DE DANSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE
LUDV. F. A. WIMMER
ÅFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN
UNDERSØGELSERNE FORETAGNE MED UNDERSTØTTELSE AF DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET ; UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET
FJÆRDE BINDS ANDEN AFDELING
ORDSAMLING TILLÆG OG RETTELSER: "REGISTER
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL + NORDISK FORLAG H. H. THIELES BOGTRYKKERI
1908
BDESDANSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE AF
FUDVSFEASWIEMIMER
AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN
FJÆRDE BINDS ANDEN AFDELING
ORDSAMLING HUSE GKO GERE ED EFSERSFERE GISEER
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG H. H. THIELES BOGTRYKKERI
1908
DESBDANSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE AF
BUDVÆF SWIM MER
AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN
TREDJE BINDS ANDEN AFDELING
RUNESTENENE PÅ BORNHOLM
KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG H. H. THIELES BOGTRYKKERI
1905
| altae af DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER afsluttes efter den oprinde- ) lige plan med den nu foreliggende anden afdeling af fjærde bind, der for-
uden Ordsamlingen til hele værket blandt andet indeholder beskrivelse af tolkning
af enkelte mindesmærker, som senere er komne for dagen og derfor ikke har
kunnet optages i de tidligere udgivne bind på den plads, hvor de egenlig hører
hjemme.
Det titelblad og den indholdsfortegnelse, d afdeling, ombyttes ved indbindingen med det titel som følger med denne afdeling og omfatter hele bindet. desuden særskilte titelblade tH de to afdelinger af land og Runestenene på øerne undtagen Bornholm), for at det ved indbindingen
kunde skilles i to dele. Ligeledes følger med d
andet
er ledsagede fjærde binds første blad og den indholdsfortegnelse,
Med tredje bind fulgte bind (Runestenene i Jyl-
enne del særskilte titelblade til
hver hovedafdeling af de øvrige tre bind, så at også de, hvis det måtte ønskes,
hvert for sig kan indbindes i to dele. Af disse
første efter indholdsfortegnelsen i vedkommende bind,
titlerne I. De historiske runemindesmærker, V. Ordsamling.
Runes
itelblade indsættes i så fald det
det andet foran smuds-
enene på Bornholm og
Det fuldstændige værk, der altså kan indbindes i fire, fem eller otte dele,
udgår følgende fire bind:
I. Forord. Almindelig indledning (med to kobbertavler). De historiske rune- mindesmærker. Trykt i to afdelinger 1893—1895 og 1907—1908. IL. Runestenene i Jylland-og på øerne (undtagen Bornholm). Trykt 1899—1901. ILL. Runestenene i Skåne og på Bornholm. Trykt 1904—1905. IV. Buneligstene og mindesmærker knyttede til kirker. Tillæg af senere frem-
dragne mindesmærker. Ordsamling. Tillæg og rettelser. Register, Trykt
i to afdelinger 1903—1904 og 1908.
& y 3
ledn laektøs NA gEE—
DE. DANSKE
RUNEMINDESMÆRKER
UNDERSØGTE OG TOLKEDE
AF
LUDNREFASVIMMER
AFBILDNINGERNE UDFØRTE AF J. MAGNUS PETERSEN
FJÆRDE BIND
RUNELIGSTENE OG MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIFEKIRKERSERIETFÆGSRKORDSAMEIN GE
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDEL + NORDISK FORLAG
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
1903—1908
UNDERSØGELSERNE FORETAGNE MED UNDERSTØTTELSE AF
DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFTSELSKAB OG MINISTERIET FOR KIRKE- OG UNDERVISNINGSVÆSENET
UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET
INDHOLD
VI. RUNELIGSTENE LG DSE REG EY" ERE ER PEASEESEES AES SENERE FEEDS SENSE ES ES ENE EPE og rer FLER 3 1. Egeslevmagle-stenen (Egeslevmagle sogn, Vester Flakkebjærg herred, Sorø amt, Sælland).... 4 2. Vejerslev-stenen (Vejerslev sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland) … T 3. Galtrup-stenen (Galtrup sogn, Nårre herred på Mors, Tisted amt, Jylland).................. skel 4. Vester Velling-stenen (Vester Velling sogn, Middelsom herred, Viborg amt, Jylland) ......….. 16 5. Suldrup-stenen II (Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt, Jylland) 19 bs alEsternen k(Sal:sogn; Hovlbjærg: herred; Viborg amt; Jylland) so DS SELER RENE ESS 22 um tVvesløs=stenen (Vesløs.sogn, Vester Han herred, Tisted art; Jylland). ISA KERRER ER RRE BER 24 8. Bjolderup-stenen (Bjolderup sogn, Ris herred, Åbenrå amt, Sønderjylland). BR 26 9. Føvling-stenen (Føvling sogn, Malt herred, Ribe amt, Jylland) ............ecrrseserneseee 30 10. Gæssingholm-stenen (Gæssing sogn, Sønderhald herred, Randers amt, Jylland) ..........…. 38 11. Tisted-stenen (Tisted, Tisted amt, Jylland) 49 12. Hillerslev-stenen (Hillerslev sogn, Hillerslev herred, Tisted amt, Jylland) 54 3. Håstveda-stenen (Håstveda sogn, Ostra Ginge herred, Skan EU Sao EA SRTES 61 14. Bregninge-stenen (Bregninge sogn på Tåsinge, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn). SD 62 15. Hvidbjærg-stenen (Hvidbjærg sogn, Hindborg herred, Viborg amt, Jylland) ................. 69 16. Sal-stenen II (Sal sogn, Hovlbjærg herred, Viborg amt, Jylland).............s0rreeeeseee 73 17. Bårse-stenen (Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sæll: 80 18. Torsager-stenen (Torsager sogn, Øster Lisbjærg herred, Randers amt, Ham) 82 19. Nimtofte-stenen (Nimtofte sogn, Nårre herred, Randers amt, Jylland) 84 VII. MINDESMÆRKER KNYTTEDE TIL KIRKER AE SGT SE EEN EET ELSE ELAN ET SE Be DSE Keaen 89 A. Kirkelige genstande med runer a. Døbefonter 1. Døbefonten i Skyum (Skyum sogn, Hassing herred, Tisted amt, Jylland)......….............. 90 2. Døbefonten i Brøndum (Brøndum sogn, Skads herred, Ribe amt, Jylland)................…. al 3. Døbefonten i Hanbjærg (Hanbjærg sogn, Hjærm herred, Ringkøbing amt, Jylland)..…......… 94 4. Døbefonten i Hoptrup (Hoptrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, Sønderjylland)... 94 5. Døbefonten i Selde (Selde sogn, Nårre herred i Salling, Viborg amt, Jylland) 6. Døbefonten i Bårse (Bårse sogn, Bårse herred, Præstø amt, Sælland) ...….........… 7—10. Døbefonterne i Såder Viddinge, Ortofta, Sallerup og Hår (Såder Viddinge og Ortofta
sogne, Harjagers herred; Sallerup sogn, Oxie herred; Hår sogn, Frosta herred, Skåne).....….... 107
so
Indledning lg
OG HT ESSÆSGE ESS OVERS
(sj
mæwenm
Se:
&
b. Røgelsekar
Røgelsekarret fra Hesselager (Hesselager sogn, Gudme herred, Svendborg amt, Fyn).…...….. Røgelsekarret fra Ulbølle (Ulbølle sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn)... Røgelsekarret fra Heden (Heden sogn, Salling herred, Svendborg amt, Fyn)... Røgelsekarret fra Ollerup (Ollerup sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn)... Høsgelsekarretefrask bort åborsks vendborss amt kyn)EkeEEn Røgelsekarret fra Lunde (Lunde sogn, Sunds herred, svendborg amt Fyn) So eeEn
Røgelsekarret fra Bøstrup (Bøstrup
Røgelsekarret fra Hundstrup (Hundstrup sogn, Salling herred Røgelsekarret fra Stenstrup (Stenstrup sogn, Sunds herred, S Røgelsekarret fra Kullerup (Kullerup sogn, Vinding herred, Sv
c. Andre genstande Kirkeklokken fra H Relikvieæske fra Stokkemarke Kirkekiste fra Pjedsted (Pjedsted
æstrup (Hæs
sogn, Holmans herred, Vejle
rup sogn, Børglum herred, Hjørring amt, Jylland) <irke (Stokkemarke sogn, Sønder herred, Maribo amt, Låland)
sogn, Nårre herred på Langeland, Svendborg amt, Fyn)
, Svendborg amt, Fyn)... vendborg amt, Fyn)
vendborg amt, Fyn)
amt, Jylland)
B. Runestene knyttede til kirker
a. Vedrørende kirken
Lund-stenen (Lund, Torna herred, Skåne)
Åsum-stenen (Åsum sogn, Gårds herred, Skåne)............….
Øster Brønderslev-stenen (Øster Brønderslev sogn, Børglum herred, Hjå:
Søjlefod fra Børglum kirke (Børglum sogn, Børglum herred,
Såjlefod i Funder kirke (Funder sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland) .
Helgenfigur i Povlsker (Povlsker sogn, Sønder herred, Bornho!
Hjorring amt, Jylland)
ing amt, Jylland). .
Kragelund-stenen (Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt, Jylland) SS FEE SEEREN SEE
Pjedsted-stenen (Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt, Jy
b. Til pryd og belæring
Ørsted-stenen (Ørsted sogn, Båg herred, Odense amt, Fyn).…
Søborg-stenen I (Søborg sogn, Holbo herred, Frederiksborg amt, Sælland) ….….…...…........ 3—5. Alfabetstenene i Mønsted og Åstrup: Mønsted-stenen I (Mønsted sogn, Fjænds herred, Viborg amt, Jylland)
Mønsted-stenen II (Mønsted sogn, Fjænds
Åstrup-stenen Ui (Åstrup sogn, Gøre
c. Med uvis betydning
Åstrup-stenene II— III (Åstrup sogn, Gør
Vitskøl-stenen (Bjårnsholm sogn, &
Sædding-stenen (Sædding sogn, Bø
Ål-stenen (Al sogn, Vester Horne herred, Ribe amt, Jylland)
5—7, Teglstene med runer:
Søborg-stenen II (Søborg sogn, Ho
Ledåje-stenen (Ledåje sogn, Smårum herred, Københavns amt,
ing herred, Ribe amt, Jylland)
ing herred, Ribe amt, Jylland) et herred, Ålborg amt, Jylland) ling herred, Ringkøbing amt, Jylland)
bo herred, Frederiksborg amt, Sælland)
rerre ds vib ore am EJ yllan d) En ER
Sælland) ES EA Barr RE Nykøbing-stenen (Nykøbing, Ods herred, Holbæk amt, Sælland)
147
ærnbeslag fra Lonborg kirke (Lånborg sogn, Nårre Horne herred, Ringkøbing amt, Jylland) 150
TILLÆG TIL $S. 93: 4b. Døbefonten i Egense (Egense sogn, Sunds herred, Svendborg amt, Fyn) SERENE EGEDE 205
TILLÆG TIL ANDET BIND: 58b. ÅAlum-stenen IV (Ålum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt, Jylland) SELE Se ROR
NYT TILLÆG TIL ANDET BIND:
41b. Århus-stenen V (Århus, Århus amt, TYND) SE ERE ERE eee] 5 TILLÆG TIL TREDJE BIND: 36b. Stora Harrie-stenen (Stora Harrie sogn, Harjågers: herred Skåne) REE Re 227
TILLÆG TIL TREDJE BIND S.159—161: AVSeHolmbygste ner (Holmbyrsoonsttrostet herred Skåne) ERE 230
TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S.107—111:
11. Døbefonten i Lilla Harrie (Lilla Harrie sogn, Harjagersiiherred es kåre) ERE eee 232 TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153:
5. Malet glasrude fra Give kirke (Give sogn, Nårvang herred, Vejle amt, Jylland Es 233 ORDSAMLING
TALE Ane E SEES se Aster En ben ES ERR RES ES ERE SE BESES RELSE SR TE ERE DEER II
FE FDetsalmindel ser done de Er EEN ENE EN eee ERE Vv
LK XXVIII
XXVIII
B. Steds- og folkenavne .. LXXIX
USE tin er OT EB ERE EEN EEN ERE Es BARRE DE SERENE SENE SE HEE LXXXI
HE CÆG OGERELLEES ERE SE SEEREN ES ER EEN SEE ERE Eee se JET GRER LXXXIII
Alfabetisk fortegnelse over de bevarede, i værket afbildede og tolkede danske runemindesmærker. . XCII
NYT TILLÆG TIL ANDET BIND. 41b. ÅRHUS-STENEN V
Århus, Århus amt, Jylland
(i Frue kirkes våbenhus; undersøgt i December 1905 og oftere).
NE de undersøgelser, som arkitekt C. M. Smidt under ledelse af direktøren for national- musæets anden afdeling, dr. W. Mollerup, i slutningen af året 1905 foretog under den gamle klosterkirke, Frue kirke, i Århus, stødte man d. 7. Oktober i fundamentet af kirkens østlige gavl på denne runesten, der var indmuret under granitsoklen midt på den østlige væg af kirkens kor. Efter at stenen, der var den stårste af de til fundamentet brugte kampestene, var renset, viste den ene kant med den velbevarede indskrift sig straks meget tydelig, og da det af denne del af indskriften fremgik, at vi her havde dens slutning, og at begyndelsen altså måtte findes på den tilstødende eller modsatte side af stenen, blev denne udtaget med stårste varsomhed, efter at den først var fotograferet, målt og tegnet på sin plads i fundamentet af hr. Smidt, således som det fremgår af hans indberetning til nationalmusæet.
Da stenen foroven havde en stårre rævne, måtte man vise særlig forsigtighed, for at den ikke skulde skilles ad på dette sted. Efter at den lykkelig var bragt for dagen i sin helhed, viste det sig, at den må regnes mellem vore anseligste, smukkeste og bedst bevarede runestene. Den består som sædvanlig af finkornet, lyse- grå, noget rødlig granit, og ved første &jekast mindede den mig uvilkårlig om et af vore prægtigste runemindesmærker, den i nær- heden af det gamle Hedeby fremdragne mærkelige Hedeby - sten.
Den flade, hvor indskriften begynder (forsiden), er 5” 8”
i x k
håj, den tilstødende flade med indskriftens slutning BEA EET Høv=
rigt har stenen, således som det fremgår af hosstående tværsnit,
der er taget over T i iftir på forsiden, en temmelig regelmæssig
firkantet form, idet den forreste flade her er 2” //," bred, den modsatte flade (bagsiden)
2% 11,0, den til forsiden stødende kant med indskriften 1" 9/1,” og den modsatte kant 17 7%,” Indskriften, der er anbragt på to til hinanden stødende flader af stenen, som den
helt fylder, må kaldes overordenlig vel bevaret, og dens læsning giver ikke på et eneste
28
216 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
sted anledning til den ringeste ivivl. Kun lige ved begyndelsen af første linje (nederst til venstre) er et mindre stykke afslået, hvorved omtrent hele den første rune (bistaven og hovedstaven med undtagelse af det allernederste lille stykke) samt toppen af hoved- og bistaven i den følgende rune er forsvundne. Den bevarede stårre del af den sidstnævnte rune viser dog tydelig, at den har været N, og sammenhængen sætter det således uden for al tvivl, at den første har været T. Desuden har rammestregen over de første runer na- turligvis endt i en lille spiral, der har svaret nåjagtig til den, hvori rammestregen over runerne i båndets slutning løber ud. Derimod synes pladsen sikkert at vise, at der foran T ikke har været anbragt det lille skråtliggende kors (kryds), der bruges som skilletegn overalt i indskriften mellem de enkelte ord og desuden ved begyndelsen og slutningen af alle linjer undtagen ved begyndelsen af den første og mellemste linje på sidefladen. Dette taler også for, at det heller ikke har stået ved begyndelsen af indskriften foran det øde- lagte T på forsiden.
Der kan ingen tvivl være om, i hvilken orden de enkelte linjer skal læses; både indhold og ornamenter viser det med fuldkommen sikkerhed, og jeg nævner det kun, fordi man i de meddelelser om indskriftens indhold, der blev. offenliggjorte straks efter stenens fremdragelse, har begået den fejl at læse de to sidste linjer i urigtig orden. i
Indskriften begynder som sædvanlig nederst på forsiden i den bue, der løber langs med stenens kant fra venstre til højre, og fortsættes i midtlinjen, der løber bustrofedon i forhold til det sidste ord i båndet (iftir). Umiddelbart til harpa sidst i midtlinjen slutter sig den med kupan begyndende linje til venstre på sidefladen; men efter ordet TM sidst i denne linje følger ikke, som man har antaget, midtlinjen, men linjen længst til håjre, og indskriften ender endelig med den mellemste linje, der dog ikke som midtlinjen på forsiden løber bustrofedon i forhold til linjen længst til håjre, men i samme retning som den. Dette er gjort forsætlig; medens midtlinjen på forsiden nemlig slutter sig umiddelbart til og fortsætter linjen til håjre, danner midtlinjen på sidefladen en ny, selvstændig sætning.
Runerne er i indskriften på forsiden. mellem 5'/,” og godt 4” håje, på den til- stødende flade i gennemsnit 4'/,”, Kun det sidste ord +Rtkx, der af ornamentale grunde har fået en ejendommelig stilling i sammenligning med den foregående del af linjen, af- viger i runernes stårrelse, idet de to første er 7” håje, men + kun 3” og k 27/,", Meget malerisk har runeristeren nemlig af hensyn til ornamentet nederst på stenen delt det sidste ord således, at de to første runer både med toppen og foden når ud til de nederste af de rammestreger, der omslutter linjen til venstre og til håjre. De to sidste runer er derimod anbragte i det lille åbne rum mellem ornamentet og den første linjes nederste rammestreg, og det kryds, der skulde følge efter ordet, er stillet over de to sidste runer i det tilsvar- ende rum til håjre og har en temmelig regelmæssig korsform.
Med hensyn til læsningen i det enkelte behøver kun følgende at fremhæves for- uden det, der allerede er bemærket angående indskriftens begyndelse: Medens runerne i navnene, særlig i hufi, der indtager samme plads som ordet filaka i linjen til højre der-
for, står i god afstand fra hinanden, er de på andre steder, især i det to gange forekom-
41b. ÅRHUS-STENEN V 217
mende auk, stærkt sammentrængte, og N-runen i dette ord er forholdsvis meget smal. I fre- og i mest er I|-runerne tydelig stungne; men i øvrigt bruges ingen stungne runer. Et par små fordybninger midt på bægge I-stave i iftir er ikke huggede punkter. I asur er k-runens øverste stav, der træder lidt svagt frem, anbragt håjt oppe på hovedstaven, hvad der til dels også gælder k i hansi. I det lille k i arna løber bægge bistave et ubetydeligt stykke ud over hovedstaven til venstre. s-runen har overalt den sædvanlige form h und- tagen i ordet skib i den mellemste linje på sidefladen, hvor der skrives N. Bægge disse former bruges jævnlig i de samme indskrifter fra de ældste til”de yngste (Indledning s. XXVII). I den mellemste linje på sidefladen ligger den øverste del af runerne i ordet mip i en lille naturlig fordybning i stenen, hvad der måske er grunden til, at m-runen i dette ord har formen Y, medens der i linjen til håjre to gange bruges den sjældne form Y med et klart punkt mellem hovedstaven og hver bistav (Indledning s. XXX). Af hensyn til punkterne er bistavene i de to Y-runer også betydelig længere end i Y.
Indskriften gengiver jeg da:
[tjustixaukx hufixaukx pirx frebiurn xrispux stin x pansi x iftir x xasurxsaksaxfilakax sinx harpa x
kubanxtrikxsarxtux
x mana xmestxunipikr x
sarxatixskibxmipxarna x
Denne indskrift må jo siges i det hele at være så klar og letforståelig som mu- ligt; men den indeholder dog et par ord og et par forbindelser, som vi her for første gang møder på en dansk runesten, og som jeg derfor skal gåre nærmere rede for i det følgende.
frebiurn »: Frébiorn (se Indledning kap.4 $ 11, 2).
Ordstillingen pir frebiurn for det sædvanlige frebiurn pir forekommer på danske runestene kun på Århus-stenen; se Indledning s. LXXIIf. Til hvad jeg der har anført, kan endvidere fåjes forbindelsen sustir sukrupar auk pbaira kaus, ,søster til Sygrud og Gøt” i en svensk runeindskrift i Uppland (Bautil no. 267, Liljegren no. 312, Dy- beck fol. I no. 1, Brate och Bugge, Runverser s. 54 f.).
Af de følgende ord vækker forbindelsen asur saksa forundring. Det er jo imid- lertid af hele sammenhængen klart, at saksa må høre sammen med asur og udgåre en del af navnet. Men i saksa kan vi kun have det fra andre indskrifter både i Sverig og Danmark så vel som fra oldsproget, men særlig dog fra Norge og Danmark bekendte og gennem Saxo grammaticus beråmte navn Sazi. Man kunde måske falde på at for- klare saksa her som et tilnavn til asur, 42ur Saxa, Asser Sakse. Jeg må dog bestemt udtale mig mod en sådan opfattelse, da jeg ikke på noget af de mangfoldige steder, hvor navnet Sazi forekommer, har fundet det brugt som tilnavn. Efter min mening må saksa i vor indskrift ifølge hele sammenhængen nødvendigvis være ejeform, idet asur saksa kun kan betyde ,Asser Sakses sån”. Dette er for så vidt det mærkeligste nye, som denne indskrift har bragt os, eftersom det må betegnes som ganske enestående, at sånnens
28"
å É & E- g g
vær
NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
ØSTER VIBE
LA 2 J2 ig
Århus-stenen V. A.
219
ÅRHUS-STENEN V
41 b.
17 ASØ RK SEER EDER
B
Århus-stenen V.
290 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
navn således som her efterfølges af faderens i ejeform med udeladelse af ordet sun. Derimod kan man jo endnu i daglig og fortrolig tale sætte faderens navn i ejeform foran sånnens eller datterens med udeladelse af disse ord (,Wimmers Svend" eller ,,Wim- mers Tora”), men aldrig bagefter (,Svend Wimmers+ eller ,Tora Wimmers"). Og denne brug går tilbage til den ældste tid og har uden tvivl været almindelig udbredt over hele Norden, skånt vi i litteraturen kun finder få eksempler derpå. Velbekendt er jo navnet Pålna-Téåki a: ,Palnes (sån) Toke", hvad der stemmer med, at vi i verset på Hållestad- stenen I finder Gorms Tøki a: ,Gorms (sån) Toke" i samme betydning som det sædvan- lige Téki Gorms sun i den prosaiske del af indskriften. Det samme møder vi på Island. Således hedder det i Eyrbyggja saga ed. Gering c. 65: Måni sonr Snorra bjoå å Saudafelli; hans sonr var Ljåtr, er kalladr var Måna-Ljøtr. Dette navn har han også i Landnåmabåk og i Sturlunga saga I (1906), s.55. Herhen hører ligeledes navnet Kåpu-Swæinn på Ny Larsker-stenen I, der ganske svarer til de islandske sammensætninger Gufu-Hallr, Skutu- Grimr og Bogu-Båsti, hvor sånnens navn forbindes med ejeform af faderens og moderens tilnavn (gufa, skuta og baga; se Kåpu-Swæinn i ordsaml.). At forbindelser som Pålna-Toki, Gorms Tøki 0.s.v. fra gammel tid har været almindelige i Danmark tår også med sikker- hed sluttes deraf, at mandsnavnet Sazurr og kvindenavnet Søsgærår på vore runestene netop skyldes udtryk som Gunnars Azurr (Azurr), Gunnars Åsgærdr og lign., hvad jeg nærmere har påvist ved behandlingen af disse navne i ordsamlingen. ,
Derimod kender jeg intet sikkert eksempel på forbindelser som Tøki Gorms svar- ende til Århus-stenens Azurr Saxa, hvor ejeform af faderens navn altså følger efter sånnens med udeladelse af ordet ,sån”", Det må dog vistnok anses for en tilfældighed, at sådanne udtryk ikke er os overleverede. I oldtiden, da ordstillingen var langt friere end nu, synes det nemlig at måtte ligge lige nær, når man vilde udelade ordet sån (eller datter), at sætte faderens navn foran og efter sånnens (datterens), så at man altså lige så godt kunde sige Aeurr Saxa som Saxa Azurr, når man i det hele taget vilde bruge dette forkortede udtryk, og i dette tilfælde var der vel den særlige grund til at vælge forbindelsen Azurr Saxa, at man derved undgik sammenstødet mellem a og g. For mit øre lyder i hvert fald Aeurr Saxa langt bedre og naturligere end Sara ÅAzurr. Dette er dog måske kun en smagssag; men det fortjæner i hvert fald at fremhæves, at Århus-stenens enestående Agurr Saxa minder om det fra hele landet kendte forhold, hvor ejeform af mandens navn følger efter hustruens eller enkens uden nærmere betegnelse (sml. f. eks. Nille Mogens Andersens, Ølle- gaard Sværdfegers og de mange andre tilsvarende forbindelser i Holbergs ,Barselstuen«).
Efter min mening har ikke blot udtryk som Hållestad-stenens Gorms Téki, men også som Århus-stenens Azurr Saxa derfor i daglig tale sikkert været langt almindeligere, end man kan slutte af de i litteraturen bevarede eksempler.
Da forbindelser, der svarer til Århus-stenens Aeurr Saxa, imidlertid ellers næppe
7 For lige usikkert anser jeg nemlig Ingelstad-stenens Dage Skitu, 'Skutas sån Dag” (Noreen, Altschwedische Grammatik, s. 488), og det eksempel, som Bugge i sine seneste tolkninger af indskrifter på brakteater og andre gen- stande med de ældre runer mener at have fundet på det samme (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1905, s. 228).
Mb. ÅRHUS-STENEN V 221
kan påvises, kunde jeg tænke mig, at en og anden vilde ty til den forklaring, at udelad- elsen af ordet ,sån”.på Århus-stenen enten skyldes en ren skødesløshed af runeristeren, idet han ligefrem har glemt det, eller er sket forsætlig af pladshensyn, som jo af og til i runeindskrifterne har givet anledning til forkortelse af almindelig brugte ord. Ingen af disse forklaringer lader sig dog anvende på Århus-stenen. Der er nemlig ingen tvivl om, at man, får end indskrifter, der er så omhyggelig udførte som Århus-stenens, blev ind- huggede, meget nåje har beregnet pladsen. Indskriften var i ældre tid vistnok som oftest indristet på en trækævle til brug for runeristeren, og hvor det kneb med pladsen, kunde man hjælpe sig på forskellig måde, enten ved at stille runerne tæt sammen eller ved at forkorte ordene, så at man f.eks. skrev hrpa for harpa og lign. Det sidstnævnte middel anvendtes dog forholdsvis sjælden. Derimod finder vi ingen eksempler på, at hele ord er udeladte af den grund, selv om de var så almindelige som det sun, der mangler på År- hus-stenen. Dette ord er her sikkert udeladt med fuldt forsæt, fordi den afdøde mellem sine fæller netop gik under navnet Aeurr Saxa, der havde en langt mere fortrolig og kam- meratlig klang end det fulde. A2urr Saxa sun, og jeg tænker mig, at han fra først af netop har fået dette navn til forskel fra en anden fælle, som ligeledes bar navnet A2urr, og som derfor vel fik et andet kendingsnavn. Det enestående udtryk på Århus-stenen synes mig derfor så langt fra stødende, at det tvært imod ligesom Hållestad-stenens Gorms Téki er et smukt udtryk for det venskab og den hengivenhed, hvormed de efterlevende var knyt- tede, til deres døde fælle. Et står i hvert fald fast, at ordene asur saksa i vor indskrift kun kan betyde ,Sakses sån Asser" og umulig kan forstås på anden måde.
Efter den fra så mange andre runeindskrifter velbekendte rosende udtalelse om den afdøde unge mand (harda gådan dræng) tilfåjes i den følgende sætning (sar tu mana mest unipikr) nye lovord over ham.
tu a: dø, fortid af udsagnsordet døyja, som vi her for første gang møder på en dansk runesten, medens udtrykket ward dåudr .(dådr) er meget almindeligt. Det findes så- ledes på to andre af de i Århus fremdragne runestene (Århus-stenen I og II). Både dø og ward dåudr (døédr) kan i reglen oversættes med ,døde"; men der er dog en bestemt forskel i betydningen mellem de to udtryk: wardå dåudr (døédr) bruges nemlig på vore rune- stene altid om den pludselige, uventede død. Det siges derfor om de mænd, der faldt i kamp, omkom ved skibbrud eller lignende, hvor ,han blev død" altså har betydningen »han fandt sin død, han faldt, omkom", hvorimod døyja bruges om den naturlige død. Tidlig synes denne forskel i betydningen dog at være ophævet. På det eneste sted, hvor udtrykket wærdåa (warda) dødær, så vidt jeg mindes, forekommer i vore ældste skriftlige mindesmærker (skånske lov I, 4 i runehåndskriftet warpær kunæ døp), står det i samme be- tydning som det almindelige dø. I steden for runehåndskriftets warpær døp har alle de øvrige håndskrifter af skånske lov også på det anførte sted dør. Alligevel holdt bægge udtryk sig længe ved siden af hinanden og til dels med den gamle forskel i betydningen. Langt ned i tiden, da worthæ omtrent er fortrængt af blive, finder vi nemlig endnu ,blive død" ikke blot i samme betydning som ,døf, men også særlig om den voldsomme, uventede
222 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
død (,finde døden, miste livet"), altså nåje svarende til runeindskrifternes ward dåudr (dådr). Således hedder det i ,Dverkongen Lavrin” v. 138 ff. (Brandt, Romantisk Digtning fra Mid- delalderen IL, s. 7):
Hillebrand, thet seyer jech thik,
ath jech skal bryde the roser røde,
skulde jech ther om bliwe dødæ og v.145f.: Herræ, jech skal eder fyllige i nødh,
skulde jech ther om bliwe død. Ligeledes hedder det i Rimkrøniken ved H. Nielsen v. 2819:
iek bleff dødh then samme nath, hvor bleff dødh også nærmest betegner den pludselige og uventede død.
I Odense skomagersvendes skrå (1406) stilles dø og blive død ved siden af hin- anden med lidt forskellig betydning: ær thet oc suo, ath then syughæ han døør, eller noger aff sælscaph blyver døøt. I ,Karl Magnus krønike" (Brandt, Romantisk Digtning IIL, s.1) har ,blev død” derimod ganske samme betydning som ,døde": Tha Karll war xxxij aar gammell, tha bleff hans fadher Pippingh dødh (Chr. Pedersens udgave, Malmø 1534, hvori »Dansken er meget forbedred«, har ligeledes: da bleff hans fader Pipping død).
