsfaget og havt Lov til at bruge et Par Tusind Kroner og taget mig og Pe- trine og Frits Grønbæk og Petersen og Juliane med, nej det er sandt Juliane venter sig saa hun maatte blive hjemme, men vi andre, og Sørensen kunde have studeret Gambetta og jeg set paa.Hatte og Petrine faaet dette herre nye Stykke, som hedder Nana, at se og Frits Grønbæk fortsat sine Danseøvelser hos Byllier, og vi kunde have faaet Richard Kauffmann til at vise os om igjen og hvis Sørensen var bleven det, kunde han have udrettet saa meget godt med de Legater, og De skulde ogsaa nok have faaet et Legat, der er .stiftet for gamle Husholdersker, og De har jo rigtig nok
aldrig været saadan rigtig ude at tjene som Hushol- derske, men De har da holdt Hus for salig Schrøder i alle de Aar, de var gifte, og bagefter har De havt deres egen lille Husholdning og saamæn slaaet Dem nok saa pænt igjennem i al Tarvelighed og uden at gjøre Gjæld, naar jeg undtager den Gang De maatte laane de 50 Kroner til Husleje af Sørensen, men Gud bevares dem betalte De jo igjen otte Dage efter, saa det er ikke derfor jeg siger det, og Sørensen kunde maaske være bleven Kontur af Philip den Hovmodiges Orden ligesom Meldahl, hvis han havde faaet Pladsen, men der er altid Kabale ved den Slags Ting skal jeg sige Dem og jeg har saamænd ogsaa lagt Kabale hver Aften om det, men de gik aldrig op uden naar jeg sned lidt, saa vi var jo advarede i Forvejen, og saa skulde De jo høre lidt om Dora, som vi var henne at se forleden med Fru Petersen i, og som var et helt Studium for Petrine, og nu gaar hun hver Dag hjemme og øver sig paa at dratte omkring paa Gulvet ligesom Dora efter at Manden er rendt og har smukken Døren i Laas, og hun er ganske grøn og blaa over hele Kroppen, fordi hun gjorde det først paa det bare Gulv, men nu har vi faaet en Madrasse ind, hun kan smide sig paa, og for Resten er det jo et dejligt Stykke og handler om hende, De véd, Fru Kaula i Paris, og Abrahams har jo strax Færten af hende, og saa der, hvor hun lukker Pulten op og har saadan et frygtelig Jav med Papiret, der fortvivler man rigtignok over Fru Petersens Lykke og tænker Herrejemini, hvordan skal det blive opda- get! Men saa kan De tænke Dem, søde Fru Schrøder, har Åbrahaws alligevel saa fin en Næse, at han opdager, at Grevinden har sin egen Lugt og saa lugter han
Lunten, og Sangenberg bliver salig og glad igjen og Dora, som man allerede var vis paa at skulle se i hendes Dorakiste ligesom Fru Krum i Brud og Pave- kone, afsjælet og paa Kastrup doloribus, bliver ved at være lyslevende og lykkelig, hvilket hun ogsaa bør baade for Moralens, hendes egen, og Direktørens Skyld, og det er sandt her har jeg ,,Sæsonen" med .til Dem, søde Fru Schrøder, hvis det kan more Dem at se Personerne i Stykket og der er jo desuden en hel Del anden Læsning i, saadan som om Brama Livs Elixir og Rostrups Ligkistemagasin, og Frits Grønbæk mente at det ene maatte udelukke det andet, hvad jeg dog ikke kan indrømme, for selv om Elixiren forlænger Li- vet, kommer Folk dog i Ligkisten en Gang imellém og det kan aldrig skade selv i Livets gladeste Momenter, hvor man nyder Kunstens Mesterværker alligevel at have sit fremtidige Endeligt for Øje og vide, hvor man skal henvende sig, nemlig snarest mulig hos Rostrup, og det sagde jeg til Frits, men han sagde at det passede alligevel ikke til Sæsonen for det var altfor koldt at gaa til Begravelser, saa Folk maatte hellere vente med det til det blev mildere, og det var nu for højt for mig, men Gud hvad jeg vilde have givet til, at Sørensen var bleven Raadmand og kommen til Paris paa Brostenene! Men hvor længe var Abrahams i Paris? Og nu er det forbi og De skal ikke tale videre derom søde Fru Schrøder, for det var jo egenlig flovt, og nu skal jeg hjem for hele Familien skal en Tur ud til Isfjeldene i Kastrup og drikke Kaffe i den lille Isfjeldebod, som der staar om i Avisen. Farvel søde Fru Schrøder, og gid De kunde have faaet Legatet!
De kgi. Theater. Repertoiret for næste Uge er foreløbig ansat saaledes: Sendag: Lindows Planer.
Tantes Børn. Mandag: Figaros Planer, Tantes Bryllup. Tirsdag: Evas Børn, Lindows Tante. Onsdag: Lindows Bryllup, Figaros Tante. Torsdag: Lindows Eva, Figaros Børn. Fredag: Figaros Tantes Børns Bryllup, Eva Lindows Planer. Lerdag: Figaros Bryllups-Planer, Eva Lindows Tantes Børn.
Theaterkatten spinder:
PS kl Tantes Planer. Det er let nok at være Kat hos en Enkefrue eller i en rolig Fa- milie, hvor man kan ligge ved Kakkelovnen i sine egne JN Tanker! Det er vanskeligere g i en Familie, hvor der er Bern, som vil kramme, men : = ne RER - der kan man da lange en Klo ud en Gang imellem! Men at være kongelig Teater- kat paa aandelig Sultefede og være Vidne, til at Publikum bliver maltrakteret med saadan et Repertoire, og saa skulle krumme Ryg og spinde og snurre og være behagelig, naar de sætter Koncertmjav efter Eva og ikke en Gang paa rød Plakat, det er anstrængende for Taalmodigheden ! Tantes Planer er for Resten lige saa nydeligt og lige saa sandsynligt og bliver lige saa godt og lidt bedre spillet og fylder lige saa meget i en sulten Teatermave og er lige saa net sem Piéce de rideau og lige saa ubetydeligt og lige saa lidt værd at gjere Ophævelser over, som den Gang det hed Tantes Ideer og blev givet paa Kasino, og det er rigtig kjentaf Andersen og et Venskabsstykke, han der har bragt til Opførelse lige over for Chefen, at han har ladt os faa det til Tak, fordi vi overlod ham «Aladdin» og «En Spurv i Tranedans+ og Forkjøbsret til «Dora» og «Oda Petersen». Men det er det, jeg altid har sagt. Det kommer bare an paa et venskabeligt Forhold! Nu har Robert Watt overladt os de To, der skrev »Hvem er han?”, til at lave os et Stykke. Saa har vi
” ingen Ned, naar bare Kjærlighedens Vennekaabe dækker
Syndernes Mangfoldighed.
Lidt Greneralforsamlingschronigne,
Den er der, Generalforsamlingstiden, Men end er hvert et Regnskab ej i Stand. For Størstedelen maa en Stund, en liden Vi vente, før de samles alle Mand Med Tietgen og den kjære Hellemann, Med Fliden og med Spliden og med Striden ; Men vent nu bare lidt, saa skal vi strax Jer Fortælle, hvad I faar for Eders Aktier.
Den nordre Sporvej over Søen, hvor De muntre Heste langs ad Broen trasker I fuld Galop trods Politiets Ord
Og begge Fortov lystig overpjasker, Den Sporvej gaar i et velsignet Spor, Den, om man saa maa sige, ret sig flasker. Sin Kapital den stoltelig forrenter
Og afleverer Masser af Proucenter.
Se, der var ikke mindste Grund til Klage; Det Hele var et kjærligt Vennekor Af Folk, der glæde sig ved gode Dage, Thi «Sporet» gi'er af Sorger ikke Spor. Nej, sporenstregs man mele kan sin Kage Og hente Dividenden, som er stor, Mens Klampenborgs de stakkels Aktio- i nærer Bevæger sig i mere merke Sfærer.
Paa Kuranstalten nylig har dens Læge En Klage over Vandet bragt i Stand. Enhver, som altsaa der sit Kjød vil spæge Ved Hjælp af Vandet, rent umulig kan. Paa Vandanstalten er der intet Vand, Der kan en tørstig Gane vederkvæge.