I betydningen ,miste livet, omkomme" bruger runeindskrifterne også ligesom old- sproget faras(k). Et fjærde neutralt udtryk, som ikke kendes fra danske runestene, men som oftere forekommer på de svenske, er det til isl. andask (egl. fopgive ånden”, udånde) svarende andas(k), der ved tilknytning til ordet ændi 'ende'” i almindelighed har formen ændas(k), der kan oversættes 'ende livet'.
unipikr a: Untdingr, et ord, som vi ligeledes her for første gang møder på en dansk runesten. Det tilsvarende 6néåingr kendes ikke i Islandsk, hvor nidingr derimod er meget almindeligt som betegnelse for en i håjeste grad uhæderlig person. Samme betyd- ning havde ordet også i Svensk og Dansk. At stemples som ,nidding" var det værste, der kunde overgå en mand. Ved den nægtende forstavelse %- får ordet altså som sæd- vanlig den modsatte betydning. Ligesom midingr var det stærkeste udtryk for en uhæderlig person, bliver %néåingr det stærkeste udtryk for dets modsætning (en 'hædersmand” i en- hver henseende). Oftest er det rigtignok en god egenskab, der ved 4- får betydning af en slet. Medens Islandsk som sagt ikke kender énidingr som modsætning til m/dingn, danner det af ordet drengr, der er den almindelige betegnelse for en brav, hæderlig mand, dets modsætning ådrengr i betydning ,en uhæderlig person”. Som i %midingr giver %4- dog også jævnlig en slet egenskab den modsatte betydning. Dette er således foruden i %médingr på vore runestene tilfældet med tillægsordene &Aémskr på Sønder Vissing-stenen II og tånéss på Gårdstånga-stenen I (se ordsamlingen).
Sætningen sar tu mana mest unipikr 9: sår då manna mest Unidingr, ,han døde af mænd mest en 'unidding”" betyder altså: ,han døde fuldt ud som en hæders-
mand«, hvormed der naturligvis menes: ,han var en hædersmand«, ,han havde altid levet,
og han døde som en hædersmand". De lovord til den dødes pris, der indeholdes i denne
41b. ÅRHUS-STENEN V 993
sætning, er dog ikke ejendommelige for Århus-stenen. Vi møder nemlig her en almindelig, ofte anvendt formel, der sikkert jævnlig er bleven indristet på runestene, og som, hvad der hyppig var tilfældet med den art lovord, har metrisk form, idet den danner to regelrette linjer i fornyrdislag, hvor manna og mest rimer med hinanden. I et par svenske indskrifter fra Småland (Liljegren no. 1267 og no. 1272, Brate och Bugge, Runverser s. 243 ff.) hedder det ligesom her blot med hann war for sår då og med tillægsordet mestr for biordet mest: Hann war manna mestr Unidingr.
Væsenlig det samme (kun begyndende med Was hann for Hann war) forekommer på en sten fra Ostergåtland (Runverser s. 350). Her som oftere er disse lovord i versform altså indskudte i den i øvrigt helt prosaiske indskrift, idet der efter verset atter følger en ny sætning i almindelig prosaisk form. Dette kender vi f. eks. fra Tryggevælde-stenen, og det samme gælder efter min mening om den sidste sætning på Århus-stenen, der i ingen hen- seende synes mig at kunne gåre krav på at gælde for vers (sml. Indledning s. LXXXV f.).
arna oa: Arng (om brugen af a sml. nedenfor). Navnet Armi, der ikke tidligere er fundet på en dansk runesten, var meget almindeligt i Norge og på Island og forekommer oftere i Sverig, men sjælden i Danmark. Navnets dannelse er jo klar, da Arni forholder sig til Ørn som Bjarni til Bjørn. Altså er a oprindelig kort, men blev på Island tidlig for- længet til å; i et vers fra midten af det 12. årh. er det korte a dog endnu bevaret, idet Årna rimer på Bjarna (Biskupa sågur I, s. 82).
Den sidste sætning på Århus-stenen viser ligesom den tilsvarende sætning. på Strå-stenen II, at en mand ikke sjælden ejede andel i et skib sammen med en anden. Dette kender vi også andetsteds fra. Om Gunnløg ormstunge hedder det således, at hans fader købte halvdelen af et skib til ham, da han skulde udenlands, og i en svensk rune- indskrift, som jeg har anført ved behandlingen af Strå-stenen II, fremhæves det udtrykkelig, at en mand ejede et skib alene. Som fortrinlige, storartede gaver fra fyrster til de skjalde, der havde digtet draper til deres pris, nævnes også skibe. Bekendt er fortællingen om Gunnløg ormstunge og kong Sigtrygg silkeskæg i Dublin (Gunnlaugs saga c. 8).
Hvad der i vor indskrift sigtes til med sætningen: ,Han ejede skib sammen med Arne”, er imidlertid håjst tvivlsomt. Ordet skip bruges nemlig i den mest omfattende be- tydning om ethvert fartåj lige fra de allerstørste krigsskibe til de mindste skuder og både. Om der på Århus-stenen menes en vikingesnække eller et købmandsskib, som de to mænd ejede i forening, og hvorpå de sagtens bægge havde foretaget deres krigerske eller frede- lige rejser, lader sig altså ikke afgåre.
I olddansk sprogform gengiver jeg da indskriften således:
Tøsti åuk Hofi
laga sinn, harda godan dræng.
åuk hér Frébiorn réspu stén phannsi æftir Azur Saxa, fé-
Sår då manna mest unidingR.
Sår åtti skip med Arng.
i å LA É å É i i
294 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
»Toste og Hove og Frebjårn rejste denne sten efter Sakses (sån) Asser, deres fælle, en såre brav svend. Han døde fuldt ud som en hædersmand.
Han ejede skib sammen med Arne".
Den her behandlede runesten er den femte runesten, der er kommen for dagen i Århus, og af hvilke kun en enkelt var kendt i Ole Worms tid. Af disse fem stene er de tre fremdragne af den gamle Frue kirke og dens nærmeste omgivelser. Mellem de fire ældre stene hører de to til vore historiske runemindesmærker, som jeg har behandlet i første bind, idet den ene (Århus-stenen I), der des værre kun er et brudstykke, sigter til Sven tjugeskægs kampe med Svenskerne ved Hedeby i slutningen af det 10. årh., og den anden (Århus-stenen II) nævner en kamp, hvormed der utvivlsomt menes Svolderslaget år 1000. Disse to stenes tid kan altså nåje bestemmes. De to andre stene (Århus-stenen IIl og IV), der er optagne i andet bind, må ligesom den store Århus-sten med et rundt tal henføres til år 1000.
Jeg skal endnu dvæle et &jeblik ved den sidst fundne stens forhold til de fire tidligere kendte stene og særlig ved spårsmålet om den tid, til hvilken den må henføres. Det er jo af indskriften klart, at den nye sten ikke er et historisk mindesmærke således som Århus-stenen I og II. Men på den anden side meddeler indskriften, som vi har set, både gennem sine personnavne, sit øvrige ordforråd og sin ordstilling adskilligt nyt, der ikke kendes fra vore andre runestene. Hertil kommer, hvad jeg allerede har fremhævet, at den ved sin form, sin stårrelse og sin overordenlig velbevarede indskrift må regnes mellem vore smukkeste og anseligste runemindesmærker.
Da de i indskriften nævnte personer er ganske ubekendte, og da der heller ikke hentydes til en historisk begivenhed, som kan hjælpe os ved tidsbestemmelsen, må denne altså fastsættes af andre grunde, således som det jo næsten altid er tilfældet, hvor det gælder at bestemme runestenenes alder. Den nye Århus-sten frembyder dog ingen van- skeligheder i så henseende. Her er momenter nok ikke blot i sprog- og runeformer, men også i stenens øvrige udsmykning, som kan lede os sikkert ved tidsbestemmelsen. Til astsættelse heraf må særlig følgende punkter fremhæves:
Det runealfabet, der bruges, er det alfabet på 16 tegn, som var det herskende i alle egne af det gamle danske rige fra midten af det 9. til noget ind i det 11. årh. Hertil fojedes dog i slutningen af dette tidsrum et par nye tegn, idet man ved at forsyne de gamle runer fF, | og N med et punkt dannede særlige tegn for lydene g, e (æ) og y (9). Disse tegn optræder først i slutningen af det 10. og i begyndelsen af det 11. årh., idet vi for første gang finder dem stærkt benyttede i de historiske indskrifter fra Sven tjugeskægs
id; kun rent sporadisk optræder P nogle år tidligere. Ved siden af de nye tegn vedblev
runeristerne dog langt ned i tiden at bruge den gamle skrivemåde, så at det samme ord i
samme indskrift kan skrives både med ? og F, I og t (AN er overhovedet meget sjældent);
41b. ÅRHUS-STENEN V 995
på Hedeby-stenen skrives f. eks. ordet ,dreng" både med ? og f. Samme vaklen i brugen af de stungne runer møder vi på Århus-stenen V, som har t i fre- og mest, men | i en mængde tilfælde, hvor lyden også var e eller æ (pir, rispu stin, iftir, filaka, trik, mip). ? forekommer slet ikke for ? (filaka, kuban trik, unipikr).
Med den sporadiske forekomst af den stungne rune stemmer også overgangen af den gamle tvelyd ær til é (pér, réshu sten og særlig Fré-, hvor brugen af det stungne | jo sikrer udtalen ligesom i navnet erik på Hedeby-stenen), hvorimod åw endnu er bevaret i åuk, hvad der er tilfældet langt ned i tiden, idet den gamle skrivemåde jævnlig forekommer, også efter at åuk var gået over til ok, som da efter udtalen kan skrives NY.
Med den almindelige skrivemåde omkring år 1000 og noget senere stemmer end- videre den nåjagtige adskillelse af de to r-lyd R og å.
Ligeledes iagttages den gamle forskel mellem de to a-lyd + og k ret nåjagtig, skånt disse lyd og som følge deraf også de to tegn jævnlig sammenblandes ved år 1000. Århus-stenen V har ikke blot asur og bansi, men også arna. De to først nævnte, hyppig forekommende former kunde sikkert langt ned i tiden bevare den gamle skrivemåde med k, også efter at nasalen var hbortfalden. Dette må i hvert fald antages her at være til- fældet med bansi, hvor a oprindelig skyldes den følgende bevarede nasal; men da ind- skriften i mana har 4, kan det følgende n på denne tid ikke have påvirket selvlyden. Anderledes synes det derimod at forholde sig med formerne asur og arna. Navnet Azurr hører nemlig til de ord, der senest opgav næselyden, og i arna og tilsvarende former har ligeledes det ubetonede a i endelsen, da en næselyd går umiddelbart foran, langt ned i tiden bevaret den nasale udtale til erstatning for det mx, der oprindelig havde fulgt efter a, Det er derfor muligt, at både asur og arna virkelig har været udtalte med næselyd endnu på Århus-stenens tid i den egn, hvor dette mindesmærke eller rettere dets runerister hørte hjemme, medens den i andre egne er opgivet tidligere i ganske tilsvarende former (se Indledning s. XLVIff.). At nasalen i arna ikke kan skyldes en senere, af det fore- gående » fremkaldt udvikling, synes det sidste + i mana nemlig at vise (smst. s. XLIX f.).
Medens brugen af R, Å og af 4, k altså ved fastsættelsen af indskriftens tid vilde tillade et ret vidt spillerum, afgiver brugen af det stungne | og overgangen af ær til é sik- rere holdepunkter. Særlig må skrivemåden fre- (af frai- for ældre frau-), som vi her møder første gang, fremhæves. Denne skrivemåde fører os sikkert ned i tiden omkring år 1000. Hermed stemmer også alle de øvrige sprogformer i indskriften meget godt, og det samme gælder dens runeformer, af hvilke særlig en enkelt må fremhæves, nemlig m-runen. Det kan opstilles som regel, at denne rune i de jyske indskrifter så at sige uden undtagelse har bevaret den ældre form ? til år 1000. Først i begyndelsen af det 11. årh. viser den yngre form Y sig i Jylland ved siden af den ældre; de ældste eksempler fra jyske runestene finder jeg på Sjælle-stenen (fra begyndelsen af det 11. årh.). Mellem ? og Y ligger imidlertid den sjældne form Y, som i Jylland optræder på Århus-stenen I. Denne form bruges også to gange på Århus-stenen V (i mana og mest), hvorimod punkt- erne udelades på det tredje sted (mip), hvor vi finder samme form som på Sjælle-stenen
29+
LE 28 Te Se
SEG;
ore
Sz2g
ner:
sig ER
mk S
2
ves
996 NYT TILLÆG TIL ANDET BIND
(Indledning s. XXIX f.). Som foran fremhævet skyldes det dog måske stenens naturlige beskaffenhed på dette sted, at punkterne her er udeladte i m-runen.
Hvad her er sagt om sprog- og runeformer gælder også indskriftens ornamentale udsmykning. De små spiraler, hvori rammestregerne løber,ud ved foden af stenen, kendes fra mange andre indskrifter lige fra den mindre Jællinge-sten og langt ned i tiden (Ind- ledning s. XV f.). Først langt senere møder vi derimod de slyngninger, som findes over indskriften på stenens sideflade. Disse slyngninger har ved første &jekast en så påfaldende lighed med de slyngninger, der udfylder bagsiden af den store Århus-sten, og som der udgår en del af det store mandshoved, at vi også på den nyfundne sten uvilkårlig leder efter hovedet. Dette genfinder vi dog ikke på denne sten, men derimod i en lidt modi- ficeret form og langt mindre på toppen af Sjælle-stenen. Billedet på denne sten er uden tvivl påvirket af det store billede på Århus-stenen II, og slyngningerne på den nyfundne sten har efter min mening lige så sikkert haft fremstillingerne på Arhus-stenen II til for- billede. Også i brugen af det lille kryds som skilletegn og i ordningen af hele indskriften særlig på forsiden minder den om denne sten. Derimod er dens m-rune, der ikke fore- kommer på Århus-stenen II, mulig påvirket af den lidt ældre Århus-sten I. Alt leder så-
ledes til det resultat, at de fem Århus-stene må være omtrent samtidige, idet de tilhører
slutningen af det 10. og begyndelsen af det 11. årh. Den nye sten er efter min mening den yngste af de fem; men den kan dog næppe rykkes længere ned i tiden end til om- trent år 1010. Den bliver således samtidig med Sjælle-stenen, og mellem den og Ålum- stenen I vilde jeg også netop indordne den i mit værk. Af de hidtil kendte 68 runestene fra Nørrejylland bliver Århus-stenen V således no. 42.
Endnu en bemærkning vil jeg tilfåje. Af de i indskriften nævnte personer er både Hove og Frebjoårn temmelig sjældne navne; men nu finder vi netop de samme to navne på den skånske runesten i Ålstorp, der er rejst af Hals og Frøbjårn efter deres fælle Hove. At vi her møder både Hove og Frøbjårn kan naturligvis skyldes en tilfældighed; men da bægge navne som sagt er sjældne, kan det også være de samme personer, der nævnes på bægge stene — at der på Århus-stenen skrives fre-, på Ålstorp-stenen frey- kan ikke anføres som gyldig grund herimod. Som jeg har påvist III, s. 158, må Ålstorp- stenen henføres til omtrent år 1020, og Århus-stenen falder i begyndelsen af det 11. årh. Der er således den mulighed — mere tår jeg ikke sige —, at Frebjoårn, som sammen med Hove rejste runestenen i Århus efter deres fælle Asser, har overlevet Hove og nogle år senere sammen med en anden stalbroder har rejst mindestenen i Skåne efter ham. Både
tid og navne passer som sagt; men om dette er mere end en tilfældighed, vil selvfølgelig
aldrig kunne bevises.
IS ÆGEUARSEDIEÆBEND:! 36 b. STORA HARRIE-STENEN
Stora Harrie sogn, Harjagers herred, Skåne
(undersøgt d. 15. September 1908).
I)" første meddelelse om denne runesten modtog jeg i September 1906 fra professor Axel Kock i Lund, som i et brev underrettede mig om, at han fra dr. C. Wibling i Helsingborg havde fået tilsendt en tegning og et fotografi af en tidligere ikke omtalt rune- sten i Stora Harrie kirke. Ved kirkens restauration for flere år siden skulde den være funden i gulvet og var nu indmuret inde i kirken.
Det var dog klart, at den mig meddelte læsning af indskriften indeholdt flere fejl. For en nåjagtig undersøgelse måtte det desuden anses for ønskeligt, at stenen blev udtaget af muren, hvad der imidlertid uagtet forskellige anmodninger af prof. Kock endnu ikke er sket, så at jeg fandt den indmuret med indskriftsiden vendt udad. Omridsene af denne side kan dog følges nogenlunde nåjagtig.
Den uanselige sten består af lysegrå, temmelig grovkornet granit. Indskriftfladens længde er mellem 2/8%/,” og 278!/,”, dens bredde på midten 1'11//,”, ved toppen og foden Benholdsvisir or
Indskriften, der løber bustrofedon fra venstre til håjre, er fordelt i tre korte, ved rammestreger adskilte linjer. I de to første er runerne mellem 5%,” og 5” høje, i den tredje, i hvilken foden af runerne når helt ud til den synlige kant af stenen, mellem 3%/,” og 3”,
Den første linje, der er anbragt i en forholdsvis stor afstand til håjre for stenens kant og løber påfaldende skråt op ad stenen, begynder med et B, i hvilket bistavene støder sammen midt på hovedstaven, som både med toppen og foden strækker sig et godt stykke ud over bistavene. Den anden rune er et klart | med en lille udflisning ved toppen. Den tredje rune, hvis hovedstav rager et lille stykke op over bistaven, må sikkert læses R, skånt bistavens krumning er temmelig svag, så at tegnet ved første &jekast også kan opfattes som et N. Bistavens krumning er dog umiskendelig, hvad der ikke er til- fældet med N-runen i anden linje, og navnets form synes også at gåre det utvivlsomt, at her står R. De to sidste runer i ordet (M) og de følgende punkter giver ikke anledning til nogen tvivl, hvad der ligeledes gælder om det efter BIRM4 følgende h4TI. I den temmelig
998 TILLÆG TIL TREDJE BIND
smalle h-rune er staven til venstre forlænget et lille stykke neden for midtstaven. Den anden linje indeholder kun de to klare ord IPTIA : TAF+, den tredje de to lige så tydelige ord YiP : hit, hvor h-runen har samme form som i første linje. Punkterne efter mak er ikke så dybt huggede som runerne og træder temmelig svagt frem, men er umiskendelige, Derimod står der ingen punkter efter sin, lige så lidt som efter sati og tuka i de to foregående linjer. I slutningen af første og begyndelsen af anden linje indtager ordene
sati og iftir en forholdsvis stor plads i sammenligning med de to andre ord i disse linjer.
INDIE MAUI
BE NNA bt 2fog MP-fec.
Stora Harrie-stenen,
Hele indskriften må altså læses: bint satin iftir : tuka mak:sin birla kunde formelt være et mandsnavn ligesom andre mandsnavne på -/a, der kendes både fra oldsproget (E//a, Hrifla i Landnåmabok, Stwrla) og fra vore runeindskrifter (fainla Egtved, hala Vester Tørslev, sbarla Tågerup). Et mandsnavn birla vilde jeg dog ikke være i stand til at forklare. Jeg antager derfor, at birla er et kvindenavn, som
36b. STORA HARRIE-STENEN 999
skal læses Birla, oprindelig vel et ved endelsen -/a dannet diminutiv til bera, der i old- sproget bruges både som fællesnavn (fhunbjårn') og som egennavn (Bera, Kostbera). Dette kvindenavn svarer altså til de ved endelsen -/i dannede mandsnavne, der forekommer i vore indskrifter (se Gnypli, Refli og Yfli i ordsamlingen).
Om betydningen af ordet mak se mågr i ordsamlingen; her betyder det måske 'stesån” (sml. bemærkningen om ,måg" på Bjersjåholm-stenen i ordsamlingen under pegx).
I olddansk sprogform lyder indskriften:
Birla satti æftir Téøka måg sinn. »Birla satte (stenen) efter sin måg Toke”.
Såfremt ordene stin bpa(n)si eller stin alene (eller som på andre skånske stene flertalsformen af disse ord) ikke findes på den indmurede top af stenen, hvad den synlige form af indskriftsiden dog går håjst usandsynligt, har vi her et eksempel på udeladelsen af objektet efter sati, som vi oftere møder på svenske runestene, men som på de danske kun kendes fra to unge bornholmske stene (Vester Marie-stenen II og Gyldenså-stenen; sml. Indledning s. LXXXI med tilhørende rettelse).
Til venstre for den første indskriftlinje er der indhugget et par klare, temmelig dybe streger, som nærmest synes at danne en del af et ufuldendt kors, der skulde tjæne som et ornament til at udfylde det tomme rum på stenen. Formen af dette ornament er dog så enestående, at jeg nærer nogen tvivl om, hvorvidt disse linjer virkelig er sam- tidige med indskriften. I måden, hvorpå de er udførte, minder de noget om det lille kors fra nyere tid, der er anbragt på Holmby-stenen, og jeg anser det ikke for umuligt, at linjerne på Harrie-stenen skriver sig fra samme tid.
Indskriften frembyder i og for sig kun få holdepunkter for en nåjagtig tidsbestem- melse. Dens hele karakter synes mig dog bestemt at tale for, at den må være omtrent samtidig med indskriften på Gårdstånga-stenen III, der ligesom indskriften på Stora Harrie- stenen er temmelig råt indristet, og hvis korte formel, i hvilken der dog efter sati tilfåjes
stina bisi, også minder om formlen på Harrie-stenen.
TULLÆRG: TU TIRIDIDYTED, TBYONND) "Ss TDL 41. HOLMBY-STENEN
Holmby sogn, Frosta herred, Skåne
(undersøgt d. 14. September 1908).
Se der nu er udtaget og opstillet uden for kirken, er 4' lang og 3' 10” på det bredeste. Begyndelsen af indskriften, som tidligere var skjult, lyder: : 4Alt : RIhbl : HTIt. I hNIY er bægge ender af t-runens bistav forsynet med en lille, men meget tydelig kugleformet udvidelse, der også kendes fra andre yngre indskrifter (sml. især London-stenen), men som på Holmby-stenen kun findes på dette ene sted. Medens ordet 4Alt med de fore- gående og følgende punkter så vel som de tre første runer i Rikbl og hovedstaven i P endnu er meget klare, træder bistaven i P, det følgende | og punkterne samt h i hTl temmelig svagt frem, og de tre runer Tlt er næsten helt udviskede, men har dog alle efter- ladt sikre spor. I det følgende meget tydelige +, der var den første af de runer, som kunde følges på stenens tidligere plads, er hovedstavens øverste halvdel beskadiget, hvad der skyldes et uheldigt forsøg i nyere tid på at benytte denne del af runen tillige med et stykke af den øverste rammestreg til at danne et simpelt kors, der er indhugget temmelig dybt og skarpt.
I tværlinjen står ordet P4bPAR klart og derefter to temmelig små punkter. Et til- syneladende tredje punkt midt imellem de to skyldes en lille naturlig fordybning i stenen. Herefter følger ordet kit med to klare, forholdsvis store punkter efter. Rammestregerne
når et ubetydeligt stykke ud over t-runens hovedstav og mangler forbindelseslinje, ligesom det er tilfældet ved begyndelsen og slutningen af hovedbåndet. Med ordet 4lt : ender ind- skriften, og tværbåndet fortsættes ikke, som man skulde vente, og som jeg antog ved min første undersøgelse, til båndet på håjre side.
Hele indskriften lyder altså:
Ssulmærs pr S tinas peso tree Uri a bure sine
Swénn réspi sténa hes(s)i æftir porgér fadur sinn.
»Sven rejste disse stene efter sin fader Torger”.
41. HOLMBY-STENEN 231
Foruden indskriften bærer Holmby-stenen en mærkelig billedlig fremstilling. De to linjer, som jeg ved min tidligere undersøgelse havde iagttaget lige over tværbåndet, og om hvilke jeg ifølge deres form formodede, at de mulig dannede en del af en skibsfrem- stilling, viser sig nu i virkeligheden at være den venstre side af et skib, som fylder hele
rummet mellem den øverste rammestreg i båndets venstre side og den øverste i dets håjre side.
Holmby-stenen.
Skibet, der er temmelig svagt indristet, minder i sin form i håj grad om skibet på Tulstorp-stenen, idet for- og bagstavnen ligesom på det ender i et dyrehoved. Der- imod mangler roret og skjoldene, som findes på Tulstorp-stenen; men i øvrigt er ligheden mellem bægge skibe så stor, at jeg ikke nærer tvivl om, at skibet på Tulstorp-stenen eller lignende skibe på andre nu forsvundne stene har tjænt til forbillede for fremstillingen på den noget yngre Holmby-sten.
30
É
hinkløbesedds
nn isskærces
USÆG HEEP RÆRDPEBINDES SIOE 11. DØBEFONTEN I LILLA HARRIE
Lilla Harrie sogn, Harjagers herred, Skåne
(undersøgt d. 15. September 1908).
I Run-Urkunder no. 1974, hvor Liljegren gengiver indskriften på døbefonten i Sallerup efter Worm, tilfåjer han, at der ifølge en meddelelse, hvis rigtighed han ikke har haft lejlighed til at kontrolere, skal have været lignende fonter i Hår, Såder Viddinge, Ortofta og Lilla Harrie. Derimod bemærker Brunius efter den foran s.110 omtalte beskrivelse af runefonterne i Hår, Sallerup, Såder Viddinge og Ortofta udtrykkelig: ,I Lilla Harrie kyrka finnes jemvål en likadan dopfunt ...... men skålen saknar inskrift". Efter denne bestemte udtalelse fandt jeg ingen anledning til på mine runologiske rejser i Skåne at underkaste fonten i Lilla Harrie en nærmere undersøgelse. Under et besøg i Lund i September 1908 erfarede jeg imidlertid af professor Axel Kock, at også denne font skulde bære en rune- indskrift, hvad jeg fik bekræftet ved et samtidigt besøg i Lilla Harrie.
Af selve fonten, der er nær beslægtet med mester Martins øvrige fire foran af- bildede fonter — både skålen og foden stemmer i alt væsenligt med fonterne i Sallerup og Hår —, anser jeg det for overflødigt her at meddele en afbildning. Derimod gengiver jeg indskriften, der er anbragt på fontens øverste rand ligesom på fonterne i Såder Vid-
dinge, Ortofta og Hår, i '/, storrelse:
Som man vil se, svarer denne overordenlig vel bevarede indskrift i det hele nåje til indskrifterne på Martins andre fonter. Kun skrives her PIARbI med et meget klart, al- deles utvivlsomt | i slutningen, medens de fire andre har t. Som på fonterne i Såder Vid- dinge og Sallerup adskilles ordene ved tre punkter, der ligesom på dem også står efter
det sidste ord. I ordet marten er m-runens venstre bistav hugget to gange, fordi den
første gang var kommen for nær ind til hovedstaven.
EET REE REE
TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153. 5. MALET GLASRUDE FRA GIVE KIRKE
Give sogn, Nårvang herred, Vejle amt, Jylland (i nationalmusæet; undersøgt i September 1904 og oftere).
NE en hovedrestauration af Give kirke i sommeren 1904 blev blandt andet også alter- tavlen nedtaget og træpaneleringen uden om alterbordet fjærnet. Medens det gamle, af frådsten opførte alterbord for længst var nedrevet, lå de store utildannede kampestene, der havde dannet dets fundament, endnu på deres plads. Ved omhyggelig undersøgelse mellem dem lykkedes det kunstmaler Eigil Rothe at fremdrage følgende genstande fra mid- delalderen:
1. En frådsten i tre stykker, hvori fandtes det gamle alterbords relikviegæmme, der dog var tomt.
2. Tre forsølvede kobbermynter, af hvilke den ene var møntet i Viborg omtrent 1270, medens de to andre var Hamborgmønter fra omtrent 1350.
3. Flere små stykker farvet glas, der havde hørt til et maleri i korets østre vindue, uden tvivl billedet af en ærkebiskop. Alle stykkerne var prydede med forskellige ornamenter, som var påmalede med tyk grå eller violet farve. På tre stykker fandtes lævn- inger af forskellige friser, på tre andre af klædedragter, på et syvende en oprakt hånd, på et ottende en del af et korsprydet pallium og på et niende et brudstykke af et skrift- bånd med seks runer. Dette sidste gengives omstående i naturlig storrelse.
Af de meget tydelige runer når det første, 7/;” høje P både med toppen og foden helt ud til de rammestreger, mellem hvilke indskriften er anbragt. Det følgende, godt %/,” håje N står derimod frit forneden, og de øvrige, noget mindre tegn berører hverken for- oven eller forneden rammestregerne. Den tredje rune er et klart, temmelig skråt stillet,
næppe %/,” håjt R, den fjærde et godt %/," håjt b med en lille bue inden for den stårre
ydre bue. Denne sjældne form af dette tegn kendes også fra indskriften på den gamle, senere
omstøbte kirkeklokke i Hardeberga, som efter Sjåborgs tegning havde et ganske tilsvarende
EESTI ERLE FE =—-
D (foran s. 144 not. og Indledning s. XXXIV). Ligesom på Hardeberga-klokken har vi
altså her en form af det stungne b med betydning då. Derefter følger et %/” højt I med
Sr ER
en række (seks) små prikker langs med stavens venstre side. Endelig ses en tydelig, kun i
DERE Fee neg
30%
e=
234 TILLÆG TIL FJÆRDE BIND S. 153
øverste håjre side en smule beskadiget, %/,” håj hovedstav af en rune, fra hvis midte en bistav har strakt sig opad til håjre. Kun af bistavens nederste del, der støder sammen
med hovedstaven, ses endnu et svagt, men utvivlsomt spor. Vi har her uden tvivl lævning
% 1 2 På £ g E- Fomm.-
Brudstykke af et glasmaleri fra Give kirke.
af et ', næppe af et P af lignende form som det første tegn, da bistaven i dette tilfælde sikkert var udgået fra hovedstaven et stykke længere nede. De bevarede runer må altså gengives:
furdi(k)
Usikkert er det, om de små prikker foran | kun er et ornament, hvad jeg på grund af deres store nærhed ved | anser for det sandsynligste, eller om de skal opfattes på anden måde, f. eks. som et skilletegn, eller som tegn på, at et nyt ord, der særlig skulde fremhæves, begynder med dette I. If kunde da være forkortelse for i(esus) k(rist), der skrives helt ud på røgelsekarret fra Hesselager (gesus krist), medens røgelsekarret fra Kullerup har gesus krt — bægge altså med ge i betydningen je. Dette er dog håjst tvivlsomt, og det lader sig jo ikke engang afgåre, om de seks tegn indeholder (forkortelser af) danske eller latinske ord. I hvert fald synes det mig ganske ørkesløst at ville efter- spore deres virkelige betydning. Derimod viser deres hele form med de store udvidelser
på enderne af stavene og først og fremmest runen b med de to buer inden for hinanden,
at indskriften må tilhøre en meget sen tid. Den må sikkert henføres til sidste halvdel af det 13. årh., nærmest år 1300.
ORDSAMLING
== , sa EET Trrrr—m=—m——=———————.