Det kommer gjennem Myrejern og Moser, Forgjæves Nyegaard Boniteten roser.
Dog saas det af den hele Diskurreren, At Lægen traf trods sin aparte Stil. Der blev en ret gemytlig Debatteren, Blandt andet om velædle Kirsten Pil, Til hvem der sendtes mangt et kjærligt Smil I Haab om denne Dames Åssisteren. Men Klampenborgerne forgjæves titter Vist efter Jomfru Kirsten Pils Visitter.
Forgjæves de Ulykkelige haaber, At Kirsten Pil skal finde til dem Vej; Forgjæves alle Badegjæster maaber — Den ædle Jomfru siger stadig: Nej! Forgjæves efter Kildevand man raaber — sMin Fa'er,… hun svarer, «siger: Jeg maa ej!s «Min Fa'er» — det er den gamle Over- førster, Som véd, at der er andre Folk, der tørster.
Forgjæves Aktionærerne nu sukker;
At Vandet bliver dyrt, er dem bekjendt. Forgjæves alle «Hellemænd» de mukker Ved Tanken om formindskede Procent; I Fald de ikke snarést mulig lukker For Pengepungen op, saa vil omtrent
Den hele Vandanstalt — hvor rent for- bandet —
Af Brist paa Vand til sidst gaa selv i Vandet.
De andre Generalførsamlingsmøeder Er endnu ikke kommet ret i Gang. Hr. Tietgen, denne Atlas mellem Jøder, Som Børsen flot paa sine Skuldre svang, Hvis maleriske Snille Alt forsøder,
Er endnu ikke ret ved Stemmeklang, Hr. Tietgen, hvem vi for hans store Evner Som ,,Danmarks maleriske Atlas" nævner!
6
i. Mogkzat: pinæit. Motio: «Hvor Evas Fader trener, Glæden smiler, Trindt om hans Alter Roser gro!»
De Sandhed haver søgt med Fynd og Klem og Navn af «Søgende» i Aften vundet. Nu kan med god Bevidsthed de gaa hjem og sove paa den Sandhed, de har fundet.
; y udgaaer hver To-sdag paa Velnm,Pris 2 Kr. Kvartalet. K, (Lose Nummere 18 Øre.) Åbonnement modtages paa alle Kgl: Postkontorer og Brevsamlingsslieder, samt paa Bladets Kontor Kjåbenhavn Gi. Strand N? 5O, Stuen. Mapper og Pragibind tl Bladet Pris 2 Kr.
Trykt og udgivet af C. Srnonsen Kidbenhavn
nen
: É Rk | Evfemistisk.
— Frøken! Mortensen har traadt i et uvartigt Ord og faaet det med ind i Klassen?
Mrs Vint'ren raser ud paa vore Sletter, ingen Vaarsol Mark og Skov opliver,
I Folketinget Ævret man opgiver;
Et snarligt Foraar det just ej forjætter.
Det varer længe, inden Taagen letter
Og Driverne deroppe smeltet bliver.
— Med Retsreformer Tiden man fordriver Til Trøst for Over- som for Under-Retter.
Dog Tinget alt for meget fabrikerer, Som slet og ret er slet og ikke ret Til, at dets Retsbevidsthed os duperer.
Nej, bliver der af Folke-Ret man mæt, Og TAUBER faar sin Liv-Ret uden Hinder, Saa maa man ikke vente mer i Vinter.
Morgengnavet. (Eventyr frit efter H. C. Andersens ,,Ælverhøi”).
Der leb saa vims nogle smaa Sorte ud og ind paa Dassavisens Kontor; de kunde godt forstaa hverandre, for de talte Dassavis-Sproget.
Nej, hvor det rumler og brumler i det gamle Morgen- gnav,« sagde L—0; sjeg har for det Spektakel nu ikke i to Nætter lukket mine Øjne, jeg kunde lige saa godt ligge og læse i mine egne Kritiker, for saa sover jeg heller ikke. «
»Der er Noget paa Færde derinde!« sagde Caen. »Der bliver ordenlig luftet ud efter Holstein og Alberti, og Negerne har lært nye Drachmannske Balladeviser, hvor der trampes i. Der er Noget paa Færde!s
»Ja, jeg har talt med Frost,« sagde Flåneur, + Frost kom lige fra Morgengnavet, hvor han har ligget og rodet i Spal- terne; han havde hørt en hel Del, forstaa Noget kan han jo ikke, det stakkels Skind, men fele sig for og høre efter, det forstaar han. De venter Fremmedei Morgengnavet, fornemme Fremmede, men hvem vilde Frost ikke sige, eller uan vidste det nok ikke. Alle Medarbejderne er tilsagte til at staa en hate paa Hovedet, med Benene i Vejret, og gamle I. A. Hansens Grundlovsfortolkninger, som de har liggende oppe paa Loftet, bliver tagne ned og polerede og stillede ud i Maaneskin. For de taaler ikke Dagslyset.«
»Hvem kan dog de Frémmede være?« sagde alle de smaa Sorte. «Hvad mon der er paa Færde? Her, hvor det sammer! ber hvor det brummer!»
I det samme aabnede Morgengnavet sine Spalter, og
og kan med god Bevidsthed Venstre melde Til hver og en, som Tillid vil det skjænke, . At om det, Retten stundom ses at krænke, Vil Billighed som Grundlov for det gjælde.
Som Vidnesbyrd herom det kan fortælle,
Hvor billigt visse af dem kunde tænke
At slippe for Pension til BERGGREENS Enkej
— Spørg bare NIELSEN, DØNNERGAARD og SCHELDE!
Den halve Sum for mer end nok de antog; — Det var Musikens Pris de Herrer anslog Som en Akkord fra Sparsomhedsmoralen.
Det klang som Gravsang for Humaniteten, Hvor DØNNERGAARD og NIELSEN sang Koralen, Og SCHELDE blæste fromt paa Glastrempeten.
en gammel Nigger, bledhjernet var han, men ellers meget anstændig klædt paa, kom trippende ud, det var Hørups Livnigger, han kaldte sig selv Redakter, det var nu hans Fornøejelse. Benene gik meget flinke paa ham. Trip! Trap! Træsko! hille den, hvor han kunde trippe og lige over i Ude og Hjemme til Borchsenius!
»De bliver inviteret til Gilde og det i Nat, sagde han, men vil De ikke først gjere os en stor Tjeneste at tage Dem af Indbydelserne! Gavn msa De gjere, da De ikke selv befatter Dem med Politik. Vi faar nogle høj- fornemme Fremmede, .Hjerte-Folk, der have Noget at sige, og derfor vil Hørup selv holde Festtalen!«
»Hvem skal indbydes? spurgte Borchsenius.
»Ja til det store Bal kan Alverden komme, selv dan- nede Mennesker, naar de bare kan tale grundtvigiansk eller
jere: saadan en lille Smule af, hvad der falder i vor Art. en til det første Gilde skal der være strengt Udvalg, vi vil kun bave de Allerradikaleste. Jeg har stridt med Hø-
" mp; thi jeg holder for, vi kanne ikke en Gang have »Ud-
traadte: med. Schelde og Jens Busk maa først inviteres, de holder vel ikke meget af at komme paa det Tørre, de er vante til det vaade Element; men de skal nok faa en Rigsdagstidende at sidde paa eller noget endnu mere van- det, og saa tænker jeg, de siger ikke af for denne Gang. Alle gamle Radikale af første Klasse med Hale, Skolelæ- rerne og Seminaristerne maa vi have, og saa tænker jeg, at vi kan ikke forbigaa Fischer og Hostrup, de herer jo rigtignok med til Gejstligheden, som ikke er af voreses Folk, men det er nu deres Embede, de er os nær i Fa- milie og de gjer stadig Visiter.«
i Vi kunde sandelig godt have modtaget følgende:
For længere Tid siden har jeg for nogle Aar næret. et stille Ønske om at maatte fritages for min Virksomhed som fast Medarbejder é& Punch, dels for at faa mere samlet Tid til at sætte egen Melodi til mine utrykte Sange da jeg dog nu gaar fra Samlingen, dels for under et midlertidigt Ophold i det himmelske Rige at kunne forberede mig til Konkurrencen om den eventuelle Professorpost i Kinesisk, hvilket næppe vil lykkes mig, maar jeg ikke é Tide tager mit Parti. Da Redak- tionsmederne og de deraf flydende Boller forlængst have taget deres Be- ”gyndelse, ensker jeg derfor allerede inden Fastelavn at blive fritaget der- for som saadan; men skjendt jeg imid-
lykkede, hvorfor
Veje.