I ordsamlingen meddeles først det almindelige ordforråd og dernæst egennavnene, af hvilke personnavnene og stedsnavnene behandles hver for sig. . Endelig tilfåjes en fortegnelse over de i nogle af de yngste indskrifter forekommende latinske ord. Derimod optager jeg naturligvis ikke det gullandske ordforråd fra døbefonten i Åkirkeby kirke, der jo slet ikke hører til de danske runemindesmærker. Ligeledes udelades formerne i det norske vers på Karlevi-stenen, der er tolket I, s. CXXIV f.
Ligesom ved beskrivelsen og tolkningen af mindesmærkerne bruger jeg også i ord- samlingen løbeskrift (kursiv) for at betegne ordenes virkelige udtale, for så vidt den kan udtrykkes med den af mig benyttede lydskrift, hvorimod jeg med spærret antiqua gen- giver de forskellige former, hvori ordene optræder i indskrifterne, og som anføres fuld- stændig under hvert ord med henvisning til vedkommende afsnit i værket, hvor det fore- kommer. Ved de små romertal betegnes de syv forskellige hovedafdelinger, under hvilke mindesmærkerne er ordnede i de fire bind (1 de historiske runemindesmærker, u runestenene i Nørrejylland, 18 runestenene i Sønderjylland, m runestenene på øerne undtagen Bornholm, Iv runestenene i Skåne, v runestenene på Bornholm, vi runeligstene, va mindesmærker knyttede til kirker, der atter inddeles i Aa, b, c og Ba, b, c). De derefter følgende små arabiske tal angiver numrene inden for de enkelte afdelinger. Derimod bruger jeg ligesom i værket selv de store romertal I—IV og de derefter følgende store arabiske tal ved hen- visninger til de forskellige bind og sider.
Formerne fra de i indledningen behandlede ,Danske runemindesmærker i frem- mede lande” (prosaindskriften på Karlevi-stenen og indskriften på London-stenen) anføres med vedkommende mindesmærkes navn. Det samme er tilfældet med de former, der an- føres fra de ligeledes i indledningen behandlede ,Fremmede runemindesmærker i Danmark" (Gunderup-stenen II, Lavrbjærg-stenen, Hobro-stenen og stenen fra Slesvig domkirke). Formerne fra Frérslev-stenen sættes i klammer.
Som normalform, hvortil vi som oftest med sikkerhed kan slutte os af de i indskrifterne virkelig forekommende former, opstiller jeg for hvert ord med spærret løbe- skrift i reglen den form, som det uden tvivl vilde have i første halvdel af det 10. årh., for navneordene nævneform ental (når ordet kun bruges i flertal, er det udtrykkelig bemærket), for tillægsordene nævneform ental hankån i den ubestemte form, for udsagnsordene navne- formen. At forsyne vedkommende form med en stjærne for at antyde, at den ikke findes i de bevarede indskrifter, hvad enhver jo straks vil kunne se af alle de herefter følgende former, der anføres fra disse, har jeg anset ikke blot for overflødigt, men for meningsløst og forvirrende. Da netop nævneformen af navneordene (uden for personnavnene) og til- lægsordene så vel som navneformen af udsagnsordene forekommer sjælden i indskrifterne, måtte nemlig stårste delen af disse ord ifølge dette princip forsynes med stjærne.
af
DE 7 TEE mmsmen rn
i 5 if i Å i: kl
IV ORDSAMLING
Efter navneordene og udsagnsordene udelades altid den overflødige betegnelse »navneord+ (no.) og ,udsagnsord" (uo.), da disse ord jo er tilstrækkelig betegnede som sådanne ved det efter navneordet anførte kån og ved den efter udsagnsordet anførte for- tidsform. Ved de fra indskrifterne anførte former tilfåjes heller ikke ental ved navneordene eller handleart og fremsættende måde ved udsagnsordene, der menes overalt, hvor ikke andet er udtrykkelig bemærket. Tillægsordene anføres i den ubestemte (stærke) form, hvor det ikke særlig bemærkes, at det er den bestemte (svage) form.
Under personnavnene betegnes mandsnavnene med et m., kvindenavnene med et k. efter navnet, da formen af enkelte navne ikke straks viser, om det er et mands- eller kvindenavn.
Med hensyn til den rækkefølge, hvori ordene er ordnede inden for de enkelte bogstaver, bemærkes endvidere, at de korte og lange selvlyd, væsenlig på grund af det lille ordforråd, der optræder i indskrifterne, behandles i flæng (i flere tilfælde er tidsmålet i øvrigt usikkert), og at det rene a (a) og det nasalerede a (4) ligeledes stilles sammen uden hensyn til nasaliteten (det samme ord optræder jo i indskrifterne jævnlig både med og uden næselyd, og både i indskrifterne og i min olddanske omskrivning betegnes den nasale udtale kun ved a, ikke ved de øvrige selvlyd).
Når et ords form eller betydning er udførlig behandlet under tolkningen af det mindesmærke, i hvilket det forekommer, hvad der jævnlig er tilfældet, nåjes jeg i reglen med en henvisning til vedkommende sted uden på ny at gentage de der fremsatte bemærkninger.
Som almindelig i sproglige værker stilles p efter y, og efter p følger atter å (her- under tvelyden åu), æ (herunder tvelyden ær), & og ø (med ivelyden øy). Da jeg som i mine øvrige værker også i ordsamlingen bruger de danske gram-
matiske kunstord med de sædvanlige forkortelser, tilfåjer
dem med de tilsvarende latinske benævnelser:
selvlyd, vocal
medlyd, consonant tvelyd, diphthong tidsmål, quantitet
navneord, n0., substantiv tillægsord, to., adjectiv
første grad, positiv
håjere grad, comparativ håjeste grad, superlativ stedord, stedo., pronomen tilbagevisende, tilbagev., reflexiv ejestedord, ejestedo., possessiv påpegende, påpeg., demonstrativ henvisende, henvis., relativ spårgende, spårg., interrogativ
ubestemt, ubest., indefinit
kendeord, ko., artikel talord, talo., numerale hankån, hak., masculinum hunkån, huk., femininum intetkån, ik., neutrum ental, ent., singularis flertal, flt., pluralis nævneform, nf., nominativ udråbsform, uf., vocativ genstandsform, gf., accusativ hensynsform, hf., dativ ejeform, ef., genitiv
udsagnsord, uo., verbum indvirkende, indv., transitiv uindvirkende, uindv., intransitiv handleart, activ
jeg her en fortegnelse over
middelart, medium (reflexiv)
lideart, passiv
nutid, nut., præsens
fortid, fort., præteritum
fornutid, perfectum
fårfortid, plusguamperfectum
fremtid, futurum
fremsættende måde, frems. m., indicativ
forestillende (ønskende) måde, forest. m., conjunctiv (optativ)
bydemåde, bydem., imperativ
navneform, navnef., infinitiv
tillægsform, tf., participium
biord, bio., adverbium forholdsord, fho., præposition bindeord, bindeo., conjunction
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD.
fy Gå UNG (GL Ib Ep Gug in Ep IG Te Fh BET»)
I, 16, I, 132, IV, 43, stenen fra Slesvig domkirke),
1) med hf. "på, i” (om stedet, hvor noget er eller foregår; sml. i): hular 4 Salhåugum uu, 3 (1v, 43), dåudr å Gotlandi 1v, 35 (1, 16, 18, I, 16), å Englandi, i England, stenen fra Slesvig dom- kirke, Åsfridr gærdi kumbl påun å wé Gniupu I, 3, mit skal standa sténn gå biargt 1,7, sattu drænganr stén å biargt 1,6 (sml. I, s. 85). 2) med ef. efter, til minde om” (en afdød): & Ærsku sinna 'efter sin stalbroder Æske”? nm, 13 (sml. II, s. 114 og Æriska under egennavne). adalmærki ik. fit. (9) (gf. apal: miki m…1, 21), fremragende, prægtigt mindesmærke, Eskill satti sténa hessi .... adalmærki, satte disse stene (til, som) et fremragende mindesmærke. I adalmærki svarer adal- til oldsprogets adal-, der bruges som første led i sammensæt- ninger for at forstærke betydningen af det sidste led, for at betegne det som særlig fremragende, ypperligt i sit slags (adal/merki betyder derfor 'hovedbanner”). Samme betyd- ning har apal- i ældre Svensk og athæl- i ældre Dansk: apalkona, athælkunæ,'ægtehustrw (mod- sat'slegfred”), athælwægh, hovedvej (sell, s.475).
I skånske lov har ordet derimod formen apwul- |
(apulkuna, apbuluægh); apal- er altså her be- handlet som et tillægsord eller stedord i lig- hed med gamal, annar, der i hunkån hedder gamul, annur; apalkuna blev da regelmæssig ahul kuna, og fra hunkånsordet overførtes denne form også til hankån (apuluægh).
af fho. (af vuab1), med hf. 'af, fra” (om det sted, hvor en har hjemme): Jakép af Swtnæburg, Jakob fra Svendborg.
=; SEEDEDE EG Rønn
afi hak. [ef. afa? m, 1], farfader, bedste- fader, Ingis afa, bedstefaderen Inges (?).
ågddt hak. (nf. akupi 1, 49), lykke, held, godt udbytte af sit arbejde (se II, s. 233).
al- forstærkende forstavelse ved to., al- deles, fuldstændig: a/gédr (huk. flt. gf. alkobar v, 32), fuldgod.
all- forstærkende forstavelse ved to., meget, særdeles: allgéår (hak. ent. gf. al: kupan 1v, 3 till), meget god.
allr to. (hak. flt. nf. alir m, 18, gf. ala? v, 28; huk. ent. gf. ala 1, 2), al, hel, Danmårk alla, hele D.1,2, allirwikingar, alle vikinger mu, 18.
andi, andi hak. (hf. ota v, 13), ånd, sjæl (II, s. 229). Hf. ent. bruges også om flere (sml. sål og ånd): gud hiappi anda pessa, gud hjælpe deres sjæl.
gannarr stedo. (hak. ent. gf. anan Im, 8), en anden.
arfingi hak. [nf. arfiki m, 1], arving.
årna (ad) (fort. ent. 3. p. [a]rnapi v, 32), opnå, særlig vinde guds nåde ved bøn og gode gærninger (III, s. 304), drængr algådar [nådir åJrnadi, den brave (gudfrygtige) unge mand vandt fuldgod fred.
attfhom(atirreronr sv) Em edb ved (om stedet, hvor noget foregår): at Uppsalum, ved Upsala 1, 6, 9, at Heédaby, ved Hedeby 1, 12, 13, orrosta at Utlængju, slaget ved Udlænge I, 17; at øy (Øy)Y), ved øen (Oland?) 2: på øens (Olands?) kyst, prosaindskriften på Karlevi- stenen. 2) med gf. efter”, til minde om (en død): Søsgærdr réspi stén at Odinkår 1, 36 (U, BOET EVE ET 6); HS le Keren det almindelige ord i denne betydning. 3) foran
mg === EN Egg
BEN EVE NLEEEEEt
BRNO ALRFVELS—Lænrsrr eng
, Fee seeren
VI
navnef. 'at': så werår at retta, han skal komme til at bøde derfor mi, 9 (1, 8, 1v, 22); sml. werda.
bådir stedo. (talo.), ik. bæédr, ef. bæggja (hak. ef. bapa 1v, 37, ef. begia v, 32; ik. nf. bapi 1, 2, gf. med betydning af hf. bepi vi, 10), bægge, to (sml. twæir): brødr sina båda 1v, 37 (= brødr | sina twå 1, 49).
brangiElke (DER bi ar kr ER bjærg kor håj, bakke (se I, s. 85).
bidja (bad) (nut. bydem. flt. 2. p. biber VI, 15; fort. ent. 3. p. bap 1, 2, viBa7), 1) 'bede', byde (med navnef.), hvor det omtrent får be- tydningen lade noget gåre': Haraldr konungr bad gørwa kumbl pøsi, kong H. bød (at) gåre | dette mindesmærke I, 2; absolut Æsi bad, Æse | bad (bød) »: Æ. (bygherren) bød at opføre bygningen, lod den opføre vnBa7. 2) b. fyrir | em, bede for en (i kristelig betydning 'bede | for den dødes sjæl) vi, 15 (se fyr).
birta (rt) (nut. navnef. birta 1, 42), gåre | klar, oplyse. Uden genstand brugt absolut i betydning lyse op, aflægge et klart vidnes- byrd'; det kan da oversættes (vidne håjt, ved sit vidnesbyrd kaste glans over den dødes navn” og får således omtrent betydning lyse, stråle” (II, s. 197 f.): påu munu minnrt é of birta | (i vers), det minde vil altid stråle.
blomi hak. (nf. blomæ vuBc4), 'blomme', blomst. På kvaderstenen i Ål kirke består hele indskriften af dette ene ord, som efter min formodning IV, s. 200 mulig indeholder et følelsesudbrud af stenhuggeren, der med ordet blomme” har sigtet til sin elskede. Sml. dog Blémi under egennavne.
bomgnnr, bomannr hak. (flt. ef. bumana IV, 4), mand som ejer gård og jord, 'gårdmand':
bæsdtr bomanna (sml. løndmannr).
bondi hak. (gf. buta n, 45, IV, 22, 30, bunta IV, 4, 6, bonta vV, 9, 26), 1) 'bonde”, bosat mand (= bémgnnr) 1V, 22, 2) husbonde, ægte- fælle 1, 45, IV, 4, 6, 30, V, 26.
bøt huk. (gf. tanmarkaRr : but 1, 1), bod”, | hvad der bøder på, bedrer noget. I dronning Tyres tilnavn Danmarkar bøt, "Danmarks bod, bedring”, har båt altså nærmest betydningen redning, frelse” (I, s. 14 f.).
v, 9.
50,00, 17, bur pr 1,22; | ell. buu v, 15, rupbur v, 2, bropur 1v, 48, V, 2,
ORDSAMLING
bror huk (ef "brun e20 28 Tv 7088) EDT 0: Bygning af broer og anlæg af veje hørte til de kærlighedsgærninger, som man i den ældste kristne tid jævnlig lod udføre til frelse for sin egen eller nære slægtninges sjæl (sml. ULæSsSA7
brødir hak., gf. og ef. brådur, flt. nf. og gf. brødr, ef. brødra (nf. brupir 1, 8, 9, gf. brupur 1, 8, 16, I, 8, 24, 25, (29,) 48, 54, 59, TIL, 10, DE EN RER gg TED ØB PERS BO AUS FREE
| 35, 38, V, 1, 6, 11, (12,) 14, 25, 32, 338, burpur I, 15,
Bur up un 55 be punkens Eb n un pirrer brupur v, 29, bru
bropær vi, 2, ef. brupur (sunu) m, 4; filt. nf. orne ik rå ØE ou] Se ne lg me Br Gk brypra v, 32), 1) broder ifølge kødeligt slægt- skab. Denne betydning har ordet overalt undtagen på det under 2 anførte sted. Der-
| imod kan det ikke antages på noget sted at
være brugt i betydning fåstbrødir, fostbroder” (om den, der har indgået fostbroderskab, har svoret sig i fostbroderlag med en anden). Ligesom det regelmæssig hedder brødur sinn, meget sjælden sinn brødur, følger også eje- form af broderens navn i det par tilfælde, hvor denne forbindelse forekommer, efter 'broder': brådir Ælinråda 1, 9, brodur Sigwalda 1, 16; sml. fadir og systir. Derimod bruges den omvendte ordstilling i reglen ved sunr og døåttir. 2) kamp- broder, kampfælle: sattu drængar æftir sinn brødur stén å biargi (i vers), helte satte efter deres broder sten på håjen ('broder' bruges her om krigshøvdingen af mændene i hans
| følge; en af dem kalder ham i prosaindskriften
sin hulde drot”) 1, 6. På denne måde bruges broder” i nuværende Svensk og Dansk meget almindelig om personer, der står i fortroligt venskabsforhold til hinanden (sml. 'dusbroder”) eller om medlemmer af samme samfund (fklosterbroder”, 'gildebroder' og i nyere tid «våbenbroder”).
bryti hak., ef. brytja (nf. bruti mn, 12, 49, ef. brutia nx, 12), 'bryde”, forvalter på en kongs- gård (se II, s. 102).
bærja (bardr) (middelart fort. flt.3.p. barp-
| usk I, 14), slå; middelart bærjask, slås, kæmpe:
ere CE EEGE
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD VIL
bå konungar bardusk, da kongerne kæmpede | mand (kan i reglen gengives med ordet
med hinanden.
bætr bio., hojere grad til wel, wæl (betr |
II, 585), bedre.
bætri, bægtr to., håjere og højeste grad til gådr (hak. filt. nf. batri m, 9; hak. ent. nf. barstrurts sura sr ver ha ksentneen bestemt form basti iv, 10), bedre, bedst.
diåkn, diåkæn hak. (nf. diakææn vi, 14), 'degn” (som tilnavn). divr, dir ik. (gf. tiur vuBb1), dyr.
dåttir huk. (nf. tutir I, 4, 5, nm, 36), datter. |
I forbindelse med faderens navn kan "datter" |
stå foran eller i almindelighed, stemmende med den senere sprogbrug, efter dette: Åsfridr dåttir Odinkårs (Vedelspang-stenen Il), Såsgærdr
Finnulfs dåttir (Skærn-stenen II), Mistiwis dåttir |
(Sønder Vissing-stenen I i vers); sml. swær.
draga (drø) (nut. forest. m. ent. 3. p. traki II, 8, 9), drage, trække, slæbe.
drepa (drap, fort. tf. drepinn) (fort. ent. 3. p. tarab vaBbi; fort. tf. hak. ent. nf. tribin 1, 17), dræbe.
drøttinfastr to. (hak. ent. gf. i bestemt form turutin : fasta nm, 36), trofast mod sin herre, sin herre hengiven (sml. %0//2).
drøttinn hak. (nf. trutin 1, 17, gf. trutin I, 6, 10, mr, 8), herre, fdrot”; om høvdingen i for- hold til hans krigere (1, 6, 10) og om husets herre i forhold til hans tjænere (m, 8); sml. drøttinfastr. Om gud (Kristus) som alles herre: gud dråttinn, gud herren (1, 17).
drøttning huk. (gf. trutnik un, 6, trunik 1, 22), herskerinde, frue (om husets hersker- inde i forhold til hendes tyende). I betydning dronning” forekommer ordet ikke i vore in skrifter (sml. I, s. 51 f.).
drukna (ad) (fort. ent. 3. p. truknapi v, 28, flt. 3. p. truknahpu mm, 4), drukne.
drængr (drengr) hak., ef. drængs, filt. nf. |
drængjar, drængar, ef. drængja (nf. tregR I, 11, trenkr vv, 32 drinr sv 33, et tri (17, ) 247 Alb, (42,) IV, 21, 28, 27, 28, 84, V, 20, trak IV, 12, trek Hobro-stenen, ef. triks 1v, 4; filt. nf. trekiaRr I, 11, trikaRr I, 6, IV, 19, ef. (næppe ef.) trekia 1, 16), brav, tapper, dygtig ung
| fsvend”). Bruges som hædersnavn om den
unge (ugifte), fribårne mand (sml. pegn) og næsten altid i forbindelserne 4arda gådr drængr, »en såre brav svend" Il, 24, 41b, IV, 12, 21, 23 (= miok g6dr drængr 1, 42), drængr harda gødr I, 11, IV, 28, eller blot gédr drængrk v, 20, drængr g6dr 1, 17, IV, 27, 34, v, 33 (sml. drængr gærr 1v, 44). Uden tillægsord står drængr v, 32 i betydning »den gudfrygtige unge mand". Flt. drængjar, drængar bruges i, 11 og I, 6 (i vers) uden til- lægsord i betydning ,heltene” (sml. 1wv, 19 pér drængar wåru wida Unésir i wikingu).
dyrr to. (hak. ent. gf. i bestemt form tura I, 36), som bår holdes håjt i ære, fdyrebar', fortrinlig, ypperlig (sml. hærdwerdr).
dåudt hak. (nf. [tJaupi 1, 9), død.
dåudr, dødr to. (hak. ent. nf. taupr 1, 1, 12, II, 46, III, 18, IV, 35, stenen fra Slesvig dom- kirke, tupr I, 13, 14, 15, IU, 16, IV, 31, 38, gf. tuban Im, 27, ef. taus prosaindskriften på Karlevi- stenen), død. Nf. altid i forbindelsen warå dåudr (dødr) eller en enkelt gang (u, 46) dåudr wardå i betydning "faldt, omkom” (om den pludselige, uventede død; sml. farask).
døyja (dø) (fort. ent. 3. p. tu no, 415), dø (om den naturlige død; sml. ward dåudr og se bemærkningerne om dø på Århus-stenen V).
é, & bio. se ær.
eda bindeo. (ipha Im, 8, 9), eller.
éforr to. se æiforr.
ek personl. stedo., gf. mik, mek (gf. mik VIIA a7—10, b 1, 2 (ter), 4, 9, mek vi, 14, mk Vi, 14, mæk Vi Ac3), jeg, mig.
en (æn)bindeo. (in mm, [1,]s, prosaindskriften på Karlevi-stenen, ian I, 7, 1, (16,) 1, 45, mM, 13,
| 18 (bis), IV, 42, lian I, 12, an I, 9, mr, 20), 1) men:
sår flo égi at Uppsalum, en wå, med hann wåpn
| hafdr 1,9. Også på de øvrige steder undtagen
ur, 20 kan det oversættes med 'men', uden at dette dog overalt betegner en absolut modsæt- ning som i det anførte eksempel; se f. eks. r, 1: porlf(r) respi sten æftir Érik, es ward dødr, bå drængjar såtu um Heédaby; en hann was styri- mandr (sml. også prosaindskriften på Karlevi- stenen). Derved sker let overgangen til be-
i
REESE 2 YANS SLSESÆNE
ERE
, Ed R85ES
VE
z&C [SEE
VAN ORDSAMLING
tydning 2) 'og”, idet det bruges ligefrem for- bindende, ikke modsættende, hvad der også | jævnlig er tilfældet i oldsproget (sml. Fritzner? | en 2): Sazurr réspi sten æn gærdi bro, Sasser rejste sten(en) og gjorde bro(en) 11, 20.
en henvis. ord —es, er (ian mr, 16), som: Azurr satti stén æft Åskl, en ward dådr 4 Got- landi (se I, s. 441).
es, er, ær henvis. ord (is I, 15, 17, I, 36, 88,
BOYE 58 DYRENES ONDE EAU 3 832 MET ASKEN SER 2 (13,) 1, 46, iaR I, 14, II, 4, €R II, 28, er VIIAa 5, | ær I, 183), som. Bruges i almindelighed med be- | tydning af nævneform ent.: Téfa, es ward dødr østr I, 15, IV, 31, I, 11, (13,) 14, II, 46, wer sinn, es war hémpegi Finnulfs 1, 38, 56, 11, 5, IV, 32, I, 12; i filt. 1, 18. Også de øvrige forholdsformer kan det betegne, således gf.: witring st(st), er wann Eskill u, 23, 24, hf.: pårbiorn, es hån hugdr bætr | han swåsum syni um, 585. Ofte går et påpegende stedo. foran: så..., es III, 8,9, så mgunr, es 1, | 86,2 pann es mn, 17, 1v, 8 till, pem ær 1, 18, | sust (su) er 1, 28, 24. — Med foregående så | og hwå kan det sammensmælte til sås og hwås: sås (så €és) 1, 49, panns (= hann es) I, 47 (se eksemplerne under så og hd).
få (fæja)), fort. fådi (fåadi?! se IL, s. 360) (fort. ent. 3. p. fapi 7, 4, (mv, 1,) faapi 1m, 5), male”, riste runer (II, s. 350 f.).
fadir hak., gf. og ef. fadur, sjælden fådur (of. fapur 1, 2, n, 15, 26, 39, 51, 52, 61, TIT, 8, 15, 28, |
Mee ENE 22 No se DE Gunde Fup UEREpukvoRan pure ko pb uno ef. fahbur mn, 16), fader. I det eneste tilfælde, hvor ordet fader” forbindes med ef. af sån- nens navn, står 'fader' først: fadur Åsulfs | Iv, 44 (sml. brødir).
får to. (hak. filt. nf. fair m, 9), lille, ringe i antal; filt. fårr, få.
fara (får, fort. tf. farinn) (middelart fort. | ent. 3. p. furs mm, 18; fort. tf. hak. ent. nf. far- in I, 12), fare”, drage (etsteds hen): Skarda, es was farinn westr, som var draget vestpå I, 12. | — Middelart faras(k), omkomme (sml. werda dåudr): hann ward dåudr å Swipiådu åuk førs i Frégés lidt, han fandt døden i Svitjod og omkom i F.s skare Im, 18.
fé ik., ef. féar (ef. fiar 1, 2), fæ”, gods, ejendom.
fæélagi, félagi hak. (gf. filaka un, 28, 419, IV, 24, (25,) 27, 29, 34, filaga 1, 11, filaga 1,9, fe- laka 1, 14, felaga 1v, 40, felaka Hobro-stenen; fit. gf. filaka 1v, 19), fælle”, stalbroder, (krigs)- kammerat.
fikn to. (hak. ent. gf. i bestemt form fika for ældre fikia m, 11), hæftig, ivrig; energisk, viljestærk (brugt som tilnavn; se II, s. 409).
finna (fann) (nut. ent. 3. p. finr? vaaa 5), finde (hvad man søger).
fløja (flyja), fort. flå (fort. ent. 3. p. flu BEGNO)N flygte (SerLEST 85):
fortrthaktt (bl. kf onteRtvatArarb)) font, døbefont.
for fho: se fyr.
foringi hak. (nf. faink(i) m, 18), anfører. Om den ejendommelige skrivemåde på Tir- sted-stenen se II, s. 458 ff.
fåstri hak. (gf. fustra 1, 23), fosterfader; fostersån. I den sidste betydning bruges det uden tvivl på det anførte sted på Dalbyover- stenen: fåstra pårgnys.
frodr to. (hak. ent. gf. i bestemt form fruba prosaindskriften på Karlevi-stenen), vis, klog (som tilnavn; sml. horske): Sibbi hinn frodt.
frælsi ik. (gf. frialsi 1, 56; om skrive- måden se II, s. 268), 'frælse”, frihed, stilling som fri mand (i modsætning til trældom); gefa em f., skænke en frihed, frigåre fra trældom.
frændi hak. (gf. frinta n, 47, franti mm, 18), frænde, slægtning (ordet, der også bruges om det allernærmeste slægtskab, står på de
| anførte steder i ubestemt betydning); sml.
mågr og nåungr.
fyr, fyrir, for fho. (fyr efter formodning VIAb?2, for VI, 15), for, til gavn for: bider for Bø, beder for B. (=isl. bidja fyrir e-m) vi, 15.
fyrstr to. i håjeste grad (hak. ent. nf. furstr 1, 3, mv, 6), først, den første (i orden), ypperst: hgnn was landmanng fyrstr, hegna fyrstr, den første blandt landmænd”, blandt fribårne mænd.
føda (dd) (fort. tf. hak. fit. nf. futir 1m, 9), føde (til verden): fårr werda nu føddir pæim bætri, få fødes nu bedre end han.
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
gang, fort. gekk, filt. gingu (fort. filt. 3. p- kiku 1, 6), gå: pér Gorms Tåka gingu næstir, de gik nærmest ved Toke Gormssån, stod ham nærmest i kampen.
gefa (gaf) (nut. ent. 3. p. gifær vnab2; fort. ent. 3. p. kaf 1, 56), give (som gave), skænke (e-m e-t).
gletæ (gat) . (fort. ent. 3. p. kat m, 13,. kt— kat un, 11), få noget udført, lade det udføre, brugt omskrivende med fortids tillægsform: Hræbna gat orpin griatkumbl, H. lod stenmindet opkaste, fik det opkastet.n, 11, hyrwi gat gårwan | stæin, T. lod stenen udføre, fik den udført | geta står her væsenlig i samme be- | tydning som andre indskrifters /åta. |
glgmull to. (hak. ent. gf. klamulan 1m…, 9), | veltalende (om ordets form og betydning se IE s2930)
godt hak. (nf, kupi m, 4, 5, gf. kuba 17, 8), føode'. Om goden og hans virksomhed hen- viser jeg til bemærkningerne II, s. 349. At han i Danmark i hvert fald har været en gejstlig embedsmand, fremgår klart af ind- skriften på Glavendrup-stenen, hvor goden Alle kaldes wéa pegn, helligdommenes vogter. Sml. hule.
godr to. (hojere og håjeste grad hætri, | bæsdtr; se dette) (hak. ent. nf. kupr 1, 11, kopbr | Vs Ek par (DE) EIDE 2 20 Eb af DEN (42) PA? 823039 54; DON II (15; AV 2487 12183521 34, V, 9, kubpan u, 51, :kubaan Hobro-stenen, kopan v, 20, filt. gf. kuba 1v, 37; huk. ent. nf. | kup 1, 50, gf. koha m, 4; bestemt form hak. | ent. nf. kubpi (kup) v, 37, gf. kupa v, 2%, kubaa | Hobro-stenen, ef. kubpa 1, 5), god, brav, dygtig, tapper. I forbindelsen Karl hinn godt på Hobro-stenen er Xinn gådi snarest brugt som | tilnavn, da han straks efter også kaldes harda godr drængr.
grittkumbl ik. fit. (gf. kriukub — kriut- | kubl nm, 11), 'stenmærke”, mindesmærke af sten | (om en af jord og stene opkastet håj eller | en med stene omsat håj; se II, s. 94).
gråf, graf huk. (uf. graf vr, 4), grav (til | en død).
græin, græn huk. (flt. gf. greni? vnaa5s) — oldnord. grein huk., gren; afdeling; forklaring,
UL, 13.