.tkke hermed at skulle afbryde al For-
gjer dette saa meget hellere, som jeg ensker vore fælles Medarbejdere fuld Frihed fil at retablere et inere vex- lende Stofskifte for næste Maaneskifte Det vilde é dette Øjemed.… formentlig være heldigt, om det politiske og literære Venstre Landet over og under Vandet hurtigere end hidtil bestræbte sig for at hidfere det Maal, vi Alle tilstræbe,
Er til Kvad e
Er, hvad TIifligt
»Godt!« sagde Borchsenius, og saa skrev han under paa Indbydelsen. ?
Niggerungerne smurte allerede op og ned ad Spalterne i Morgengnavet, og de smurte tykt paa med Sværte og Salvelse, og det ser nydelig ud for dem, der synes om det Slags. Midt inde i Morgengnavet var der gjort ryddeligt. Gulvene var vaskede med Folkelighed og. Væggene var gnedne med store Ord og fedt. Flæsk,- saa at de skinnede som et Sildehoved i Mørke. I Køkkenet var der fuldt op med Avisænder paa Spid, indsendte Artikler med Jøde- fingre i, Ruskumsnusk af Hjerte-Ord og Gammenstale, Gift, Galde og Skarntyde, sansepirrende Frapskvin fra Kjælder- etagen, Alt meget radikalt, - forslidte Vitser og forgjemte Brandere hørte til Knaset. ER
»Nu skal her ryges med Bondetobak og Kaffepuns,+ sagde »Redaktøren«, »saa tror jeg, at jeg har gjort Mit.«
»Søde Herup!« sagde den mindste af Medarbejderne, «faar jeg saa at vide, hvem de fornemme Eremmede-er?+
»Naa da!« sagde han; «saa maa jeg vel sige det. To af mine Medarbejdere maa belave sig paa at skifte Her- skab! To bliver bortfæstede. Bogø-Kongen ovre fra Christiansborg Slot, han, der bor paa Buntmagerloftet og har Dannevirke i Brystet og et Folke-Guld-Ur, som er kostbarere end man skulde tro, kommer herover med sine Smaafolk Holger Drachmann og Schandorph, de skulle søge sig en Liv-Nigger ud hver. Boge-Kongen er saadan en rigtig gammel ærlig Degn, lystig og ligefrem, jeg kjen- der ham fra gamle Dage i »det Forenede«, da vi drak Dus. han var her ovre at hente sig en Livegen, nu er han leben bort, det var en Sen af den gamle Bojsen paa Meen.
nemlig af komme bag paa Punch. De hidtil gjorte Forseg i denne Retning have vel stillet mig og andre genials Mænd i orientalsk Belysning og maa derfor ikke betragtes som komplet mis-
at jeg nu prever mig frem ad andre
Pe-Chr-Zal-He.
Holger. Kvænling (frit efter G
lertid lige siden Punch's forste Tiliavelse har . taget levende "Del par : me fe BA PUA ænge i sammes Trivsel, haaber "jeg dog 2,
Driftig fom til Daad en Fæmpe
Lader aldrig Latter dæmpe Dejligt Tonefalb, Synger frit, at nær for Haanden
Alt berører og omvifter, Saa han Farve flifter.
Ur Mm ——m—m—m—
59
Kaldt har Fifchers milde Aande Frem et Blo mfter-Flor, Raadte Bod paa Sfjaldes Vaande Ved fin Sfænt i Fjor;
Og hvor BVenftres Degne bavle, Hvor (maa Gjelleruper favle Dpad Hørups Niffe-Dulfe,
Der gaar Holgers Vugge.
det kan forsvares,
Venskabeligst
Der han vore flal og trives Som en Kæmpeføn; Die ham af Chreften gives Der i Ly og Løn.
Der hans Vi8felul ffal fynges, Mens paa Larfens Arm ban .gynges, Til i Kamp hen Lanfen fvinger Smob Mølle-Vinger.
rundtvig
Trodé hver Trumf i Romer-RNige Og i Kjøbenhavn Morgen-Gnavet tør vi fige,
Er et dejligt Navn.
Navnet, fom den Kredg maa bære, Hvor en Sfjald fil Danmaris Fre, Som fan Dannelvinder tælles,
bindelse dermed, tværtimod vil jeg ; Ti Skal med Held optlættes. baade hjemme og ude. slutte mig ls 4 SE SL iab nærmere til Ude og hjemme. Jeg! Sing Morgen-Gnavet?” Gan fal faa paa Sfjalde-Stævne
Og paa Folle-Ting, Ploug han efter ringe Cvne Kjøre flal.t Ring.
Syotter Højre fom en La ma Vaa hang nationale Drama, Cedvard vil med ænder raffe; Hver en Vlet afvafte.
n Stjalb,
ham med Aanden
Han tog en Ven paa Kridt, som man siger. 0, hvor jeg længes efter den gamle Boge-Konge! Drengene, siger man, skal være nogle uvørne, kjephøeje Unger; men man kan jo ogsaa gjere dem Uret, og de bliver nok gode, maar de bliver gjemte.«
»Og naar kommer de? spurgte den ene Datter.
. Det kommer an paa' Vind og Vejr. Drachmann vil jo sagtens baade gjennem Holmens Kanal og om ad Ad- miralgade, men kjender jeg gamle Chresten ret, saa stikker han herned gjennem Skvaldergade.… Han kån nok finde Vej, han er ikke saa skævbenet endda !:
I det samme kom der to smaa Sorte springende, den ene hurtigere end den anden, og; derfor kom den ene først.
»Di kommer! di kommer s'gu!« raabte de.
”Giv mig min Tale-og lad mig staa i rembrandtsk Belysning!« sagde Hørup. Alle Negerne trak sig i Uld- totterne og vendte Melle.
Der stod Boge-Kongen fra Christiansborg med (blanke Briller og hvidt Halsbind, i evrigt havde han sort Frakke og Urkæde udenpaa Vesten. Drachmann og Schandorph derimod gikfbarhalsede og uden Seler, for de var Kraftmænd.
"Er det et Blad?« spurgte Drachmann og pegede paa Morgengnavet. »Det kalder vi til Ses for en Klud!+
»Gutter!« sagde den Gamle. +Klud gaar ti Skarn- betten, Venstreblad kommer fra Skarnbetten! Har I ikke Øjne i Hovedet!«
Det Eneste, der undrede dem, sagde de, var, at de saaledes uden videre kunde forstaa Sproget.
"Skab Jer nu ikke,» sagde Chresten, »man kunde tro, at I ikke vare rigtig gjennembagte!« (Fortsættes Pag. 62).
Der er da Forskjei!
x z
get til de Fiskere, der blev borte paa Isen- forleden?
— De va rinte Fiskere; de va rinte nok a-ned end to Blækkenslaaersvende!
— Har man siden hørt no
Er der da Forskjel?
(Fra Baggrunden:) Opvarter! Tre- Herrer, der vil spille Kegler!! (I Forgrunden:) Opvarter! Tre Kegler, der vil spille Herrer?
Dass-a-Viser. (Studier fra Gjellerups og Drachmanns Lejr.)
C JU NØ
Ja, rigtigt, det hændtes forleden Dag!
Der havde fornylig været Slag
I Frikadellen, og Enden paa Legen
Var Hævelse bleven i Bolledejgen. =
Nu sad Orlogskongen rolig paa Valen
Og tørrede Blodet af Dyrendalen,
Thi Ploug og hans Venner var slagne ihjel;
Dem skete kun simpel Ret og Skjel.
De fældede laa paa deres Gjerninger
Og havde ej mere, de skulde ha'e sagt,
De Sorte smaa sad ved Trosset paa Vagt
Og spillede, som det sig semmer for ægte
«Pappenheimere» og «Landsknægte>»,
Om Bjernens Hud et reelt Siag Tærnirger.
Og mangen en skummende, velfyldt Bouteille
Med Dedsforagt ind under Vesten stak man
Og sang: «Der var én Gang en tapper Drachmann!»
Og medens Trandunken, det blegnæbed'Skind,
I Drømme om Fyrrerne blidt slumred” ind,
Da var det, at Tambourdrengen kom, Og paa sin Tromme, der hul er og tom, Han slog for det unge Danmark Reveille. %
xx bd «Hejsa!. raabte han, sI er vok glade! HarIlagteders «Panser» ogslaaeten «Plade»? Har I hængt Manddrabsværktejet hen Og glemmer, «de Dede» kan gaa igjen? At ignorere Karl Ploug I fordrister Jer til, og mener, det kan gaa an. At lade ham slippe saa let, som hin Mand, Der ved Jeriko faldt iblandt «Realisters. Nej, I maa bestandig have for Øje, At «de Døde» har ikke Lov til at spege! Det bliver en dyr Spøg for vort Parti, Hvis ikke de bliver forhindret deri. Desfur maa vi'— den Ting er forud givet — Dem ramme forsvarlige Pæle i Livet. Om i Romantikkens Liggende-Fæ Skal nedrammes Pæle af Jern eller Træ, Om muligvis mine Trommestikker Vil stikke den drachmannske faste «Stoke Og ere som Pæle forsvarlige nok, Det er deri, at Spørgsmaalets Kjærne ligger. Derfor maa ej Nogen, sevnig og dvask Slaa her sig til Ro, men — — —.
ni de —mmm— mm — — Da kom der et Plask Fra Orlogskongen, som uformodet En kold Spand Rimbrev ham slog over Ho'det. Det tog paa den stakkels Tambourknes, Saa han hamred' igjen paa Trommen les. Med en Kalveskinds-Ode til Spaltefede Han. dassaviselig sluttede Brevene, Som skjendt de vare til Gru for de levende. Dog bleve til evig Grin for «de Dede-.
— Ja, det var, hvad mellem ham passered' Og den taarnhøje;Lansknægti Vinterkvarteret.
i HR i
Morgengnavet. (Fortsat fra Pag. 59.).
Og saa gik de ind i Morgengnavet, hvor der rigtig nok var fint Selskab, og det i en Hast, saa man skulde tro, de var blæste sammen, og nydelig og net var det ind- rettet for Enhver. Folketingsmændene sad til Bords paa gamle Udvalgsbetænkninger; de sagde, de vare ligesom de vare bjemme. Alle holdt de Bordskik, undtagen Drach- mann og Schandorph, de lagde Benene op paa Bordet, men de trode nu, at Alting klædte dem. i
»Versfedderne af Fadet!« sagde gamle Chresten, og saa lystrede de, men de gjorde det ikke ligestrax. Deres Bord- dame kildrede de med tørrede Grisehaler, som de havde med i Lommerne, og saa trak de deres Stevler af for at sidde mageligere og gav hende Stevlerne at holde, men Faderen, den gamle Bogø-Konge, han var rigtig nok ganske anderledes, han fortalte saa dejlig om Finanslovnægtelser og Ministerstormleb, om Vælgermøder og Krotaler, han fortalte om gamle I. 4. Hansen og om Brandkassen, der ingen Bund havde, og om Folkegave, som Sparekassen be- talte, og han fortalte om Leth, der slog Kuldbetter, naar Zakle spillede paa Guldharpe. Han fortalte om Glarme- steren i Korser, som Hejre tog Livet af, og om Tauber, der kunde spise som ti Andre, og om Embedsmændene, som slet ikke kunde spise Noget, for de fik ingen Ting.
- Niggerdans».
Jo han kunde snåkke, det var ligesom Savmeller, der gik,
som Højskole-Karle og- Piger, der sang Eja-Sange og dan-
sede Runddanse. Hussa! lige med Et gav Bogø-Kongen Hørup et Morbroder-Dask i. Ryggen, det var. et rigtigt
: Folke-Dask, og Hørup var dog slet ikke Grundtvigianer.
Nu maatte Medarbejderne danse og det baade simpelt og det med at trampe, og det klædte dem godt, saa kom Kunstdaånsen eller som den kaldtes, «den vestindianske Hille den, hvor de kunde strække Ben! Man vidste ikke, hvåd der var Arme og hvad der var. Ben, det gik imellem hinanden ligesom Savspaaner, og saa snurrede de rundt, saa Bajer fik Ondt og maatte gaa fra Bordet.
»Prir!: sagde Bogø-Kongen, »det er Kommers med Bentøjet! Men hvad kan de mere end snakke Sort, staa paa Hovedet og gjere Hvirvelvind?« i
" .»Det skal Du faa at. vide,« sagde Hørup, og saa kaldte han den unge Svovlsyre-Alberti frem; han tog en hvid Pind i Munden, saa var han rent borte, det var hans Kunst.
Men Bogø-Kongen sagde, at den Kunst kunde han ikke lide i sit Parti, og han trode heller ikke, Aktionærerne holdt af den.
Den Anden kunde gaa ved Siden af sig selv, ligesom han havde en Skygge afSelvkritik, og det har nu Venstre- folk ikke.
Den Tredie var af et ganske andet Slags. Han kunde
en almindelige Bjarne Af" surance til gjen-ådØsidig U- dødeligheds-Forsikring for realistiske Varer og Effekt anbefaler sig i det ærede Publikums velvillige Erindring. — Selskabet garanterer, mod gjensidig Velvilliø, sine Interessenter en Plads i Rangforordningens første Klasse imellem Verdens største Aander, og da det har Forbindelser og Agenturer saavel i Berlin som i andre af Ev- ropas større Hovedstæder, ser det sig i Stand til fuldstændig at sikre sine Medlemmer en evropæisk Berømmelse af bedste Bonitet. — Hoved-Agenturet her paa Pladsen eriTordenskralds- gade 28, Stuen over Gaarden, aaben fra Kl. 9—6, hvor Planer og Anbe- falinger ere til Eftersyn for Lysthavende.
63
É: Jernbane Galop.
« == == EDR
Der er en Bane ved Stevens Klint,
— Tror du mig? — Hvorsnart for langsomt, snart for gesvindt — Tror du mig, ja, tror du mig —
Dog Stilstand er ingen Banemands Fag, — Tror du mig, —
Naar Passagererne blot skyder bag, — Tror du mig, ja, tror du mig, — Saa faar man dem Beserget hjem.
Men bli'er det Tøvejr, tænk hvilken Fryd, — Tror du mig? —
Saa faar strax Piben en anden Lyd; Men tro blot ej, nej, tro blot ej, At Fløejtens Klang Fra Damp udsprang.
Man uden Lokomotiv eller Hest — Tror du mig —
La'er Toget rulle, som det kan bedst, — 'Fror du mig, ja, tror dumig — Saa flyver det Som en Raket.
Og Passagerer man mangler ej her, — Tror du mig —
Af Toget bliver befordret enhver — Tror du mig, ja tror du mig!
Befordring man
Sangeren Holger Drachmann at Sig vente kan.
skjænke sin af Digteren Karl Gjelle- besungne »Stok» til de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosen- borg, for at den samme Steds opbevarede Stok, der har tilhørt en anden Orlogs- konge kan faa det Sidestykke fra Tre- foldighedskanonen, , som den saa længe forgjæves har maattet vente paa.
E= sechert Forlydende paatænker
Men venter der Paa bedre Vejr.
regne ud, hvor meget man kunde knibe paa Embeds- mændene og dog faa Arbejde ud af dem, og hvor store Rejsediæter man kunde skrive paa Regning til Formanden for sig selv. É
«Det var en Mand for Tauber!» sagde Chresten, og saa spændte han sit Mundlær fastere, for han vilde ikke tale alt for meget.
Nu kom den Fjerde. Han havde en stor Klokke til at ringe med, og da han ringede første Gang, leftede Alle det venstre Ben, for Venstrefolk ere kejtbenede, og da hun ringede .anden Gang, maatte Alle gjøre, hvad han vilde.
«Ja lur mig Birkedommeren !« sagde Bogø-Kongen, men Drachmann og Sc h gik over i Dass-ÅAvisen, for nn vare de kjede af det.
«Men hvad kan den lille Gjellerup?. spurgte Cbresten.