2223327, 28,
IX
klar besked om noget (sml. Bugge i Arkiv for nord. Filologi II, s. 212 f.).. Hvis gréni er den rette læsemåde på det anførte sted, kan det i forbindelse med gudlif- betegne ,de forskel- lige egenskaber. ved eller ytringsformer af noget"; men Guålif skål måske snarere op- fattes som kunstnerens navn, og greni kan da alene betegne ,de virkninger, der tillægges eller knyttes til den kristne dåb" (sml. f. eks. Pauli 1. brev til Kor, VI; 11 renselse, hellig- gårelse og retfærdiggårelse).
gud hak. (næppe på:'noget sted ik.), ef. gud (DKU PT IT or, 5862) TV3. 35, 42 MAASEV NG 2, 31, 37, ku (forkortet) 1v, 10, gub SEG) ker pro Se Fk ts vR 6 (10,) 11, 13), gud (i vore indskrifter kun om den kristne gud). På de fleste” steder vistnok brugt om Kristus.(således i forbindelsen gud åuk guz mødir); kun v, 22 hedder det gud åuk Kristr (sml. I, s. 157 og II, s. 258).
gudlif? ik. (guplif vnsa5), liv i gud (sml. under græin).
gårr, gærr to. (hak. ent. gf. kauruan In, 13, ef. kers 1v, 44), 1) gjort, brugt som fortids til- lægsform til gørwa: pyrwi gat gårwan stæin, T. fik stenen. gjort, lod den udføre 1m…, 13. 2) dygtig, drængr gærr (omtrent — drængr gådr i andre indskrifter) 1v, 44.
gæta (tt) (nut. forest. måde ent. 3. p. gæti VI, 10), vogte; brugt absolut uden styrelse: sæll Niklaos gæti, hellig Nikolaus vogte (skærme)!
gørwa, gærwa, fort, gærdt, senere også giårdi (giordi), gørdt (giørdr) (som fortids til- lægsform bruges gårr) (nut. navnef. kaurua I, 2,5, karua (fejl for kaurua?) 1v, 3 till., kiruakvrs es forende sep kan bier eres 4, II, 2, 15, 27, III, 9, 11, 14, 20, IV, 6, 38, garpi 11, 22, kabpi 1,7, gæpi vr, 10, garp (jysk form) vua
Silo, lg ey, 78)
V, 29, VIIAb
| 8, giarbe vi A a 710, gyorbæ ell. gworbæ » 8 8
VI, 14 (se IV, s. 68), gioerpi vaBa6, gørhæ VI Ab 2 (bis), gøræ va Ab1, flt. 3. p. karbu mm, 8, kabhu 1, 5, gerbo 1, 18, kiaurpu 1v, 22), 1) 'gåre”, der i gammel tid ikke blot bruges om det arbejde, man selv udfører, men meget ofte også om det, man lader udføre af en anden. I de yngre indskrifter bruges det regelmæssig om mesterens eget arbejde. I
b
x
indskrifterne fra den egenlige runestensperiode forbindes gørwa regelmæssig med ordene kumbl, wé, håug, skæid, bro; senere bruges det også om at opføre en kirke og om at udføre (lave”) forskellige genstande. Rent undtagelsesvis bruges det derimod i gammel tid om rune- stenen, som en lader udføre (1m, 13; sml. fra langt senere tid vi, 14, hvor 'gjorde' netop er brugt forsætlig om mesterens arbejde). Ene- stående er også forbindelsen Ingibret stalfr gærdi stafi (næppe staka) m,22. 2) gåre til noget (med to gff.): Haraldr, es Dani gærdr kristna, 'gjorde Danerne kristne” 1, 2.
haf ik. (gf. [ha]f? m, 13), hav.
hafa, fort. hafår (fort. ent. 3. p. afhpi 1, 9), have, være forsynet med (e-+).
hallr, hallr hak. (ent. gf. hta ao: hal? v, 37), sten (om runestenen; se III, S. 321).
halr hak. (gf. hal un, 15; filt. nf. halir? nm, 4), mand (- mgnnr, der tidlig fortrænger det).
hann, hann, huk. hån personl. stedo. (hak. nf. han %, 3, han I, 11, (16,) m, 13 (bis), 18 (bis), IV, 4, 38, 35, V, 28, VIIAb2, Bbl, an I, 9, [gf. han (næppe hf. hanum) um, 1,] hf. hanum un, 56, ef. hans un, 58, I, 8, prosaindskriften på Karlevi- stenen, hans I, 17, I, 62, III, 24, IV, 4, 35, 44, V, 9, sea NS arv 24 hasev, 12,928, h'STIV, 30; Buru tres er hansereeevians hun. Mulig har %gmn, hann i de ældste ind- skrifter haft lang selvlyd og hån nasaleret 6, således som det uden tvivl har været tilfældet II, 58b.. Medens ejestedordet regelmæssig følger efter det ord, hvortil det hører, sættes eje- form 4gns (hans) både foran som i det nu- værende sprog og efter. Især i de ældre ind- skrifter møder vi jævnlig den første ordstil- ling, hvorimod den sidste er almindelig i de yngre. Det hedder således %gns kona Glaven- drup-stenen, gns lidr Karlevi-stenen, hans
forble
synir Egå-stenen, hans brødur den meget unge Nyker-sten; ligeledes gud hralpi hans (hans) sélu, hans ånd, hans siål Ålum-stenen III, Fuglie-stenen II, Ny Larsker-stenen I, Øster Marie-stenen II. Derimod (sun) Krageholm- og Valkårra-stenen, siål (siålu)
SUNR hans
ORDSAMLING
| hans, ånd hans Tillise-, Marevad-, Møllegårds- | stenen, Ny Larsker-stenen II, Simris-stenen II,
Vester Marie-stenen III.
I hak. ent. nf. bruges ikke sjælden (så,) sår i samme betydning som Xgnn, hann (sml. så B).
harda bio. (harpa 1, 11, mn, 24, 41b, 52, MT,
| 15, (17,) IV, 2, 3, 12, 18, 21, 22, 23, 28, Hobro-stenen,
| else
harpa nx, 50, hapa nm, 51, hrpa nu, 58, 54), i håj grad, meget, såre. Forekommer kun i for- bindelse med to. gådr i samme betydning som miok, men langt oftere end dette.
harmkr, harm hak. (nf. harm? vu B c 3), sorg. Om læsningen og betydningen af dette ord på Sædding-stenen se IV, s. 198 f. og sml. Blémi under egennavne.
hedan bio. (hiban 1m…, 9), 'heden”, herfra (om stedet).
helgi to. i bestemt form se hæilagr.
hér, hær, hæéræ, hæ bio. (hir vi, 8, hær VI, 3, hæræ VI, 11, hæ vi, 14), her (om stedet). Formen hæræ er almindelig i gammel Dansk (IV, s. 53); derimod er kæ en sjælden dialekt- form (smst. s. 44). Også vuac4 er hær vist- nok biordet 'her” 2: i guds hus.
hérst bio. (hirsi 1, 10), her (med stærkt eftertryk; sml. såsz): sténn kvezk hérsi standa længi werda, stenen siger, at den vil komme til at stå længe her på dette sted. En til hérst svarende form høres endnu jævnlig på Born- holm i ældre folks tale: se hær se, og også ellers bruges i Bornholmsk ofte et efterhængt ubetonet forstærkende se: se(r) vi de” se! hvor se tydelig udgår fra bydemåden se.
hialpa, hiappa (halp) (nut. forest. m. ent. SND al DES 2 rear EAR (6) 9, 11, 26 (bis), (29,) (30,) 31, ialbi v, 22, 25, halbi V, 10,82, hlbi v, 24, hiapi 1, 18, hiabi 1v, 44,
ere av rs hl DET Er Ka DEN 10 VR 28]) hjælpe (med hf.). Bruges næsten altid i de bekendte kristne ønskeformularer i forbind- hf. ent. (både om en enkelt og flere) af ordene sål (sæl, sidl), ånd og and. På Åsum-stenen hedder det i samme betyd-
med
ning: Krist kiappi hem, ær kirku pesi gerdo og på Øster Marie-stenen III absolut uden styrelse Arist helgt hialpi! Kun på Oddum-
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
stenen står afvigende kup hialpi hans, hvor | hialpa altså synes at være forbundet med ef. | i steden for med hf. Hvis dette er tilsigtet, må det bero på misforståelse af det i ældre og samtidige indskrifter almindelige hialbi | hans salu; men mulig har runeristeren tænkt sig, at hans skulde være en forkortelse for | hans salu (se II, s. 290). | hinn påpeg. stedo. og bestemt ko. ved tillægsord (hak. ent. gf. hin 1, 3, 36, 44, 62, IV, 22, (v, 21,) uden tvivl prosaindskriften på Karlevi- stenen, Hobro-stenen, ef. hins I, 5, mn, 16), hin, | den. Forekommer kun som bestemt ko. (= isl. | l
|
|
enn, inn): hinn ho(d)ska um, 3, hinn skarpa 1v, 22, | hinn froda Karlevi, hinn gåda Hobro, hins gøda I, 5. I samme betydning bruges så, men langt | sjældnere end hinn (bægge ord i indskriften | på Skærn-stenen I; se Il, s. 175). ! hollr to. (hak. ent. gf. hulan 1, 6), huld: 1) (om herrens forhold over for tjæneren) som viser velvilje og yndest, velsindet, nådig: sær | hollan den ham nådige herre, sin nådige herre, sin 'hulde drot' (sml. Eriks sæll. lov II, 26 bithiæ them swa guth hiælpæ oc hollæn
dråttin,
wæræ, III, 21 bithæ sich swa guth hrælpæ oc holl warthæ). 2) (om tjænerens forhold over for herren) som viser trofasthed og hengivenhed, trofast, hengiven (sml. isl. dråttinhollr, der i be- tydning svarer til dråttinfastrpåSkærn-stenen I).
horskr to. (hak. ent. gf. i bestemt form hin hubska um, 3?; om ordets læsning og be- tydning se II, s. 31), klog, forstandig (som tilnavn; sml. frédr, rådspakr og t%hærmske).
håsfrøyja, husfrø huk. (ef. hus : rkø vIAb2 er efter min formodning fejl af rune- risteren for hus: frø), hustru.
hwå spårg. stedo. (hak. ent. nf. huas — hua es 1v, 22), hvo, hvem. Kun i forbindelse med es: hwås, hvo som, enhver som.
hwalf, hvælf hak. (gf. oæuf vi, 10; om ordets skrivemåde og betydning se IV, s. 44 ff.), "hvalv”, hvælving (om den sten, der dækkede graven, og som nærmest havde form af låget på en ligkiste).
hwatr to. (hak. ent. nf. i bestemt form
uden ko. huati 1, 63), rask, kæk, tapper (som tilnavn): pårkill hwati.
XI
hwila (lå) og middelart kwilas(k) (nut. ent. 3. p. huiler vi, i1; middelart med samme betydning [h]uilis stenen fra Slesvig dom- kirke), hvile, ligge begravet.
hyggja (hugdi) (fort. ent. 3. p. hukpi 1, 58), i forbindelsen &. e-m wel, synes godt om en, holde af en (se IV, s. 212).
håggwa, hoggwa, hågga, hogga, fort. hid, hågg [, iogg] (nut. navnef. hukua 1v, 31, 32, auka VE uk VE ave forene sep hiau nm, 6, hu 1v, 39, hio vi, 2, auk v, 14, [iwk TEE ESS puds au keu Rv s57) hu esser I almindelighed i forbindelse med r%nar, sjæld- nere med stæin, sten (1V, 32, V, 14, 15, 16) og mulig med %a/ll (v, 37).
hånd, hand huk., ef. handar (ef. hantar IV, 7, 8), hånd (som tilnavn; se III, s. 34).
håugr, høgr hak. (gf. hauk 1, 5, 7, (27,) ml, 9, huk 1v, 39, hf. hauki 1, 2), håj (grav- høj); sml. biarg.
hæidr hak., ef. hæidar, hæder (ef. aibar i prosaindskriften på Karlevi-stenen efter min formodning i sammensætningen (/)æidarminni ik. flt., hædersminde)”).
hæidwerdr to. (hak. ent. gf. haipuiarpban mt, 8), hæderværdig. Ordet, der også senere forekommer i Gutalag (hatpverpr, hæderlig) og i gammel Skånsk (hepuarpær, anset, fornem), bruges på Glavendrup-stenen som hæders- betegnelse for goden Alle, der kaldes weéa hæidwerdr hegn, helligdommenes hæderværdige, håjærværdige vogter (se IL, s. 380 f.); sml. dyrr.
hæilagr to., best. form helgi (hak. ent. nf. best. form helgi v, 32, etki a: elki v, 28, hil (forkortet) v, 25, hf. hæl (forkortet) vu ab 2), hellig. Forekommer kun i et par unge born- holmske indskrifter i forbindelsen Xelgi Kristr og Krist helgi og mulig på røgelsekarret fra Ulbølle i forbindelsen pæn hælgæ rikæ Krist.
hæimbegi, hémpegi hak. (nf. himpiki 1, Gå ene et re rn] dl age, Tanner I, 8, gf. himpiga 1, 12), 'hjemfælle'”, brugt om de krigere, der hørte til fyrstens eller høvd- ingens nærmeste omgivelse, 'hirdmand'”. Om ordets dannelse og betydning se I, s. 88 f.
ho (EEN (See OS] KER SR233
be
XII
IV, 19,'31, 42, V, 26 (bis), VI Aa5, Bb1, stenen fra Slesvig domkirke), 1) med hf. fi” (om stedet, hvor noget 'er eller' foregår; sml. $é): £ Dgn- marku 1, 3, £ biddu UI, 11, 28, & Englandi i Skiu, i Skie i England, stenen fra Slesvig domkirke, Æskill i Gardi vush1, i Ørasundi u, 46, håu lega i hæim håugi .a1, 2 (1v, 42), ? wikingu, på vikingetog IV, 19, 31,.2 orrostu at Utlængju, i slaget ved Udlænge 1, 17, hann førs i Frégés lidt uw, 18. . 2) med gf. til?! (om en bevægelse til stedet): . Kristr hialpi siålu i livs åuk paradis, til lys og paradis v, 26 bis (sml. TI, s. 278).
ilændr to. (hak. flt. ef. ilatra Im, 13), som
har ophold i, er bosat i landet (IL, s. 426). |
kirkja huk., ef. kirkju (kirku) (nf. kirk- arr seek ko ve ae kork UT Rae) kirke. kollk hak. (gf. kul 1, 56), kuld (sml. E. Lidén i Indogerm. Forsch. XIX, s. 335 ff.): gefa em koll ok frælsi, give en kuld og frælse, skænke en hans frihed ved at optage ham i sin slægt (se II, s. 262 f.). koma (kvam) (fort. ent.3.p. kua[m]? 11, 13), komme; med stedet, hvortil man kommer, i gf.: kwam øyland, han kom til ølandet. kona huk. (nf. kuna 1, 5, m, 8, kuna nx,
585, gf. kunu I, 1, m, %), 1) kone, kvinde Im, 24. | 2)'kone”, hustru (også om de fornemste kvinder, |
kongens 'gemalinde').
ORDSAMLING
konungr hak. (nf. kunukRr 1, 1, 2, 12, gf. |
kunuk 1, 4; flt. nf. kunukaRr 1, 14), konge.
kristinn to. (hak. fit. ef. kristna 1, 2), kristen.
kumbl, kuml ik. ent. og flt. (ent. gf. kumbl v, 29, ef. kubls m, 7; filt. gf. kumbl 1, 3, 1, 3, TE EDI Sr ya eg EL Ng eE kuml no, 27, IV, 6, 26, 42, V, 13), mindesmærke efter en død (sml. grivtkumbl). På alle de anførte steder med undtagelse af to bruges ordet i. flt. Ental forekommer meget sjælden
i samme betydning som flt.: pæir ræistu kumbl |
betsi i den unge bornholmske indskrift v, 29. I den ældste tid synes ental særlig at være brugt om en enkelt del af mindesmærket,
nemlig gravhåjen, således som det fremgår
af indskriften på Nårre Nærå-stenen: por- mundk miut kumbls,.T. nyd (a: hvil i fred i) håjen! Derimod bruges flertal, når der menes hele mindesmærket eller i hvert fald flere af de væsenlige dele, hvoraf det bestod, først og fremmest dog. vistnok håjen. På Glaven-
drup-stenen, hvor stæin 'runestenen” nævnes
| ved siden af kumbl, sigtes der med det sidste
til håjen og den dermed forbundne mægtige skibsformede stenkreds; Glavendrup-stenens kumbl svarer nemlig til Tryggevælde-stenens håug og skærd, der ligeledes stilles ved siden af stæin (sml. II, s. 381 og s. 392 f.). På Vir- ring-stenen, hvor 'håj” og 'sten” nævnes hver for sig, sammenfattes hele mindesmærket under navnet kuml. I Islandsk bruges entals- formen kuml ligesom på Nårre Nærå-stenen i samme betydning som haugr om gravhåjen: bau liggja bædi i kumli i Laxårdal Laxdæla saga c. 38 (sml. håu lega bædi 1 pæim håugt Gunderup-stenen I), porkell vill nå låta bera aptr sverdit i kumlit, har sem hat var tekit til handa honum ..... Saxit var ok upp tekit or kumli Nafars Reykdæla saga c. 19, par fell Skeggbjern ok åtta menn adrir; par er haugr Skeggbjarnar å fitinni, en adrir voru jardadir i Landraugsholti har hjå fitinni, ok sér par enn gerla kumlin ('gravstederne') Biskupa sågur I, s.15. — I reglen forbindes kumbl, kuml med gørwa, sjælden med ræisa (résa) og sætja (se disse ord og sml. II, s. 289).
kveda (kvad) (middelart nut. ent. 3. p. kuask 9: kwezk 1, 10), sige. Middelart kved- ask, sige om sig selv: sténn kwezk hérst standa længi werda, stenen siger, at den vil komme til at stå længe her.
kåupa (køyptaY), køpa (pt) (fort. ent. 3. p. køptæ viiab4), købe.
kænna. (nd, nd) (fort. tf. huk. ent. nf. kænt VI Ba3), kende; kÅænna e-m e-t, tilkende en noget som ejendom ved at knytte hans navn dertil, opkalde noget efter en, indvie noget til en: kirkja er Kriste kænnd, kirken er op- kaldt efter og indviet til Kristus (har navnet "Kristkirken'); sml. IV, s. 163 f.
kærr to. (huk. ent. ef. kær, forkortet for kæræ vuab2), kær.
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
låge, lågr to. (hak. ent. gf. i bestemt form uden ko. lakhæ vi, 10), lav (modsat håj, lang), lille af vækst (brugt som tilnavn); sml. /angr.
landhirdir, landirdi hak. (nf. lat: hirbir m, 22, lantirpi 1, 47), 'godsforvalter”, bestyrer af en stor landejendom (sml. bryti).
landmannr, landmannr, landmandr hak. (flt. gf. lanmitr 9: /an(d)mændr iv, 37, ef. lant : mana nm, 3), landmand”, jorddrot (brugt om de store godsejere; sml. håmgqnnr).
langer to. (hak. ent. gf. i bestemt form uden ko. laga I, 16), lang (brugt som tilnavn). | Ordet kan dog på det anførte sted også læses låga, av, lille”; se I, s. 146 og 148 f.
Låta, fort. let, læt (fort. ent."3. p. lit x, | 58b, IV, 81, 32, 48, V, 2, 15, 16, 22, 26, 28, stenen fra Slesvig domkirke, let (MT) I, 5, let m, 2%, 1v, | 44, V, 9, 10, (32,) vi Ba1, bkondon-stenen, lat (fejl | forlene) ves SEES Sp user letu v, 1, 25), lade; forekommer kun i forb. | med navneformen, lade noget udføre: læt gørwa kumbl 1,5, 1v, 3 till, lét kirkju gærwa VIIBal, lét résa stén I, 58b, IV, 43.
EG TRÆET 26, 28, 32, let hoggwa rånar og stén V, 14, 15, 16, læét læggja stén London- |
2,9 23397
stenen. lega (liga), ældre form for det senere sædvanlige /iggja (lå) (nut. ent. 3. p. likr vi, By RER ig Eleg ep ES for ILSE ST øn likia 1v, 42), ligge”, kun i betydning ligge be- gravet, hvile (sml. 4wila). Det er tvivlsomt, om lika 1,2 skal læses /ega eller /iga (se II, s.21). Det første er dog sandsynligst i en så gammel | indskrift som på Gunderup-stenen I. Da de nordiske sprog i ældre tid har bevaret mange minder om et til got. /zgan svarende lega (Ziga), må det henstilles som usikkert, om | , formerne likr, ligær, ligir (se IV, s. 29) skal | |
udtales /iggr (liggær) eller ligr (lighær).
lid ik. (hf. lapi m, 18), flok, skare, følge, | der ledsager høvdingen, krigerskare. Om skrivemåden a for i se III, s. 462.
lidi hak. (nf. lipi prosaindskriften på | Karlevi-stenen), en person, der hører til (så, krigerskaren, følget, der ledsager høvdingen, | følgesvend, krigskammerat (nærmest svarende | til andre indskrifters 4émpeg?). |
DERE SK ESGSERSESERESSE FREE ESS SED SES
XII
befa (få) (ut navnet if mer en)tent: 3. p. lifir m, 24), leve”, være tilbage (som minde om den døde), vare, brugt om rune- stenen og dens indskrift (se II, s. 108 f.).
liggja (lå) se lega.
lippi to. i bestemt form eller no. hak. (gf. liba 1v, 24), tilnavn med usikker betyd- ning (se III, s. 84). At Lippi, som Hellquist mener (Nord. Tidsskrift f. Filol. 3. R. XI, s. 51), er et kælenavn, der er bevaret i det upp- landske gårdsnavn Lippinge, anser jeg for håjst tvivlsomt.
Bos ikSE (el us rese S ES MS) EL Ss i forbindelsen /zås duk paradis om himmeriges lys (se III, s. 278).
læggja (lagdr) (nut. navnef. lekia London- stenen), lægge: Fønna læét læggja stén.
læika, léka ik. (gf. lika mn, 12), egenlig legetåj', deraf legekammerat”, særlig 'lege- søster”; brugt af en ung mand som et inder- ligt udtryk for hans &mme følelser over for en tidlig bortkaldt elsket kvinde (hans fæste- mø?), til hvis minde han rejste runestenen; se II, s. 102 ff.
længti bio. (lakir, 10, liki 1, 12 (, 21)), længe.
magr, magr to. (hak. ent. ef. i bestemt form makra? v, 36), mager (som tilnavny%y):
måger hak. (gf. mak 1%, 2, 60, IV, 28), 'måg”, mandlig slægtning på grund af giftermål: 1, 2 betyder det ifølge sammenhængen 'stefader”, på de andre steder er betydningen uvis (sml. nedenfor under pegn slutn.).
mannr, mannr, mandr hak., flt. mænnr, mænn, mændr (unf. manr nm, 36, gf. man I, 16, m, 9; flt. nf. mæn voac4?, hf. manom vnBa3, ef. mana m, 415), 1) mandsperson, 'mand” i alm.: står så mgnnr, es høst kumbl upp briute II, 36, wer sinn, glamulan mann, sin ægtefælle, den veltalende mand 11, 9, sår då manna mest umidingr, mest en hædersmand blandt mænd II, 41b; i fit. (uden hensyn til kon) menneskene: mannom til misgundar, til miskundhed (nåde) for menneskene. 2) person i en høvdings følge (- (di), mand”, hirdmand: mann sinn, sin 'mand”
I, 16. (Sml. båmgnunr, løndmgynur,
| styrimgnnr).
XIV
matr hak., ef. matar (ef. matar Iv, 4), mad”, spise, føde (sml. mi/dr).
med (mæd) fho. (mip 1%, 415, 1v, 32, map I, 46, meb v, 28), med, sammen med, med hf. og gf.: sår åtti skip med Årngq U, 41b, IV, 32, es dådr ward mæd pori um, 46, druknadi hann med alla skipara, han druknede med alle skibs- folk, hele skibets besætning v, 28. Hvis der på det sidste sted læses a//a skipara, har vi her et sikkert eksempel på med forbundet med gf. i betydningen 'sammen med”; læser vi derimod 4//a skipara, kan vi her ligesom på de øvrige foran nævnte steder have både gf. og hf.
med (mæd) bindeo. (map 1,9, mebp m, 4 i vers), medens, så længe som — medan (mædan), der ikke forekommer i vore runeindskrifter, da man næppe 1, 9 må forbinde det efter map følgende og ved to punkter derfra ad- skilte"anmed map (se I, S:97).
mildr to. (hak. ent. nf. i højeste grad miltastr 1v, 4), mild, gavmild; med ef. mildastr matar, den gavmildeste, mest rundhåndede med mad (føde) >: den gæstfrieste mand (se III, s. 20).
minni ik. flt. (nf. mini nm, 4, gf. efter
min formodning i prosaindskriften på Karle- |
vi-stenen i sammensætningen aipbarmini), |
minde”, mindesmærke (sml. birta). minnungsamr to. (hak. ent. nf. minuk- sam(R?) Im, 13), som lever i mindet, erin- dringen, som vil blive mindet (se II, s. 428). miok bio. (miuk x, 12, 42, 45), meget, m. længi, meget længe u, 12, m. godr 1, 42, 45 — harda g., men meget sjældnere end det.
miskunn huk. (ef. misguntar vnBa3; om |
skrivemåden med g for k og med nt 9: nd for n 9: mx se IV, s. 164), miskundhed, nåde.
minkr to. (hak. ent. gf. i bestemt form uden ko. miuk(a) 1%, 33), myg” (brugt som til- navn med ubestemt betydning: smidig” eller mild, blid”), Fastulfr miaki (se I, s. 169).
modir huk., gf. mådur (nf. mupir v, 6, Er pre ser amnn porre 85 rr s2 on bu nm, 11, mup v, 19, mop[uffr 1, 68, mopr v, 2), moder. (Sml. stixpmødrr).
munu, nut. mun, flt. munu (nut. ent. 3. p.
ORDSAMLING
mun U, 49, Mm, 28, 24, filt. 3. p. munu %, 12, 42), «monne, ville, skulle i forbindelse med navne- form for at betegne hvad der (sikkert) vil indtræffe: pér stafar munu længi lifa 1, 12, 42, Med udeladelse af navneform wera: & mun sann witring SUSt IL, 23, SÅR Mun ågodt, det vil være (bringe) rigt udbytte u, 49.
måger hak., ef. magar, hf. mægi (hf. maki I, 9), sån. Ordet forekommer kun en enkelt gang i et vers — sunr i alm. prosa; se II, STAM O SÆLER SKO GES
mæir, mest (mæst?) bio., håjere og håj- este grad til miok (mest 1, 415), mere, mest:
II, 24. wesa,
sår då manna mest %nidingr, han døde af mænd mest (i håjeste grad) som hædersmand. For biordet kunde her også stå tillægsordet mestr, den stårste hædersmand'.
mærkja (kh, senere kt) (fort. tillægsf. ik. filt. nf. markt ell. mirkt nm, 42), mærke, sætte mærke på; om runerne, der indristes til mærke på stenen: minni mærkt, det med runer for- synede mindesmærke (se II, s. 197). mæster hak. (nf. mæstær vi, 4, VI Ab1, mester viBa4 i en latinsk indskrift), mester, tidlig optaget fremmedord (olds. méster, mnt. méster og meister), der efterhånden for- trænger det gamle smidr (sml. Døbefonten i Åkirkeby kirke, s. 59 f.).
mødrgin ik. flt. (nf. mupbrkin u, 3), moder og sånner (II, s. 27).
DE 2, 3,
nådin, nådir huk. flt. (gf. napir v, 32 efter formodning, napi vi, 10), nåde (om den nåde, der vises menneskene af gud og jomfru Marie). Formen nådt vi, 10 er vel på overgang til at opfattes som entalsform — vort 'nåde'.
nåungr hak. (gf. kuban:auk 2: kuban nauk? 1, 55), 'fnærfrænde',
nær slægtning — oldisl. nåungr, nøngr: sinn brødur, gådan nåung, sin broder, den gode nærfrænde 9: sin kær- lige broder. Ordet svarer altså nærmest til vore gamle loves nanithi (sk. l. VI, 6 og oftere i AM.41 4to) og nafrændæ (Er. sæll. 1. II, 36).
nidr, nidr hak. [nf. nitkr mom, 1], ætling.
niuta (nåut) (nut. bydem. ent. 2. p. niaut II, 7), nyde (godt af noget), med ef.: n. kumbls a: hvile i fred i gravhøjen.