«Jeg har lært at holde af de Radikale,» sagde han, saldrig fæster jeg mig bort uden til en Radikal.»
Men den mindste af Niggerungerne hviskede til Chresten; «Det er, fordi han har hert, at naar Scavenius en Gang gaar, faar vi en radikal Kultusminister, og saa vil han sege om Digtergage."
«Ho! Ho! sagde Bogø-Kongen, «slap det derud, Men hvad kan den Syvende og Sidste?»
«Den Sjette kommer fer den Syvende! sagde Hørup, for han kunde regne — meget bedre end gamle Balthazar, men den Sjette vilde ikke komme, for han var i Berlin. «Jeg kan kun skrive Kritiker!» sagde han, «mig vil Ingen gjøre til Professor, og jeg har nok at gjere med at flikke paa min egen Martyrglorie.:
Nu kom den Syvende og Sidste, og hvad kunde han? Ja han kunde aflægge Ed og det efter alle mulige Tros- bekjendelser.
Naar Sueen hviler paa Banens Jord, — Tror du mig, —
Af Hastværk Toget har slet ikke Spor, | Den bitre Faxe-Kalk tømme de maa, — Tror du mig, ja, tror du mig —
Paa Ho'det ud I Sne og Slud.
Men kan ej bedre Befordring de. fas, — Tror du mig! —
— Tror du mig, ja tror du mig, At. Bane-Saar De Stakler faar. .
»Her er mine fem Fingre! sagde Bogø-Kongen. «Lav en Edsformular for hver af dem!: Og Fedtard tog ham om Haandledet og begyndte at sværge, men da han kom til »Langemand,« sagde Berg:
»Langemand! — Langeland! Hold fast, hvad du har! Kredsen er din! - Dig vil jeg' selv have til Ven.»
Og Eedvard sagde, at der var endnu tilbage at sværge ved »Verdenshistorien« og ved »Logos«. — »Dem skal vi have til Vinter,,… sagde Bogø-Kongen; «men hvor ere Gutterne?« ;
Ja hvor vare Gutterne? De løb omkring paa Gaden og strittede Smaasten efter Grundtvigianerne, der kom saa pænt for at stemme paa Brandes.
»Er det at fejte om?« sagde Bogø-Kongen. »Nu har jeg taget en Folketingsmand til Eder, nu kunde I skaffe ham en Taburet!«
Men Gutterne sagde, at de vilde helst holde Tale og skrive Vers, Rigsdagsvrevl havde de de ikke Lyst til, og saa holdt de Tale og skrev Vers, trak saa Kjolerne af og lagde sig paa Bordet for at sove, for de generede sig ikke, Men Bogø-Kongen byttede Stevler med Eedvard, for de passede Fodtej, og saa dansede de rundt med hin- anden og sang »Eja!«
«Nu kommer Ploug!» sagde «Redaktøren», som holdt Vagt. «Nu er det bedst at lukke Skodderne, at Punch ikke ser os, for saa kommer vi i Bladet paa Torsdag!-
Og saa gik Morgengnavet i Trykkeriet. Men udenfor sprang de smaa Sorte ud og ind af Dass-Åvisens Kontor, og den ene sagde til den anden:
«Jeg kan s'gu godt lide den gamle Boge-Konge.:
«Jeg holder nu mere af Drachmann,+ sagde Frost, men han havde nu ikke bedre Forstand, det selle Skrog.
—————
"Sejladsen gik i Staa! — Den Ting man ikke mistyder,
Som Ballast den belemret er med Kongen afBogø Thi Baaden er desværre alt andet end en Isbryder.
Matroserne mumle: Gid blot hansad paaSprogø!
Og alle de Embedsmænd, som Fragtgods skulde ha'e, Maa sukke: «Hvor Dævelen bli'er Jollen a'!»
udgaaer hver Torsdag paa Veln,Pris 2 Kr. Kvartalet. (Låse Nummere 18 Øre,) Abonnement modtages paa alle: Kgl: Postkontorer og Brevsamlingssteder, samt paa Bladets Kontor Kjåbenhavn Gl.Streand NY 50, Stuen. Mapper og Pragibind. til Bladet Pris 2 Kø,
Trykt og udgivet af C. Smmongen Kjøbenhavn.
anne REn SE TEE er Mann mn
Har I Lyst til at se hende?
LE
Kara av
EL — ed c i i
— Nu er Storken kommen med en lille Søster til Jer! "Maa vi ikke hellere se Storken?
| | | | | | | | | | |
at een ne mm.
| | i |
Blandt de til Død bestemte ses Det Forslag, hvoraf femte Kreds Retfærdighed har ventet sig, Men liden Trøst kun hentet sig: Et Udvalg i sin skumle Vraa Fik Sagen ned at gumle paa; Og Resultatet? Herre Jeh! Man ikke kan et værre se.
Paa Sagens Udfald er man sikker:
Den bli'er nok liggende, hvor den for Tiden ligger.
Saa har man andre Sager, som Paa Folketingets Lager kom Og findes mellem andre Brøst Besat af sælsom Vandrelyst: I Fjor og næste Aar igjen Den kommer og den gaar igjen; Saa her man diskutere kan Om, hvad der ej passere kan For dem, der har i Færd sig givet Med Provisoriet at slaa en Pæl i Livet.
Ja denne Rammen Pæle ned Har røvet Venstres Sjælefred, Og skjøndt det lidt opliver i Dets kolossale Driveri, Har dog Partiets Skare lidt I denne Sag af Mareridt, Der trykker det for Brystet haardt Og kan ej vorde rystet bort, Saa fælles Vandgang er «den Skæbne, Mod hvilken det omsonst sig stræber at bevæbne!»
Er ” nes
Danske Adelsvaaben.
De iDag meddelte Adelsvaaben have vi samlet paa en Gang ikke alene fordi alle sex Slægter indbyrdes slægtede hinsnden paa, men tillige af den Grund, at de alle hen- hørte til Ridderne af den bedrevelige Skikkelse eller de saakaldte Armeriddere og at derfor ingen af dem ferte noget Godt i sit Skjold. Skjoldene ere des Aarsags ogsaa alle af den Art, som bærer det betegnende Navn: Avindsskjold,
XIII, Berg.
Skjoldet er meget righoldigt og bestaar foruden af Hoved-
NS skjoldet af et mindre, som er ; anbragt paa dettes Midte. Dette lille Skjold kaldes et Brystskjold og deri føres est Dannevirke. En Forklaring af Hovedskjoldet afgives bedst gjennem følgende sparsomme historiske Efterretninger: Alt, hvad man ved om denne Æt, er at den er. udgaaet fra de Risers Æt (hertil hentyder Birkeriset i øverste Felt til Venstre) og hørte hjemme paa Boge. Da imidlertid dens Stamfader siden egenmægtig udraabte sig til Konge af Bogø (se den selvlavede Kongekrone over Skjoldet), forvistes han fra Øen og flakkede herpaa i hundredemilevis om fra Sted til Sted i Landet (mærk Syvmilestøvlerne i everste Felt til Højre i Forbindelse med Devisen: Jeg er en Mand,-som har saa vidt.omvandret«) og gjorde Folket stor Skade, hvor han kom hen. I laug Tid satte han sig fast i Kolding By, hvis Ruin han var (se Ruinen i nederste Felt til Venstre), og hans krigeriske Sindelag kar vedligeholdt sig lige. til det Sidste (se de to Kanoner over Kors i sidste Felt, hvoraf dog ikke kan uddrages den Slutning, at Ætten havde Noget at gjere med Kanonjøden, da Stamfaderen tvertimod. var Chresten).
XIV. Brandes.
Slægten, som var en una> .. turlig Aflægger af forannævnte Æt, var delt i to Linier; men "det vedføjede Skjold gjælder kun for den danske Linie, som er den yngre og endnu er bosåt her i Landet. Den ældre tyske Linie er udvandret herfra, og hvilke Vaaben den benytter sig af, vedkommer o8 derfor heldigvis ikke her… Som Skjoldholdere tjene-to smaa Sorte. Skjoldet er paa langs delt i to lige store Felter; i det til Venstre ses en Haand med tre oprakte Fingre, hermed staar Slægtens Devise i Forbindelse: «Sødskende jeg kjender tre, alle Eder tjener de». 1 Feltet til Højre fremstilles en Medicinflaske og ved Siden deraf en Æske med Piller; hvor heldbringende disse Læge- midler ville blive. for de Sener, der skulle trakteres der- med, er endnu ikke oplyst.
x SV. Drachmann.
i Skjoldet er omgivet af en Gjengivelse af den Adelskaabe, i hvilken Stamfaderen svøber sig stolt ved højtidelige Lej- ligheder, og oven paa det findes den berømte Trefoldigheds- kanon, hvortil han saa stet- tede sig. Stamfaderen var nemlig en stor Sehelt, og utrolig mange ere de Ven-
dinger, han har udført; kun i Esromse indlagde nan sig ikke Beremmelse. Han havde en stor Forkjærligheé for Fiskere, med hvem han temte mange Kruse (se øverste Felt). Hans Fischeri indbragte ham ogsaa en stor Sum Penge for Besvarelsen af en dramatisk Opgave, som des- værre er gaaet tabt. Hans største Anseelse stammer imid- lertid derovre fra Grænsen (se nederste Felt) ved hviiken han vandt meget Guld og meget Folk; men begge Dele satte han hurtig over Styr. Almindelig Dadel fortjener Stamfaderen for den Maade, paa hvilken han behandlede Peder Tordenskjold, hvad der i kort Tid nedsatte denne Sidste ikke saa ganske lidt i det almindelige Omdemme. Saaledes er Stamfaderens Paastand paa, at hans Skjold egenlig er et Tordenskjold, aldeles uholdbar; hvorimod det er sandt, at det er en Ret for ham og hans at bære deres Hatte. som de vil.
XVI. Hørup.
Skjoldet er ved en vandret Linie delti to lige store Felter, hvoraf det everste igjen er delt i to Rum. I Rummet til Venstre findes en Ræv; en saadan gik Stamfaderen nemlig gjernemed bag Øret; i det andet Rum føres en Revisorprotokol. Om dette Felt og det i den Anledning ferte Felttog se under Årt, Høgsbroe. Inederste Felt ses en edderspændt Øgle,spyende Gift og Galde fra sin spaltedeTunge, medens den nyder sin Spalteføde af et Skarntydeblad. Oven paa Skjol- det knejser en Hanekylling, hvilken har Hentydning til Kjøge Høns, thi i Kjøege var det, at Stamfaderen tjente sine Sporer; derimod er det uvist, om Benævnelsen Kjøge Huskors gjælder ham.
XVI. Larsen.
Som Skjoidholdere fungere to Skraldemænd, og hermed staar Slægtens Devise i For- bindelse: »Hørup knalder, Larsen skralder !« Selve Skjoldet er ved en Tværbjælke delt fra Venstre til Hejre, hvilket tyder paa, at Slægten oprindelig har været uægte og
EN nedrig. I nederste Felt staar en Neger med en giftig Pen i venstre Haand, hvoraf man kan slutte, at det er en Bladneger og i hvis Tjeneste han staar. I det everste Felt ses et Fængselsvindue; efter
Sagnet maatte Stamfaderen i langsommelige Tider bede .
udi Fængsel, fordi han havde sparket til nogle af Landets fornemste Herrer og hundset dem værre end Rekrutter
(Skjoldet er dog trods dette ikke noget Castenskjold).
XVI, Schandorph.
Fr SS Skjoldet er uden Midtpunkt,
BEF) men har mange Buler, og ovenpaa. det bryster en gam- , mel Krage sig som i unge A: Dage. Ved en vandret Linie 4. er det delt i to ligestore Felter, " hvoraf det mederste er lidt Gy sterre end det everste, der er j lidt mindre end det andet. I øverste Felt findes en Ploug- stud, som forgjæves seger at trække Ploug til Vands. Følgende Linier, sem vist nok ere en Tillempelse af den
ikke let at faa 1 Tale, «
bekjendte Foikevise: «I de dybe Dale,» ere anbragte oven over; »I de Højreka'le skulde Fanden gale! Ploug er I nederste Felt sidder en tarve- lig Skjald, som dog har faaet en Doktorhat paa, og giver Harpeduft til bedste; det antages, at han lige har ladet Tallerkenen gaa, thi fra Venstre flyver en bevinget. Penge- sæk, derbærer Tallet 1000, ham lige indi Munden. under læses følgende Linier: Fanden gale! Mine Sange Fischer maa betale. ”Skjold- holderne ere Smaafolk: en Kusk med en Pisk og en Præst med en do. Det Hele er meget grovt.
Kigget i Kortene
ons EET SDP NES: 5, L ve "SE
[722
0. det var sig «Professors EEDVARD ERSLEV 1 den kongelige Theografi,
Som beskrevet paa Prosa og paa Vers.blev Stundom mere, end han selv kunde li'e.
Han i Fjor andraget har paa en Beviiling
Til den internationale Udstilling,
Som en Gang i Aar skal holdes —- ja det véd I: —
For Geograferne nede i Venedig.
Hint Andragende var overmaade lovende;
For vort Fædreland sku' kommet her til Kort Over Landets Søer og dets Svin paa Skovene, Og kort sagt over Alt, hvad der er vort:
Med Kort han vilde oplyse Jorden i
Om, at man gjør kort Proces med Lammefjorden, Om Udtøringen han Publikum belærer
Af Kolindsunds og Lammefjordens Aktionærer.
Og om Mennesket hos os et fyldigt Opus Skulde gi'e det Tjerne Publikum Besked;
Naar blot Selskabet ved Siden af en Globus
Sin Kommersraad fik skikket derned,
Og det hele skulde skjønsomt være præget
Af vor Fordeling af Hartkorn og af Kvæget, Samt Prospekter af Grønland med dets Taager i Og det vestindiske bekjendte Sukkerkogeri.
Ak, det hele blev et Nederlag, et knusende,
For al hofgeografisk Ordensans!
Man af Kroner mangled” bare tyve tusinde,
Og de voxer ej paa Træer her til Lands.
Thi SCAVENIWÉS vil ej ta'e dem paa sin Kappe,
Med et Afslag TrkaP kom ned af Statens Trappe;
Og hvis ÆRSLEV har en Plads paa Brystet ledig,
Maa han sukke dybt med Smerte: O, Venedig. SEE SØNNER:
»I de Højreka'lle skulde
mene mm me
ERE ELERS TAN ST RE SON SES NÆ Men 12 ØRERNE REN ERR SER AE ER REDE EN
/
PSR
LITER RULE
Kend wrdigheds
TIDENDE invenil,
ILL.
Mi urfiglub for Herrer
INSSE Sen mes
PuncH accepit.
Rimbreve 13 be, Fætter Kristian i Nykjøbing.
PS « "id Fjer: Fætter! Det blev Legn: Teen, som jeg sidst Dig loved, Vared' ikke mange Døgn ;
Ait for meget der jeg voved, Skomfulå bøjer jeg mit Hoved, Hverken Hellig eller Søgn Skal jeg mere
Profelere
Klier Optimist agere.
Naar en Vestenvind ved Flejen Blot begynder at rumstere, Bliver man saa let i Sind, Lader det — i Tanken — regne Spande ned og alle Vegne Synes det til Vaar at tegne.
Solens Skin Lukker Foraarstanker ind.