Fr ” " z ERE Es
mr EÆÅÆFEgEEEEEEEEEE ENE
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XV
norr bio., af norår (nur ur, 18? 1v, 31), nord på.
norrønn to. (hak. ent. ef. i bestemt form nuruna I, 47), norsk (vistnok som tilnavn).
nu bio. (nu I, 7, 12, um, 9), 1) nu, på denne tid (1, 12), nu til dags (1m, 9). 2) I fortællende stil for at indlede en sætning 'nu, så': nx
skal standa sténn å biargi 1, 7.
næf ik. (ef. nafs m, 12), næse, 'næb' (brugt som tilnavn; se II, s. 414). Som selv- stændigt navn forekommer Næfn, ef. Næfs på de to upplandske stene Liljegren no. 564—65 — Dybeck fol. II, no. 235 og 234, Upplands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 5, s. 25 (ef. nif, ef. nifs) og på den ålandske sten Liljegren no. 1311 — Olands runinskrifter ved S. Såder- | berg, s. 66 ff. (nf. nifr). Hos Saxo er ,Nef | et Onef: (0: Nef og Ønef, Øynef) søkongenavne (P. E. Millers udg. s. 373). Det sidste navn har han også i den latinske form Ønevus (smst. s. 239 og 240). I Islandsk møder vi ligeledes Eynefr (Eynefir) som et søkongenavn (Snorra Edda II, s. 468; sml. Hålfs saga ed. Bugge c. 15 Eynefs synir »: søkonger, vikinger). |
næfna (nd) (nut. forest. m. ent. 3. p. nafni | I, 10), nævne, bringe navnet til efterverdenen.
næstr to. i højeste grad (hak. flt.nf. nistir | I, 6), nærmest, med hf. e-m n., nærmest ved en. |
6dr to. (hak. ent. nf. ubr 1v, 17), rasende, voldsom, hæftig; (i god betydning, sml. ærforr) | djærv, uforfærdet (se III, s. 56): skrpari 6dr, en djærv, uforfærdet sømand.
of udfyldende småord (uf 1, 42), brugt i et vers, hvor det ligesom ofte i oldsproget | er forbundet med et udsagnsord uden særlig betydning, nærmest af rythmisk grund: påv | munu minni mærkt é of birta, det minde vil med sine runer altid stråle.
orrosta huk. (hf. urostu 1, 17), kamp, slag.
paradis huk. (gf. baratis v, 2, bratis smst.), paradis. Sml. /x4s.
rådspakek to. (hak. ent. ef. i bestemt form
rap : sbaka 1, 16), 'rådspag”, rådsnild, klog (som tilnavn; sml. frådr, horskn, %hæimske).
retr hak.(?) se rættr.
reétta, rætta (tt) (nut. navnef. rita mu, 8, 9, rata IV, 22), rette”, bringe i orden, sone sin brøde ved at udrede den bod eller lide den straf, som loven har fastsat for den be- gåede forbrydelse. På samme måde bruges i ældre Dansk rættæ, rætæ, 'gåre rede og rigt- ighed'”, om at opfylde de forpligtelser, der påhviler en på grund af en begået forbryd- else, særlig udrede de lovbestemte bøder (se f. eks. jyske lov II, 47, 61, 68, 77 og sml. i det hele Ils8175 6)
rikr to. (hak. ent. hf. i best. form rik ved forkortet skrivemåde vnab2), mægtig.
rista (ræist, rest), senere rista (ristw) (fort. ent38pr als ge Soon ke NER TS br AS NEVER 18, VIBa7 (se IV, s. 174 ff.), risti m, 2%, ristæ VI, 14, VIIBa8, flt. 3. p. ristu (kun r bevaret) stenen fra Slesvig domkirke), riste, i reglen med rinar tilfojet; vaBa7 og 8 underforstås dette ord; v, 13 forekommer forbindelsen reést ret, ristede indskriften, og vi, 14 Helge ristæ mek om stenen, der indføres. talende.
rø huk. (nf. ru u, 50), ro, hvile (om den ro, den døde finder i graven): harda gåd rå bin, såre god være din ro! (gid du må hvile Uro!)
rånakr huk. fit. (nf. runaRr (u, 21), gf. runaRr II, 6, 22, 45, III, 8 (bis), 16, 24, IV, 31, 39, V, 6, stenen fra Slesvig domkirke (kun -ar bevaret), un[a]r Er [boer] LENE Sr IE rense 450) runer (altid brugt om skrifttegnene).
våudlitr, rådlyt to. (hak. ent. nf. rolut vuAb9), med rød lød, ansigtsfarve (brugt som tilnavn i samme betydning som det alminde- lige rød; se IV, s. 135 f.).
råudr, rød to. (hak. ent. nf. røb viurab 2, rypbp vuabi; røth i den latinske indskrift med latinske bogstaver vi aa 6), rød (brugt som tilnavn; sml. Toke, dictus agnomine Rufus, Lunde domkapitels gavebøger s. 137).
råudumskrialdi no. hak. eller to. i be- stemt form (ef. raupbum : skialta m, 10), Tød- skjoldet”, med rødt skjold (brugt som tilnavn);
| se II, s. 400. Til de eksempler på tilsvarende
dannelser, som jeg der har anført fra old- sproget, fojerjeg endvidere /pnyumspadt (-spådt?),
i | |
XVI ORDSAMLING
der bruges som tilnavn til jarl Rodbert i Nor- mandi (Heimskringla I, s. 132) og vel har samme betydning som tilnavnet /angaspjdt, der bæres af Vilbjålmr Genguhrålfsson (smst. II, s. 27): Hvor naturligt det må være faldet at danne den art sammensætninger synes klart at fremgå deraf, at Harald hårdråde om skjalden Arnor bruger udtrykket /pngumordt
(med det bestemte ko. /pngumordinn, altså |
sikkert som no., Morkinskinna s. 32; sml. /ang- tala som tilnavn til præsten Hråaldr i Heims- kringla III, s. 436 og 448). Om disse sam- mensatte ord, i hvilke det første led ender
på -um, henviser jeg desuden til Bugges be- |
mærkninger i udgaven af Hervarar saga s. 355.
ræisa, ræésa (ræispi, réspi,, senere ræisti, résti) (nut. navnef. raisa 1v, 43, V, 2, 26, stenen fra Slesvig domkirke, reisa v,9, risa 1, : IV, 44, V; 22, TESA II, 24, V, 25, 28, 32; fort. ent. 3. p: raispi 1, 2, 10, raispi Im, 9, raspi 11, 15, Taisi I, 55, rispi I, 11, 16, I, 12, 24, 25, 26,
b,
27, 36,
39, 42, 44, 45, 48, 49, 50, 58, 59, 60, TIT, 20, IV, 17, 18, 20, 21, 23, 25, 28, 29 og till., 30, 38, 34, 35, 37, Hobro-
i 20, Bø PD Bøg PENSEL al mg [fre aL] 6; RE DRE IS RESEN RØRES SS RD ER fit. 3. p. raispu n, 3, m, 12, 18, Iv, 3, rispu 1, 14, Are DeEnv ES 400 E 7 AO NET ars TU VER 29, Fer bv ASE LIS TUT (EG) OD SE ES HU EVS 31); rejse, oprejse. Næsten overalt forbundet med ef. stæin, stén (undertiden flt. sténa). Dette er tilfældet på 75 af de foran anførte steder
Undtagelsesvis forbindes det også med kumbl, kuml u, 8, v, 29 og IV, 26. Sml. stæinn og sætja.
ræitr, rétr hak. (næppe ræit, ret ik.) (gf. ret v, 13), 'indridsning”, (rune)indskrift (se HI, s: 299).
så, sår, huk. st, ik. pat påpeg.stedo. (hak. ent. nf. sa I, 2, I, 36, (49,) II, 8, 9, SAR I, 6, 7, 9, 10, I, 41b (bis), 49, IV, 6, 17, gf. bah ved fejl for
. ! ban nv, 36, pan I, 17, 1, 47, IV, 8 till., pæn vaavb2,
hf. pai(m) m, 9, paim rn, 2, pæn vnab2, ef. bis
beir v, 1, %, bar Iv, 10, stenen fra Slesvig
stenen, rispi 1, 33, ristpi 1, 7, rspi n, 63, risp |
(v, 12 er som usikkert ikke talt med); med | underforståelse af stén står det v, 11 og 22. |
domkirke, pir 1,6, 1, 12, 41b, IV, 19, V, 18, ber 1v, 42, hf. bem 1, 18, ef. paira v, 11, bara 1, 57, bera 1v, bera. v, 32; huk. ent. nf. su mt, 24, pæn vuBes?; ik. flt. nf. bau. 1, 2; 3, 42, er au) dense somto korn (i bægge tilfælde med og uden eftertryk); sjælden som bestemt ko. ved tillægsord.
A) Som tillægsord bruges så i forbind- else med et navneord, der. er nærmere be- tegnet i det foregående eller følgende, i sidste tilfælde ofte ved en sætning med det henvis- énde es: a) henvisende til det foregående: hén drængar wåru wida Unésin i wikingu 1V, 19, Krist hialpi siålu péra brødra bæggja, de tvende (bægge disse) brødres sjæl v, 32, Swæinn dåuk Tola åuk Wifriør håu systkin letu hogga rinar v, 4; om forbindelsen. Brini. duk pæir. brødr i betydning ,B. og hans broder" se nedenfor under B slutn.; (med talord) 76fi duk Fundinn åuk Gnypli pæir hrin gærdu håug u, 5, hån lega bæédi i pæim håugi u,2. b) henvisende. til det følgende: påu mådrgin pyrwi åuk Odinkårr åuk Godmundr priu ræispu hkumbl u,3; så mgnnr, GR oss Ba, SO JESSEN NAS ore me dr
Oftere får så i forbindelse med et navneord en stærkere påpegende betydning, så at det fuldstændig svarer til såsi 'denne': påu lega bædi i pæim håugi, de ligger bægge i denne håj 1, 2, hér stafar munu miok længi lifa, disse (rune)stave vil leve meget længe nm, 12, påu munu minni é of birta, dette minde vil altid lyse 1, 42, Råtr påu gærdi wé, gjorde detie viede mindes- mærke m, 11. Kun på et enkelt sted følger så i denne betydning efter navneordet, nemlig mm, 24: é mun standa witring su, eR...., evig vil stå dette vidnesbyrd, som ; men s% er her fejl for ståsi, der i modsætning til så netop regelmæssig står efter navneordet (sml. Indledning s. CXX f.).
B) Som navneord bruges så meget al- mindelig i samme betydning som 3dje per- sons personlige stedord (han, hun), som det udfylder i intetkån og flertal (den, det, de). I denne betydning forekommer sår ofte i hak.
| ent. nf. for det ældre så (se I, s. 85 og s. 106). rr dg TOR, LS ae | DE UD SEE BR TA NE ER (CD)
Det betegnes i øvrigt nærmere ved det fore- gående eller følgende, i sidste tilfælde ofte i
1. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
en sætning med det henvisende es: a) hen- visende til det foregående: sår was hémpegi Tøka, han var Tokes hjemfælle 1, 7, Iv, 6, 17, sår flå égi at Uppsalum, han flygtede ikke ved Upsala 1, 6, 9, II, 41b (bis), sår (a: sténn) Wal-Toka næfni, den skal nævne V. 1, 10 (i vers); sml. sår mun ågødt (neml. wesa), det vil blive (vil sikkert give) rigt udbytte 1, 49, idet stedordet her retter sig efter det følgende navneord, medens vi efter nuværende sprog- | brug ventede ik. hat; pér Toka gingu næstir, | de gik nærmest ved T. 1, 6 (i vers), pér liggja i Lundinum iv, 42 (sml. eksemplet under A håu lega bæédi i pæim håugi), fåir werda nu | føddir pæim bætri, få fødes nu bedre end han | m, 9, hess sålu hialpi bæzti gud, hans sjæl | hjælpe den gode gud iv, 10, gud hialpi siål béra 1V, 42, v, 11, hæéra sålu un, 57. b) henvis- | ende til det følgende: at rétta så werdt, es... II, 8, 9, sæll sås (= så es) art 1, 49 (i vers | efter formodning), Krist hiappi pém, ær kirku | gerdo, hjælpe dem, som byggede kirken I, 18, | (med udeladelse af det følgende henvisende
stedord) gud signe pæn mik gørdæ Vu nx b 2. Ikke sjælden står så overflødigt i forbindelse med følgende es, hvor dette alene vilde være tilstrækkeligt; det påpegende stedo. retter sig da i kån, tal og forholdsform efter det navneord, | hvortil det viser tilbage: dræng gédan, hann es drepinn ward, den brave svend, (ham) der blev dræbt 1, 17, 1v, 3 till., sånn frænda, phpanns was land(h)irdr, sin frænde, (ham) som var godsforvalter um, 47.
Flertal pæir står ofte overflødigt, idet det, | hvor to eller flere personer opregnes, sættes efter det sidste navn for at sammenfatte alle
de nævnte personer: Åsbiorn duk Tomi pæir såttu stæin, A. og T. (de) satte stem(en) 1vV, 7, 10, V, 13, 24; sml. stenen fra Slesvig domkirke. Ved en ordstilling, der også kendes fra old- sproget, kan det pæir, der sammenfatter alle de nævnte personer, stilles foran det sidste navn: Tøsti åuk Hofi åuk pér Frébiorn (for det almindelige Frébiorn pér) réspu stén 1, | 4a1b. På en ellipse, hvorpå der ligeledes af og til findes eksempler i oldsproget, beror | udtrykket Bruni åuk pæir brødr létu ræisa stæin |
- e:.å €-< ==
| båu systkin, påu mødrgin under A). | forbindelsen Å. åuk T. pæin (pæir brødr, påu
XVII
i betydning ,B. og hans broder” v, 1, idet broderens navn er udeladt (det fuldstændige udtryk vilde være f. eks. Bruni åuk Tøfi pæir brødr ...).. Samme forbindelse har vi vist i Azurr åuk pæir i den bevarede begyndelse af indskriften v, 3. En sjælden ordstilling er [Bofi åuk pårJir brødr pæir ræistu v, 29, som vel skal forbindes således ,brødrene B. og T. (de) rejste", ikke ,B. og T. de brødre rejste”, da stedordet i det sidste tilfælde ellers altid står foran navneordet (sml. pæir brødr, Medens
systkin 0.S.V.) var meget almindelig på rune- stenene, finder vi meget sjælden den ordstil- ling, der forekommer så ofte i oldsproget, hvor det per 0. s.v., der omfatter samtlige personer, stilles foran. Vore runeindskrifter frembyder kun et enkelt eksempel herpå, nemlig det under A anførte påu mådrgin pyrwi åuk Ødinkårr åuk Godmundr briu ræispu kumbl på den gamle Skivum-sten for det alminde- lige p. åuk 0. åuk G. håu møådrgin pri, der blev regel i de senere indskrifter; det til mødrgin hørende talord står dog også på Skivum-stenen efter det sidste navn, ikke efter håu mødrgin i begyndelsen af indskriften (sml. i det hele Indledning s. LXXII f.).
G) Som bestemt kendeord bruges så undertiden i forbindelse med et følgende til- lægsord i samme betydning som det alminde- lige hinn: Ketils pess norrøna u, 47, bann dyra m, 36 (| denne indskrift bruges både så og hinn som bestemt kendeord ved siden af hin- anden, hvert i forbindelse med sit tillægsord:
| bann dyra ok hinn dråttinfasta; sml. II, s. 175).
Længere ned i tiden bliver pæn det alminde- lige ord som bestemt kendeord ved tillægs- ord: pæn hælgæ rikæ Krist vuab2, pæn f(agræ) Yrsæ?! vuBc5.
så (sådi) (fort. ent. 3. p. sapi mn, 4; se Indledning s. LXIX), så (sml. ærja).
saklåuss, -løåss to. (hak. ent. gf. sak-
| lausan v, 33), sagesløs, uskyldig (III, s. 308).
sål, sæl, siål (siøl, siål) huk. (hf. salu I, 57, S forkortelse for salu? 1v, 10, silu on, 58, ENE Saren NE GE SE ure SE var En EL
&
XVIII
siul? vnab2, siolu v, 26 (bis), 28, 31, 32, sialu v, 22), sjæl. Hf. ent. bruges altid ligesom ånd(u) og anda også om flere, idet det er blevet stereotypt i den almindelige formel gud hialpi sålu (hans og péra). De forskel- lige former, hvori ordet optræder, er næppe udviklede af en enkelt grundform inden for sproget selv, men skyldes uden tvivl de for- skellige sprog, hvorfra det efterhånden er op- taget. Da Islandsk i gammel tid både har formen sål og såla, kan runeindskrifternes hf. salu også henføres til den sidste form, der i øvrigt ligesom så/ svarer til oldeng. såwol (saul). Ligeledes kan hf. silu svare både til en nf. sél og sæéla, der nærmest synes at stemme med oldht. såa, oldfr. séåle, hvorimod siål (siål) snargst må henføres til oldsaks. seola. Sml. i øvrigt E. Brate i Uppsalastudier, till- egnade S. Bugge, Uppsala 1892, s. 6 ff., O. v. Friesen, Till den nordiska språkhistorien i Skrifter utg. af K. Humanistiska Vetenskaps- Samfundet i Uppsala VII, 2, s. 12f., Arkiv får nord. filol. XIX, s. 341 ff., J. Reinius, Om kyrk- liga lånord i åldre fornsvenskan i Språk- vetenskapliga Sållskapets i Upsala fårhand- lingar 1897—1900, s. 50 ff. Anderledes A.Kock
itArkiv for nord. flok XVI S7 355465 XVII, |
STAD G ENES ES OOD SE
sannlåtr to. (hak. filt. nf. sa(n:)latæ? va Ac4), sanddru. Der står vist på det an- førte sted: hær i skol uera (uæra?) sa(nn)låtæ mæn, »her (i guds hus) skal i være sanddru (oprigtige) mennesker”. Et to. sannlåtr kendes ellers ikke; men det er jo regelmæssig dannet, og Dansk har sikkert ligesom Islandsk i ældre tid haft tillægsord på -Zlåtr.
sannr to. (huk. ent. nf. san m, 23), sand; sandfærdig, pålidelig (se II, s. 487).
santa to. (hak. ent. nf.-sata I,
ON SNARERE NS santa II, 24, Vv, 26), sankt (om ærkeenglen Mikael): gud (drøttinn) åuk santa Mikråll (Migél) 1, 17, v,9, Kristr ok santa Migaél (Mikél) m, 24, v, 26. Da den gullandske indskrift på døbefonten i Åkirkeby kirke i hak. nf. har saNti Gabrél, kunde man formode, at latinsk sanctus var behandlet som et nordisk tillægsord i bestemt
men i huk. hf. santa Maria, |
ORDSAMLING
| form (— 4elgi, helga), men rigtignok således, at den latinske hunkånsform sancta var be- varet ubåjet. Imidlertid finder vi også i hak. nf. santa Mikål på en gullandsk runesten (Såve no. 84) svarende til santa på de her anførte danske stene. Både dette santa og Akirkeby-fontens saNta i huk. hf. taler afgjort imod at sammenstille disse former med båj- ningen af tillægsordene i den bestemte form. Ligesom sanNta i døbefontens santa Maria lige- frem er den latinske nævne- og udråbsform, der er bevaret uforandret, udgår hankons- formen som nævneform i runeind- skrifterne efter min mening fra de latinske udråbsformer sancte, sancta. Disse former lød jo idelig for menigheden i litaniet o.s.v. og gik sikkert fra gudstjænesten over i de per- sonlige båonner. Siden møder vi derfor i Dansk stadig dette sancte, sante i alle forholds- former, idet det tidlig var blevet en ubåjelig form (sande Mikkel, Gertrud brugtes endnu i | forrige århundredes begyndelse almindelig af sællandske bønder). Det samme er tilfældet i gammel Svensk (se f. eks. Ett Forn-svenskt Legendarium II, s. 872: 7 sancte olafs stad, han badh gudh ok sancte olaff ved siden af sancta olafs). Selv i et islandsk håndskrift fra slutningen af det 15. årh. (Saga Osvalds konungs hins helgai Annaler f. nord. Oldkyndig- hed og Hist. 1854) bruges sancte ikke blot i hak. nf. (sancte Øsvalldr), men også i gf., hf. og ef. (sancte Øsvalld, Osvallde, Osvalldz. For det sædvanlige sancte Osvalldz står undtag- elsesvis Aeilags Osvalldz s. 82%. Jeg er der- | for ikke enig med Rydqgvist (Svenska språkets | Lagar VI, s. 391), Kock (Arkiv får nord. filol. VI, s. 33 not.) og Såderwall (Ordbok II, s. 315), når de opfatter svensk sancte som den be- stemte form; men det er muligt, at tillægs- | ordenes bestemte båjning i Svensk senere
santa
kan have virket også på sancte.
så st (sent bessi), huk. s%st, ik. hatsi på- peg. stedo. (hak. ent. nf. sasi %, 8, m, 5, Karle- vi-stenen, besi v, 28, gf. hansi 1, 10, 11, 13, 15, I, 2, 9, 10, 32, 38, 41 b, 48, 50, 51, 52, 58, 58 b, III, 8, 9 (ter), Iv, 27, 35, Gunderup-stenen II, pansi 1, 6, | 7, 14, II, 12, 24, 26, 39, 45, 46, 47, 55, 60, TII, 8, 10, 12,
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XIX
183418 HV", 47810 19798 020 til LN bas mi Tv. 29) basi 1,8, 9, 17, 20, 42, TI, 15, 17, 1v, 20, 22, 33, pa- asi Hobro-stenen, pinsi Im, 16, v, 6, bensi 1, 16, I, 49, London-stenen, painsi 1v, 17, 18, bisi 1, 57, 1v, 2, paisi 1v, 21, 28, bani 1, 33, 44, IV, 32, 34, pinsa vV, (26,) 33, pensa 1v, 44, V, bana v, 9, pina 1, 17, 1Vv, 438, v, 17, pena m, 24, VS USE EGER | ET SES] VENS RE Te
bisi 1v, 24, 30, 36, 37, besi m, 2, iv, 40, 41, ef. |
bisa v, 13; huk. ent. nf. susi nm, 28, gf. paasi Im, 9, pisi It, 23, Iv, 38, besi 1, 18, filt. nf. pasi ES ak SES TEE SEE EET OS av EKy EST EA SODE noe raE | SESED DE SEES Een
ISLE
PE DIE SSO re DNA TE] OSTE]
I, 11, pisi u, 15, 27, 1v, 42. I ik. fit. forekommer desuden formen paun , altså på den svenske Vedelspang-sten, i samme forbind- else og betydning som pausi på den danske
3
| bæsi kuml um,
sjældne. Medens såsi aldrig på de mang- foldige steder, hvor det er forbundet med stæinn (sténn), står foran dette ord, finder vi i gf. ik. ved siden af det sædvanlige kumbl håusi o. s. v. ordstillingen pøsi kumbl um, 36 og 7 og i gf. huk. ved siden af det regelmæssige rw%nar påssi o.s.v. håssi runar mu, 8. Den afvigende ordstilling på disse steder er dog uden tvivl netop valgt med forsæt. På det førstnævnte sted udgår ordene bøsi kumbl nemlig en del af den trusel, der rettes mod den, som forstyrrer dette mindesmærke,
| og på de to andre steder hører pæsi kuml
sten (kumbl påun — kumbl påusi);; men hpåun |
kendes i øvrigt ikke fra danske stene. An- gående udtalen af de enkelte former henviser jeg til Indledningen kap.5 A,b 3; om gf. ent. hak. pasi se også I, s. 90), 'denne' som to., sjælden som no.
AÅ) Som tillægsord står sås o.s.v. så godt som uden undtagelse efter det navne- ord, hvortil det hører. Dette er overalt til- fældet i den forbindelse, hvori det forekommer oftest, nemlig med ordet stæinn (sténn). I nf. ent. hedder det derfor stærnn såsi 1, 8, II, 5 og prosaindskriften på Karlevi-stenen, lige- ledes sténn pessi v,28. I gf. ent. møder vi
ikke mindre end 81 gange stæin eller stén |
efterfulgt af pgnnsi, hannst, hasi, hennsi, pænnsi,
bessi, pæssi, panni, pennsa, (hanna,) henna, henne. | Ligeledes hedder det i gf. filt. sténa påst, pessi
på de 8 steder, hvor denne forbindelse findes, og det samme gælder som regel om de andre jævnlig forekommende forbindelser: r%nar båssi, hessi, hessa i gf. flt. 10 gange og kumbl håust, pøsi, pæst, hessi i gf. flt. 15 gange. Også
i de øvrige sjældnere forbindelser, hvori ordet |
optræder, følges denne regel: nf. ent. wrtring sUsi ul, 23, gf. ent. håug pannsi m, 9, skærd påst Im, 9, br pessi Im, 23, 1v, 38, kirku hest 1, 18, kumbl hbetsi v, 20. Undtagelser herfra er meget
)
og påssi runar hjemme i den hedenske på- kaldelsesformel. På alle tre steder synes det påpegende stedord således at være fremhævet på særlig måde og af den grund at være stillet foran navneordet. Karakteristisk er i så hen- seende det sidstanførte sted på Glavendrup- stenen. Denne indskrift har nemlig først S6ti vræist rymar phåssi med den sædvanlige ord- stilling, men derpå med stærkt eftertryk på stedordet pøårr wigi påssi rånar. Hvorvidt vi på brudstykket af runestenen i Spentrup har påsst runar i flt. nf. må henstilles som tvivlsomt. For øvrigt finder vi først langt ned i tiden på ligstenen fra Gæssingholm forbindelsen byni oæuf 2: pænni hvælf, denne "hvalv (hvælvede grav), med samme ordstilling som i det nuværende sprog.
B) Uden forbindelse med et navneord, altså selv brugt som navneord, forekommer såsi kun en enkelt gang på vore runestene i forbindelsen gud hialpi (hiappi) anda pessa duk guz modir, gud og guds moder hjælpe disses (deres) sjæl, på den unge bornholmske Grødby-sten, hvor pessa altså bruges på usæd- vanlig måde i steden for det i denne for- bindelse almindelige péra (péra).
sem (sæm) bio. (sam m, 9), som. Dette ord forekommer kun en enkelt gang i vore runeindskrifter, hvor det bruges som for- stærkende ved håjeste grad: /wå es d/åudti sem werst mægi, den allerværste ulykke.
stalfrk to. (hak. ent. nf. sialfr m, 22, gf. sialfan m, 24), selv, Ingibret sialfr gærdi stafim, 22, æft stalfan sik, efter (til minde om) sig selv mm, 24.
et
xx
sida (ad) (nut. forest. m. ent. 3. p. sipi I, 36), 'sætte skik (siår) på”, bringe i orden,
sone sin brøde i overensstemmelse med lov- | ens bud (i samme betydning som rétta, rætta;
se Il, s. 175 f.).
signa (ad) (nut. forest. m. ent. 3. p., næppe bydem. ent. 2. p., sihnn fejl for sihne vnab 2, si (forkortet) vmab3s), 'signe”, velsigne: gud signe pæn mik gørdæ vuab2 og i samme be- tydning gud signe alene med underforståelse af objektet vnabs.
sik tilbagev. stedo., hf. sær (gf. sik %, 2, ut, 24, hf. SAR I, 6, (I, 44,) SAR I, 2), sig.
stnn ejestedo. (hak. ent. gf. sin 1, 2, 3, 4, BT SE ak tig ØE TE ER Er re RS PE ERE, 32, 37, 38, 39, 41b, 42, (44,) 45, 46, 47, 48, 50, 52, (54,) 55, b8 by 59,60; 61, TID, 4380 (167), 9, 10,12, 18,14, 15, HET ROTE Das DIS) TET EDR SAR 6 RET ONE TER 21, 22, 23, 24, 25, 27, 30, 31, 84, 35, 38, 40, (41,) 48, V, 1 (bis), 2 22, 24, 25, 26, 28, 29, 31, 32, 33, VI, 2, Gunderup II, Hobro, sia (med 1 for +) 1%, 24, 51, IV, 10, 28, 29 og till., si (forkortet) 1v, 38, ef. sins nm, 16, flt. gf. sing on, 10, 17, 49, IV, 37, sina Iv, 19; huk. ent. gf. sina I, 2, 5, I, 2, 6, 9, 68, II, 24, V, 2 (bis), 19, sin (forkortet for sina eller sina) 1, 11; ik. ent. ef. sins n, 2), sin. Følger så godt som altid umiddelbart efter det navneord, hvortil det hører (fadur, brédur, sun sinn, modur, konu sina 0. S.V., fadur sins 1, 16, féar såns U, 2, skipara sing 0.s.v.). Dette er tilfældet på 122 af de anførte steder (hermed stemmer også æft sialfan sik), hvorimod det kun på 7 steder står foran navneordet som i det nu- værende sprog, nemlig sinn brødur 1, 6 (i vers), I, 55, nm, 22, sinn frænda U, 47, sinn félaga 1, 9, IV, 25, sånn hémpega 1, 12 (sml. ef. hans, hans under %gnn). Tvivlsomt er det, om gf. ent. hak. har haft kort eller langt : (Indledning kap.4 S$4, 1).
58,
16,
sinnt hak. (gf. sina 1, 13), følgesvend, | og sml. Æiska |
stalbroder (? se II, s. 114 under egennavne). sitja (sat, flt. såtu) (fort. filt. 3. p. satu
I, 11), sidde, kun i forbindelsen s. um med |
gf., belejre. skarni nm, 8 synes snarest at være et
(bis), 3, 5, 6, 9, 11 (bis), 12, 14, 15, 19, 20, (21,) |
ORDSAMLING
udsagnso., hvis udtale og betydning dog er ganske usikker (se II, s. 62 f.).
skarprk to. (hak. ent. gf. i bestemt form skarba 1v, 22), 'skarp” (brugt som tilnavn med usikker betydning; se III, s. 78).
skera (skar) (fort. ent. 3. p. skar vuBb1), skære (brugt om stenhuggerens, billedskærerens arbejde): Æskill & Gardt skar Samson, udskar (udhuggede) Samson; sml. Mariu saga s. 1189: Fyrir kirkjudyrunum tti stendr likneskja heil- agrar Marie å einum pilara skorin med stein, udskåret (udhugget) i sten.
skip ik. (gf. skib nm, 41b, 1v, 32), skib (med usikker betydning orm et vikingeskib eller et handelsskib; se bemærkningen under Århus- stenen V).
skipari hak. (nf. skibari 1v, 17, gf. skib- ara m, 12, gf. eller hf. skibara v, 28?; flt. gf. skibara um, 10, V, 28?), 'skipper”, en af mand- skabet på et skib. Om ordets betydning se II, s. 285, hvortil jeg fåjer, at føreren af et krigsskib 1, 11 kaldes styrimandr.
skulu, nut. skal, flt. skulu (nut. ent. 3. p. skal 1, 7, fit. 2. p. ? skol ,i skal" vaac4, jysk form?), skulle med navneform om hvad der skal ske ifølge ens egen beslutning eller på grund af nødvendighed, pligt, befaling o. s. v. (et stærkere udtryk end munu; se I, s. 89).
skæid huk. (gf. skaip m, 9), 'skibssæt- ning”, stenkreds i form af et skib (se I, sy 392%£.):
smidr hak. (nf. smipr 1, 15, nm, 56, 57, smip
| va A c3), 'smed”, håndværker, kunstner, det
gamle nordiske ord, der efterhånden fortrænges af det fremmede ,mester” (se mæster).
spår to. (hak. ent. gf. sban 1vV, 2), 'spå- kyndig”, forudseende, vis (brugt som tilnavn); SER ESSER
stafr hak., flt. stafar og stafir (fit. nf. stafar 1, 12, gf. stafi, næppe staka m, 22; ifølge Brate i Månadsblad 1901, s.15f. er Dybecks staka, som jeg anfører II, s. 100 og s. 479, fejllæsning for stafa), 'stav”, rune- stav. Om ordets båjning se II, s. 107 f.
standa,standa (st6d), nut. stændk, stændr (nut. navnef. stanta 1, 10, stanta m, 24, stata Brent 3spystatRen saven forest. ment
ERE
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD XXI
3. p. stai v, 28), 1) stå, være rejst (om minde- stenen): æft Réulf stændr stæinn såsi, efter R. står denne sten, er denne sten rejst m, 2) stå, blive stående (om mindestenen): nx skal standa sténn & biargi, nu skal stenen stå (have sin blivende plads) på højen 1, 7; 3) stå, vare (sml. fa): & mun standa witring st, er wann Eskill uw, 24. !
stiupmodir huk. (gf. stiubmopur m, %), stemoder (om 'stefader' bruges måge 1, 2).
styrimannr,-mannr,-mandr hak. (nf.sturi :matr I, 11), 'styremand”, skibsfører. I vore indskrifter forekommer ordet kun en enkelt gang om føreren af et krigsskib.
stæinn, sténn hak. (nf. stain nm, 1 (kun st bevaret), 8, 11, 2, 3, 5 og den prosaiske ind- | skrift på Karlevi-stenen, stin 1, 7, 10, sten | eee ve os barn Er 6 7 En 2791055 623 MARE NDS) ES (DIS) EON 213 TS Er SNERRE SET ON 11, 12, 48, V, 14, 16, [II, 1,] Gunderup II, Slesvig domkirke, stein vV, 2, 9, 24, 31, 38, Stin I, 6 (bis), 188 0,010, 11 725 (133) 14501511, 81231615 7 52430 (95) 267 27, 32, 38, 36, 88, 39, 41b, 42, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 56, 57, 58, 58b, 59, III, 15, 16, 17, 20, IV, 17,
18, 20, 21, 22, 28, 25, 27, 28, 29 till., 32, 33, 34, 35, 44, V, 5, 6, (17,) 21, London-stenen, Hobro-stenen, stia (med + for +) 1v, 29 og vistnok også 1, GES Un 60 pr bin E RES KE METEREN Roars 32; flt. gf. stina 1v, 24, 30, 37, stina IV, | 19, 36, 40, (41,) sina Im, 21), sten (altid om minde- | stenen efter den døde). Nævneformen fore- | kommer kun i et par af de ældste indskrifter | efter navnet på den døde i ef. (m, 1, m, 2, 3) | og i formlerne æft Råulf stændk stæinn såsi III, 5, stæinn såst es sattr æftir Sibba prosa- indskriften på Karlevi-stenen samt i et par vers, der udsiger, at mindestenen skal blive stående eller leve” (1, 7, 10, v, 28, II, 24); gan- ske usikker er betydningen af udtrykket un, s. Derimod optræder gf. i stårste delen af ind- skrifterne, efter at den almindelige indskrift- formel havde fæstnet sig, styret af sætja og især af ræisa (résa), sjælden af håggwa og endnu sjældnere af gørwa (m, 13), på TUne- | ligstenen i London af /æggja. Desuden bruges ælta stæin Im, 8, 9 om at øve vold mod stenen. I indskrifterne med den sædvanlige formel |
synes man fra først af at have foretrukket sætja; men senere fortrænges dette ord i reglen af ræisa (résa), der bruges på 75 af de anførte steder, medens sætja kun står 31 gange. I de yngste indskrifter møder vi der- for kun rent undtagelsesvis dette ord (så- ledes på de jyske stene i Flejsborg og Od- dum); i de bornholmske indskrifter bruges det aldrig i forbindelse med stæin (stén).
stødr to. (hak. ent. ef. stuban 1, 6), som står fast, som skal eller vil blive stående (om mindestenen; se I, s. 85 f.).
sudr bio. (subr mm, 13?), mod syd, syd på.
sunr (sunr), sun hak., gf. sunu, sun, hf. synt, ef. sunanr, filt. nf. synir (sent synz), gf. sunu (nf. sunR IV, 4, SUN I, 18, I, 22, 28, (27,) 32, 48, 50, 59, 68, III, (22?,) 24, IV, 30, 37, 38, VI, 3, VI B a 3, SOVE SISU VIE ef FS UN UI AN (ES) SUN I, 3, 4, 6, 9, 17, II, 32, 36, 42, 46, 56, 57, 58, 58b, 61, 62, III, 9, 10, 14, 21, (22?,) IV, 2, 8, V, 10, 18, 32, VI, 10, prosaindskriften på Karlevi-stenen, hf. suni I, 58b, ef. SUNAR I, 5, I, 57, 1, 3, 14, IV, 37; flt, BES UD E EE 5 s ON Syns oES O Iv, 7), sån. Om nævneform swnk, der kun forekommer en enkelt gang, medens der ellers overalt bruges sun, aldrig sunr, se Indledning kap.48923a. I forbindelse med ef. af fad- erens (moderens) navn følger 'sån' i reglen efter dette: Téka Gorms sun 1, 6, pårgérr Tåka sun m, 50, porgisl Gudmundar sun 1, 56 0. s. V., Krist Mario sun 1,18. Ligeledes hedder det med udeladelse af sånnernes navne A//a synir It, 8, Øystæins synir m, 12 (sml. Træbénu syni v, 38)... Hermed stemmer også brødur-sunu sinn Im, 4. Fuldstændig sammensmæltning af ejeformen med det følgende sun viser sig undertiden ved bortkastelse af ejeformsmærket : Toki porgislsun u, 55, Æbbisun vi, 10, Sazærsun VI, 14 (sml. også med urigtig ejeformsendelse Åsbiorn Tøkas sun 1, 9).