Hvad blev saa det Hele? -— Vind! Men i Dag vil jeg probere Fakta kun at referere,
Fakta! — rigtig terre, nøgne! Dem, man, hvis man ej er blind. Ser med sine egne Øjne, — Skal i Dag min Pen regere,
Ikke Drem og Hjernespind,
Faktum 1: Vi ligger stille. Kan ej komme ud af Stedet, Om vi riok saa gjerne vilde,
70
» Hanefjedet +
Ej er. Gang vi avancere,
Nej, vi ligger her som smedet
Fast med alle Klude stregne,
Rendt paa Grund paa Vrevlets Strand. Faktum 2: Hvis Nogen kan
Nære sig med Bred og Vand
Og af Venstres Floskelkilde
Slukke Savnets hede Brand,
Saa er han
Lie'som skabt til Embedsmand;
Og hvis Nogen er i Stand
Til naivt siy at indbilde,
At de Folk, som Fjerboldt spille
Med hver Sag i Danmarks Land,
Tænke paa en Gang at skille
Ud af Vaasets Glimmersand
Blot et lille
Guldkorn, kun et uselt Gyan,
Saa er han
Stærk i Troen og han duer
Brillant til Embedsmand. Faktum 3: At fange Fluer
Regnes for en grusem Sport,
Den, der gjer det, handler ilde;
Men at drille
Og i Dage og i Uger
Narre, plage, ærgre, pine
Stakler, som paa Labben suger,
Dem, hvem Savn og Mangel kuer,
Dem, som Gjæld og ÅAÅrmod truer,
Som med Gagen kom til kort,
Og meg den Bevidsthed trine
Hver Dag ind i Udvalgsstuer,
Hvor man driver Tiden bort,
Skjendt man med dybsindig Mine
Lader, som man gi'er den fine
Diplomat — se det er haardt! Haardt. — ja værre, det er dænt, Dumt ut ægge ;
Dem, der trække
Vøgnen med de tunge Sække, Dumt, plebejisk, raat og grumt, Grumt at lægge
Aaget tungt paa deres Nakke,
Blot fordi de maa til Takke
Tage med, hvad man vil række
Dem, og bare lystre stumt. Faktum! — dog det gjer ej Gavn
Nu om den Ting mer at snakke
Og at mindes den Slags Fakta;
Dem man lægger helst ad acta
I den glade Fastelavn,
Bort fra Snak om Nad og Savn! Er her trist i Kjøbenhavn, Sige vi -— som Cæsar — jacta
Alea est! og Kursen vende
Til Berlin, hvor nu de tænde Hymens glade Brudeblus.
Der er Fryd, ja uden End2, Der er Folk i bedste Puds, Glade Bryllupsgratulanter, Folk med Kors og Elefanter, Plenipotentiarius
Straalende af Diamanter ;
"Brudens Fædrenavn vi kjender
Altfor vel og derfor sender Vi nu kun — Prins Julius. Han og Brandes er ved Sprez Danmarks to Repræsentanter, Og de mødes jo maaske Til Souper. Nys paa Slottet jo »der Greise« Ved en »The« Spillede »Nathan der Weise«. Fætter jeg gad næsten rejse Til Berlin blot for at se Kejseren — vdas alte Degen« Hviske faderlig «ganz leise« — Naar han ved Præsentation Fæster Blikket paa vor egen Georgs bukkende Person -—- »Guten Abend, lieber Sohn! Welch ein Wendung! Gottes Segen! Gottes Segen. — ja bei Cobn!:
mm merRle
4, Paa Skøjter. NV fg Ren N in
j Efter Bestemmelsen skulde mn. den af Punci's Skøjteleherfore- | ning foranstaltede Væddelebsfest finde Sted igaar ved Isbjergene paa "Kastrup. og vi begav os derfor ud paa Christianshavns Torv, steg op i en med et Par & vælige Kastrubbere
Char-å-bane og efter en halv Times Istransport naaede
vi derud.
forspændt
Isen havde vel om Natten gjort Skrue, men til sidst var det dog lykkedes ved en istapper Optræden af Komiteen at faa Banen isoleret, og der havde indfundet sig saa mavge Tilskuere, som Isen kunde bære. Banen var der rejst et Ishus for Musikken; medens Dom- merne havde Plads i en Isenbod lige overfor. Løbene begynde, Musikken havde allerede i Forvejen spillet; »Langt højere Bjerge saa hvide paa Jord+, og præcis paa Isslaget erklærede Punch Isrenden for aaben.
Midt paa Kl. 3 skulde
Første Leb: Hurtigløb for Herrer, udført af Medlemmer af den kjøbenhavnske Presse. Præmien be- stod af et sterre Antal Abonnementsbilletter til April Kvar- tal, og da det jo gjaldt om at komme ferst til Melle, havde Lebet for saa vidt Nyhedernes Interesse. I lang Tid var Redakter Hjori-Lorenizen første Mand, men efter- haanden sakkede han agter ud, og først vandt Red. Topsøe ind paa ham og kom snart langt forud for ham, og til sidst lod endogsaa Red. Manicus ham langt tilbage. Nogle mente, at dette skyldtes Overanstrengelse hos Hjort- Lorentzen ved at lebe to Gange om Dagen, baade Morgen og Aften, medens Andre mente, at det var hans Sendags- barn Herman, som hindrede ham i at vinde Yerrain. Carstensen og Wulff blev distancerede, da de strax i Løbets Begyndelse var blevne saaledes indfiltrede i hin- anden, at de ikke-kunde komme klar af hverandre.
Musikken spillede nu: »Hvor de hvide Hebræer skinne« og andet Leb: Hurtigløb for Drenge tog sin Begyn- delse. Det var morsomt at se, hvorledes de smaa Sorte, som alle var fra den frie Skole paa Trinitatis Kirkeplads, sagte at efterligne deres store Kollegaer i at blive første Sprøjte; men de naaede ikke deres For-Billeders Godbed og Elegance, og deres Tendens til at løbe til Venstre hin- drede dem ogsaa i at komme frem, hvorfor ingen af dem opnaaede hæderlig Omtale.
Umiddelbart herefter ringede Formanden med sin Klokke, Ministrene, som skulde være Dommere, indtog deres Sæde, og de Medlemmer af det forenede Venstre, der skude optræde i tredie Løb: Kunstfærdighedsløb, traadte frem. Lebet syntes nærmest at gaa ud paa at vise, hvor mange Omveje man kunde gaa 'og hvor mange Bugter man kunde slaa uden dog at naa Maalet. Heri var Holstein-Ledreborg ubetinget Nummer Et. Med en ualmindelig Smidighed og virkelig Elegance gjorde han de mest overraskende Svinguinger snart til den ene og snart til den anden Side, og med en sjelden "Ugenerthed satte han over alle Forhindringer. Hørup, som blev Nr. To, kunde. godt hamle op med ham i Ugenerthed, men savnede i høj Grad; Elegancen. Berg. kunde ikke. komme med, skjendt han dog var vant til at bevæge sig paa Glatis, men slog den ene ufrivillige. Kuldbette efter- den " anden, og det var. ikke hans Skyld, at han ikke ”faldt
igjennem. ie £ - i
Derpaa producerede sig en Del højere åg lavere Em- bedsmænd i fjerde Leb: Baglængsløb, og viste en for- bavsende Færdighed i ikke at komme paa Knæerne, skjøndt det stadig gik tilbage for dem, en Færdighed, som øjen- synlig var erhvervet gjennem en aarelang Øvelse. Præmien var et Normal-Dyrtidstillæg, men uddeltes ikke til nogen af de Deltagende paa Grund af Uenighed mellem Dom- merne. Med ualmindelig fin Takt udferte Musikken under dette Løb: »Den Gang led Standen ingen Trang, nu maa den betle mangen Gang».
Det sidste Løb var Damernes Løb. Pastor Hostrup, som førte Fru Eva, kom først og fik saaledes Præmien, der bestod af 6 Theaterplader. Lebet tog sig ganske godt ud fra Tilskuerpladsen, skjøndt Kjendere mente, at det var altfor langtrukkent, og tvivlede om, at Fruen kunde holde ud i Længden. Andet Par blev Theaterdirekter Andersen, som førte Frufru Oda Dora Larsen Petersen, da hun ikke leb ens hver Gang, foreslog Kritiken, at det kgl. Theater skulde engagere hende, da hun formentlig derved vilde give den stærkt savnede Afvexling i Repertoiret. Det "tredje Par var Kammerherre Fallesen, som førte Sarah Bernhardt og strax tog Téten og begejstrede Publikum ved den uvante franske Methode at løbe paa, men de andre to Par fik hurtig Publikum til at glemme dem, især da Kunstnerindens ÅAdrienne faldt det lovlig svær,
71
Levnelsmidlertidige Foranstaltninger. (Hvad Zahle?n sang.)
bag den skrantende Minister, Fuld af bare Politik,
Rode om i alt Slags Klister
For at finde Arsenik,
Samt om Kjøodfars, Fedt, og Ister Propert bli”er til Salgs frembudt, Eller om i Folks Medister- Pølser blandes Rettekrudt.