Sjældnere står sun foran faderens (mod- erens) navn og da i reglen af særlige grunde, idet hele forbindelsen kræver denne ordstil- ling, således i pårgisl, sun Æsgis Biarnar SUNaR, ,S&n af Æsge Bjornsån", hvor sun naturligvis står foran navnet for ikke at for- bindes umiddelbart med sunar, Iv, 37, 1, 57,
XXII ORDSAMLING ”
sun sinn duk Gnapu I, 4, sun sinn åuk Toka
Haklangs sunar w, 14 (hvor sunar altså lige-
som i Biarnar sunar stemmer med reglen). I Swénn sun Geérmundar vuBa3 skyldes denne ordstilling rythmiske grunde. I Toma, sun
Gunna handar 1v,8 og i det tilsvarende Rør |
åuk Læikfrød, sunu Gunna handar 1v,7 samt i Æilæif, sun Åsgåus råudumskialda m, 10 har de til Gunna og Åsgåuz føjede tilnavne na- turlig fremkaldt denne ordstilling, og her skulde faderens navn desuden særlig frem- hæves. Hele forbindelsen synes endelig at kræve denne ordstilling i Gunnwalds stæinn, sunar Hroalds, pular åg Salhåugum m, 3 (sml. ligeledes æftir brådur sinn, sun Østéns, hvor broderen ikke nævnes ved navn Ii, 21).
Også hvor fornavnet ved et eller flere
systlingr hak. (gf. sustlik n, 385), fasters eller morbroders sån, fætter. Om ordets be- tydning se IV, s. 212. Til hvad jeg der har bemærket, fåjer jeg her endvidere følgende: I Codex Esromensis kalder Barabra Brades dotter, Anne (Arvid) Bads dotter og Lavris Knob ,på sin husfrues vegne” Povl Lax- man for ,vor kære søslinght og ,vor kære sislingh« (a: ses-, søslingh) i et brevskab fra 24. Juni 1486 (s. 200; af O. Nielsen i re- gistret urigtig forklaret ,søstersån"), og nys-
| nævnte Anne Bads dotter kalder ham i et
ord skilles fra faderens (moderens) navn, |
står sun i reglen sidst: poørkill hwati Tofa SUN II, 63, IV, 2, Haralds hins géda Gorms sunar 1,5 (i vers); Azurr landhirdir Foggis sun 1, 22, Åsbiorn sinn félaga Toka sun 1,9; Tøki satti stén .... Loddaris sun UW, 32, 48, Iv, 38. Der- imod hedder det tilsyneladende uden særlig
grund Gunnulf, wer sinn, ....: sun Nærbis 11, 9, |
Sibba hinn fréda, sun Fuldars prosaindskriften på Karlevi-stenen, pårbiorn, sun Sibbu 1, 58b og
sun (nf. eller gf.?) Forkunns 1u, 22. (Sml. Ind- |
ledning kap. 5 4, c 2).
swåss to. (hak. ent. hf. suasum I, 585), ens egen'; kær. Ordet har her måske snarest den oprindelige betydning 'sin egen”, der stemmer med got. sves, medens det på Is- landsk kun forekommer i betydning kær; blid, behagelig”. Oldhåjty. og oldsaks. swås, oldeng. swéæs har bægge betydninger. (Sml. IV, s. 213).
swikwa, swikja (swætk, sweék) (fort. ent.
3. p. suek v, 33), svige, ombringe ved svig. |
swætinn, swénn hak. (gf. suin 1v, 43), svend” (| en fornem mands tjæneste): swén Gunnulfs, svend hos G. (sml. drængnr).
systir, ef. systur (nf. sustir m, 9, gf.
sytur v, 2), søster. Ligesom det med den |
regelmæssige ordstilling hedder systur sina
v, 2, hedder det i forbindelse med ejeform af |
brevskab fra 14. Oktober 1488 (smst. s. 201) »min kære moder søster søn”. Dette sted viser altså, at sys/ing i hvert fald senere på Dansk også brugtes i betydning ,mosters sån".
sæll to. (hak. ent. nf. sal u, 49 efter for- modning, syll vi, 10), 1) 'sæl', lykkelig u, 49; 2) (om en død) salig: såé// Niklaos, salig Nikolaus (se IV, s. 47).
sætjæ (satti, flt. sattu og såttu, fort. tf. Sattr)E (ork ken sep NES at] ET N6) EEN Se OND ET GET EEN IV, 2, 4, 11, 12, 22, 36, prosaindskriften på Karlevi- stenen, Gunderup II, snti (med + for +) 1v, 8, ms 50] SELE 0 (DE 1005 BD JE, -SEKUDUT TNg 7, 10; fort. tf. hak. ent. nf. satr prosaindskriften på Karlevi-stenen), sætte, rejse (= rærsa, résd), næsten altid om og i forbindelse med stæin, stén, således på 31 af de anførte steder, hvor den almindelige formel er Hréulfr satti stæin æft ... (Helnæs-stenen), Bagnhildr satti stæin Bannsi øft ... (Glavendrup-stenen); sml. stæinn såsi es sattr æftir Sibba, denne sten er sat (rejst) 2: står (= nut. stændr) efter S. (Karlevi- stenens prosaindskrift); m, 5 underforstås »Sten” dertil fra det foregående. På to steder (iv, 2 og v, 13) forbindes det med kumbl, kuml og i prosaindskriften på Karlevi-stenen efter min formodning med minnz. (Sml. gørwa, ræisa og stærnn).
til fho. (til vnBa3), til med ef. (om det, hvortil noget tjæner): mannom til misgundar, til miskundhed (nåde) for menneskene.
triuggr to. (hak. ent. nf. i håjeste grad
broderens navn systir Ulfs m,9 (sml. brødre). | triukastr m, 13), tryg”; trofast, pålidelig (sml.
REE TET
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD. XXIII
navnet Sigtriuggr; se II, s. 427): hann was | ning 'tilfoje overlast, forstyrre” (sml. ælta; se ilændra triuggastr Sundrswia, den trofasteste | II, s. 175).
af de i landet bosatte Sydsveer. uti bio. (uti I, 14, V, 28), ude”, i den al- twæir talo. (hak. gf. tua 1, 49), to, bægge | mindelige betydning 'ude på havet”: er ward (sml. bådir). | Østr uti dødr, som faldt ude (på havet) øst
på a: i søslaget øst på 1, 14, druknadt hann uhæimskr, tuhémskr to. (hak. ent. gf. | åti med alla skipara, han druknede ude (på uhimskan 1, 15), klog, forstandig (modsat | havet) med hele mandskabet v, 28. hæimskr, hémskr, enfoldig, uforstandig; se II, | s. 118 f.); sml. frédr, horskr, rådspåkr, spår. wå huk. (nf. ua u,9 efter formodning), um fho. (um 1, 11), om, omkring med gf.; | hvad der kommer pludselig og uventet og volder kun i forbindelsen sitja um by, belejre en by. | sorg og ulykke: wå es dåudi sem werst mægt, und, undir fho. og bio. (unde vi, 14), | den allerværste ulykke, den bitreste sorg.
under. Forekommer kun som bio. i forbind- wåpn ik., flt. wåpn eller wåpn (ent. eller
elsen Swénn liggær hæ unde, S. ligger (begravet) | fit. gf. uabn 1, 9), våben.
her under. Med formen unde sml. yfæ for we ik. (bf. uiT 3; fit ef ul met. uia
yfær (se IV, s. 44). II, 8), indviet sted, helligdom. Bruges i ent. ungr to. (hak. ent. nf. ukr 1, 49, [ukr | om den indviede plads, hvorpå gravmindet
m, 1]), ung, i sin ungdom. | rejstes: fg wé Gnupu, ,på Gnupes vi”, den
Anidingr hak. (nf. unipikr nm, 415), unid- plads, hvor hustruen havde rejst mindes- ding”, hædersmand (modsat 7n/Ødingr; dannet | mærket efter sin ægtefælle Gnupa I, 3 (i den som thæimskr, %næiss, se bemærkningen til | svenske indskrift). I filt. betegner det både Århus-stenen V). pladsen og det derpå rejste mindesmærke
unna, fort. unnt (fort. ent. 3, p. uni mn, 2), | (sml. kumbl, der i ent. bruges om gravhøjen, unde; uw. e-m €é-s, unde”, overlade en noget, i flt. om hele mindesmærket; se I, s. 60 f.): Api unni Toka féar sins æft sik, A. overdrog | håu wé, dette viede mindesmærke m, 11, wéa T. sit gods efter sig (se II, s. 21). | hegn, 'viernes”, de indviede mindesmærkers
Uunærss, Unéss to. (hak. filt. nf. unisir 1v, | mand” bruges som betegnelse for goden, der 19), som ikke skamfuld holder sig tilbage, | havde indviet mindesmærkerne og havde til- men dristig går i spidsen og udmærker sig, | syn med dem (fviernes vogter”) mm, s. kæk, uforsagt (modsat næiss, néss, som holder wega (wå) (fort. ent. 3. p. ua 1, 9), kæmpe.
sig tilbage af skam, skamfuld; Bugge, Helge- | wel, wæl bio. (uil %, 58, uel 1v, 42), vel, Digtene, s. 47 not. 3), pér drængar wåru wida | godt. Umnesir i wikingu, de helte var vidt omkring werda, wærda (ward) (nut. navnef. uarba
(havde vidt om været, vist sig) kække, ufor- | 1, 10, filt. 3. p. uarba m, 9, forest. m. ent. 3. p." færdede i viking. uarpi 1, 8, 9, uirpi 1v, 22; fort. ent. 3. p. uarp
uppbriuta (bråut) (nut. forest. m. ent. | 1, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 1, 46, mM, 16, 18, IV, 31, 33, 35), 3. p. ub briuti iv, 22, ub: biruti no, 36), 'op- | 1) kopulativt med et prædikat "vorde", blive, bryde”: sidt så mgnnr, es påsi kumbl upp briti | gå over til en vis tilstand, oftest i forbind- Im, 36, werdt at rætta hwås upp briuti 1v, 22. | elsen werda dåudr, 'blive død”, som det hedder På bægge disse steder kan wppbræta, hvor | langt ned i tiden i betydning miste livet”, upp måske skal opfattes som et selvstændigt | falde i kamp, omkomme (se dåudår og sml. ord, der ikke endnu er helt sammenvokset | dømja og farask). 1 forbindelse med fortids med udsagnsordet (,bryde op"), tages i den | tillægsf. bruges det til at omskrive lidearten: oprindelige betydning om gravrøverne, der | fårr werda nu føddin pæim bætri, få fødes nu opbryder håjen; men det har dog snarere bedre end han m, 9, es drepinn warå £ orrostu den almindeligere, mere omfattende betyd- | at Utlængju, som blev dræbt, faldt (— det al-
"me SE DS SEE:
XXIV
mindelige ward dåudr) i slaget ved U. 1, 17. 2) med navneform, i almindelighed i forbind- else med at : werda at, komme i den stilling | at måtte gåre noget, komme til at”, blive | nødsaget til, måtte, skulle: så werdr at rétta, 68 ..., han skal komme til at sone sin brøde, som ... III, 9, 8, IV, 22; (uden at) sténn kwezk | hérsi standa længt werda, stenen siger, at den vil komme til at stå længe her 1, 10 (i | vers). Denne betydning af "vorde at' holdt sig | langt ned i tiden: jech wordher ath giøræ hwad han wil, jeg bliver nødt til at gåre hvad han | vil, Ivan Løveridder v. 6349, Flores og Blanze- | flor v. 218, jech worder mægh gud i wold ath | gwæ, jeg må give mig gud i vold, Ivan v. 3308 og oftere, thet worder ieg siælff at giældhæ, | det kommer jeg til selv at undgælde, Her Michael udg. af Molbech s. 166, skal ieg fanghe aff synden boed, tha vorder teg at gange paa myn foedt tiil helige steder, De tre ældste danske Skuespil (,Christiern Hansen's Komedier”) udg. af Birket Smith s. 46, at tage mynne pennige tw vast ey seen, tw vorder at giøre
meg noghet igheen, eller ieg skal tyn rett ladhe gløres smst. s. 60; sjælden uden at: keysæren sattæ oss her igen ath wæriæ thette land, om | behoff giordis, wij worde lide oc wndgiallæ hwat gud will giøræ meth oss, Karl Magnus Krønike (Brandt, Romantisk Digtning IM, s. 161) | —vi worde ath lide oc vndgielde i Christiern | Pedersens udg. 1534 (Danske Skrifter V, s.110). | werpa, wærpa (warp, orpinn) (fort. tf. ik.
fit. ef. ubi forkortet for urbin 1, 11), opkaste, opføre: Hræbna gat orpin gritkumbl høst, H. lod dette stenkummel opkaste (se II, s. 94 f.). werr, wærr hak. (gf. uar n, 4, mM, 8, 9, rer en eve Eee TEE ENS ter oo DENNE | II, 18), 1) mand, ægtemand. Ifølge indskrifterne | synes ordet werr særlig at være brugt i de | højeste samfundskredse, medens båndi var | det almindelige ord i gårdmandsklassen (se | II, s. 212). 2) mand i almindelighed, i filt. | werar, mænd (om en krigerskare): hann Sa foringi wera (for wera), han var mændenes | (vikingernes) fører m, 18. | werstr, wærstr, to. i |
håjere og højeste grad (huk. ent. nf. uarst |
werri, wærrt,
ORDSAMLING
I, 9), værre, værst: wå sem werst, den aller- værste, allerstårste ulykke.
wesa, wera (Wwærd), nut. es, er (er, ær), filt. eru, fort. was, war, flt. wåru (nut. navnef. uera eller uæra van ac4?, ent. 3. p. is prosaind- skriften på Karlevi-stenen, er vuBa3; fort.
ent. 37 p. as 17,11, 127 17,13, 477 10,5, 18" (bis),
Ea LES SE re gr BE 705, ES Ng
19), være. Forekommer kun kopulativt med følgende navneord, tillægsord eller fortids til- lægsform: hann was styrimandr 1, 11, II, 5, 18, IV, 17, sår was (war) hémpegi Toka 1, 7, 1, 38, 47, hér wåru wida unésir i wikingu 1v, 19, hann was landmgnnag bædtr åuk fyrstr U, 3, Mm, 13, 1V, 4,6, stæinn såsi es sattr æftir Sibba, er sat oa: står, prosaindskriften på Karlevi-stenen, kirkja er Kriste kænnd, kirken er indviet til (opkaldt efter) Kristus vnBa3, Skarda, es was farinn westr 1, 12.
westr, wæstr bio. (uistr Iv, 33, uestr I, 12), mod vest, vest på (1: på Englandstog).
wida bio. (ui[ba] 1v, 19), vide om, vidt omkring.
wtgja (gå) (nut. forest. m. ent. 3. p. uiki I, 27, II, 8, 16), vie, indvi (om Tors indvielse af mindesmærket eller dets runer): Pårr wégi bæsi kuml mu, 27, pårr wigi (påssi) runar mu, 8, 16.
wtking huk. (hf. uikiku 1v, 19, 31), "vik- ing”, vikingetog, krigstog til søs.
wikingrk hak. (flt. nf. uikikar m, 18), viking”, søkriger (som drager i viking).
wilja (ld) (nut. ent. 3. p. uil? vnaa5), ville.
winna (wann) (fort. ent. 3. p. uan I, 2, mm, 28, 24), 1) gåre, udføre (et arbejde), witring så (for s%s7), er wann Eskill, denne forkyndelse, som E. gjorde, det vidne, som E. virkede a: hvad E. her har forkyndt (ved at lade runestenen rejse) um, 24, 23. 2) vinde (ved kamp), underlægge sig, Haraldr, es sær wann Danmårk alla åuk Norweg, vandt sig (under- lagde sig) hele Danmark og Norge I, 2.
wirkrkr to. (hak. ent. gf. ui[rkan] efter formodning 1, 44), 1) som viser kærlig omhu for en, omhyggelig, kærlig; 2) som står i håj yndest hos en, håjtelsket af en. Bægge disse betydninger kan efter sammenhængen passe i forbindelsen øftir wer sinn, miok godan
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
begn, sær wirkan, til minde om sin ægtefælle, | den såre brave mand, som havde vist hende kærlig omhu, eller som hun havde omfattet med den stårste kærlighed, sin håjtelskede | ægtefælle. I første tilfælde vilde udtrykket stemme nåje med sær hollan drøttin på Hille- | stad-stenen I; men da det i denne betyd- ning på Islandsk hedder virkr at e-m, medens det i den anden betydning ligesom i ind- skriften forbindes med hf. alene (virkr e-m), må det også her snarest opfattes på denne måde, således som jeg har antaget II, s. 209. wisa (ad, senere st) (nut. bydem. ent. 2. p. WisS VI, 10), Vise: wisa e-m e-t, udvise noget mod en, lade noget blive en til del. Denne sene, i det nuværende sprog almindelige be- tydning har ordet vistnok i forbindelsen wis | bédi (gf. for den gamle hf.) &, Mari, nådi, vis dem stedse bægge din nåde, Marie! witring (witrind) huk. (nf. uitrik m, 23, uitrint m, 2%), forkyndelse, tilkendegivelse, | gåre en forkyndelse >: forkynde noget (gennem runestenen og dens indskrift). I Sandby-stenens witring har vi naturligvis den ældre og oprindelige form, som jeg har fremhævet II, s. 495; men det er muligt, at også Tillise-stenens witrind kan gengive den virkelige udtale. I ikke få tilfælde er nemlig lyden -mg i Sællandsk bleven -n, hvad der ligeledes er tilfældet i Svensk (sml. Noreen i Arkiv får nord. filol. VI, s. 336 f. og A. Kock smst. VII, s. 307 f.), og i det mindste i ét til- fælde har der været et mellemtrin med -nd, | nemlig i de to stedsnavne Bergene(-gård) og | Vesgene, der længe skreves Birkende og Viskende, men oprindelig hed Birkinge og Viskinge (An- naler f. nord. Oldk. og Hist. 1863, s. 278 og s. 281. Endnu i 3. udg. af Traps ,Danmark" skrives Viskinge, men Birkendegaard!). Også i Islandsk kan ordet vitring påvises en enkelt gang i samme betydning som vitran, åben- baring; dråmmesyn (Stockh. homiliebog s. 203").
Winnad W.,
yfir, yfær, yfæ fho. (yfær vi, 2, yfæ | VI, 10), over (med gf. efter, til minde om, ved en sen brug af ordet, hvor fover' svarer til de ældre indskrifters æft, æftir): (hann)
XXV
Mi runa pessa yfær brødær sinn, hug disse runer over (til minde om) sin broder vi, 2. Her bruges 'over” for efter”, fordi der tænkes på stenen, som ligger over graven. Derimod passer fover” i den oprindelige betydning godt i udtrykket (hon) gærdi pænni hwælf yfæ pbyriæ
| Æbbisun, gjorde denne hvælvede grav over
T. vi, 10. Med formen yfæ for yfær sml. unde for undær.
bå bio. og bindeo. (pa I, 11, 14, m, 18 bis), da: 1) bio. da, den gang: hann was på foringi wera, han var den gang mændenes (vikinge- skarens) fører Im, 18. 2) bindeo. da, den gang da (uden følgende es, er): på konungar bard- usk, da kongerne kæmpede med hinanden I, 14, på drængjar såtu um Hédaby, da heltene belejrede Hedeby 1, 11; med udsagnsordet underforstået fra det foregående: hann førs é Frøges lir, på allir wikingar (neml. forus), han omkom i Freges skare, da alle vikingerne fandt døden Im, 18 (sml. II, s. 461 f.).
ban bindeo. (pan x, 585), end (efter håjere grad — oldisl. an, senere en): bætr han, bedre end. Således bruges thæn endnu en sjælden gang i vore ældste håndskrifter. Til det eks- empel, som jeg IV, s. 213 har anført fra Valde- mars sællandske lov II, 23 i AM 455 12%mo0, kan endvidere fåjes jyske lov II, 1 i Flens- borghåndskriftet: mæn atæ i hwært hæræth, twa i hwær fiarthing, af
sanænd skvlæ wæræ ængi fælægh tho mære thæn en (en een i AM 286 fol.).
begn, bægn hak. (gf. biakn m, 8, 15, 1v, 3 aL SEN S bre) Se fn ERE ode I, 51, 52, 58, pigin 1, 54; filt. ef. biakna 1v, 6), tegn”, mand. Brugt som hædersnavn om den ældre (gifte), ansete fribårne mand, lige- som drængr bruges om den unge (ugifte), dygtige mand (sml. II, s.20f.). Oftest i for- bindelserne harda gødr hegn m, 15, 1V, 2, 3, 1, 51, 52, 58, 54, miok godr hegn m, 44, 45, hegn allgådr mv, 3 till., pegn gédr u,2. Endnu stærkere er udtrykket pegna fyrstr 1v, 6. Den fynske gode Alle kaldes wéa hærdwerådr hegn, helligdommenes hæderværdige mand” (vogter) m, s. At det kun er den ældre gifte mand, om hvem dette d
SEE ra
W2 2 XE3
LESS REE
vr
XXVI
ord bruges, fremgår også deraf, at de stene,
hvorpå det forekommer, så godt som alle er | rejste af hustruen efter hendes mand (1, 4, |
45, III, 8, IV, 3 till., 6) eller af sånnen efter fad- eren (Im, 15, IV, 2, 3, I, 51, 52) og stefaderen (1, 2).
Når den derfor en enkelt gang er rejst af |
broder efter broder (u, 54), tår vi slutte, at disse brødre har været ældre (uden tvivl gifte) mænd. Derimod er stenene til minde om drængrk rejste af fader, broder eller fælle. På Bjersjoholm-stenen, der er rejst efter en
»måg", som kaldes drængr harda gådr, be- |
tegner ordet ,måg" derfor snarest ,sviger- sån” eller ,stesån”.
bexla, pæxla huk. (nf. bigsla 1, 13), en art økse, brugt som tilnavn; se I, s. 124. Til hvad jeg der har bemærket om ordet pexla kan endvidere fåjes, at også et andet sjældent navn på økse”, penja (Snorra Edda I, 569, II, 477), forekommer som tilnavn til en dansk mand (Valdemar d. stores mand Pétr phenja i Knytlinga saga, der er Saxos Petrus cogno- mine Thema a: Thenia).
Binn ejestedo. (huk. ent. nf. pin nx, 50, hf. bn 9: pinni v, 37?), din.
brir talo., ik. prix (hak. nf. brir nm, 5; ik. nf. priu 1,3), tre.
ipttpersonl,stedog” flt. 71(af 22) (nt. i oe NE) Es ho ED 1 UGE
hulr hak. (ef. pular m, 3), 'taler'”, vis- mand. Ordets virkelige betydning på det enkelte sted, hvor det forekommer i rune- indskrifterne, lader sig ikke bestemme med sikkerhed. Som en formodning, der også nu forekommer mig sandsynlig, har jeg med støtte i de på Snoldelev-stenen forekommende symbolske tegn og i påkaldelsen af Tor på Glavendrup-stenen II, s. 343 f. udtalt, at der ved den sællandske pu/r snarest menes en gejstlig embedsmand, mulig en Odinspræst, medens de fynske goder vistnok har været Tors præster.
ånd huk. (hf. ot iv, 4, ont v, 11, (12,) (30,) onp V, 37?), ånd, sjæl, i forbindelsen gud hiappi (hiappi gud) ånd hans v, 12,1v, 44. I denne formel bruges ånd ligesom and og sål i ent. også om flere v, 11.
ORDSAMLING
åuk, ok bindeo. (auk 1, 2 (ter), 4, 14 (ter), 17, I, 2 (bis), 3 (ter), 5 (bis), 9, 10, 17, 41b (bis), 49 (bis), Im, 8, 9 (bis), 13 (bis), 14, 18 (bis), 21, IV, 3, | 4 (bis), 7 (bis), 10, 19 (bis), 26, 39, 40, 42 (bis), V, 1 (bis), 2 (ter), 3, 4 (bis), 5, 6 (bis), 9, 10, 13 (quater), 17, 21 (ter), 22, 24 (bis), 25, 26 (quater), 27, 31, 33, (87,) vnBa1, London-stenen, stenen fra Sles- vig domkirke, auk 1v, 27 (bis), uk 1, 36, 47, 56, IV, 24, 30, 37, V, 11 (ter), 19, ok I, 18, V, 25, 32, aok Im, 24), og, brugt til at forbinde to eller flere ord eller sætningsled: Gunnulfr åuk Øygåtr åuk Åslåkr åuk Rølfr respu stén 1, 14, bæstr duk fyrstr u,3, Téki ræispi stæin hpannsi åuk gærdi kumbl håusi æft Apa måg sinn åuk Tofu mødur sina u,2. På Gylling-stenen (1, 55) synes det led, der skulde følge efter auk, at mangle; men auk er her sikkert et helt andet ord (se nåungr). Om forbindelsen Bruni åuk hæir brødr i betydning ,B. og hans broder" se under så B. Den gamle skrivemåde auk holdt sig langt ned i tiden, også efter at udtalen var bleven o£; kun rent undtagelsesvis finder vi skrivemåden uk på stene fra tiden | omkring år 1000 (Skærn-stenen I er vist det ældste eksempel herpå). Den unge Øster Marie-sten III har både auk og ok. ÅAn- gående den usædvanlige skrivemåde aok på Tillise-stenen henviser jeg til II, s. 495 f.
åustr, åstr bio. (ustr I, 14, 15), mod øst, øst på.
æft, øft, ft fho. (aft 1, 1, 2 (bis), 10, x, 2 (bis),
6,8, 11,12, 27, 32, 42, 46,55,061, I, [1,] 4,.5,'8 (ter), ØE EL ES NT SN SKINNE 1000 ag SENDE SEJE ZU LE ra 5 LEE 5 11012147 248551) 56, 59, IT, 23, eft mr, 24, abt Gunderup Il; auft (DIS) ER EGEDES vs Eer) Helter set minde om (en død) med gf., næsten altid i forbindelsen sætja (ræisa) stæin eller gørwa kwmbl. (håug 0. s. v.) æft e-n, rejse en sten, gåre et mindesmærke (en håj o. s. v.) til minde om en død. En enkelt gang forekommer udtrykket draga stæin oft angn, slæbe stenen (fra dens plads og rejse den) efter en anden ml, 8. At udtalen allerede i gammel tid har været æft eller øft (5: øft; se Indledning kap. 4 | S 6, 4 og &$ 11, 4), fremgår med sikkerhed af
I. DET ALMINDELIGE ORDFORRÅD
skrivemåden aift på Skivum-stenen samt af det almindelige ift og af auft, der bruges to gange på Glavendrup-stenen ved siden af det tre gange forekommende aft; med auft
stemmer også det flere gange forekommende |
uft (sml. ligeledes fra langt senere tid ift sammen med eyfti på Sandby-stenen II). At også det usædvanlige aft på de to Vedel- spang-stene uden tvivl betegner en udtale ft, har jeg søgt at gåre sandsynligt Indledning s. XLVINf. At formen aft i reglen har lydt æft, anser jeg for utvivlsomt; men da Glaven- drup-stenen både har aft og auft, og da det tår kaldes ganske usandsynligt, at rune- risteren hermed har villet udtrykke en dob- belt udtale (æft og åft), har både dens aft og auft sikkert lydt åft. Det derfor henstilles som tvivlsomt, i hvilke tilfælde aft i andre indskrifter betegner udtalen æft eller oft (sml. også æftir, øftir, åftir). Om den ene- stående skrivemåde abt på Gunderup-stenen II se I, s. CXLII og sml. abtir nedenfor. æftir, øftir, oftir fho. og bio. (aftir TI, (27,) 38, I, 5, IV, 2, 8, 4, 7, 8, 10, 11, 12, 28, 29 till., 33, 34, V, 13, (bis), aftir mr, 15, aliftiRr 1, 57, Iv, 19, 21, 44, V, 6, iftiR I, 6 (bis), 7, 8, 18, II, 24, 26, 88
må
92, 99
22, 2
41b, 50, 52, 58, IV, 6, 17, 18, 22, 23, 29, 36, iftR IV, 25, V, 38, eftiR I, 11, 14, I, 58b, mm, 21 (bis; på sidste sted skrevet ftiR), 24, IV, 40, 41, 43, V, 1, 2 (quater), 5, 9, 14, 17, 21, 24, 25, 28, eftR V, 31, iftR eller eftr mr, 22, aftir 1, 17, aiftir prosaindskriften pa Karlevi-stenen, eftir nm, 63, v, 21 (ved siden af
XXVI
Virring-stenens aft i verset, men i prosaen vistnok aftir); biord uden styrelse forekommer den længere form derimod alle- rede på Flemløse-stenen. Med hensyn til ud- talen gælder det samme, som er bemærket omkæftkor se Den enestående form abtir, der forekommer to gange på Vester Marie-stenen II, udtrykker vist en udtale æptir (se III, s. 222). Enestående er også med bortkastelse af -r skrivemåden eyfti på Sandby-stenen II (ved siden af ift) og auti på Øster Larsker-stenen; den sidste form betegner vel en udtale øttr (6ttt); se III, s. 243. Bortkastet er -r ligeledes i Hobro-stenens aufti (se LYS CLI):
ærter bier (ISIN 42 IN 3 MEE IEA RENS VI, 10), altid.