Lad os blot ej være gale
Med Kontroldom her til Lands; Sligt vi trygt kan anbefale Vælgerfolkets- sunde Sans;
Det forstaar kalvkvædet Tale,
Og i Alt det gaar til Bunds,
Selv i Vers af Skjalden Zahle
Kan det finde. Mad for Mons. "Vælgerfolket er. ej Sinker.
Det har vist Sig som probat :
"Gjennem radikale Sminker
Lugter ået en Moderat,
"Og det véd, naar Selvros stinker,
Morgengnavet er paa Vej; Skulde det ej-se, om Skinker Er trikinfri eller ej!
Om et Folk, hvorom der meldes,
At det har en medfødt Smag,
Og som har ved mangen Fælles- Spisning tjent den gode Sag,
Som fra Taubers Kreds tilSsheldes Nok af vaadi og tørt har haft,
Bør i Sandhed ej fortælles,
At det mangler Demmekraft.
Og et Folk, som uden Møje Svovelsyre selv har slugt, Ja, som daglig har for Øje Morgengnaveis Spaltefrugt, Som endnu sig kan fornøje Over Landets Kjævl og Kiv, Sligt et Folk kan Alt fordøje Uden Fare for sit Liv.
Nej, lad Højre bare fnyse
Imod os og vort Princip,
Det har sagtens Grund at gyse, Som paa Folke-Dom gav Slip.
Vi har komisk Analyse
Ved hver Omgang, som man véd, Og med Hvidleg til Gemyse Glider al Ting herlig ned!
Paa Fiskeri.
Paa Poli"ikens Glatis igjen Som holder et vaagent Øje med Vaagen Man øjner en Skare af Fiskermænd, Og vaager og meder med Lempe og List.
— Det kunde dog være, der kom til sidst En Taburet til at hænge paa Krogen.
udgaaer hver Torsdag paa Velin,Pris & Kr. Kv (Låse Nummere 18 Øre.)
alle Kgl: Postkontorer Bladets
artalet. Abonnement modtages paa
og Brevsamlingssteder, samti paa Kontor Kjåbenhavn Gl. Strand N? SO, Stuen. : 2 Mapper og Pragtbind til Bladet Pris 2 Kr.
Jrykt ag udgivet af C. Simonsen Kjøbenhavn.
mm
"1881. Torsdagen den 10. Marts. Nr. 10.
Ingen Kunst.
1 RUE "SN VREN
— Se, Moder! Det er jo slet ikke saa svært at løbe paa Skøjter:
naar man er træt paa det ene Ben, saa løber man bare paa det andet.
da man har set saa højst vidunderlige
Og mærkelige Sager paa vor Jord,
At mangen Tvivler nødes til at sige:
«Jeg ta'er Fornuften fangen her og tror!» Saa vel i Republik som Kongerige
Af Underfuldskab kan man finde Spor,
Fra Niagaras Fald, det altid plaskende,
Til CHRESTENS Fald, det altid overraskende.
Dog Danmarks Folketing, som Aaret rundt
Os lærer mangt et Fænomen at kjende,
Til hvilket man skal have meget ondt
At finde Magen — selv ved Verdens Ende, Har atter vidst udi sin jevne Dont
Ved et Mirakel Publikum at blænde:
Et Udvalg, som ved fuldført Arbejd skilte sig, Ej nogen Sjæl som muligt forestilte sig.
Forfærdet blev med Grund herover HøruP Ved Synet af slig usædvanlig Frugt;
Lig FARAO, den Gang de magre Kør op
Af Nilen steg og fik de fede slugt,
Og som ved Dybbøl-Banke MICHAEL GJØRUP Til Dækning sine Kræfter flinkt fik brugt.
— «Et Udvalg, der bestiller noget, medens Vi drive, skabe vil et slemt Præcedens !»
Det var den militære Straffelov,
Der en Behandling fik saa højst fornøjelig,
At den blev Busk og HØRUP ufordøjelig.
At Sagen blidt og rolig ej hensov,
En Vinding var, som BERG fandt altfor flov, Og imod Bøjen var han rent ubøjelig,
Den er en bitter Haan, saa vidt han skjønner, Mod Fædrelandets frie Bondesønner.
Som en Slags Trøst for BERG det blev erkjendt, Skjøndt han Erkjendelsen just ej behøver,
At Kjældernæse-Kongen har som Røver- Og Spøgelse-Historiers Skribent
Et ganske ualmindeligt Talent ;
Saa der er bare ét, som os bedrøver,
At BERG, som sligt betroet Pund har faaet, . Ej redder sig en Digtergage paa 'et.
Afslutning vedtog man, skjøndt Bogøs Drot Beholde maatte en af sine Taler!
Han maatte sukke dybt: «det mangled” blot!» Nedbøjet under Bøjestraffens Kvaler.
Dog Hævnens Tid er nær, vi véd det godt: Snart under Valget Kampens Hane galer,
Og da vil BERG for Vælgerfolkets Øje
Hin Bøje bruge som en Redningsbøje.
—ed Glem ikke de smaa Sorte ! pe—
Cnunt eet liidet Annhang
Hil omm Bunde-=Kriigen. Ki
v blifuer att berette omm Sj the flag oc figtninger/ fom « MM] bynderne indbørdis huldte/ WA ther the ep emot gon-eperne ild uitdere vdrette EFvnde. Odd // uore bynderne fra: nv aff delte vdi fleere Saabe/ uer å NEN ISSEESM metb fiin føerere och meth jitt fticord eller Parolle. Ther uar Chreften Povelføns FallitBerrgs bynder od) the haffde till Parolle ,,Jogaelereio bædere!” huorfore the od i allieng meth bode grontuigiannere; frie- Tendere od) firorte Blaa. MTænd gangne uare od) uar theris farrue fuort fom Bled/ menn band Boyfens byndevr uore emot thennem buide fom "Møens Eride/ enn the haffde hannem gørbro od baennem BZlæfenborrig till høuigmænd/ fom thennem. till Parolle the Ord: ,Metb Lift o"d Tæmpe!”. giffuet baffde: od) thev uore then gam- meleYefterGeerts bynder. huis farrue uar brandt- guul' od Bajer/ fom uat poe een gang fiin eegen bunde-:od) fin eegen føerere od aff lysfegrøn Rolør, od) enduidere uar ther hand Tavbers bynder! om uore graamelerede od) haffde till "Parollez,, meer Bøff!" Oc ingen Erenideffriffuere vdi then gangike Uerden har Fynnit forfare aff huilden Ørvnd the bleffue binanden faa bedelige wden thet/ att hbuad den eene uilde/ thet uilde then - annen ep/ od) Fampdommere ued torneringerne ut then Riddere od) birdjedommere Rrabbe/ od ther førfte løb uar mellem hannem Bopfenn od) hannem &gropp/ fordi hand Bopfenn haffuendis felff uoren een Ronngens Officier uilde/ att Officiers fulde meth Curteosi oc) WÆrbødidbed aff then gemeene Wand begegnes/ menn govrop p/ uærendes een Gevelift od) hullendes till meth tbe Gemeene/ uilde” att Soldatten fylde bære fiin hatt fom hand felff uide od thet Fvnde hand haffue forfaret hos Tavber/ ett en Gemeen Eand ep bære fiin hatt fomm hand felf uil i thet mindfte ep poeRingfted bane-&aard. Naenn band gøropp begig desvden een trødE-fepl/ huorfore hand een trød-ferten aff Bopfenn befomm och
Jåvonicken
VS RR SE,
GS
75
fiiolvnde endte thet Løb. Rede thereffter hand Jens Boft och hand Søfren Rier po theris ftrighingfter aff then jydfte Race ett Dyftlgb/ menn hand BofE uærendes Funs een let husfer' buor- emoth hand Søfren uar aff thet fuærefte Cavallerie bleff aff tfhenne alldeles offuerreeden och fi1o invalide att hand ey meere brugelig uar vden fomm Quarteer- YWreftere ned thet Berrajte Græsrpytterie. Wren dag ny hand Chreften Povelføn felff uillde vdride och haffde befteegen fiin uælige Fiepphefte od iført fich fitt Danneuirde i Brøft-garnifE ob fitt SoldefeperuerEe och fiine Sjiumileftøfler cb fitt mvnlær/ bleff hand aff Fampdommeren ftanget vdi farten och. motte ftiige aff fiin høye heft och fpænne fitt mvnlær aff igæn/ och uar band