æid, é0) ik. (hf. epi 1, 16), 'éd”, landtange (se Iémsæid under stedsnavne).
æiforr, éforr to. (hak. ent. gf. ifur eller efur Iv, 4), altid hæftig, hidsig, som stormer voldsomt frem (brugt som tilnavn fremstorm- eren'; se III, s. 178 og sml. 6dr).
ælga, éga, nut. å, fort. åtti (nut. ent. 3. p. a IV, 39, fort. ent. 3. p. ati 1, 41b, IV, 3 till., 32), eje, have, være i besiddelse af: Folkwi å høg, ejer håjen 2: hviler i højen iv, 39, Biorn, es skip åtti med Knua, ejede skib sammen med (havde del i et skib med) K. 1Vv, 32; have til ægte (om manden) pegn, pann es hana åtti
som
(Frysk
eftiR), 26, 28 (ved siden af eftir), 32, abtiR |
35, uftiR I, 12, huftirt se)
v, 11 (bis); auftir 1, 44, 4, IV, II, 39, 49, 60, 62, IV, 24, 26, 80, 81, 82. aufti Hobro-stenen, med ift), auti v, 18), "efter, til (en død). 1) fho. med gf. i samme betyd- ning og i samme forbindelser som æft, øft, oft. 2) bio. efter, til minde: sattu synir æftir (med stæin underforstået fra det foregående), sånnerne rejste (den) til minde 1, 5, sténn bessi står æftir, denne sten skal stå til minde v, 28... Som forholdsord bruges æft (øft, åft) i det hele i de ældste, æftir (øftir, åftir) i de yngre indskrifter (sml. Tillise-stenens eft i formlen æft sialfan sik ved siden af eftir;
37 Fj
r=— OS ER rr
eyfti m, 23 (sammen | minde om |
æigi, égi bio. (aigi 1, 6, aki 1, 9), ikke: sår flå égi at Uppsalum (i vers; se I, s. 85).
ærlsirkkel ro (hukkent ene] life 28 efter formodning), eviglevende, uforgængelig.
ælta (lt) (nut. forest. m. ent. 3. p. ailti I, 8, 9), øve vold imod, tilfåje overlast: æ. stæin om den, der beskadiger runestenen (næppe flytter den, fører den bort fra sit sted, da dette m,8 lige efter betegnes ved ordene åft gnngn dragi og m,9 ved hedan dragi; se II, s. 381).
ærja (ardi) (fort. ent. 3. p. arpi n, 49 til dels efter formodning), plåje: sæéll, sås ardr åuk sådi ungr, lykkelig (er) den, som plåjede og såde i sin ungdom (om landmanden, der som ung har ført et virksomt liv; sml. II, s. 233).
ar
KVIT ORDSAMLING
ærkibiskup (arki-) hak. (nf. ærki:biskup | formodning), øland (om Låland. Brate, Kongl. I, 18, ef. arkibiskubs v, 36), ærkebiskop. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Månadsblad 1901, s. 9 vil heller forstå det om den svenske ø Oland; men jeg indser
øft, oft se under æft.
øftir, oftir se under æftir. | ikke, hvorledes dette kan passe i hele sam- øy, ø huk. (hf. u prosaindskriften på | menhængen). Karlevi-stenen; mulig er øy (6) dog her egen- øgtr to. i håjeste grad (hak. ent. gf. i be- navn — Øylandi), ø. stemt form usta un, 62), ypperste (se II, s. 289 f.
øyland ik. (gf. aulat m, 18 til dels efter | og sml. A. Olrik i ,DanskeStudier” 1905, s.170).
IL EGENNAVNE,
A. Personnavne.
Som jeg har påvist i Indledningen kap. 5 B,b, tilhører de mands- og kvindenavne, som vi møder i vore runeindskrifter, i det hele og store vikingetidens fællesnordiske navne- forråd. Enkelte af de almindeligst brugte navne må dog stemples som særlig danske, medens andre har været fælles for Sverig og Danmark, men ikke kendes fra Norge og Is- land. I det følgende har jeg derfor for hvert enkelt navns vedkommende søgt så vidt muligt at påvise dets udbredelse.
At visse navne og navnedannelser har været særlig yndede i enkelte slægter, er jo velkendt fra gammel tid, og runeindskrifterne giver også eksempler herpå: Bregninge- og Oddum-stenen er bægge rejste efter en Tåki Téka sun; på Fuglie-stenen II bærer de to brødre navnene Øyndr og Øygétr, på Bodilsker-stenen II hedder to sånner pårkell og Alf- kell og faderen Øykell; Øster Marie-stenen I har brødrene Åudi og Åudgérr, en anden broder Gunnulfr og moderen Gunnildr; på Møllegårds-stenen hedder faderen Isbiorn og en sån Frøbiorn.
Som regel nævnes en person kun med sit egenlige navn, der altså svarer til hvad vi nu kalder 'fornavnet'. Haverslund-stenen har kun det ene ord Hærulfr som navn på den døde; på Gunderup-stenen I hedder det Téki ræspi stæin hannsi ... æft Apa måg sinn
. duk Tofu mødur sina, på Fuglie-stenen I Atti réspi stén hast æft pårstén, på Strå-stenen II Fadir lét hoggwa stén hpanni øftin Biorn, es skip åtti med Knua og således i mangfoldige andre indskrifter.
Fra denne regel findes dog mange undtagelser. Det var nemlig fra den ældste tid almindeligt, at der til det egenlige personnavn fåjedes et tilnavn (fkendingsnavn”), som nærmere angav den slægt, hvortil vedkommende hørte. Allerede på guldhornet møder vi navnet Hlewagastin Holtingar, Lægæst Holtes ætling eller sån”, der svarer til Hornbori Swidingr, Hornbore Svides ætling eller sån”, på en af vore allerældste runestene (Kallerup- stenen), og med slægtsnavnet i ejeform flertal foran det egenlige navn Hrafnunga-Tofi, 'Ravnunge-Tove', "Tove afRavnunge-ætten", på Bække-stenen I, Læborg-stenen og Horne-stenen.
Flere af de således dannede gamle slægtsnavne gik tidlig over til at bruges som virkelige personnavne. Af herhen hørende navne møder vi på vore runestene mands- navnene Ba/llungr (Villie), Gillingr (Vester Marie TIN), Rispingr (Gylling), Swéningr (Brogård).
I. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXIX
Langt almindeligere var det dog, at faderens eller undertiden moderens navn i ejeform, efterfulgt af ordet 'sån” eller 'datter”, fåjedes til personnavnet, og da det her tidlig blev regel, at ordene 'sån” og datter” fulgte umiddelbart efter faderens (moderens) navn, finder vi altså i disse tilnavne grundformerne for vore senere almindelige efternavne på -søn, -sen og -dotter, -datter (se Indledning kap.5 A,c og ordsamlingen under sunr og døttir).
Det følger af sig selv, at det især var faderens navn, der brugtes som tilnavn for sån og datter, således som det fremgår af eksemplerne på de anførte steder. At bårnene opkaldtes efter moderen, ikke efter faderen, har dog næppe været så sjældent, som vi nu vistnok er tilbåjelige til at forestille os, idet vi vel nærmest tænker på de bekendte historiske eksempler Sven Estridsen, Peder Bodilsen (Petrus Botildæ filius Saxo) og Torgunne- sønnerne (porgunnu synir Knytlinga saga c. 40). Grundene til, at bårnene opkaldtes efter moderen (våru kend vid mådur sina), var i øvrigt, som det spores lige fra oldtiden ned mod den nyeste tid, meget forskellige. En betydelig rolle spillede her moderens fornem- mere æt; men det har sikkert også i mange tilfælde været afgårende, at hun var en mere energisk personlighed end faderen og derfor blev anset for husets egenlige herre”. Lige- ledes kan faderens tidlige død have foranlediget opkaldelsen efter moderen, således som det i Viga-Glåms saga c. 10 udtrykkelig siges om poryrimr Hlifarson: porgrimr ... var kendr vid mådur sina ok var kalladr Hlifarson, firir hvi at hon lifåi lengr en Gunnsteinn, eller i Laxdæla saga c. 57 om horgils Helluson: pvi var hann kendr vid mødur sina, at hon lifdi lengr en fadir hans. At faderen var ukendt, idet barnet var avlet uden for ægte- skabet, var jo i hvert fald i den senere tid en af de væsenligste grunde til at give barnet moderens navn.
Allerede en af vore allerældste runestene (Orja-stenen i Skåne) synes at frembyde et sikkert eksempel på opkaldelse efter moderen (Åsu sumu i gf. ent.), og modernavnet møder vi vist også i Vester Tørslev-stenens litu sun (se Linda nedenfor). Også længere ned i tiden forekommer der jævnlig eksempler på det samme. Fra Valdemars jordebog ved O. Nielsen anfører jeg Burgar Begnild sun og Thorstanus Dothær sun s.61. I Lunde dom- kapitels gavebøger ved Weeke finder vi Petrus Gythu sun s. 70, Andreas Maggosun s. 100, Gudmundus Lucie filius s. 121, Ago Sophie filius s. 166, Ericus filius Årene s. 197, Ærlandus filius Margarete s. 250 og med datterens navn Mother filia Sestrith s. 159. Det behøver der- for ingenlunde at være en blot senere opkaldelsesskik, når vi i de af rigsarkivet udgivne »Sønderjydske Skatte- og Jordebøger fra Reformationstiden” oftere møder efternavne dan- nede af moderens navn, som Momme Agetsen s. 266 (sml. Aget Boes s. 270 9: Agate), Fedder og Broder Annesen s. 266, 267, Paye Ingeborchsen s. 243, 448, Broder Sisselsen s. 264, Peter Sysselsen s. 296, Bo og Mattis Elinsen s. 242, Tode Ellinsen s. 267, Tege, Peter, Nis og Gotbor Ellesen s. 266, Fedder og Bonnick Kar(r)insen s. 244, 266, Paie og Jens Sustersen sS. 230, 242, 267, Peter, Sunneke, Laurens og Jap Modersen s. 231, 240, 943, 269 (Moder var et alminde- ligt kvindenavn; sml. Moder Ingesdatter s. 264). I visse egne af landet holdt denne skik sig til den nyeste tid, således på Ærø, hvorom det hedder hos Hiubertz, Beskrivelse over Ærø, Kbh. 1834, s.274: ,Det er ikke usædvanligt, at sånner fører moderens navn, når denne har været en mærkelig dygtig eller på anden måde bekendt kvinde, f. eks. Mariesen, Mettesen, Cathrinesen 0. s.v.". Ifølge ,Dansk Navneskik", Kbh. 1899, s. 63 er det i Gudme herred på Fyn endnu almindeligt at nævne bårnene efter moderen, ikke efter faderen, så- ledes at moderens navn sættes forrest i ejeform (Sines Peter, Gertrud Maries Andreas, Ellens Sine; moderen kan endogså bevare det mødrene navn: Ellens Sines Peter). Det er altså den samme forbindelse, som vi kender både fra nutiden og fra gammel tid, når ejeformen af faderens navn i daglig og fortrolig tale sættes forrest uden tilfojelse af ordet 'sån”, og
xxx ORDSAMLING
(lt som jeg udførlig har omtalt ved behandlingen af 4eurr Saxa på Århus-stenen V, hvor eje- | form af faderens navn altså på lignende måde står efter sånnens uden tilfåjet 'sån”, hvorpå vi ellers ikke finder sikre eksempler.
| Fader- eller modernavnet kunde barnet naturligvis bære som tilnavn lige fra | fødselen, og fadernavnet med tilfåjet sån” eller datter” har sikkert altid været det hyppigst | brugte tilnavn og det, hvormed vedkommende selv i reglen kaldte sig.
Meget tidlig opstod dog også en ganske anden art af tilnavne, der gaves ved- kommende af de personer, med hvem han kom i nærmere berøring, og hvormed de mente åt at kendetegne ham bedre end med hans virkelige navn, idet kendingsnavnet antydede en eller
anden karakteristisk egenskab hos ham. Disse tilnavne, som vi møder allerede i indskrifterne | med de ældre runer, brugtes vistnok meget sjælden af personen selv, men i reglen af hans omgivelser i steden for eller sammen med det egenlige navn. De kunde have både en rosende og en dadlende betydning og var i øvrigt af meget forskellig oprindelse.
I oldsproget, hvor tilnavnene fra gammel tid spillede en overordenlig stor rolle", kaldtes de i almindelighed kenningarnpfn, 'kendingsnavne', såfremt de indeholdt navnet på den person (ikke blot fader eller moder) eller på det sted, hvorefter vedkommende var op- | kaldt (sml. kenna e-n vid e-t, opkalde en efter noget), eller betegnede hans virkelige stilling, | eller var tillagte ham uden spottende betydning på grund af en eller anden karakteristisk egenskab. Eksempelvis kan anføres: porgeirr var kendr vid modur sina ok kalladr Arnoru- sun Sturlunga saga I (1906), s. 93, pérarinn åtti hat kenningarnafn, at hann var kalladr Raga- brødir Njåla c. 13, Madr er nefndr Qlvir å Eggju, hann var kendr vid bæ sinn hann er hann bjé å& Saga Olåfs konungs ens helga, Christ. 1853, s. 103, Gaf (Gudmundr biskup) honum hat kenningarnafn, at hann skyldi heita Eimarr klerkr, ok kvad honum pat sannnefni (vigtigt, til hans stilling svarende navn), en eigi auknefni (føgenavn”) Biskupa sågur I, s. 589, Helgi (sonr Snorra) åtti kenningarnafn ok var kalladr hvitr, ok var honum hat eigi auknefni, hvi at hann var vænn madr ok vel hærdr, hvitr å hår Flateyjarbok II, s. 156, Konungr mælti: vist ertu vandrædaskåld, en minn madr skaltu po vera ok hafa samt vidrnefnit sagdi hann. Hallfredr mælti: hvat gefr på mér at nafnfesti, ef ek skal vandrædaskåld heita? Konungr svarar: sé ek, at petta viltu eiga kenningarnafn ok pigg af mér sverd heldr fritt Flateyjarbåk I, s. 326. Den dadel, som dette tilnavn ifølge sin betydning egenlig indeholder, bliver jo på grund af hele sammenhængen til en rosende betegnelse.
I et par af de anførte eksempler stilles ordet kenningarnafn udtrykkelig i modsæt- ning til auknefni.. Medens kenningarnafn ikke indeholder noget, der kan opfattes som | krænkende for personen, bruges awknefni særlig om tilnavne med spottende betydning, altså svarende til vort føgenavn'. Dette fremgår også af følgende steder: Da Mathildr | Baldvinadéttir havde erklæret kong Vilhjålmr bastardr, at hun ikke vilde ægte en bastard”, | hånede kongen hende og svarede: eigi er ek bastarår nema at auknefni Flateyjarbék III, s.463f. Ligeledes hedder det: Ottarr birtingr var ... svartr å hår ok hgrund, ok pvt påtti honum auknefni gefit, er hann var birtingr kallaår Fms. VIL, s. 157. Skånt Ottar havde mørkt hår og mørk hudfarve, kaldte man ham med navnet på en fisk (hirtingr o: forel), som netop udmærker sig ved sin hvide og glinsende farve. Dette tilnavn var altså givet ham for spøg og for at have ham til bedste. Men føgenavnet” kunde på grund af omstændig- hederne forvandles til et hædersnavn og betegnes som kenningarnafn, således som vi så
7 Med hensyn til de islandske og norske tilnavne henviser jeg en gang for alle til K. Rygh, ,Norske og is- landske tilnavne fra oldtiden og middelalderen" i Indbydelsesskrift fra Trondhjems Kathedralskole 1871 og til Finnur Jonsson, ,Tilnavne i den islandske oldlitteratur" i Aarbøger for mord. Oldk. og Hist. 1907. Den sidstnævnte af- handling er dog først udkommen, efter at min ordsamling for længst var afsluttet og lagt under pressen.
Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXXI
med vandrædaskåld. Det samme gælder om følgende eksempel: Bbåørår åtti kenningarnafn, var hann kalladr pordr enn lågi; hann var på manna hæstr Saga Olåfs konungs ens helga, s. 139. At kammeraterne gav den håjeste mand blandt dem tilnavnet ,den lille, stumpen”, blev altså kun opfattet som en spøg, der ikke var krænkende for kæmpen.
Hvor stor en rolle de spottende tilnavne, de egenlige auknefni føgenavne”, spillede på Island fremgår klart ikke blot af de mangfoldige eksempler, der er overleverede i litte- raturen, men også af bestemmelserne i Grågåsen, hvor fjorbaugsgardr fastsættes som straf for den, der giver en mand et andet navn end hans eget, såfremt han føler sig krænket derved, og ligeledes for den, der udspreder føgenavnet' (auknefni) til spot for manden (Grågås, Stadarhølsbåk s. 391 f.; sml. Konungsbåk IL, s. 182).
Som et neutralt udtryk, der både kan træde i steden for kenningarnafn og for auknefni, forekommer undertiden vidrnefni, der altså ligefrem svarer til vort tilnavn”. Så- ledes hedder det i påttr af porsteini hvita: Fekk hann (Helgi) af pessu pat vidrnefni, at hann var kalladr Broddhelgi, en hat påtti på mennum miklu heillavænligra at hafa tvau nofn. Var hat åtrånadr manna, at peir menn myndi lengr lifa, sem tvau nefn hefåi (Våpufirdinga saga ved G. Thordarson, s. 46). Sml. også citatet foran af Flateyjarbåk I, s. 326.
Meget ofte har man naturligvis søgt ved betegnende tilnavne at adskille personer, der bar det samme navn, hvad jo ikke blot i utallige tilfælde gjaldt om personer af for- skellig slægt, men også undertiden om søskende, hvorpå vi finder et eksempel i Laxdæla saga c.24: peir våru brædr tveir med Olåfi, er hvårrtveggi hét Ån; var annarr kalladr Ån enn hviti, enn annarr Ån svarti.
Skønt betydningen af tilnavnet i mange tilfælde i sig selv er ganske klar, må det dog vist siges, at det som oftest er umuligt med sikkerhed at fastslå dets virkelige betyd- ning, da vi forholdsvis sjælden får nærmere oplysning om grunden til, at man valgte netop dette navn, som når det i Heimskringla I, s. 110 om Rognvaldr Mærajarl hedder: hann var kalladr Begnvaldr inn riki eda inn rådsvinni, ok segja menn, at hvårtveggja væri sanmnefni, eller når det smst. s. 80 udtrykkelig angives, hvorfor den norske konge Hålfdan Eysteinsson fik de to tilsyneladende så modstridende tilnavne wxn mildt ok inn matarilli, ,den gavmilde og den madkarrige".
Den i Norden herskende skik at opkalde bårnene efter nys afdøde slægtninge, særlig altid efter faderen, når barnet fødtes efter hans død, forklarer ikke blot, at vi så ofte møder det samme navn inden for samme slægt; men vi har heri også en af hoved- grundene til, at der efterhånden opstod en mængde nye navne, idet man ved opkaldelsen jævnlig valgte det tilnavn, med hvilket vedkommende i reglen var bleven kaldet, ikke det egenlige navn. Således kaldtes den bekendte fpérdlfr Qymundarson skjålgr på Jæderen vist- nok altid med sit tilnavn Skjålgr (se f. eks. Heimskringla II, s. 239), hvad vi også kan slutte deraf, at hans sån bærer navnet Erlingr Skjålgsson (således også i Sigvats Erlingsflokkr), og at han gav en af sine sånner navnet Skjålgr efter bedstefaderen. Hermed er tilnavnet altså blevet et virkeligt personnavn, og dets oprindelige betydning (,den skelende") er naturligvis ganske tabt. Mange lignende eksempler kunde anføres. Ligesom vi ser, at Skjålgr her fortrængte pérålfr, møder vi sikkert også i andre tilfælde vedkommende per- sons tilnavn i steden for hans virkelige navn. Dette gælder f. eks. uden tvivl om navne som Dwærgr på Fosie-stenen og Nykr på Kopinge-stenen, vel også om Gedda på Dalby- over-stenen og om forskellige andre navne, som ifølge deres betydning i hvert fald op- rindelig må have været tilnavne, selv om de fra først af ikke har været knyttede netop til de personer, der bærer dem i vedkommende indskrifter.
Af vore runeindskrifter fremgår det klart, at ikke blot de almindelige kendings-
XXXII ORDSAMLING navne, der var dannede af fader- eller modernavnet, men også mange tilnavne af anden art, der nåje svarer til dem, som vi kender fra Island og Norge, var almindelig udbredte i Danmark. I ikke få tilfælde må det dog henstilles som tvivlsomt, om et eller andet tillæg til en persons navn skal opfattes som et virkeligt tilnavn, eller om det blot skyldes den anledning, som indskriften naturlig frembød til at betegne personen på denne måde. Når således Ragnhild på Tryggevælde-stenen kaldes ,Ulvs søster. og Tore på Rimsø- stenen ,Enrådes broder", er det jo muligt, at de også i daglig tale har båret disse tilnavne, ligesom porarinn ifølge Njåla havde "kendingsnavnet' Ragabrodir; men sikkert er det naturligvis ingenlunde, og eksempler på det samme af anden art vil vi også oftere møde i det følgende.
Jeg fåjer hertil endnu den bemærkning, at intet af de gamle ord, der brugtes som betegnelse for de nærmeste slægtskabsforhold, i vore runeindskrifter optræder som virkelige tilnavne; men det følger af sig selv, at de har været brugte på denne måde, får end de gik over til almindelige personnavne. Af herhen hørende navne møder vi på vore runestene Fadin (Stré I og II) og Brødin (skånske og bornholmske stene). Længere ned i tiden forekommer som bekendt også Sun af og til og Mothir (Moder), Systir (Søster), Dottir (Dotter) ret almindelig som virkelige personnavne, hvad der ligeledes gælder ord som Frændi 0. s. V.
Ligesom i Norge og på Island spillede også i Danmark både navneord og tillægsord en stor rolle ved dannelsen af tilnavne.
Foruden i de foran omtalte tilfælde, hvor kendingsnavnet betegner personens slægtskabsforhold, finder vi i vore indskrifter navneord brugte som tilnavne om mange andre forhold, som efter deres. betydning kan ordnes i enkelte stårre grupper:
1. Tilnavnet betegner det land eller landskab, hvorfra vedkommende stammer, eller det sted, hvor han har sin bolig. Herhen hører vel Bårse-fontens Bondo Friso, der også kalder sig B. Fris, hvor Friso (Fris) snarest er tilnavn, næppe slægtsnavn. Som tvivlsomt må det derimod henstilles, om Ørsted-stenens Æskill i Gardi indeholder et virkeligt tilnavn til Eskel, der er givet ham efter hans bolig, svarende til Qlvir å Eggju og mange lignende navne i oldsproget. En enkelt gang finder vi selve navnet på det sted, hvor manden havde hjemme (uden tvivl netop navnet på hans ejendom der på stedet), som tilnavn fåjet til hans egenlige navn, nemlig Urnæ i Bjolderup-stenens Keti/l Urnæ. Det svarer altså ganske til sådanne navne i oldsproget som f. eks. porir pruma, om hvem det i Egils saga c. 19 hedder: hann var årmadr Haralds konungs; hann réd firi bui hans i prumu.
Et oprindeligt tilnavn, der betegnede det landskab, hvorfra vedkommende stam- mede, men som tidlig gik over til virkeligt personnavn, er Skovlænge-stenens Liti.
2. Meget almindelig udtrykker det til navnet fåjede navneord vedkommendes samfundsstilling. Det er dog ofte vanskeligt her at drage en bestemt grænse mellem de egenlige tilnavne og den titel, der fulgte med en persons værdighed. Dette gælder først og fremmest ordet konungr, der på Jellinge-stenene og Danevirke-stenen fåjes til navnene Gormr, Haraldr og Swénn, men som man ikke vil kalde 'tilnavm”' efter almindelig sprogbrug, skånt dette ord vel også i daglig tale i reglen knyttedes til deres navne (på Hedeby- stenen kaldes kong Sven dog Swénn alene). Med stårre ret kan derimod £konungr opfattes som tilnavn, når det i indskriften på Vedelspang-stenen II af Asfrid åbenbart i bestemt hensigt tillægges hendes sån Søgtriuggr. Med sin høje embedstitel nævnes Hréulfr Nora- godi på Helnæs-stenen og A//i Sålwa-godi på Glavendrup-stenen. Derimod bruger Flem- løse-stenen ikke Nora-godi som ligefremt tilnavn til Hréu/fr, men siger i en relativsætning, at han havde denne værdighed. På lignende måde hedder det på Snoldelev-stenen om
II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) XXX MT
Gunnwaldrk, at han var hulr å Salhåugum, hvor hulr altså ikke er brugt som tilnavn. Men det er jo både muligt og sandsynligt, at titlerne ; godt og hulr i daglig tale har været brugte som tilnavne til vedkommende. Hertil svarer, at vi i en langt senere tid finder Absalén ærkibiskup på Asum-stenen og episcopus Gisico på relikvieæsken fra Stokkemarke. Om ordet 'degn' i navnet Helge diåkæn på ligstenen i Bregninge betegner Helges embedsstilling eller er et rent tilnavn må henstå som usikkert.
Ord, der både betegner personernes samfundsstilling og tillige bruges som deres tilnavne, er Rygbjærg- og Vinge-stenens Tofi bryti og Ravnkilde-stenens Azurr landhirdir. På Egå-stenen siges det derimod i en relativsætning, at Manni var /and(h)irdi hos Nord- manden Ketel; her bruges dette ord altså ikke ligefrem som tilnavn. Som betegnelse for håndværkeren (kunstneren) og tillige som tilnavn møder vi Tåki smidr på Hørning- og Grensten-stenen og Gunni smid på kirkekisten fra Pjedsted. Hertil svarer med det frem- mede 'mester”, der sættes foran navnet, mester Tofi på såjlefoden fra Børglum, mæstær Bø på ligstenen fra Bregninge og mæstær Iakop rød (magistær Iacobus ruffus) på røgelsekarrene, hvor vi altså foruden hans titel som 'mester” (magister) tillige finder hans virkelige tilnavn. At han i daglig tale også hed "Jakob smed” tår vi vistnok slutte af røgelsekarret fra Få- borg, hvor han på Latin kaldes magistær Iacobus ruffus faber. Kolind-stenens Tåsti er vist også i almindelighed bleven kaldet 7. smidr, skånt smidr her ikke står som egenligt tilnavn til Tøsti, men er stillet sidst i indskriften i forbindelsen smidr Åswidan, "smed hos ÅAsved'.
Af hermed beslægtede ord, der fra først af har været brugte som tilnavne, fore- kommer Karl, B6(i) og Bøndi (i den latinske form Bondo) i vore runeindskrifter som virke- lige navne. Meget almindeligt blev navnet Swæinn (Swénn). Sæddinge-stenens Wikingr er en svensk mand.
3. I oldsproget bruges ord, der betegner en legemsdel, meget almindelig som til- navne, idet den nævnte legemsdel frembød en eller anden ejendommelighed hos vedkom- mende person. Ord af alle tre kån kan da bruges som mandlige tilnavne. Hertil svarer i vore runeindskrifter Æsbiorn Mali (Åsum), hvor Muli dog vist allerede er gået over til et slægtsnavn, Åsbiorn næf (Tågerup), Gunni hånd (Hunnestad I og II).
Mange herhen hørende navne gik tidlig over til virkelige personnavne, uden at man dermed forbandt deres oprindelige betydning. Således møder vi på vore runestene mandsnavnene Hals (Ålstorp) og Muli (Asfærg). Muligt er det dog også, at disse ord netop har været brugte som tilnavne for de personer, efter hvem mindesmærkerne er rejste, og at indskrifterne altså kun har meddelt de tilnavne, hvorunder de var almindelig kendte, men har udeladt deres egenlige navne. Dette er sikkert tilfældet med flere sjældne navne, der uden tvivl har fremhævet en eller anden ejendommelighed i vedkommendes ydre (f. eks. Fosie-stenens Dwærge) eller i hans optræden, men hvor grunden til deres an- vendelse som tilnavne næppe lader sig påvise. Jeg regner hertil blandt andre Kopinge- stenens Nykn og de forskellige i vore indskrifter forekommende mandsnavne på -a, som jeg har anført I, s. LXXVIII, og som sikkert alle oprindelig har været tilnavne. Et tilnavn af denne art, der i Danmark ligeledes gik over til at bruges som virkeligt personnavn (mandsnavn), er norsk-islandsk dokka, der betegner 1) en kort rund såjle, 2) en dukke (tråd), 3) en dukke (legetåj i menneskeskikkelse); derfor også brugt om en ung pyntet pige. Som tilnavn møder vi dette ord i det 12. årh. både i Norge (fpårår dokka Konungasågur ved Unger) og i Danmark, hvor der i Sven Aggesåns latinske bearbejdelse af Knud den stores 'vederlov nævnes en Thuko Dokæ på kong Nielses tid, medens den danske tekst i yngre skånsk sprogform har Thure Doka. Det kan af disse former ikke ses, om tilnavnet er opfattet som hankånsord (Dokki) eller som hunkånsord (Dokka). For det første taler
e
XXXIV
den omstændighed, at det som vi
ORDSAMLING
rkeligt personnavn har ombyttet hunkånsendelsen -a med
hankønsendelsen -7, i latinsk form -0o. I broderskabsbogen fra Reichenau kloster fore- kommer navnet fire gange både med nordisk -i og latinsk -0 (Doci, Dochi; Docco, Duoco),
og formen Ducco møder vi ligele Dukki må da også stedsnavnet Di
des i Valdemars jordebog og andetsteds. Fra en form ukkæthorp i Valdemars jordebog (det nuværende Dukkerup
i Torkildstrup sogn, Nørre herred på Falster) antages at udgå. Hvilken betydning ordet dokka har haft som tilnavn er naturligvis tvivlsomt; det kan sigte både til vedkommendes skikkelse og til hans ydre optræden. Med brugen af dokka som tilnavn kan jævnføres Hennichinus jungfrowe (Erslev, Testamenter s. 103) og Petrus Magnussøn med tilnavnet mø (smst. s. 117 og sml. nedenfor under Gnypli tilnavnet meyla).
4, Som tilnavne brugtes
ligeledes i oldsproget jævnlig navne på forskellige våben,
fra først af naturligvis således, at navnet på det våben, som vedkommende bar, og i hvis brug han særlig udmærkede sig, blev fåjet til hans navn, Således hedder det i Reykdæla
saga c. 18: Eitthvert sumar kemr
skip af hafi i Husavik ... pat skip åttu brædr prir. Vagn
hét einn ok var kalladr spjét, annarr Nafarr ok var kalladr sax, Skefill inn pbridi ok var
kalladr sverdå .... Svå er sagt, at Ok pat segja menn, at ell bessi et enkelt sikkert eksempel herpå, tvivlsomt, om Rånninge-stenens 7
hverr beira brædra åtti bat våpn, er vid var kendr .... våpn væri forkunnar g6d. På vore runestene forekommer nemlig /U/f27/r hexla på Århus-stenen I. Derimod er det -åudumskialdi ev navneord eller tillægsord.
5. Endelig anfører jeg, at også en bestemt handling, hvorved vedkommende havde gjort sig særlig bekendt eller beråmt, undertiden har givet anledning til tilnavnet. Herhen hører det mest strålende af alle de tilnavne, som vi møder på vore runestene, dronning
Tyres Danmarkar bt på den min Næsten lige så stor en
dre Jællinge-sten. rolle som navneordene spillede tillægsordene som til-
navne. De brugtes både i dén bestemte form (med eller uden kendeord) og noget sjældnere i den ubestemte form (se råudlitr, råudr, spår, æiforr). Når tillægsordets ubestemte form
står som tilnavn, båjes den i o samme har været tilfældet i Sven Derimod bruges tillægsordets reg:
dsproget som bekendt almindelig som navneord. At det sk og Dansk, viser gf. Forkunn éfor på Simris-stenen Il. elmæssige båjning i gf. Toma spån på Baldringe-stenen.
Ligesom det er tilfældet med de til personnavnet fåjede navneord, er det også
med hensyn til tillægsordene of hvormed personen betegnedes i levende på mindestenen udtalt a
e usikkert, om de skal opfattes som virkelige tilnavne, levende live, eller om de blot indeholder en af de efter- mindelig rosende dom om den afdøde. Dette sidste er
åbenbart tilfældet, når Odinkar på Skærn-stenen I kaldes så dyri ok hinn drøttinfasti, og
det gælder vel også om Oddum-s
enens Tåki hinn østi, der vist ikke siger andet end det
sædvanlige harda går drængr. Når derimod Tove på Sønder Vissing-stenen I kalder sin
ægtefælle kong Harald Haraldr hi:
mn g60i Gorms sun, synes hinn godt her virkelig at skulle
gælde som tilnavn, og det samme må vistnok siges om Hobro-stenens Karl hinn gødt, da
han straks efter tillige betegnes som harda gédr drængr.
Hvor tillægsordets beste altid brugt som tilnavn.
mte form uden kendeord føjes til navnet, er det sikkert
Ligesom det er tilfældet med de af navneord dannede tilnavne, er de forhold, der betegnes ved de tilnavne, som dannes af tillægsord, af meget forskellig art: 1. Tilnavnet angiver vedkommendes nationalitet: Ketil/ så norrønt, Ketel den norske,
<K. Nordmand' (Egå). 2
sonens ydre. Vi finder således
2. Tilnavnet har hensyn til en eller anden fremtrædende ejendommelighed i per-
Gyrdr lagi (Sjælle), hvor lagi kan læses både /angi og
II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE) KXXN
lågi — det sidste kunde han jo være kaldt for spøg netop på grund af sin usædvanlige håjde ligesom pordr enn lågi (foran s. XXXI), pyri Æbbisun låghi (Gæssingholm), Esgerus røth (Bårse-fonten), Iakép rød (røgelsekar).
3. Tilnavnet skyldes et eller andet særlig fremtrædende træk i vedkommendes karakter eller temperament: porkill hwati Téfa sun (Hanning), Adisl fikt (Vordingborg), For- kunnr eforr (Simris II).
Om Tåsti hinn skarpi (Glemminge) og Fastulfn miuki (Øster Alling) hører ind under denne eller den foregående afdeling er tvivlsomt.
4. Flere tilnavne udtrykker en åndelig egenskab: Tomi spår (Baldringe), R&nulfr hinn rådspaki (Hune), Sibbi hinn frådi (Karlevi) og ligeledes Gis? hinn hubpska (Skivum), hvis det betyder horska.
5. Efter sit våben har Råonninge-stenens Åsgåutr råudumskialdi fået navn (sml. foran s. XXXIV, 4 slutn.).
Usikker er betydningen af tilnavnene i Åsmundr lippi (Gårdstånga II) og i Asbiarn Langsum (Føvling). Det er også tvivlsomt, om de nævnte tilnavne er navneord eller op- rindelige tillægsord.
Mangfoldige tillægsord både i bestemt og ubestemt form, der fra først af var til- navne i de foran nævnte eller lignende betydninger, har tidlig tabt deres oprindelige be- tydning og bruges som almindelige personnavne. Af sådanne navne findes på vore rune- stene i bestemt form Skarø (Danevirke), Bruni (Kongevej), Æinrddi (Rimsø), Kåri (Bjersjå 11), Åudgi (Nobbelåf i Ljunits herred), Frédi (Tirsted, Tårnborg), Tøki (alm.), i ubestemt form Swartr (Grødby), Rød (mæstær Rød røgelsekarret fra Heden, magistær Rød karret fra Hund- strup, medens han ellers i reglen kaldes mæstær Iakop rød eller på Latin magistær Iacobus ruffus), Lodænn (Vester Velling), Gamall (Valkårra), Forkunnr (Tårnborg, Simris II), Sigrefr (Simris I), Sigtriuggn (Vedelspang II), Ufågn (Suldrup 1), Umonr (Nobbelåf i Fjålie), Galinn (mv, 2% till.). Betydningen og formen af Orja-stenens firi er usikker (se under Førir).
I de foran behandlede tilnavne var tilnavnet et selvstændigt ord, der stilledes efter det egenlige navn. Langt sjældnere er en anden art tilnavne, hvor ejeformen af det navneord, der går navnet til et kendingsnavn, sættes foran det egenlige navn og for- bindes med det til et sammensat navn. Af sådanne navne, der er velkendte fra oldsproget, finder vi på vore runestene de to Twungu-Oddi (Rørbæk), hvis min forklaring af indskriftens tuguta er rigtig, og Kåpu-Swæinn (Ny Larsker I). Medens betydningen af tungu i Tungu- Oddi dog må kaldes tvivlsom, har vi i kåpu sikkert ejeform af faderens tilnavn knyttet som kendingsnavn til sånnens navn. I forbindelse hermed kan også anføres det foran s. XXVIII omtalte Hrafnunga-Tofi, hvor ejeform filt. af slægtsnavnet altså er stillet foran det egenlige navn.
Tilnavne kan også dannes ved til det egenlige navn som første led at fåje den uforandrede stamme af et navneord. Herhen hører på vore runestene de to navne Wé- Åsfridr (Vedelspang II, på Vedelspang-stenen I kaldet Åsfridr alene) og Wal-Téki (Års). Den oprindelige betydning af bægge disse tilnavne, der i øvrigt har sidestykker også i old- sproget, synes endnu sikkert at kunne påvises (se nedenfor).
et
ORDSAMLING
XXXVI
En egen art af navne, der ifølge den betydning, som oprindelig har været knyttet til dem, er beslægtede med de af tilnavne opståede navne, er de navne, der fra først af har været en art kælenavne. Af sådanne navne finder vi på vore runestene to for- skellige former:
1. Et par mandsnavne er dannede ved endelsen -//, der oprindelig var en dimi- nutivendelse, nemlig Grypli (Bække I), Yili (Handest) og Refli eller Rifle (Grensten).
2. Et antal navne, hvis form går det sandsynligt, at de er forkortelser (kæle- ormer, 'kortformer”) af længere navne, men hvis oprindelse som oftest er håjst tvivlsom. Herhen regner jeg en række korte navne, der i hak. ender på -i, i huk. på -a efter den svage båjning, som Asti, Gunni og det tilsvarende kvindenavn Gunna, Isli, Tobbi (Tubbi), Sibbi (Sebbi) og det tilsvarende kvindenavn Sibba (Sebba). De to sidste er mulig sammen- rukne af Sigbiorn og Sigridr (Sigfridr), ligesom vi f. eks. i Lunde domkapitels gavehøger finder Magga som sideform til Margareta (Margareta agnomine Maga s.55, Margareta dicta Maggha s. 164, Andreas Maggosun s. 100). Også flere andre af de i vore runeindskrifter forekommende korte navne er sikkert opståede ved forkortelse og anden omdannelse af ængere navne. Oprindelsen til disse navne går langt tilbage i tiden, og om mange af dem gælder det ganske vist, at de har bestemt påviselig tilknytning til de navne, hvoraf de er dannede, således som F. Stark har påvist i ,Die Kosenamen der Germanen", Wien 1868 (sml. også Cleasby-Vigfusson s. XXXIV f.). Dette er således tilfældet med de foran nævnte Magga af Margareta og Sibbi, hvis det stammer fra Sigbiorn, og fra nyere tid i Dansk med navne som Ludde af Ludvig, Ville af Vilhelm, Lis af Elisabeth o.s.v. Derimod vil man vistnok vanskelig kunne finde oprindelsen til et navn som Aja, der i min familie er et af Marie dannet kælenavn, som altid bruges om vedkommende og helt har fortrængt hendes døbenavn. På lignende måde står vi jævnlig ikke blot tvivlende, men ganske ufor- stående over for spårsmålet om oprindelsen til en stor mængde af de gamle kælenavne, der ofte lige så godt lader sig forklare af det ene som af det andet længere navn.
Som det i øvrigt vil fremgå af ordfortegnelsen, står vore runeindskrifter med hen- syn til navneforrådet, både de egenlige navne og tilnavnene, så godt som fuldstændig på gammel nordisk grund. Kun et enkelt navn (dutir) synes at være optaget fra Tysk alle- rede i sidste halvdel af det 10. årh., men i olddansk form. Først i slutningen af det 11. årh. møder vi det rent tyske navn Ingibret. Også Gæssingholm-stenens Æbbi, der blev et almindeligt navn i Danmark, er optaget fra Tysk. Fra Engelsk skriver Egeslevmagle-stenens Ulnød sig; men han har sikkert selv været en Englænder. Endelig møder vi på Sønder Vissing-stenen I Mistiwi eller Mistiwir som navn på en slavisk fyrste.
Først langt ned i tiden optræder i vore yngste indskrifter af og til enkelte af de med kristendommen indkomne bibelske navne og helgennavne, til dels i nordisk form. Vi finder her foruden jomfru Marie (som Maria og Mari), ærkeenglen Mikael (i formerne Mikiåll, Mikél, Migaél og Migél), apostlen Paulus (som overskrift over billedet i Povlsker kirke) og Israels dommer Samson (som forklaring af billedstenen i Ørsted kirke) kun mandsnavnene Marténn (de skånske døbefonters mester), Nicolaus (i formerne Nzklaos og Niklås) og Amdi, hvis det stammer fra Amadeus, samt kvindenavnene Mergrét og Mærutæ, der vist bægge udgår fra Margareta.
Il. EGENNAVNE (PERSONNAVNE)
Absalén m. (nf. absalon 1, 18), ærke- biskop Absalon.
Adisl m. (gf. abisl m, 11), Adisl, Adils, Adels—isl. Adisl, Adils. Ligesom de andre med | -gisl sammensatte navne i reglen antog formen | -gils (sml. pårgisl), blev. også Adisl (Adisl) på | Islandsk tidlig AJw/s. Det ældre Ad/rsl, der stemmer med indskriftens apisl og med | Saxos A£(h)islus, er dog endnu bevaret i Is- | lendingabåk. Navnet tilhører især sagn- og | vikingetiden; mest bekendt er den svenske | sagnkonge AØils Øttarsson i Upsala. Efter- | hånden gik dette navn næsten helt af brug. Det findes på en runesten i Songa socken, Fårentuna hårad, Uppland (Bautil no. 295, Liljegren no. 345, Dybeck fol. II no. 62, Upp- lands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 2, s. 63) og på et kors i Kirch Michael på Man (Cumming fig. 28, Kermode no. 73, Bugge i Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1899, s.243f.,). Også i | senere tid forekommer det en sjælden gang i Sverig (Adhels, Svenskt Diplomatarium IV, | s. 563, fra Ostergåtland år 1337).
Efter A. Olriks skarpsindige formodning (Nordisk Tidskrift for Vetenskap, Konst och Industri 1901, s. 518) er Vordingborg-stenens Adisl vistnok vikingehøvdingen med dette navn, der i et vers af Egil Skallegrimssån (Egils saga c. 55) nævnes som deltager i Brunnan- burh-slaget 937, hvor han faldt, og som snarest har været af dansk byrd. Efter hans død har da en af hans fæller rejst mindes- mærket efter ham i hans hjem (pad) i Syd- sælland, der udtrykkelig nævnes, da han selv var begravet andetsteds.
Åki, Åki m. (nf. aaki 1v, 12), Åge. Navnet, | der oftere forekommer på svenske runestene | (skrevet aki), er særlig svensk-dansk; først senere i middelalderen forekommer det også i Norge, men næppe på Island. Da det svarer | til oldht. Anihho, har det oprindelig haft langt | Skrivemåden aaki på Bjersjå- |
nasaleret a.
stenen II er altså en sammenstilling af den gamle og den nye skrivemåde efter den ældre udtale med é og den senere med då. Alfarr m. (gf. alfar v, 33), Alver. Navnet forekommer meget sjælden: en Ålfarr sonr
XXXVII
Gandålfs konungs (Bråvallakappi) nævnes i Sågubrot (Fornaldar sågur I, s, 380, Arkiv får nord. filol. X, s. 229); men det er dannet som mange andre navne, idet A/farr for- holder sig til A/frk som f. eks. Stæinarr til Stæinn 0.5. V.
Alfkell m. (uf. alfkil. 1, 47, v, 17), Al(v)- kel. Navnet kendes ikke fra Norge. og Is- land og er også sjældent i Danmark: Saxo nævner en A/killus i Skåne, og i Valdemars jordebog forekommer navnet A/kil en enkelt gang (se II, s. 220). På en runesten i Ost- mo socken, Sotholms hårad, Sådermanland (Bautil no. 674, Liljegren no. 831) står der ifølge Bautil et tydeligt alfkit, som Liljegren vel med rette gengiver alfkil (f for 7). Ellers kendes navnet næppe fra Sverig,
Alflåkrm. (gf. alflak v,2), Alvlak. Navn- et kan ellers næppe påvises hverken i Norsk- Islandsk eller Svensk-Dansk, men er jo dan- net som mange andre navne, i hvilke det første led er a/lf- og det sidste -/åkk (for ældre -/ærke).
Alfwinr m. (gf. alfuin v, 11), Al(v)vin, kendes kun fra Sverig og Danmark, hvor det dog hører til de sjældne navne (.A/winus forekommer nøgle gange i Lunde domkapitels gavebøger og en enkelt gang i Svenskt Di- plomatarium IV, s. 82” fra Ostergåtland år 1328). Sml. Åulfunn.
JADE (fat UD vøoke FSE ENE fe fer.
eller hf. ala v, 282, ef. ala m, 8), Alle, Er et ret almindeligt navn i Sverig og Danmark, men kendes ikke fra Island og Norge (se II, s. 379. Foruden det der nævnte fynske A/- lerup kan også anføres det sællandske .A//erup i Tudse sogn, Tudse herred, Holbæk amt, som tidligere hed .A//athorp, Allæthorp, der i udgaven af Roskilde bispestols jordebog fra omtr. 1380 i SØD VII ved skriv- eller læse- fejl er blevet Attæthorp s. 19 og 33, Alta- thorp s. 20).
Amdi m. (ef. amdis son vi, 11), Amdi. Til hvad der er anført om dette navn IV, s. 52 f., hvor jeg har henstillet som en mulig- hed, at det kan være opstået af latinsk Amadeus, fojer jeg endvidere følgende: Navnet
z—
XXXVIII
har uden tvivl særlig haft hjemme i Nåorre- og Sønderjylland. Foruden Amdi i Dueholms Diplomatarium kan således fra ældre tid an- føres de tre personer med navnet Amdi og Amede i SØD samt Amde Boyesen, Amde Maizen, Amde Farsen og Amde Nissen (1543) i Sønderjydske Skaite- og Jordebøger, s. 251 og s. 270. I Udvalg af danske Diplomer og Breve ved Molbech og Petersen s. 348 nævnes 1408 en Andy færghekarll fra Mors og Ty, der sikkert er samme navn som Amdi. Navnet holdt sig i Jylland til den nyeste tid: , Amdi hed 1884 en Jyde, hvis bedstefader hed Amdi Amdisen& Fra Jylland er det også gennem enkelte personer forplantet til København: i Køben- havns Vejviser 1890 og følgende år anføres en varemægler Amdi Jacobsen; en mursvend Amdisen døde i Marts 1902. Navnet har endogså fået en kvindelig aflægger i enken Amdine Thaarup (+ i August 1901).
Amundi m. (gf. amuta 1, 13), Amunde — norsk-isl. Åmundi ved siden af Åmundr. Også i Svensk og Dansk forekommer bægge former.
Åni m. (uf. ani 1, 46), Åne — norsk-isl. Åni, der er sjældnere end Ann. Fra Svensk- Dansk kendes næppe formen Ann, men kun Åni (se II, s. 216 og s. 470).
Anundr m. (nf. [a](n)untr un, 13), Anund — norsk-isl. Qnundr. I Sverig og Danmark var Anund i almindelig brug.
BUD TE DE END in Dyr SE HD ren steg, 27), Abe. Medens Api synes at have været et ret almindeligt navn i Danmark i ældre tid, lader det sig næppe påvise i Norge eller på Island og heller ikke i Sverig, At det har været et almen-nordisk navn, tår dog vist sluttes af isl. Apavatn og af enkelte svenske stedsnavne (se II, s. 20).
AÅrnbiorn m. (hf. airnbrni v, 37 a: Årn-
birni, næppe Arinbirni, der ikke kan påvises | i Danmark og Sverig; se III, s. 320), Arnbjårn |
— norsk-isl. Arnbjeorn, der også jævnlig fore- kommer i Sverig og Danmark.
Arnim. (hf. arna nm, 415), Arne — norsk- isl. Årni for ældre Arni (se bemærkningerne
ORDSAMLING
ifølge meddelelse af dr. Dyrlund. |
under Århus-stenen V). Arni forekommer på et par runestene i Uppland og er heller ikke senere sjældent i Sverig, hvorimod det næppe har været meget brugt i Danmark, mest vist- nok i Skåne (i Lunde domkapitels gavebøger s. 124 nævnes en Arni ,diaconus, Roskeldensis kanonicus”, som vi ligeledes møder i Lunds necrologium (SØD III, s. 446), hvor der også optræder et par andre mænd af dette navn (smst. s. 434 og 450), ligesom det s. 436 har »Anniv. AÅrna+).
Ås- som første (aldrig som sidste) lec i mange nordiske personnavne er udviklet a ansu- og har derfor vistnok oprindelig lyd | ås-. Tidlig faldt omlyden dog bort ligesom i det usammensatte åss, og efterhånden svand også nasalen, så at vi fik en form ås-, hvor å senere på grund af betoningen blev for | kortet, når sidste led begyndte med en med | lyd (sml. pér- og por-). Når flereea | disse navne længere ned i tiden også møder
=
NET
former på os- (Osfred, Osgot og andre), er 0 efter min mening ikke bevarelse af den gam omlyd i ds-, ds-, men skyldes indflydelse a de tilsvarende overordenlig almindelige old engelske navne på ås- (se Indledning kap. 4 | S$ 2,3 anm.). Den eneste form i vore rune- indskrifter, der mulig kunde antages at have som forled, er ef. osulfs på Simris- stenen II; men åss-runen bruges på denne indskrifts tid både i den nye betydning 0 og i den gamle betydning ga eller (med bort- kastelse af nasalen) a, og den sidste betyd- ning (g eller a) har runen uden tvivl i osulfs ligesom i Vester Tørslev-stenens aslf.
Som bekendt finder vi imidlertid i Dansk- Svensk i modsætning til Norsk-Islandsk endnu en tredje til ås-, dås- svarende form, nemlig æs- (es-). Man har ment, at æ i disse former er indkommet under indflydelse af de former af åss, åss, der havde i-omlyd (hf. ent. ési, nf. fit. é&sir). Denne forklaring har dog efter min mening ikke truffet det rette. På den | tid, da formerne med æs- (es-) med sikkerhed
lader sig; påvise, var selve ordet åss, åss uden tvivl for længst forsvundet af det al-
NERE A | mindelige sprog, og de gamle former med
SCD
OS-
II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE)
t-omlyd i hvert fald fortrængte af nyere former, så at de ikke kunde tænkes at ind- virke på de med ds- begyndende navne. Det | er desuden kun ganske enkelte af disse navne, der senere har fået æs- for ås-, nemlig mandsnavnene Æsbiorn (Esbern), Æsgir (Æsgi, Esge), Æskill (Æskil, Eskel)y og kvindenavnet | Estrid (Estrid) ved siden af Astrid. Derimod | er as- langt ned i tiden bevaret både i Sverig og Danmark i Asgot, Aslak, Asmund, i Dan- mark desuden i Åstrad og i Sverig i Ås- | brand, Asulf, Aswald, Aswidh. Også Asbriorn eller -biarn og (latiniseret) Asgerus findes langt ned i tiden i Sverig og Danmark sammen | med formerne på Es-. Af de kilder, hvori | formerne på Es- optræder, tror jeg som oven- | for bemærket med sikkerhed at turde slutte,
|
|
at de er opståede i forholdsvis sen tid, og jeg ser derfor kun én mulighed til at for- lare dem. De skyldes nemlig en tiljævning af første leds selvlyd til selvlyden i andet led, og overgangen til æs- findes derfor i Æsbiorn, Æsgin, Æskill, i hvilke også ds-, ås- for denne overgang var forkortet til as-. Ud- viklingen har da været f. eks. dels Åsbiorn, | Åsbiorn, Asbiorn, Æsbiorn, Æsbiørn, dels As- biarn, Æsbiærn, Æsbern, således som det vil fremgå af de nedenfor nærmere omtalte navne, der alle opføres med de gamle grundformer | på Ås-.
Åsa, Åsa k. (nf. asa 1, 88, m, 14, IV, 26, | asa VI, 18 i latinsk indskrift, ef. 4s0 IV, 1, (Vv, | 37)), Åse — norsk-isl. Åsa, især almindeligt i Norge. Også i Danmark og Sverig forekom- mer Åsa, Åse jævnlig.
Åsbiorn, Æsbiorn; Åsbiarn m. (nf. as- biurnkrtstEsburnsrve rese sbiornereiss asbiarn 1v, 34, vi, 9 (i latinsk indskrift), gf. | asbiurn ef. asbiarnaRr IN, 12), | Asbjårn, Esbern — norsk -isl. Åsbjern. Ved siden af det gamle Åsbhiorn, hvoraf senere Æsbiorn er udviklet gennem Åsbiorn, Asbiorn, | optræder i runeindskrifterne også Åsbiarn (Asbiarn) i nf. og gf. ved ligedannelse med ef. (se III, s. 121), og fra denne form udgår | atter de yngre former af navnet Esbiern, Es- | bern, senere EFsber, Esben (Esper, Espen). 1 |
eN Ik)
F—DEEEEEEEEEEEEE Ege
XXXIX
Danmark sejrede Esbern over de andre former; Valdemars jordebog har f. eks. 6 personer med dette navn, der stadig forekommer gen- nem hele middelalderen og holdt sig langt
ned i tiden. Den virkelige form blev dog Esben (i almindelighed skrevet Espen), som
det fremgår af de forskellige opskrifter af folkeviserne både får og efter 1600. Til Ks- bern, Esben svarer T(h)orbern, T(h)erbern og T(h)orben, T(h)erben.
Åsfridr m. se under Åsrådr.
Åsfridr k. (uf. asfribr 1,3, ui:asfripbr 1,4), (Asfrid,) Astrid, Estrid — norsk.-isl. Åstrigr. Vedelspang-stenenes Åsfridr (se Wé-Åsfridr), der også forekommer på en sten i Vester- gåtland og med nævneformens r bortkastet vistnok på den upplandske sten no. 132 hos Liljegren (se I, s. 66), viser, at navnets første led er ås- og det sidste -frødr, der findes i det enkelte Frøår og i mange dermed sam- mensatte nordiske kvindenavne. Senere ud- stødes f, og vi får en form Åsridr, der i gf. asripi ao: Åsridi vistnok forekommer på den norske Dynna-sten i Grans sogn på Hade- land (Bugge i Tidskrift for Philol. og Pædag. VIII, s. 190). Heraf udvikles atter ved ind- skydelse af & mellem s og r ligesom i Åstrådr
| og senere i hustru formen Åstridr, Astrid, der
f. eks. findes på en sten i parken ved Lind&,
| Vallentuna socken, Uppland, hvor nævne-
formen skrives astrib (Bautil no. 65, Lilje- gren no. 459, Dybeck fol. II no. 95, Upplands Fornminnesfåren. Tidskr. I, 3, s. 85). Af Åst- rid, Astrid er endelig den yngste form Æstrid, Æstridh, Æstredh opstået, der i nævnef. skrives estrib på en ung sten i Ångeby, Knifsta socken, Uppland (Bautil no. 198, Liljegren no. 562, Dybeck fol. I no. 236, Upplands
| Fornminnesfåren. Tidskr. I, 5, s. 24).
Et andet gammelt kvindenavn, i hvilket den ældre form på -fridr findes sammen med den yngre på -ridr ligesom i Åsfridr, Ås(t)- ridr, er svensk-dansk Ingifrith, Ingefridh og Ingirith, Ing(e)ridh, der bægge forekommer ret almindelig i middelalderen (sml. Ingigærår nedenfor).
Foruden i Åsfriår forekommer -friår på
Em E ml
SOL ORDSAMLING
vore runestene som sidste led i navnet Wé- friår.
Åsgåutr, Åsgøtr, Åsgøtr m. (nf. askautr I, 7, asgutr 1, 59, askutr Iv, 4, V, 25, ef. askaus Im, 10), Asgøt, Asgot — norsk-isl. Ås- gautr. De fra runestenene anførte former
har vist alle lydt Åsgåutr, Åsydtr, Åsgåtr; men | senere bliver formen Asgot almindelig både |
i Sverig og Danmark, idet det ubetonede ø i -gøtr gik over til o, der i Dansk atter kunde
blive til e (Asget). Samme overgang fra op- |
rindeligt åu, ø til o møder vi i Svensk og Dansk også i navnene på -/åugr, -løgr: Her- løgh, Herlogh — morsk-isl. Herlaugr. En til- svarende udvikling har vi ligeledes i navnene på -geirR, -gérR, der blev -ger, -ger (med kort wæ) og -ge (med kort e): Æsger, Æsge (se Ås- JÆilRR).
Navnet Asgot forekommer langt ned i tiden ret almindelig både i Sverig og Dan-
Svenskt Diplomatarium III, s. 146 og s. 761 kaldes samme person år 1313 Asgothus og Åsgøter.
Åsgæirk, Åsgérr, Åsgir, Åsgir, Æsgir, Æsgi m. (uf. askair um, 40, esgervs latini- seret form med latinske bogstaver VI A a 6,
gf. aski nm, 58, isgi 1, 59, eskir v, 1, ef. askis | I, 57, isgis 1v, 37), Asger, Esger, Esge — norsk- | isl. Åsgeirr. Bortset fra, at det latiniserede |
Esgerus længe holdt på r, må man vist sige, at Esgi, Esge var den egenlig folkelige form gennem hele middelalderen. Da man imid- lertid efterhånden også begyndte at skrive Eski, fremkaldte dette undertiden en sam- menblanding med Eskil: en ejer af Lyngholm
i Jylland kaldes 1457 Eschild, men 1473 Eske |
(Dueholms Diplomatarium s. 86 og s.125); Eske Bilde kaldes 1515 på Latin Eskillus Bille (Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, s. 4). Også i enkelte stedsnavne viser denne sam-
menblanding sig: Eskilstrup på Falster hedder |
i Valdemars jordebog Esgisthorp, Eskisthorp,
og Eskilstrup på Sælland hed tidligere Ksgis- |
thorp (Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1863,
s. 259). I det hele er Esge (Eske) som for- |
navn i nyere tid forsvundet på øerne, medens
det har holdt sig i Jylland, Derimod er
Eskesen endnu et ret almindeligt efternavn. Åsgærdr k. se Såsgærår (under Sqzurr). Åskell (-kill), Åskell (-kill), Æskill, Æskel
Km nes ki rea sk nr iskil i latinsk
indskrift vnac1, eskil m, 2%, 24 (bis), æskil vIBb1, gf. askl om, 46, II, 16, askil v, 29), Askel, Eskil, Eskel — norsk-isl. Åskell. Skrive- måden askl, askl viser, at selvlyden i -kell, -kel har lydt så svagt, at den så godt som helt svandt bort i udtalen. Gennem hele middelalderen er formerne Eskil, Eskel så at sige eneherskende både i Sverig og Danmark.
Åslæikr, Åslåke, Åslåkr m. (nf. [aslaikir Im, 1,] aslakRr 1, 14), Aslak — norsk-isl. Åslåkr. Også senere forekommer navnet Aslak af og til i Sverig og Danmark.
Åsmundr m. (gf. asmut 1v, 24), Asmund — morsk-isl. Åsmundr. Senere optræder navnet
| Asmund temmelig almindelig i Sverig og Dan- mark, hvorimod Asgøt er meget sjældent: i |
mark.
Åsrådr, Åstrådr i (oe, HR] De tir tg astarbr for -rapr m, 15, astret vans a4b i latinsk indskrift), Asråd, Astråd. I den norsk-
| islandske litteratur. forekommer Åstrådr kun
i Knytlinga saga c. 40 som navn på den ene af de to porgunnusynir, men kendes ikke fra Norge og Island eller fra Sverig. Derimod har det fra gammel tid vist været ret al- mindeligt i Danmark, hvor formen Åstrådr er udviklet af Åsrådr ligesom Åstridr af Åsriør, Åsfridr. Formen astret på Egense-fonten, der ganske svarer til det af O. Nielsen fra år 14926 anførte Astret, er efter Dyrlund (Nord. Tidsskr. f. Filo]. 3.R. XIII, s. 28) snarest udviklet af et Åsfridr ligesom Astrid af Ås- fridr.. Da et mandsnavn Åsfridr imidlertid hverken kan påvises fra Norge og Island eller fra Danmark og Sverig, medens vi senere oftere møder Astrad, Ostrad i Dan- mark (men næppe i Sverig), hvor det dog ikke optræder i formen Æstred, som man snarest skulde vente, hvis grundformen var Åsfridr, anser jeg Astret for regelmæssig udviklet af Åstrådr. Efter Falkman, Ortnamnen i Skåne, s. 192 note 2 bruges navnet Åstrad endnu
| af almuen i Skåne.
II. EGENNAVNE (PERSONNAVNE)
Åsti m.. (gf. asta 1, 32), Åste. Mands- navnet Åsti:kendes ikke fra Island, hvad der dog måske er tilfældigt, da vi i senere tid af og til finder det tilsvarende kvindenavn Åsta.… Bægge navne forékommer i Norge i middelalderen. tiden i Sverig (sml. II, s. 166).
Åsulfr, Åsulfr m. (gf. asulb Gunde- rup II, aslf n, 48, ef. osulfs! 1v, 44), — norsk-isl.